Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del
Offentligt
2811263_0001.png
Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 9667
Doknr.
804569
Dato
16-01-2024
Folketingets Ældreudvalg har d. 20. december 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 39 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 39:
”Vil ministeren redegøre for, om ministeren mener, at det er hensigtsmæssigt
at velfærdstilbud, når de partshøres om en tilstandsrapport, kun kan komme
med bemærkninger til de faktuelle forhold i tilsynets rapport, eller har ministe-
ren planer om, at ændre dette, således at partshøringen får et bredere fokus,
hvor man blandt andet kan kommentere på eventuelle modstridende hensyn
fra forskellige tilsyn, den tilsynsførendes fremgangsmåde mv.?”
Svar:
Ved besvarelsen lægges til grund, at spørgsmålet omhandler den tilsynsrap-
port, som Styrelsen for Patientsikkerhed i medfør af § 150 b, stk. 1, i servicelo-
ven skal udarbejde efter et tilsynsbesøg som led i ældretilsynet.
Jeg kan oplyse, at serviceloven ikke indeholder særlige regler om sagsbehand-
lingen, herunder om partshøring, i forbindelse med udarbejdelse af tilsynsrap-
porter, og det derfor er de almindelige forvaltningsretlige regler, som finder an-
vendelse.
Reglerne om partshøring fremgår af forvaltningslovens § 19 og pålægger en
pligt for en myndighed til at høre parten i en sag, inden der træffes afgørelse.
Formålet med partshøringen er bl.a. at sikre, at den, der er part i en sag,
får lej-
lighed til at gøre sig bekendt med og kommentere sagens faktiske grundlag,
in-
den der træffes afgørelse. Det bemærkes, at forvaltningsloven er
en mini-
mumslov, og der er derfor ikke noget til hinder for, at der gennemføres partshø-
ring i videre omfang.
Fra regeringens side er vi optaget af at sammentænke de forskellige tilsyn og
sikre bedre koordination mellem de forskellige tilsynsmyndigheder, der fører til-
syn på ældreområdet. Regeringen vil derfor inden længe præsentere et udspil
til reform af ældreområdet, der bl.a. vil indeholde et forslag, der skal medvirke
til at undgå overlap og håndtere evt. modstridende krav og hensyn fra de for-
skellige tilsyn.
1
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om ministeren mener, at det er hensigtsmæssigt at velfærdstilbud, når de partshøres om en tilstandsrapport, kun kan komme med bemærkninger til de faktuelle forhold i tilsynets rapport, eller har ministeren planer om, at ændre dette, således at partshøringen får et bredere fokus, hvor man blandt andet kan kommentere på eventuelle modstridende hensyn fra forskellige tilsyn, den tilsynsførendes fremgangsmåde mv.
2811263_0002.png
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
2