Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del
Offentligt
2812346_0001.png
Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 9701
Doknr.
801705
Dato
18-01-2024
Folketingets Ældreudvalg har d. 22. december 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 40 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 40:
Vil ministeren forholde sig til, at Styrelsen for Patientsikkerhed oftere finder al-
vorlige problemer efter tilsynsbesøg hos private tilbud end de gør hos offentlige
tilbud på ældreområdet? Og i den forbindelse svare på, om ministeren er enig i,
at der ikke er noget, der indikerer, at det private tilbud klarer sig bedre end de
offentlige, når det handler om patientsikkerhed? Der henvises til indlægget i Fag-
bladet FOA ”Ny og ’dybt relevant’ opgørelse: Privat ældrepleje får oftere kritik
end kommunale tilbud” bragt den 5. oktober 2023.
Svar:
Der findes mange gode plejehjem i Danmark – både offentlige og private. Men
det er klart, at når man læser erfaringsopsamlingerne fra Styrelsen for Patient-
sikkerheds ældretilsyn og det sundhedsfaglige tilsyn med plejeområdet, så er
der også steder, hvor der skal strammes op.
I indlægget henvises der til, at der i 30 pct. af tilsynsbesøgene hos private pleje-
aktører blev fundet enten ’større’ eller ’kritiske’ problemer, mens det for offentlige
plejeenheder gjaldt for 22 pct. Det skal indledningsvis bemærkes, at der generelt
kan være stor forskel på alvorligheden af de fejl og mangler, tilsynet påpeger.
Derudover står det ikke klart, om problemerne, som der henvises til i indlægget,
primært omfatter den sundhedsfaglige behandling og patientsikkerheden efter
sundhedslovgivningen eller den social- og plejefaglige indsats efter servicelo-
ven. Påbud der gives af det sundhedsfaglige tilsyn, som følge af problemer med
den sundhedsfaglige behandling og patientsikkerheden, hører under Indenrigs-
og Sundhedsministeriets ressort.
I regeringen ønsker vi, at tilsyn grundlæggende tænkes på en ny måde med
åbenhed over for fejl og tillid til, at medarbejderne og den lokale ledelse lokalt
kan rette op på fejl. Tilsynet skal i højere grad være et værktøj for ledere og
medarbejdere – ikke en kontrolinstans, der alene har til formål at sanktionere og
udstille fejl. Det skal være enkelt, forankret i læring og være med til at understøtte
og løfte kvaliteten i ældreplejen hos både offentlige og private aktører.
1
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om, hvordan ministeren forholde sig til, at Styrelsen for Patientsikkerhed oftere finder alvorlige problemer efter tilsynsbesøg hos private tilbud end de gør hos offentlige tilbud på ældreområdet
2812346_0002.png
Regeringen vil derfor inden længe præsentere et udspil til reform af ældreområ-
det, der bl.a. indeholder et forslag til en grundlæggende tilsynsreform på ældre-
området, hvor fokus ikke skal være på kontrol og afkrydsning i skemaer men i
stedet på læring, dialog og kvalitet.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
2