Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 9327
Doknr.
795808
Dato
21-12-2023
Folketingets Ældreudvalg har d. 8. december 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 30 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 30:
”Vil ministeren –
evt. med inddragelse af ældreministeren - redegøre for, om
ministeren finder det rimeligt at borgere og patienter, fx kræftpatienter, som
efter operation eller behandling har brug for kompressionsstrømper for ikke at
få forværret deres sundhedstilstand, nægtes dette på grund af en afgørelse fra
Ankestyrelsen (Ankestyrelsens principmeddelelse 20-22 A), som stiller tvivl om
det er kommunen eller regionen, som skal betale?”
Svar:
Indledningsvis vil jeg bemærke, at Ankestyrelsen er en uafhængig myndighed,
som ikke er bundet af instruktioner fra mig som social- og boligminister i deres
afgørelser.
Både mit ministerium og jeg selv er bekendt med, at Ankestyrelsens
principmeddelelse 20-22 har givet anledning til usikkerhed om, hvornår
kompressionsstrømper kan bevilges som hjælpemiddel efter serviceloven.
Jeg henviser til
Ankestyrelsens artikel ’Ny principmeddelelse fastslår, at
kompressionsstrømper fortsat kan bevilges som et hjælpemiddel efter
serviceloven’, som kan findes på deres hjemmeside. Artiklen beskriver
gældende praksis med eksempler på, hvornår kompressionsstrømper kan
bevilges som et hjælpemiddel efter serviceloven.
Derudover fremgår det af Ankestyrelsens artikel, at afgrænsningscirkulæret
fastslår:
”at hvis der er tvivl om, hvilken myndighed, der er ansvarlig for et
nødvendigt behandlingsredskab eller hjælpemiddel, er det vigtigt, at tvivlen ikke
kommer borgeren til skade.
Den myndighed, der har tættest kontakt med borgeren, skal i givet fald
umiddelbart levere det nødvendige behandlingsredskab eller hjælpemiddel til
borgeren, hvorefter betalingsspørgsmålet må afklares mellem de involverede
myndigheder bagefter.
Opstår der afgrænsningsproblemer, som de involverede parter ikke selv kan
løse gennem forhandling, kan sagen forelægges for Indenrigs- og
Sundhedsministeriet og Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
1