Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del
Offentligt
2783338_0001.png
Ældreminister Mette Kierkgaards talepapir
Samrådsspørgsmål A
Vil ældreministeren i et åbent samråd svare på, hvorvidt rengøring hver tredje uge til
en synshandicappet ældre mand - som med nedsat synet ikke har mulighed for at
tørre op efter eventuelt tabt mad på gulvet - er sundhedsfagligt forsvarligt? Og mener
ældreministeren, at det er realistisk indenfor den nuværende økonomiske ramme at
vende den udvikling, man har set i forhold til praktisk hjælp i Danmark?
Der henvises bl.a. til artiklen ”Blinde Jens Erik skal ned på alle fire for at finde skidt på
gulvet. Nu får han endnu mindre rengøringshjælp” bragt på dr.dk den 25. september
2023.
Samrådsspørgsmål B
Vil finansministeren i et åbent samråd redegøre for, hvordan regeringen vil investere i
ældreplejen fremover? Herunder om finansministeren anerkender, at der er behov for
yderligere investering i ældreplejen, som går udover investeringer til at dække det
demografiske træk, hvis man vil forbedre ældreplejen i forhold til i dag?
Der henvises bl.a. til artiklen ”Blinde Jens Erik skal ned på alle fire for at finde skidt på
gulvet. Nu får han endnu mindre rengøringshjælp” bragt på dr.dk den 25. september
2023.
1
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 15/11-23 om behov for yderligere investering i ældreplejen
Det talte ord gælder
Tak for samrådsspørgsmålene A og B, som jeg har set
frem til at besvare her i dag.
Jeg vil tillade mig at besvare samrådsspørgsmålene
samlet, da der i høj grad er sammenhæng mellem de
stillede samrådsspørgsmål og dermed også mellem de
besvarelser, jeg vil give.
Jeg vil meget gerne slå fast her fra starten, at ældreplejen
er en af hjørnestenene i vores velfærdssamfund.
Og det er utrolig vigtigt, at der er fokus på kvalitet i
ældreplejen. Jeg synes faktisk, at vi taler for lidt om
kvaliteten i plejen.
Hovedfokus for mit arbejde som ældreminister er at
tilvejebringe de rette rammer for en ældrepleje med høj
kvalitet, der tager udgangspunkt i den enkelte ældre.
Borgerne skal helt generelt have den hjælp, de har behov
for. Det må der ikke herske tvivl om.
Vurderingen skal ske på baggrund af en individuel
konkret vurdering af den enkelte ældres behov. Og
hjælpen skal løbende tilpasses borgerens behov.
Den konkrete hjælp til en borger fastsættes af
kommunen. Som minister kan jeg ikke gå ind og blande
mig i eller ændre en konkret afgørelse.
2
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 15/11-23 om behov for yderligere investering i ældreplejen
I forhold til den sag, der henvises til i
samrådsspørgsmålene, har jeg som følge heraf derfor
ikke mulighed for at vurdere sagen.
Men jeg kan oplyse, at hvis en borger vurderer, at
hjælpen ikke er tiltrækkelig, har borgeren mulighed for at
klage, ligesom man kan klage til kommunen over det
fastsatte serviceniveau.
I Danmark har vi jo kommunalt selvstyre. Det kommunale
selvstyre bygger på et nærhedsprincip, der har til formål
at lægge beslutningerne så tæt på borgerne, som muligt.
Det betyder også, at der inden for de rammer, som vi har
sat op her fra Christiansborg, er et forskeligt
serviceniveau på tværs af kommuner, og at det er op til
den enkelte kommune at prioritere inden for deres
økonomiske råderum og med afsæt i lokale forhold og
lokale prioriteringer. Det er et sundt lokaldemokratisk
princip.
Det er altså den enkelte kommunes ansvar at
tilrettelægge ældreplejen inden for lovens rammer. Det
mener jeg, at vi på Christiansborg skal have respekt for.
Med det gør naturligvis indtryk på mig, når jeg hører, at
flere kommuner ser sig nødsaget til at spare på
ældreområdet for at få budgetterne til at hænge sammen.
3
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 15/11-23 om behov for yderligere investering i ældreplejen
Og hvis vi ser på udviklingen i praktisk hjælp, så visiteres
der i dag markant flere timer til praktisk hjælp end for 10
år siden.
Det dækker dog over, at andelen af ældre, der får
praktisk hjælp er faldet, mens de, der får hjælpen, får
visiteret flere timer.
Faldet i andelen af ældre, der får praktisk hjælp er
primært sket i perioden 2012 til 2017, hvilket bl.a. hænger
sammen med et stigende fokus på rehabilitering. Siden
2017 har andelen af ældre, der får praktisk hjælp, været
forholdsvis stabil.
Som nævnt til en start, så insisterer jeg som
ældreminister på, at vi skal arbejde for god kvalitet i
ældreplejen. Det gælder også for den praktiske hjælp.
Vi skal sikre de overordnede rammer for en ældrepleje,
hvor der er fokus på høj kvalitet, der med udgangspunkt i
den enkelte ældres aktuelle livssituation, ønsker og
behov understøtter en alderdom, som er præget af mest
mulig livsglæde og tid til omsorg og nærvær.
Den kvalitet opnår vi på flere områder: For det første ved
at have fokus på økonomien, for det andet ved at
reformere ældreområdet og for det tredje ved at
4
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 15/11-23 om behov for yderligere investering i ældreplejen
iværksætte tiltag, der skal tiltrække og fastholde
arbejdskraft på ældreområdet.
Vi skal for det første sikre de økonomiske rammer for
vores velfærd. I regeringen prioriterer vi den borgernære
velfærd, og vi dækker det demografisk træk, så pengene
følger med, når der kommer flere børn og ældre.
Det betyder, at regeringen frem mod 2030 forventer at
afsætte 19 mia. kr. til at sikre vores borgernære velfærd.
Hvis vi ser på 2024, så har regeringen med
økonomiaftalen for 2024 og finanslovsforslaget for 2024
prioriteret et realløft af kommunernes serviceramme med
2,1 mia. kr.
Og så er det op til kommunerne at vurdere, hvor mange
af de penge, der skal gå til ældreområdet ud fra behovet
for at styrke ældreområdet.
Jeg vil også gerne fremhæve, at vi i vores udspil til
finanslov for 2024 har afsat en reserve på 100 mio. kr.
årligt i perioden 2024 – 2027 til at understøtte en styrket
indsats for udsatte ældre.
Vi ser også, at kommunerne år for år bruger flere penge
på ældreområdet. I perioden 2018 til 2022 er
5
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 15/11-23 om behov for yderligere investering i ældreplejen
kommunernes udgifter til ældreområdet således steget
med 5,5 mia. kr. til knap 54 mia. kr. i 2022.
Men det er desværre ikke så simpelt, at det bare handler
om at tilføre endnu flere penge til kommunerne. Vi er
løbet tør for de nemme løsninger. Vi skal kigge andre
steder hen.
En anden væsentlig ingrediens i at sikre en ældrepleje
med kvalitet handler om de rammer, som vi giver vores
medarbejdere og de ældre.
Derfor mener vi i regeringen, at der er brug for en
gennemgribende forandring af ældreplejen. Det er derfor,
at det er helt centralt at få gennemført en reform af
ældreplejen.
Reformen af ældreplejen skal være med til at bevæge
Danmark mod et samfund, hvor den ældre borger sættes
før systemet, får flere valgmuligheder og mere
selvbestemmelse.
Vi vil flytte fokus væk fra bureaukrati og central styring af
ældreplejen. Der skal styres efter overordnende værdier
og mål, båret frem af tillid, selvbestemmelse og
livsglæde.
6
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 15/11-23 om behov for yderligere investering i ældreplejen
Den tredje væsentlige ingrediens i forhold til at sikre en
ældrepleje med kvalitet er at få flere til at arbejde på
ældreområdet.
I 2035 viser fremskrivninger, at vi bliver 192.000 flere
ældre over 70 år, og allerede nu står mange jobs i
ældreplejen ubesat, og alt for mange medarbejdere bliver
kun i faget få år.
Manglen på arbejdskraft kræver flere forskellige tiltag og
greb. Vi skal både uddanne flere, rekruttere flere og
sørge for at fastholde de nuværende medarbejdere i
ældreplejen.
Med reformen af ældreplejen vil vi som tidligere nævnt
skabe bedre og mere attraktive arbejdspladser, hvor
medarbejderne får meget bedre muligheder for at bruge
deres fagligheder og mødes med tillid.
Forsøg med faste teams viser eksempelvis, at de kan
bidrage til, at medarbejdernes faglighed sættes fri, så
beslutninger vedrørende den borgernære ældrepleje kan
træffes i dialog med den ældre.
Målet med tiltagene er bl.a. at forbedre arbejdsvilkårene,
nedbringe sygefraværet og få flere af de mange
medarbejdere på deltid til at gå op i tid.
7
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 15/11-23 om behov for yderligere investering i ældreplejen
Vi anerkender også, at løn og arbejdsvilkår kan være
med til at fastholde og rekruttere dygtige medarbejdere.
Regeringen har derfor indkaldt arbejdsarbejdsmarkeds
parter til forhandlinger.
Men vi skal også have fokus på andre tiltag som
tiltrækning af international arbejdskraft.
Ligesom vi skal se på, hvordan velfærdsteknologiske
løsninger kan hjælpe både de ældre og medarbejderne.
Jeg vil gerne afslutningsvist svare opsummerende på de
to samrådsspørgsmål:
Jeg kan ikke gå ind i afgørelsen af den konkrete sag, men
jeg vil gerne slå fast, at den enkelte ældres behov for
hjælp skal dækkes, også i forhold til praktisk hjælp.
Vi insisterer i regeringen på, at vi skal have en ældrepleje
med fokus på høj kvalitet, der tager udgangspunkt i den
enkelte ældres behov og ønsker – det gælder også i
forhold til den praktiske hjælp.
Det er derfor, vi prioriterer at dække det demografiske
træk, at vi vil reformere ældreområdet og iværksætte
tiltag, der skal tiltrække og fastholde arbejdskraft på
ældreområdet.
8
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 15/11-23 om behov for yderligere investering i ældreplejen
Vi skal udvikle – ikke afvikle vores velfærd. Hele tiden
med fokus på den bedst mulige kvalitet for borgerne.
Og det sker ikke ved hurtige snuptagsløsninger – det
kræver store ændringer, og det bliver et langt sejt træk.
Jeg gælder mig derfor til, at jeg kan præsentere et
ambitiøst ældreudspil. Og jeg ser meget frem til at skulle
drøfte udspillet og indretningen af fremtidens ældrepleje
med Folketingets partier.
Tak for ordet.
9