Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del
Offentligt
2818192_0001.png
Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 9667
Doknr.
812484
Dato
31-01-2024
Folketingets Ældreudvalg har d. 20. december 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 37 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 37:
”Vil ministeren redegøre for, om tilsynene har bidraget til øget kvalitet for bor-
gerne? Og i givet fald, hvordan?”
Svar:
Der blev den 8. januar 2024 sendt et foreløbigt svar på spørgsmålet, som her-
med besvares endeligt.
Ældretilsynet (Styrelsen for Patientsikkerhed)
Ved besvarelsen lægges til grund, at spørgsmålet omhandler tilsynet med den
personlige hjælp, omsorg og pleje efter §§ 83-87, som Styrelsen for Patientsik-
kerhed i medfør af § 150, stk. 1, i serviceloven skal føre med de registrerings-
pligtige kommunale og private enheder (herefter ældretilsynet).
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har modtaget bidrag fra Styrelsen for Pati-
entsikkerhed, som oplyser følgende vedrørende ældretilsynet:
”Ved selve tilsynet vurderes det, om der er ingen, mindre, større eller kritiske
problemer af betydning for den fornødne kvalitet af den social- og plejefaglige
indsats. Ved større eller kritiske problemer udstedes der påbud til plejeenheden
om at rette op på problemerne inden for en nærmere fastsat tidsfrist. Et påbud
følges op af det nyt tilsyn for at konstatere, om plejeenheden har efterlevet på-
buddet.
I perioden fra marts 2021 til februar 2023 gennemførte Styrelsen for Patientsik-
kerhed i alt 314 ældretilsyn med plejeenheder, hvoraf der i 61 tilfælde var
større eller kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet af den so-
cial- og plejefaglige indsats. I alle tilfælde vil der således være iværksat lokale
tiltag for at forbedre kvaliteten og dermed sikre den fornødne kvalitet i den so-
cial- og plejefaglige indsats, som vil være direkte afledt af opfølgningen efter til-
synet. Tiltagene kan eksempelvis være ændrede procedurer og arbejdsgange
og læringsindsatser overfor medarbejdere.
Styrelsen for Patientsikkerhed sender spørgeskemaundersøgelser ud til
alle plejeenheder efter endt tilsyn. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen
for tilsyn gennemført i 2023 viser, at 72 pct. af plejeenhederne vurderede, at til-
synet i høj eller meget høj grad har bidraget til input til forbedringer af kvaliteten
1
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om tilsynene har bidraget til øget kvalitet for borgerne
2818192_0002.png
af plejen. 70 pct. af plejeenhederne oplyste, at de på baggrund af tilsynsbesø-
get i høj eller meget høj grad vil igangsætte initiativer til forbedring af kvaliteten.
Det er styrelsens vurdering, at når plejeenhederne oplever, at tilsynene bidra-
ger til arbejdet med at forbedre kvaliteten af plejen, påvirker det også graden af
kvalitet hos borgerne. Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke gennemført un-
dersøgelser af, hvordan borgerne opfatter ældretilsynenes påvirkning af kvali-
teten.”
Det sundhedsfaglige tilsyn (Styrelsen for Patientsikkerhed)
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har modtaget bidrag fra Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, som oplyser følgende om det sundhedsfaglige tilsyn:
”Styrelsen for Patientsikkerhed har i forhold til det sundhedsfaglige organisato-
riske tilsyn fokus på risikoen for patientsikkerheden. Ved de enkelte tilsyn vur-
deres det, om der er ”ingen”, ”mindre”, ”større” eller ”kritiske problemer” af be-
tydning for patientsikkerheden.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at der i 2022 blev gennemført
en evaluering af Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn. Evalu-
eringen viste bl.a., at 42 pct. af behandlingsstederne selv vurderede, at indfø-
relsen af det risikobaserede tilsyn i 2017 havde medført en forøget eller stærkt
forøget patientsikkerhed. Særligt behandlingssteder, der har modtaget tilsyn,
finder, at omlægningen har forøget patientsikkerheden. Behandlingsstederne
anfører i interviews, at tilsyn og særligt forberedelse til disse er med til at
skærpe procedurer og højne standarden af opgaveudførelsen.
Styrelsen for Patientsikkerhed har desuden gennemført en evaluering af ople-
velserne med det sundhedsfaglige tilsyn på plejeområdet i 2022, som er be-
skrevet i udgivelsen ”Oplevelser med det sundhedsfaglige tilsyn – plejeområdet
2022”.
Det fremgår heraf, at 76 pct. af behandlingsstederne vurderede, at det i høj el-
ler meget høj grad havde bidraget til forbedringer af patientsikkerheden på de-
res behandlingssted, mens 22 pct. vurderede, at det i middel grad havde bidra-
get hertil. Kun 2 pct. vurderede, at tilsynsbesøget i meget lav grad havde bidra-
get til input til forbedringer af patientsikkerheden. 68 pct. vil i høj eller meget høj
grad igangsætte initiativer til forbedring af patientsikkerhed på deres behand-
lingssted på baggrund af tilsynsbesøget, mens 29 pct. i middel grad vil gøre
dette.”
Socialtilsynet
Når socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med tilbud og pleje-
familier, anvendes kvalitetsmodellen i vurderingen af, om et tilbud eller en ple-
jefamilie har den fornødne kvalitet. Dette har til formål at sikre ensartethed i
kvalitetskrav og gennemsigtighed samt sammenlignelighed i socialtilsynets ar-
bejde. Der er syv temaer i kvalitetsmodellen, som er konkretiseret i en række
kriterier og indikatorer. Socialtilsynene skal score indikatorerne på en skala fra
1 til 5 alt efter om de vurderes at være opfyldt i meget høj grad (5), i høj grad
(4), i middel grad (3), i lav grad (2) eller i meget lav grad (1).
Det fremgår bl.a. af Social- og Boligstyrelsens rapport om socialtilsynenes virk-
somhed 2022, at fra 2017 til 2022 er den samlede kvalitetsscore for tilbud ste-
get for 61 pct., mens 59 pct. af plejefamilierne har haft en stigning i den sam-
lede kvalitetsscore. Det fremgår derudover, at ”stigningen i kvalitetsscore er po-
sitivt særligt set i lyset af, at området bliver mere og mere komplekst". Social-
2
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om tilsynene har bidraget til øget kvalitet for borgerne
2818192_0003.png
og Boligstyrelsen gør i rapporten imidlertid opmærksom på, at de høje kvali-
tetsscorer ikke nødvendigvis er udtryk for en stigende kvalitet, hvorfor Social-
og Boligstyrelsen har igangsat en undersøgelse med henblik på at få viden om
socialtilsynenes forståelse og brug af kvalitetsscorer i forbindelse med kvali-
tetsvurderingen.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
Bilag:
Bilag 1. Evaluering af Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn.
Bilag 2. Oplevelser med det sundhedsfaglige tilsyn – plejeområdet 2022.
3