Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del
Offentligt
2806319_0001.png
Folketinget
Social- og Ældreudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. januar 2024
Straffuldbyrdelseskontoret
Josefine Kirst Müntzberg
2023-10700
3089258
Besvarelse af spørgsmål nr. 25 (Alm. del) fra Folketingets Ældreudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 25 (Alm. del), som Folketingets
Ældreudvalg har stillet til justitsministeren den 7. december 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Nick
Zimmermann (DF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 27: MFU spm. om, hvilke rettigheder ældre beboere på plejehjem har
Spørgsmål nr. 25 (Alm. del) fra Folketingets Ældreudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvad ministerens holdning er til,
at beboere på et plejehjem i Randers har haft besøg af såkaldt
frivillige på plejecenteret uden at blive oplyst om, at de pågæl-
ende i virkeligheden aftjente samfundstjeneste? Der henvises
til artiklen ”Plejehjemsbeboer raser: Kriminelle forklædt som
frivillige” bragt på TV2ostjylland.dk den 6. december 2023.”
Svar
:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Kriminalforsorgen kan oplyse, at det er afdelingerne under
Kriminalforsorgen i Frihed (KiF), der administrerer afviklingen
af samfundstjeneste.
Inden opstart af et samfundstjenesteforløb afholdes en
forsamtale med deltagelse af en repræsentant fra
kriminalforsorgen, den dømte og kontaktpersonen på det
samfundstjenestested, hvor den dømte skal afvikle timerne.
Et samfundstjenestested kan ikke kræve at blive gjort bekendt
med, hvad en samfundstjener er dømt for, men kan få dette at
vide, hvis samfundstjeneren har givet samtykke hertil.
Kriminalforsorgen opfordrer normalt til, at samfundstjeneren
oplyser, hvad vedkommende er dømt for. Ønsker en
samfundstjener ikke at oplyse om sin kriminalitet, kan
samfundstjenestestedet
vælge
ikke
at
være
samfundstjenestested
for
den
pågældende.
Et
samfundstjenestested kan endvidere generelt afvise at modtage
samfundstjenere, der er dømt for former for kriminalitet, som de
ikke kan acceptere.
Hvis samfundstjeneren alene har givet samtykke til, at
kontaktpersonen får oplysning om, at den dømte er
samfundstjener og den begåede kriminalitet, har
kontaktpersonen tavshedspligt og må ikke oplyse beboere om,
at den dømte er samfundstjener, eller hvad pågældende er dømt
for. Samfundstjenestestedet må således heller ikke oplyse
beboere om, at den pågældende er samfundstjener.
Hvorvidt stedet orienterer beboere, kunder, brugere,
medarbejdere mv. om, at de er et godkendt
samfundstjenestested, er op til stedet selv.”
Side 2/3
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 27: MFU spm. om, hvilke rettigheder ældre beboere på plejehjem har
2.
Det fremgår af straffelovens § 62, at såfremt betinget dom efter reglerne
i straffelovens §§ 56 og 57 ikke findes tilstrækkelig, kan retten, hvis tiltalte
findes egnet hertil, afsige betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
Vilkår om at udføre ulønnet samfundstjeneste kan endvidere fastsættes i
forbindelse med en prøveløsladelse i medfør af straffelovens § 40 a, stk. 1.
Det fremgår af straffelovens § 40 a, at det kan besluttes, at den dømte skal
løslades på prøve, når halvdelen af straffetiden er udstået, dog mindst 2
måneder, hvis hensynet til retshåndhævelsen skønnes ikke at tale imod det,
og 1) den dømte har ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet,
herunder ved at deltage i behandlingsforløb, uddannelsesforløb,
arbejdstræning eller arbejde, eller 2) den dømtes forhold taler derfor.
Ved en lovændring i 2019, jf. lov nr. 1426 af 17. december 2019 om ændring
af straffeloven (Begrænsning af brugen af betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste i sager om vold) blev brugen af betinget dom med vilkår
for samfundstjeneste begrænset. Formålet med loven var at begrænse
brugen af betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i sager om simpel
vold efter straffelovens § 244, stk. 1, således at sager, hvor tiltalte tidligere
er dømt for personfarlig kriminalitet, sager hvor volden er udøvet over for
et særligt værgeløst offer, og sager hvor den forurettede er påført ikke
ubetydelige skader, som det helt klare udgangspunkt vil skulle afgøres med
ubetinget fængsel, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 10 som fremsat, s. 2.
3.
Formålet med samfundstjeneste er helt overordnet så vidt muligt at
begrænse anvendelsen af frihedsberøvelse som straf. Samtidig bidrager
samfundstjeneste til, at lovovertrædere undgår at blive udsat for de negative
påvirkninger, som kan finde sted i et fængsel. Samfundstjeneste er også med
til at undgå yderligere belastning af fængslerne og arresthusene.
Det er en vigtig forudsætning for, at domstolene kan idømme personer
samfundstjeneste som vilkår til en betinget dom, at der findes egnede og
relevante samfundstjenestesteder, hvor de dømte kan afvikle
samfundstjenestetimerne. Som led heri er det afgørende, at
samfundstjenestestederne kan afslå at være samfundstjenestested for
personer, der er idømt former for kriminalitet, som ikke kan accepteres på
det pågældende sted.
Dette giver mulighed for de enkelte
samfundstjenestesteder at beskytte sig mod personer, der potentielt vil
kunne begå lignende kriminalitet på samfundstjenestestedet, som de er
blevet idømt samfundstjeneste for at have begået.
Side 3/3