Folketingets Ældreudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 7102
Den 26. oktober 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 (Alm. del), som Folketingets Ældreudvalg har stillet til
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 6. oktober 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 3 (Alm. del) fra Folketingets Ældreudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke regler frivillige, der ønsker at lave madrelaterede aktiviteter for de
ældre på plejehjem, skal overholde?”
Svar:
Frivillige madaktiviteter sidestilles med madlavning i private husholdninger og er som udgangspunkt
ikke omfattet af fødevarelovgivningen.
Såfremt køkkenfaciliteterne i en registreret fødevarevirksomhed, eksempelvis et plejehjemskøkken, bru-
ges til frivillige madaktiviteter, skal virksomheden registrere deres deling af lokaler hos Fødevarestyrel-
sen. Fødevarevirksomheden har ansvar for, at de frivillige aktiviteter ikke forringer hygiejnen i fødeva-
revirksomheden.
Hvis frivillige personer deltager i tilberedning eller servering af den sædvanlige madordning på pleje-
hjemmet, er det lederen af det registrerede køkken, som har ansvar for de frivillige, der således skal
agere på samme måde som ansatte i køkkenet.
Jacob Jensen
/
Peter Hallenberg
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk