ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem), fra ældreministeren

Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del Bilag 64
Offentligt

UDKAST

Ældreudvalget 2023-24

ÆLU Alm.del - Bilag 64

Offentligt

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Center for Ældre og Tværgående Velfærd

2024 - 5088

bgn

22. august 2024

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og admini-

stration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre

love

(Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokal-

plejehjem)

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024,

som ændret ved § 1 i lov nr. 217 af 5. marts 2024, § 1 i lov nr. 329 af 9. april

2024, § 1 i lov nr. 644 af 11. juni 2024 og § 1 i lov nr. 680 af 11. juni 2024,

foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1,

indsættes efter »lov«: », jf. dog stk. 5«.

§ 2

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Personer, der kan modtage hjælp og støtte m.v. efter §§ 10, 13,

14, 16 og 17 i ældreloven, kan ikke modtage hjælp og støtte efter §§ 83, 83

a, 84, og 86 i denne lov.«

§§ 2 a, 14 a, 79 a, 81 a, 93, 192

192 a

ophæves.

§ 79, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 91, stk. 6,

ændres »Ældreministeren« til: »Social- og boligministeren«.

Kapitel 23

ophæves.

§ 123, stk. 1,

indsættes efter »lov«: »og efter ældreloven«.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem), fra ældreministeren

UDKAST

§ 124 a, 1. pkt.,

ændres »eller aktiverende« til: »aktiverende«, og efter

»104« indsættes: »i denne lov eller §§ 10, 13, 14, 16 og 17 i ældreloven«.

§ 129, stk. 1,

indsættes efter »denne lov,«: »botilbud efter ældreloven«.

10.

§ 131 b, stk. 2, nr. 3,

indsættes efter »kapitel 16«: »i denne lov eller

efter §§ 10, 16 og 17 i ældreloven«.

11.

§ 136, 1. pkt.,

indsættes efter »104«: »i denne lov eller §§ 10, 16 og 17

i ældreloven«.

12.

§ 136 b, 1. pkt.,

indsættes efter »104«: »i denne lov eller §§ 10, 16 og

17 i ældreloven«.

13.

§ 137 b, stk. 1, nr. 3,

§ 137 c, stk. 2,

indsættes efter »lov om social

service«: »eller ældreloven«.

14.

§ 137 d, stk. 1,

indsættes efter »lov om social service«: »eller personlig

hjælp og pleje samt hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver m.v.,

som er tildelt i medfør af § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, i ældreloven,«.

15.

§ 139, stk. 1,

udgår », jf. dog stk. 2«.

16.

§ 139, stk. 2,

ophæves.

17.

§§ 151-151 c

ophæves.

18.

§ 161, stk. 2,

ændres »85« til: »83-85, 86«.

19.

§ 161, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

20.

§ 161, stk. 4,

der bliver stk. 3, ændres »Ældreministeren« til: »Social-

og boligministeren«.

21.

§ 181, stk. 3,

ændres », 108 eller 192« til: »eller 108«, og », i en friple-

jebolig efter lov om friplejeboliger« udgår.

22.

§ 182, stk. 6,

ophæves.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.

UDKAST

23.

§ 182, stk. 7, 1. pkt.,

der bliver stk. 6, 1. pkt., udgår »og 3«.

§2

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 329 af

9. april 2024, § 9 i lov nr. 661 af 11. juni 2024 og § 3 i lov nr. 680 af 11.

juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 3,

indsættes efter »beskæftigelsesministeren«: »og på ældreom-

rådet efter forhandling med ældreministeren«.

§ 3 a, 1.

2. pkt.,

ændres »og barnets lov« til: », barnets lov og ældre-

loven«.

§ 8, stk. 2,

ændres »§§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-

151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service og § 90,

nr. 1-3 og 11, i barnets lov« til: »§§ 6, 10, 13, 14, 16-19, 21, 22, 24, 28-31

og 46 i ældreloven og §§ 6, 7, 9 og 11 i lov om ældretilsyn«.

§ 9, stk. 3,

indsættes efter »efter lov om social service«: », efter ældre-

loven«.

§ 9, stk. 3, nr. 1,

udgår »og 192«, og efter »service« indsættes: »eller §

46 i ældreloven«.

§ 9 b, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »og § 90, nr. 1, i barnets lov« til: », § 90, nr.

1, i barnets lov eller § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, i ældreloven«.

§ 9 b, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 119 i lov om social service eller § 90, nr.

11, i barnets lov« til: »§ 28 i ældreloven«, og »og § 90, nr. 1, i barnets lov«

ændres til: », § 90, nr. 1, i barnets lov eller § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, i

ældreloven«.

§ 9 b, stk. 3,

ændres »§§ 120 og 122 i lov om social service og § 90, nr.

11, i barnets lov« til: » §§ 28 og 31 i ældreloven«.

§ 9 c, stk. 2, nr. 1,

udgår »og 192«, og efter »service« indsættes: »eller

§ 46 i ældreloven«.

UDKAST

10.

§ 9 c, stk. 5,

indsættes efter »§ 96 b, stk. 2, i lov om social service,«:

»og efter ældreloven,«.

11.

§ 9 c, stk. 5, nr. 1,

udgår

»og § 192«, og efter »service« indsættes:

»eller § 46 i ældreloven«.

12.

§ 9 c, stk. 6, 1. pkt.,

ændres »og barnets lov« til: », barnets lov og

ældreloven«.

13.

§ 9 c, stk. 7, 1. pkt.,

ændres »og barnets lov« til: », barnets lov og

ældreloven«, og »og § 90, nr. 1, i barnets lov« ændres til: », § 90, nr. 1, i

barnets lov og § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, i ældreloven«.

14.

§ 9 c, stk. 7, 2. pkt.,

ændres

»og barnets lov« til: », barnets lov og

ældreloven«, og »§§ 120 og 122 i lov om social service« ændres til: »§§ 28

og 31 i ældreloven«.

15.

§ 9 c, stk. 9,

ændres »og barnets lov« til: », barnets lov og ældreloven«.

16.

§ 9 c, stk. 10, 3. pkt.,

ændres »eller barnets lov« til: », barnets lov eller

ældreloven«.

17.

§ 9 c, stk. 12, 1. pkt.,

ændres »og barnets lov« til: », barnets lov og

ældreloven«.

18.

§ 9 c, stk. 13, 2. pkt.,

ændres »og barnets lov« til: », og barnets lov og

ældreloven«.

19.

§ 12 c, stk. 1, 1. pkt.,

udgår

»§ 79 a,«, og efter »barnets lov« indsæt-

tes: », kapitel 3 i ældreloven«.

20.

§ 13, stk. 1, 1. pkt.,

udgår

»forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a

i lov om social service«, og efter »§§ 83-84 og 86 i lov om social service«

indsættes: »§§ 10, 13, 14, 16 og 17 i ældreloven«.

21.

§ 16 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres

»eller barnets lov« til: », barnets lov

eller ældreloven«.

22.

Overskriften

før § 30 og

§§ 30-33

ophæves.

23.

§ 43, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »barnets lov«: », ældreloven«.

UDKAST

24.

§ 82 a, stk. 2,

§ 83, stk. 2,

ændres »§§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-

94 a, 119-122 og 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om

social service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov« til: »§§ 6, 10, 13, 14, 16-

19, 21, 22, 24, 28-31 og 46 i ældreloven og §§ 1-16 i lov om ældretilsyn«.

25.

§ 84, stk. 2,

ændres »§§ 83-84 og 86 i lov om social service« til: »§§

10, 13, 14, 16 og 17 i ældreloven«.

26.

§ 84

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med so-

cial- og boligministeren fastsætte regler om indsamling af oplysninger om

indsatser for borgere i alderen 18 år og derover efter §§ 83-84 og 86 i lov

om social service.«

27.

§ 84 a

ændres »og barnets lov« til: », barnets lov og ældreloven«.

28.

§ 89 a, stk. 2,

ændres »og barnets lov« til: », barnets lov og ældrelo-

ven«.

29.

§ 90, stk. 2,

indsættes efter

»Social- og boligministeren«: », på æld-

reområdet efter forhandling med ældreministeren«, efter »efter lov om so-

cial service« indsættes: »og ældreloven«, og efter »§ 196, stk. 2, 1. pkt., i

lov om social service« indsættes: »og § 48 i ældreloven«.

30.

§ 90, stk. 3,

ændres »eller § 214, stk. 3, i barnets lov« til: », § 214, stk.

3, i barnets lov eller § 48 i ældreloven«.

§X

I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 3. juli 2024, foreta-

ges følgende ændringer:

[Udestår]

§3

I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024, foretages føl-

gende ændring:

UDKAST

§ 80, stk. 3,

indsættes efter

»§ 90, stk. 1, i denne lov«: », §§ 28-31 i

ældreloven«.

§ 90, nr. 12,

ophæves.

§4

I lov nr. 560 af 29. maj 2018 om ændring af lov om social service og lov

om socialtilsyn (Styrket tilsyn på ældreområdet), som ændret ved § 2 i lov

nr. 823 af 7. maj 2021, foretages følgende ændring:

§ 3, stk. 3,

ændres »31. december 2024« til: »1. juli 2025«.

§5

I lov nr. 750 af 13. juni 2023 om ændring af lov om social service (Gen-

indførelse af ordning med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter

påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn) foretages følgende

ændring:

§ 2, stk. 2,

ændres

»1. januar 2025« til: »1. juli 2025«.

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 4 og 5 træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 3.

Loven finder ikke anvendelse på [f.eks. ansøgninger indgivet før

lovens ikrafttræden]. For sådanne [ansøgninger] finder de hidtil gældende

regler anvendelse.

§7

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Lovens § X kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i

kraft for Færøerne og/eller Grønland med de ændringer, som de færø-

ske/grønlandske/henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

[Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.]

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Ændringer i serviceloven og barnets lov

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2.

Ændringer i retssikkerhedsloven

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

10.

UDKAST

1. Indledning

Lovforslaget udmønter sammen med de samtidigt fremsatte forslag til æl-

dreloven, ældretilsynsloven og lov om lokalplejehjem samt forslag til lov

om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v.

Aftale

mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Dan-

marksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konser-

vative Folkeparti og Radikale Venstre om en reform af ældreområdet

af 18.

april 2024.

Lovforslagene har til formål at frisætte ældreområdet og dermed grundlæg-

gende forandre den måde, ældreplejen styres, dokumenteres, kontrolleres og

leveres på.

Med dette lovforslag foreslås de ændringer i lovgivningen, der er nødven-

dige som følge af de samtidigt fremsatte lovforslag til ældreloven og ældre-

tilsynsloven.

Dette lovforslag indeholder først og fremmest en række forslag om konse-

kvensændringer i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3.

juli 2024 (herefter serviceloven), og i lov om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024

(herefter retssikkerhedsloven), hvorved en række bestemmelser foreslås op-

hævet i serviceloven og retssikkerhedsloven og flyttet

–

nogle med mindre

justeringer

–

til den foreslåede ældrelov, mens en række øvrige bestemmel-

ser foreslås konsekvensændret.

Lovforslaget indeholder også en række forslag om konsekvensændringer i

barnets lov, lov nr. 560 af 29. maj 2018 om ændring af lov om social service

og lov om socialtilsyn (Styrket tilsyn på ældreområdet), lov nr. 750 af 13.

juni 2023 om ændring af lov om social service (Genindførelse af ordning

med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Styrelsen for

Patientsikkerheds Ældretilsyn) og lov om [indsæt den relevante lov].

[Indsæt evt. yderligere forslag om ændring af love, som skal medtages i lov-

forslaget]

Det bemærkes, at lovforslaget ikke indeholder forslag om ændringer som

følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om lokalplejehjem. Dette skyl-

des, at lokalplejehjem efter forslaget ikke vil blive ejere af de bygningsmæs-

sige rammer, og at lokalplejehjem derfor vil være omfattet af de eksiste-

rende henvisninger i serviceloven og retssikkerhedsloven til lov om almene

boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 24. november 2023 (herefter

almenboligloven), og til plejehjem m.v. efter § 192 i serviceloven, der med

UDKAST

lovforslaget og forslaget til ældreloven foreslås ophævet og flyttet til § 46 i

den foreslåede ældrelov.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændringer i serviceloven og barnets lov

2.1.1. Gældende ret

Reglerne om hjælp og støtte til ældre fremgår af serviceloven

–

navnlig af

en række centrale bestemmelser i lovens afsnit V.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i serviceloven, at enhver, der er fyldt 18 år og

opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.

Efter § 2 a, stk. 1, i serviceloven kan personer, der på grund af deres aktivi-

teter under anden verdenskrig modtager erstatning i henhold til lov om er-

statning til besættelsestidens ofre, visiteres direkte fra udlandet til et pleje-

hjem, jf. § 192, der har personale med særlig ekspertise i at pleje personer,

der lider af kz-syndrom. Det følger af § 2 a, stk. 2, at for at kunne blive

visiteret til et plejehjem efter stk. 1 skal de pågældende 1) opfylde betingel-

serne for at få opholdstilladelse i Danmark og 2) opfylde de gældende be-

tingelser for visitation til plejehjem i den kommune, hvor plejehjemmet lig-

ger. Efter § 2 a, stk. 3, fastsætter ældreministeren nærmere regler om doku-

mentation for, at visitationsbetingelserne er opfyldt.

Det fremgår af § 14 a, stk. 1, i serviceloven, at ældreministeren samler og

formidler oplysninger om kommunale og private tilbud om plejehjem, jf. §

192, plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v.,

plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om boliger for ældre og perso-

ner med handicap, og fripleje-boligbebyggelser, der er omfattet af lov om

friplejeboliger, i en landsdækkende plejehjemsoversigt, jf. dog stk. 2. Efter

§ 14 a, stk. 2, omfatter plejehjemsoversigten ikke tilbud, hvor hjælpen og

støtten til borgerne i tilbuddet i væsentligt omfang omfatter støtte efter § 85.

Det følger af § 14 a, stk. 3, at tilbud, som er nævnt i stk. 1, kun kan indgå i

kommunalbestyrelsens forsyning, jf. § 4, stk. 2, hvis de er registreret i ple-

jehjemsoversigten. Ifølge § 14 a, stk. 4, fastsætter ældreministeren nærmere

regler om plejehjemsoversigten, herunder om kommunalbestyrelsernes og

private tilbudspligt til at give oplysninger til plejehjemsoversigten, og om

Sundhedsdatastyrelsens beføjelser i den forbindelse.

Efter § 79, stk. 1, i serviceloven kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller

give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilke persongrup-

per der kan benytte tilbuddene. Det følger af § 79, stk. 3, at ældreministeren

UDKAST

i en bekendtgørelse fastsætter regler om betaling for tilbud efter stk. 1 på

ældreområdet, herunder om beregningsgrundlaget for betalingen.

Det fremgår af § 79 a, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal

tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er

fyldt 82 år, og som bor i kommunen, jf. dog stk. 2-4. Efter § 79 a, stk. 2,

skal kommunalbestyrelsen tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til alle

borgere, som bor i kommunen, i deres fyldte 75. år og deres fyldte 80. år.

Det følger af § 79 a, stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et forebyg-

gende hjemmebesøg til alle borgere, som bor alene i kommunen, i deres

fyldte 70. år. Ifølge § 79 a, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen tilbyde fore-

byggende hjemmebesøg efter behov til borgere i alderen 65 år til 81 år, som

er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne,

og som bor i kommunen. Det fremgår af § 79 a, stk. 5, at kommunalbesty-

relsen tilrettelægger besøgene efter behov, jf. dog stk. 1-3. Efter § 79 a, stk.

6, kan kommunalbestyrelsen vælge at undtage de borgere, som modtager

både personlig pleje og praktisk hjælp efter § 83, fra ordningen om forebyg-

gende hjemmebesøg. Det følger af § 79 a, stk. 7, at ældreministeren kan

fastsætte regler om de kommunale forpligtelser efter stk. 1-6, herunder om

samordning med andre generelle kommunale forebyggende og aktiverende

foranstaltninger og om andre måder at gennemføre det forebyggende hjem-

mebesøg på end ved besøg i hjemmet.

Efter § 81 a, stk. 1, i serviceloven skal kommunalbestyrelsen i et møde

træffe beslutning om samt offentliggøre en værdighedspolitik, der beskriver

de overordnede værdier og prioriteringer for personlig hjælp, omsorg og

pleje m.v., som ydes efter lov om social service til personer over folkepen-

sionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Det følger af § 81 a, stk. 2, at

ældreministeren fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrelsens for-

pligtelser efter stk. 1.

Det fremgår af § 83, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal til-

byde 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller støtte til nødvendige prakti-

ske opgaver i hjemmet og 3) madservice. Det følger af § 83, stk. 2, at til-

buddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale proble-

mer ikke selv kan udføre disse opgaver. Ifølge § 83, stk. 3, skal kommunal-

bestyrelsen forud for vurderingen af behovet for hjælp efter stk. 1 vurdere,

om et tilbud efter § 83 a vil kunne forbedre personens funktionsevne og

dermed nedsætte behovet for hjælp efter stk. 1. Efter § 83, stk. 4, skal tilbud

om hjælp efter stk. 1 bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske

færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller

UDKAST

psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det følger af § 83,

stk. 5, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for hjælp ef-

ter stk. 1 til den enkelte modtager af hjælpen. Hjælpen skal løbende tilpasses

modtagerens behov. Efter § 83, stk. 6, skal kommunalbestyrelsen i forbin-

delse med afslutning af et rehabiliteringsforløb efter § 83 a vurdere modta-

gerens behov for hjælp efter § 83. Det fremgår af § 83, stk. 7, at tilbuddene

efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter § 79. Efter § 83, stk. 8,

skal kommunen ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person

med en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilken-

degivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetesta-

menter).

Det følger af § 83 a, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal

tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer

med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne

forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp ef-

ter § 83, stk. 1. Vurderingen skal være individuel og konkret og tage ud-

gangspunkt i modtagerens ressourcer og behov. Efter § 83 a, stk. 2, skal

rehabiliteringsforløbet, jf. stk. 1, tilrettelægges og udføres helhedsorienteret

og tværfagligt. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for re-

habiliteringsforløbet i samarbejde med den enkelte modtager af forløbet.

Ifølge § 83 a, stk. 3, skal de fastsatte mål og tidsrammen for rehabiliterings-

forløbet indgå i en samlet beskrivelse af forløbet. Er der under rehabilite-

ringsforløbet behov for at ændre i målene, skal dette ske i samarbejde med

modtageren. Det fremgår af § 83 a, stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal til-

byde modtageren af et rehabiliteringsforløb den nødvendige hjælp og støtte

under forløbet med henblik på at nå de fastsatte mål, jf. stk. 2. Hjælpen og

støtten skal løbende tilpasses udviklingen i modtagerens funktionsevne.

Hvis modtageren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, skal kommu-

nalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83, jf. § 83, stk.

Efter § 84, stk. 1, i serviceloven skal kommunalbestyrelsen tilbyde afløsning

eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer

en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det følger af § 84,

stk. 2, at kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en

periode har et særligt behov for omsorg og pleje.

Det følger af § 86, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal til-

byde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget

af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Efter

§ 86, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde hjælp til at vedligeholde

UDKAST

fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fy-

sisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov

herfor.

Det fremgår af § 91, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal

skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter § 83 kan vælge mellem to

eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være

kommunal. Efter § 91, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen for at opfylde for-

pligtelsen i medfør af stk. 1 som minimum 1) indgå kontrakt med to eller

flere leverandører eller 2) tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis, som giver

borgere, der er visiteret til hjælp efter § 83, adgang til, at de pågældende

borgere selv indgår aftale med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens

udførelse, jf. dog stk. 3. Det følger af § 91, stk. 3, a kommunalbestyrelsen i

særlige tilfælde kan træffe afgørelse om, at en borger ikke kan modtage

hjælpen efter stk. 2, nr. 2. Efter § 91, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen vej-

lede de borgere, der modtager et fritvalgsbevis efter stk. 2, nr. 2, om ordnin-

gen. Det fremgår af § 91, stk. 5, at kommunalbestyrelsen fastsætter værdien

af fritvalgsbeviset, jf. stk. 2, nr. 2, for hver af de ydelseskategorier efter §

83, som kommunalbestyrelsen har besluttet at tilbyde i ordningen. Kommu-

nalbestyrelsen afregner med den leverandør, som borgeren har valgt, jf. stk.

2, nr. 2, til den pris, der svarer til fritvalgsbevisets værdi, jf. stk. 6. Det følger

af § 91, stk. 6, at ældreministeren fastsætter nærmere regler om leverandø-

rernes tilbagemeldingspligt, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og om kommunalbestyrel-

sens tilrettelæggelse af fritvalgsbeviset, jf. stk. 2, nr. 2, og regler om bereg-

ningsgrundlaget for og offentliggørelse af fritvalgsbevisets værdi.

Det fremgår af § 93, stk. 1, i serviceloven, at bestemmelserne i §§ 91 og 94

ikke omfatter beboere i plejehjem m.v., jf. § 192, lejere i plejeboligbebyg-

gelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger

for ældre og personer med handicap, lejere og beboere i friplejeboliger, der

er omfattet af lov om fripleje-boliger, og lejere i tilsvarende boligenheder.

Efter § 93, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen fastsætte og offentliggøre de

kvalitetskrav, der stilles til leverandører af kommunale serviceydelser til de

i stk. 1 nævnte persongrupper, jf. § 139. Hvis kommunalbestyrelsen har an-

svaret for andre dele af driften af de i stk. 1 nævnte boliger, skal kommunal-

bestyrelsen endvidere fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles

i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver. Ifølge § 93, stk. 3, fastsæt-

ter ældreministeren i en bekendtgørelse regler for opgørelse og offentliggø-

relse m.v. af de af kommunalbestyrelsen fastsatte kvalitetskrav efter stk. 2.

Kapitel 23 i serviceloven indeholder regler om pasning af døende. Det frem-

går af § 119, stk. 1, i serviceloven, at personer, som passer en nærtstående,

UDKAST

der ønsker at dø i eget hjem, efter ansøgning er berettiget til plejevederlag

som nævnt i § 120. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospi-

talsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den

syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sy-

gehus eller ophold i plejehjem, plejebolig el.lign. Det er endvidere en betin-

gelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet. Det føl-

ger af § 119, stk. 2, at en arbejdsgiver, der yder løn til en ansat under dennes

fravær fra arbejdet i forbindelse med pasning af en nærtstående efter stk. 1,

således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er berettiget til at få

udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejeve-

derlag efter § 120, stk. 1.

Det fremgår af § 120, stk. 1, i serviceloven, at plejevederlag efter § 119

udgør 1,5 gange det dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen syg-

dom ville have ret til efter lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2. Selvstændigt

erhvervsdrivende, der ikke er tilmeldt den frivillige forsikring, eller som i

henhold til den frivillige forsikring har ret til dagpenge fra tredje fraværsdag,

kan få udbetalt plejevederlag fra første fraværsdag. Plejevederlaget kan ikke

overstige den hidtidige indtægt, jf. § 47 i lov om sygedagpenge. Det følger

af § 120, stk. 2, at personer, som ikke er berettiget til plejevederlag efter stk.

1, får udbetalt 16.637 kr. (2022-niveau) månedligt i plejevederlag. Personer,

som er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, kan vælge i stedet at få udbe-

talt et plejevederlag som anført i 1. pkt. Plejevederlaget kan i dette tilfælde,

jf. 1. og 2. pkt., ikke udbetales sammen med en anden offentlig forsørgel-

sesydelse. Hvis flere personer deles om plejeopgaven, nedsættes beløbet

svarende til den pågældendes forholdsmæssige andel af plejeopgaven. Det

fremgår af § 120, stk. 3, at hvis flere personer deles om plejeopgaven, kan

det samlede plejevederlag ikke overstige 1,5 gange det maksimale sygedag-

pengebeløb efter § 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Efter § 120, stk. 4,

kan kommunalbestyrelsen i ganske særlige tilfælde beslutte at yde plejeve-

derlag med et højere beløb end anført i stk. 1-3.

Ifølge § 121, stk. 1, i serviceloven ophører retten til plejevederlag ved ple-

jeforholdets afslutning. Ved den plejekrævendes død bevares retten til ple-

jevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet. Den plejekrævendes indlæggelse

af kortere varighed på sygehus eller lignende medfører ikke i sig selv bort-

fald af plejevederlag. Efter § 121, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen undta-

gelsesvis træffe afgørelse om ophør af retten til plejevederlag, hvis pleje i

hjemmet ikke fortsat kan anses for hensigtsmæssig.

Det fremgår af § 122, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen kan,

såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, yde hjælp til sygeplejeartikler

UDKAST

og lign., når 1) nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. §

119, passer en døende, 2) kommunen varetager plejen helt eller delvis eller

kommunalbestyrelsen yder tilskud efter § 95 til hjælp, som familien selv

antager, eller 3) et hospice varetager plejen. Efter § 122, stk. 2, ydes hjælpen

uden hensyn til den pågældendes eller familiens økonomiske forhold.

Efter § 123, stk. 1, i serviceloven, kan lederen af et bo- eller dagtilbud efter

denne lov med beboere eller brugere med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne kan fastsætte en vejledende husorden, der angiver de nær-

mere regler og retningslinjer for ophold på bo- eller dagtilbuddets fællesare-

aler.

Det fremgår af § 124 a i serviceloven, at bestemmelserne i §§ 124 b-135 b

gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne,

der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter

§§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§

103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 124 b-129 a.

Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumenta-

tion for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Efter § § 129, stk. 1, i serviceloven kan kommunalbestyrelsen, jf. § 131,

indstille til Familieretshuset at træffe afgørelse om, at en person, der mod-

sætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil,

jf. dog § 136 f, skal optages i et bestemt botilbud efter denne lov, botilbud i

boliger opført efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger

for ældre og personer med handicap, friplejebolig efter lov om friplejeboli-

ger eller botilbud efter lov om almene boliger m.v. og om nødvendigt ud-

skrives fra et botilbud, når 1) det er absolut påkrævet for, at den pågældende

kan få den nødvendige hjælp, og 2) hjælpen ikke kan gennemføres i perso-

nens hidtidige bolig og 3) den pågældende ikke kan overskue konsekven-

serne af sine handlinger og 4) den pågældende udsætter sig selv for at lide

væsentlig personskade og 5) det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning.

Det fremgår af § 131 b, stk. 1, i serviceloven, at det Socialfaglige Nævn

vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap efter indstil-

ling fra kommunalbestyrelsen efter § 128 b, stk. 1, § 128 g, stk. 1, og § 128

h, stk. 1, træffer afgørelse om tilladelse til anvendelse af kamerakig, låsning

og sikring af skabe og skuffer m.v. og adgang til en beboers bolig i et botil-

bud. Nævnets afgørelse skal træffes senest 2 uger efter modtagelse af kom-

munalbestyrelsens indstilling. Det følger af § 131 b, stk. 2, nr. 3, at indstil-

lingen bl.a. skal indeholde oplysninger om den socialpædagogiske hjælp og

UDKAST

pleje efter kapitel 16, der har været iværksat før indstillingen efter § 128 b,

stk. 1, § 128 g, stk. 1, eller § 128 h, stk. 1.

Efter § 136 i serviceloven gælder bestemmelserne i dette kapitel (24) for

personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er

en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, der

får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter §§

83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103

og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter § 136 a. Det er en

forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den

nedsatte psykiske funktionsevne.

Det fremgår af § 136 b i serviceloven, at bestemmelserne i dette kapitel (24

b) gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktions-

evne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental

svækkelse, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bi-

stand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende

tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter

§§ 136 c-136 f. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne fag-

lige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Efter § 137 b, stk. 1, i serviceloven, kan kommunalbestyrelsen for visse be-

søgende træffe afgørelse om begrænsning af adgangen til fællesboligarealer

i de boformer, der er nævnt i § 137 a, hvis 1) den besøgende udøver vold

eller truer med vold over for andre beboere eller personalet eller i øvrigt

udviser en adfærd, der er til fare for de øvrige beboere eller personalet, 2)

den besøgende, uden at der er tale om fysisk vold, generer eller udøver chi-

kane over for andre beboere eller personalet eller 3) den besøgendes adfærd

er stærkt generende for de andre beboere eller personalet ved at skabe gene-

rel utryghed ved at opholde sig på fællesboligarealerne eller forråelse af mil-

jøet på fællesboligarealerne eller ved at vanskeliggøre den nødvendige

hjælp efter lov om social service.

Det fremgår af § 137 c, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen ikke

kan træffe afgørelse om at begrænse konkrete besøgendes adgang i den del

af boligen, som beboeren alene har råderet over. Efter § 137 c, stk. 2, kan

kommunalbestyrelsen dog træffe afgørelse om, at visse besøgende, der over

for personalet udviser en adfærd som nævnt i § 137 b, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke

må være til stede i denne del af boligen i de tidsrum, hvor der leveres visi-

teret hjælp efter lov om social service.

Efter § 137 d, stk. 1, i serviceloven, træffes afgørelser efter § 137 b, stk. 1,

og § 137 c, stk. 2, på et møde i kommunalbestyrelsen eller i det stående

UDKAST

udvalg, i kommuner med magistratsordning dog af det magistratsmedlem,

som ydelser efter § 83 i lov om social service henhører under.

Det fremgår af § 139, stk. 1, i serviceloven, at social- og boligministeren i

en bekendtgørelse kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal

træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne

efter denne lov samt følge disse beslutninger op, jf. dog stk. 2. Efter § 139,

stk. 2, kan ældreministeren fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen

skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af tilbud til

voksne efter §§ 79, 79 a, 83, 83 a, 84, 86, 119-122 og 192 samt følge disse

beslutninger op.

Efter § 150, stk. 1, i serviceloven skal Styrelsen for Patientsikkerhed føre

tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter §§ 83-87, som ydes

på de registreringspligtige kommunale og private enheder efter § 150 c, stk.

1 og 2. Det følger af § 150, stk. 2, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal

gennemføre tilsynet efter stk. 1 ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan

være størst risiko for, at den personlige hjælp, omsorg og pleje ikke har den

fornødne kvalitet. Styrelsen for Patientsikkerhed skal ligeledes på baggrund

af en begrundet mistanke gennemføre tilsyn efter stk. 1, hvis det vurderes

nødvendigt af hensyn til den fornødne kvalitet af den personlige hjælp, om-

sorg og pleje i en enhed. Det fremgår af § 150, stk. 3, at bliver Styrelsen for

Patientsikkerhed bekendt med overtrædelser, mangler eller bekymrende for-

hold i forbindelse med tilsyn efter stk. 1, skal styrelsen orientere vedkom-

mende registreringspligtige enhed og den stedlige kommunalbestyrelse. Det

følger af § 150, stk. 4, at bliver den stedlige kommunalbestyrelse orienteret

om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold efter stk. 3, skal kom-

munalbestyrelsen orientere kommunalbestyrelserne i borgernes handlekom-

muner, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, når disse borgere kan blive berørt. Efter § 150, stk. 5, fastsætter

Styrelsen for Patientsikkerhed nærmere regler om vurdering af kvaliteten af

den personlige hjælp, omsorg og pleje, herunder i form af opstilling af kri-

terier og indikatorer.

Det fremgår af § 150 a, stk. 1, i serviceloven, at en registreringspligtige en-

hed er forpligtet til at give de oplysninger, som er nødvendige som led i

tilsynet, på anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Efter § 150 a, stk.

2, har Styrelsen for Patientsikkerhed til enhver tid som led i tilsynet efter §

150, stk. 1, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til alle regi-

streringspligtige enheder omfattet af tilsynet.

UDKAST

Efter § 150 b, stk. 1, udarbejder Styrelsen for Patientsikkerhed en tilsyns-

rapport efter hvert tilsynsbesøg udført efter § 150, stk. 1. Styrelsen for Pati-

entsikkerhed udarbejder en årlig sammenfatning af observationer og vurde-

ringer som følge af tilsynene efter § 150, stk. 1. Det følger af § 150 b, stk.

2, at Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om offentliggørelse af

tilsynsrapporter og sammenfatninger, jf. stk. 1.

Det fremgår af § 150 c, stk. 1, i serviceloven, at følgende enheder skal regi-

strere sig hos Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. dog stk. 2: 1) Plejehjem

m.v., jf. § 192, 2) Plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene

boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, 3)

Friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger, 4) Andre

tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser, hvor hjælpen udgår

fra servicearealer og der er tilknyttet fast personale, 5) Leverandører, som

leverer hjælp efter § 83, jf. § 91. Efter § 150 c, stk. 2, omfatter registrerings-

pligten efter stk. 1 ikke enheder, hvor hjælpen og støtten til borgerne i en-

heden i væsentligt omfang omfatter støtte efter § 85. Det følger af § 150 c,

stk. 3, at Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere regler om regi-

strering efter stk. 1, herunder om, at registrering skal ske elektronisk.

Det følger af § 150 d, stk. 1, i serviceloven, at tilsiger forholdene i den regi-

streringspligtige enhed det, kan Styrelsen for Patientsikkerhed give påbud

om krav til den social- og plejefaglige indsats eller om midlertidigt at ind-

stille driften af den social- og plejefaglige indsats hos den pågældende enhed

helt eller delvis. Efter § 150 d, stk. 2, kan afgørelser efter stk. 1 ikke ind-

bringes for anden administrativ myndighed. Det følger af § 150 d, stk. 3, at

Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om offentliggørelse af afgø-

relser truffet efter stk. 1.

Det fremgår af § 150 e i serviceloven, at modtager en registreringspligtig

enhed, jf. § 150 c, et påbud om krav til den social- og plejefaglige indsats

eller om midlertidigt at indstille driften af den social- og plejefaglige indsats

hos den pågældende enhed helt eller delvis, jf. § 150 d, stk. 1, skal vedkom-

mende registreringspligtige enhed tage imod et opfølgnings- og læringsfor-

løb ved et udgående rejsehold under Videnscenter for værdig ældrepleje i

Sundhedsstyrelsen.

Efter § 151, stk. 1, i serviceloven har den stedlige kommune pligt til at føre

tilsyn med, at de kommunale opgaver efter §§ 83, 83 a og 86 løses i over-

ensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter

disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvali-

tetsstandarder, jf. § 139. Det følger af § 151, stk. 2, at som led i

UDKAST

tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage

mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på plejehjem m.v., jf. § 192, i plejebolig-

bebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om bo-

liger for ældre og personer med handicap, og i andre, tilsvarende boligenhe-

der i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og lejere,

der modtager kommunale serviceydelser. Tilsynet må ikke varetages af le-

verandører eller personer, der udfører opgaver på området. Efter § 151, stk.

3, gælder kommunalbestyrelsens forpligtelse efter stk. 1 og 2 ikke tilbud,

som er omfattet af socialtilsynet, jf. § 4 i lov om socialtilsyn.

Det fremgår af § 151 a, stk. 1, i serviceloven, at pligten til at følge op på

enkeltsager og føre tilsyn, jf. § 148, stk. 1 og 2, og § 151, stk. 1, påhviler for

lejere og beboere i friplejeboliger kommunalbestyrelsen i den kommune,

hvor friplejeboligerne ligger. Efter § 151 a, stk. 2, skal kommunalbestyrel-

sen som led i tilsynsforpligtelsen hvert år foretage mindst ét uanmeldt til-

synsbesøg i friplejeboligerne. Tilsynet omfatter indsatsen over for de lejere

og beboere, der modtager kommunale serviceydelser. Tilsynet må ikke va-

retages af friplejeboligleverandører eller personer, der udfører opgaver for

den friplejeboligleverandør, som tilsynet omfatter. Det følger af § 151 a, stk.

3, at kommunalbestyrelsen som led i hvert tilsynsbesøg skal sikre, at den

service, der generelt leveres i friplejeboligbebyggelsen, er i overensstem-

melse med friplejeboligleverandørens certifikation.

Det følger af § 151 b, stk. 1, i serviceloven, at konstaterer kommunalbesty-

relsen ved tilsynsbesøget i friplejeboligerne, at borgeren ikke modtager den

hjælp, som denne efter afgørelsen har krav på, skal kommunalbestyrelsen

orientere borgeren og den kommune, der har truffet afgørelse efter denne

lov, hvis denne ikke er identisk med beliggenhedskommunen. Efter § 151

b, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen meddele friplejeboligleverandøren de

påbud, som er nødvendige for at sikre, at hjælpen leveres i overensstem-

melse med afgørelsen. Kommunalbestyrelsen skal meddele friplejeboligle-

verandøren, at undladelse af at levere hjælpen i overensstemmelse med af-

gørelsen kan medføre indberetning til Sundhedsstyrelsen. Hvis friplejebo-

ligleverandøren ikke efterkommer påbuddet, indberetter kommunalbesty-

relsen straks forholdet til Sundhedsstyrelsen. Kommunalbestyrelsen udar-

bejder indstilling til brug for afgørelser, der træffes af Sundhedsstyrelsen.

Det fremgår af § 151 c, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde og

offentliggøre en tilsynspolitik for tilbud efter § 83, som er omfattet af reg-

lerne om frit valg af leverandør efter § 91. Efter § 151 c, stk. 2, skal tilsyns-

politikken indeholde kommunens procedurer for udførelse af tilsyn med

disse tilbud og for opfølgning på tilsynet. Det følger af § 151 c, stk. 3, at

UDKAST

kommunalbestyrelsen i tilslutning til beslutninger om serviceniveauet for

tilbud efter § 83 og om udarbejdelse af kvalitetsstandarder efter § 139

mindst én gang årligt skal følge op på tilsynspolitikken, herunder foretage

de nødvendige justeringer.

Efter § 161, stk. 1, i serviceloven, kan der opkræves betaling for personale-

omkostninger til madserviceordninger efter § 83, stk. 1, nr. 3, og til hjælp

efter § 84, hvis borgeren ikke samtidig modtager hjælp efter §§ 96 eller 100

eller efter §§ 86 eller 87 i barnets lov. Det følger af § 161, stk. 2, at social-

og boligministeren fastsætter regler om betaling for tilbud efter §§ 85 og 97-

99 og om beregnings- og indkomstgrundlaget for betalingen for disse tilbud.

Det fremgår af § 161, stk. 3, at ældreministeren fastsætter regler om betaling

for tilbud efter §§ 83, 83 a, 84 og 86 og om beregnings- og indkomstgrund-

lag for betalingen for disse tilbud. Efter § 161, stk. 4, fastsætter ældremini-

steren nærmere regler om modtagerens maksimale egenbetaling for madser-

vice efter § 83, stk. 1, nr. 3, herunder om regulering af egenbetalingen.

Det fremgår af § 181, stk. 1, i serviceloven, Staten afholder efter reglerne i

stk. 2 og 3 udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter 1)

udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) udlændingelovens § 9 b, 3) udlændinge-

lovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 b, 4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som

konsekvens af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne

person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er

nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person,

5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til en person over

18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestem-

melser, der er nævnt i nr. 1, 6) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen

er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse

som nævnt i nr. 2 og 3, 7) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt

en asylsøgende udlænding, 8) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen

er givet som konsekvens af en tilknytning til en mindreårig asylansøgende

udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller

§ 9 c, 9) udlændingelovens § 9 e 10) lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. eller 11)

lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukra-

ine. Det følger af § 181, stk. 2, at staten fuldt ud afholder udgifter til hjælp

efter §§ 96, 98 og 100 i de første 3 år efter datoen for opholdstilladelsen.

Det fremgår af § 181, stk. 3, at uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten

en kommunes udgifter til udlændinge, som inden 2 år efter datoen for op-

holdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne anbringes i døgnophold i et tilbud efter §§ 107, 108 eller 192

UDKAST

i denne lov, eller § 43, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, i barnets lov, i en friplejebolig

efter lov om friplejeboliger eller i en bolig eller boform, som kan sidestilles

hermed, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2

år har klaret sig selv.

Det følger af § 182, stk. 6, i serviceloven, at det beløb, der er nævnt i § 120,

stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,

jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der fremkommer efter re-

gulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første

gang pr. 1. januar 2023.

Det fremgår af § 182, stk. 7, i serviceloven, at fradragsbeløb og den maksi-

male betaling pr. time, der fastsættes i medfør af § 161, stk. 2 og 3, reguleres

en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. Fradragsbeløb afrundes til nærmeste kronebeløb,

der er deleligt med 100. Den maksimale betaling pr. time afrundes til nær-

meste kronebeløb.

Det fremgår af § 192 i serviceloven, at regionsrådet og kommunalbestyrel-

sen driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gæl-

dende regler i lov om social bistand. Dog kan kommunen ikke opkræve be-

taling for den særlige service m.v. som følge af plejehjemsopholdet. Ældre-

ministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler herom, herunder regler, der

er tilnærmet reglerne for ældreboliger og plejeboliger efter lov om almene

boliger m.v., og regler om beskyttelse mod ufrivillig flytning inden for et

plejehjem eller en beskyttet bolig.

Efter § 192 a, stk. 1, i serviceloven, skal kommunalbestyrelsen tilbyde æl-

dre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem, jf. § 192, eller for en

almen plejebolig, jf. § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., en sådan plads

eller bolig senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste. Det følger af §

192 a, stk. 2, at garantien efter stk. 1 dog ikke gælder, hvis den ældre har

valgt et bestemt plejehjem eller en bestemt almen plejebolig efter reglerne i

§ 58 a i lov om almene boliger m.v. Det fremgår af § 192 a, stk. 3, at ældre-

ministeren fastsætter nærmere regler om optagelse på en venteliste og om

frister for tilbud om en almen plejebolig eller en plejehjemsplads.

2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven foreslås hjælp og støtte

til ældre på det socialretlige område og dermed ældreområdet, der i dag for

hovedparten er reguleret i serviceloven, udskilt til en særskilt ny lov

–

æl-

dreloven. Endvidere foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til ældre-

tilsynsloven, at der indføres et nyt ældretilsyn på ældreområdet. Derudover

UDKAST

foreslås det med det samtidigt fremsatte lovforslag om lokalplejehjem, at

der indføres mulighed for, at der kan oprettes lokalplejehjem. Der henvises

til de nævnte lovforslag og bemærkningerne hertil.

Ministeriet finder det i den sammenhæng nødvendigt, at der foretages kon-

sekvensændringer i serviceloven ved ophævelse af de bestemmelser, der

alene omhandler hjælp og støtte m.v. til ældre, herunder også bestemmelser

om tilsyn, samt hvor relevant konsekvensrettelse af de bestemmelser i ser-

viceloven, der er hjemmel for hjælp og støtte m.v. til såvel voksne med han-

dicap, socialt udsatte voksne og til ældre, og af de understøttende og tvær-

gående bestemmelser i serviceloven, der regulerer strukturen omkring hjælp

og støtte m.v. efter serviceloven.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at de bestemmelser, der alene omhandler hjælp og støtte til

ældre i §§ 2 a og 14 a, § 79, stk. 3, §§ 79 a, 81 a og 93, kapitel 23 (§§ 119-

122), § 139, stk. 2, §§ 151-151 c, § 161, stk. 3, § 182, stk. 6, og §§ 192 og

192 a i serviceloven ophæves.

Endvidere foreslås det, at der som følge af de samtidigt fremsatte forslag til

ældreloven, ældretilsynsloven og lov om lokalplejehjem og den deri fore-

slåede udskillelse af bestemmelserne om hjælp og støtte m.v. til ældre, om

det nyt ældretilsyn og om lokalplejehjem foretages de nødvendige konse-

kvensændringer i § 2, § 91, stk. 6, § 123, stk. 1, § 124 a, 1. pkt., § 129, stk.

1, § 131 b, stk. 2, nr. 3, § 136, 1. pkt., § 136 b, 1. pkt., § 137 b, stk. 1, nr. 3,

§ 137 c, stk. 2, § 137 d, stk. 1, § 139, stk. 1, § 150 c, stk. 1, § 151, stk. 2, 1.

pkt., § 161, stk. 2 og 4, § 181, stk. 3, og § 182, stk. 7, 1. pkt., i serviceloven.

De foreslåede ændringer vil samlet medføre, at bestemmelser i serviceloven,

der udelukkende vedrører ældre vil blive ophævet. Med det samtidigt frem-

satte lovforslag til ældreloven vil enkelte af disse bestemmelser (nogle med

mindre justeringer) blive videreført. De foreslåede ændringer vil også med-

føre, at de bestemmelser i serviceloven, der ikke ophæves, men som i dag

bl.a. indeholder henvisninger til de bestemmelser, der foreslås ophævet, vil

blive konsekvensrettet. Endvidere vil nogle af de bestemmelser, der i dag

både omfatter ældre og f.eks. borgere med fysisk eller psykisk nedsat funk-

tionsevne, fremover ikke omfatte ældre, da denne målgruppe vil kunne mod-

tage hjælp og støtte efter bestemmelserne i den foreslåede ældrelov. Ældre

vil dog fortsat kunne modtage hjælp og støtte efter hovedparten af bestem-

melserne i serviceloven, herunder f.eks. bestemmelserne om hjælpemidler,

i det omfang den ældre er omfattet af målgruppen for den pågældende hjælp

og støtte.

UDKAST

Det bemærkes, at §§ 83, 83 a, 84 og 86 i serviceloven ikke foreslås ophævet,

selvom der i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven foreslås bestem-

melser, der svarer til de nævnte bestemmelser i serviceloven. Dette skyldes,

at hjælp og støtte m.v. efter den foreslåede nye ældrelov foreslås begrænset

til ældre personer som målgruppe. Det vil således fortsat være muligt for

personer med midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne eller særlige sociale problemer at få hjælp og støtte m.v. efter disse

bestemmelser i serviceloven.

For nærmere beskrivelse af de foreslåede konkrete ændringer henvises til

lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

Endvidere bemærkes, at der som følge af det foreslåede ikrafttrædelsestids-

punkt (den 1. januar 2025 men med idriftsættelse den 1. juli 2025) af den

foreslåede lov om ældretilsyn og det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt

(den 1. januar 2025) af den foreslåede lov om lokalplejehjem foreslås æn-

dring af § 3, stk. 3, i lov nr. 560 af 29. maj 2018 om ændring af lov om social

service og lov om socialtilsyn (Styrket tilsyn på ældreområdet) og § 2, stk.

2, i lov nr. 750 af 13. juni 2023 om ændring af lov om social service (Gen-

indførelse af ordning med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter

påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn), sådan at §§ 150-150

e, 157 a og 157 b i serviceloven først ophæves den 1. juli 2025, og at disse

bestemmelser om ældretilsyn således fortsat vil gælde, indtil det foreslåede

nye tilsyn på ældreområdet i den samtidigt foreslåede lov om ældretilsyn vil

idriftsættes den 1. juli 2025.

Der henvises til lovforslagets §§ 4 og 5 og bemærkningerne hertil.

Derudover bemærkes, at med forslaget om, at servicelovens kapitel 23 (§§

119-122) om pasning af døende ophæves og flyttes til ældreloven, foreslås

det samtidig, at § 90, nr. 12, i barnets lov, som indeholder en henvisning til

§§ 119-122 i serviceloven, ophæves, idet de foreslåede bestemmelser i §§

28-31 om pasning af døende i den foreslåede ny ældrelov uanset den fore-

slåede målgruppe (ældre) vil finde anvendelse for både børn og unge,

voksne og ældre. Endvidere foreslås det, at der i § 80, stk. 3, i barnets lov

indsættes en henvisning til §§ 28-31om pasning af døende i den foreslåede

ny ældrelov

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

2.2. Ændringer i retssikkerhedsloven

2.2.1. Gældende ret

UDKAST

Det fremgår af § 2, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at loven indeholder regler

for, hvordan kommunen (kommunalbestyrelsen) og statslige myndigheder

på det sociale område (Familieretshuset og Ankestyrelsen) skal behandle

sager efter lovgivningen. Efter § 2, stk. 2, kan der i anden lovgivning være

fastsat regler, der fraviger denne lov. Det følger af § 2, stk. 3, at social- og

boligministeren, på beskæftigelsesområdet efter forhandling med beskæfti-

gelsesministeren, bestemmer, hvilke sager denne lov helt eller delvis skal

gælde for.

Efter § 3 a i retssikkerhedsloven skal fristerne efter § 3, stk. 2, for afgørelser

efter lov om social service og barnets lov offentliggøres på og fremgå tyde-

ligt af kommunens hjemmeside. Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved

kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service

og barnets lov, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra mod-

tagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.

Det fremgår af § 8, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at social- og boligministe-

ren kan fastsætte regler for behandling og opfølgning af sagerne, herunder

særlige tidsfrister for visse typer sager, jf. dog stk. 2 og 3. Det følger af § 8,

stk. 2, at ældreministeren kan fastsætte regler for behandling og opfølgning

af sager efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161,

stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service og § 90, nr. 1-3 og

11, i barnets lov, herunder særlige tidsfrister for visse typer af sager.

Efter § 9, stk. 1, i retssikkerhedsloven påhviler pligten til at yde hjælp til en

borger og afholde udgifterne hertil handlekommunen, jf. dog §§ 9 b og 9 c.

Handlekommunen er den kommune, hvor borgeren har sin bopæl eller sæd-

vanligvis opholder sig, jf. dog stk. 2-12 og § 9 a. Det fremgår af § 9, stk. 2,

at handlekommunen for en borger, der er gift, og som har fælles bopæl med

ægtefællen, er den kommune, hvor den fælles bopæl er. Det følger af § 9,

stk. 3, nr. 1, at en kommune vedbliver at være handlekommune for en borger

i sager efter lov om social service og efter § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk.

2, i lov om almene boliger m.v., når denne kommune eller en anden offentlig

myndighed har medvirket til, at borgeren i en anden kommune har fået op-

hold i boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service.

Det fremgår af § 9 b, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at en person, som ophol-

der sig midlertidigt uden for handlekommunen, har ret til personlig og prak-

tisk hjælp efter § 83 i lov om social service og § 90, nr. 1, i barnets lov i den

kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig, når personen forud for

det midlertidige ophold er blevet bevilget personlig og praktisk hjælp af

handlekommunen. Personen har endvidere ret til hjælpemidler efter § 112 i

UDKAST

lov om social service og § 90, nr. 4, i barnets lov, når det sker af hensyn til

kommunens tilrettelæggelse af hjælpen efter 1. pkt. under det midlertidige

ophold i kommunen. Afgørelse om hjælp efter 1. og 2. pkt. træffes af den

kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig. Det følger af § 9 b, stk.

2, at døende, for hvem der efter § 119 i lov om social service eller § 90, nr.

11, i barnets lov udbetales plejevederlag i en anden kommune end handle-

kommunen, efter § 83 i lov om social service og § 90, nr. 1, i barnets lov har

ret til personlig og praktisk hjælp i den kommune, hvor plejeforholdet finder

sted, uanset om hjælp forud herfor er blevet bevilget af handlekommunen.

Den døende har endvidere ret til hjælpemidler efter § 112 i lov om social

service og § 90, nr. 4, i barnets lov, når det sker af hensyn til kommunens

tilrettelæggelse af hjælpen efter 1. pkt. Afgørelse om hjælp efter 1. og 2. pkt.

træffes af den kommune, hvor plejeforholdet finder sted. Ifølge § 9 b, stk.

3, udbetales plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lign., jf. §§ 120

og 122 i lov om social service og § 90, nr. 11, i barnets lov, af den kommune,

hvori plejeforholdet finder sted.

Efter § 9 c, stk. 1, i retssikkerhedsloven har handlekommunen ret til at få

dækket sin andel af udgifterne til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i

erhverv m.v., lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pen-

sion, § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-

delig førtidspension m.v. og § 3, stk. 1, nr. 11 og 16, jf. §§ 2 og 5, i lov om

kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommu-

nerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne af den tidligere

handlekommune efter stk. 2-6. Det følger af § 9 c, stk. 2, nr. 1, at handle-

kommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er

nævnt i stk. 1, når den tidligere handlekommune eller anden offentlig myn-

dighed har medvirket til, at en person får ophold i boformer efter §§ 107-

110 og 192 i lov om social service. Det fremgår af § 9 c, stk. 5, nr. 1, i

retssikkerhedsloven, at handlekommunen har ret til refusion for udgifter til

hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service, dog

undtaget udgifter omfattet af § 96 b, stk. 2, i lov om social service, når en

person er flyttet til et tilsvarende tilbud i en anden kommune efter § 108,

stk. 2, og § 192 i lov om social service. Efter § 9 c, stk. 6, i retssikkerheds-

loven, har handlekommunen ar ret til refusion for udgifter til hjælp efter de

love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service og barnets lov, når

en person får ophold i et tilbud som nævnt i stk. 2 og 5 eller der iværksættes

foranstaltninger som nævnt i stk. 4 og den tidligere handlekommune var be-

kendt med de forhold, der begrunder tilbuddet, og det var åbenbart, at der

måtte gribes ind. Handlekommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp

UDKAST

efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter barnets lov, når et barn eller en

ung får ophold i et anbringelsessted, jf. § 43 i barnets lov, som følge af en

tidligere handlekommunes beslutning om hjemgivelse, når det er åbenbart,

at beslutningen om hjemgivelse var ubegrundet. Ifølge § 9 c, stk. 7, i rets-

sikkerhedsloven, refunderer handlekommunen i sager efter lov om social

service og barnets lov udgifter til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i lov

om social service og § 90, nr. 1, i barnets lov og til hjælpemidler efter § 112

i lov om social service og § 90, nr. 4, i barnets lov under en persons midler-

tidige ophold i en anden kommune, jf. § 9 b, stk. 1 og 2. Endvidere refun-

derer handlekommunen i sager efter lov om social service og barnets lov

udgifter til plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lign., jf. §§ 120 og

122 i lov om social service, under en persons ophold i en anden kommune,

jf. § 9 b, stk. 3. Det fremgår af § 9 c, stk. 9, i retssikkerhedsloven, at når det

fastlægges, at handlekommunen for en borger ikke er den midlertidige hand-

lekommune efter § 9, stk. 8, eller § 9 a, stk. 12, yder handlekommunen re-

fusion for den midlertidige handlekommunes udgifter efter de love, der er

nævnt i stk. 1, og efter lov om social service og barnets lov i den periode,

hvor uenigheden har bestået. Det følger af § 9 c, stk. 10, at de udgifter, som

handlekommunen kan få dækket efter stk. 2-7 og 9, er handlekommunens

faktiske udgifter. De faktiske udgifter omfatter en forholdsmæssig andel af

fællesudgifter og udgifter til ledelse og administration, der er en følge af

driften af et tilbud. Hvis der for ydelsen er fastsat en takst eller beregnet et

priskrav efter lov om social service eller barnets lov, har handlekommunen

ret til refusion svarende til taksten eller priskravet. Efter § 9 c, stk. 12, kan

kommuner uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 2-6, indbyrdes aftale, at

en tidligere handlekommune fortsat afholder udgifter til hjælp efter de love,

der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service og barnets lov. Det fast-

sættes i aftalen, hvor længe den skal gælde. Det følger af § 9 c, stk. 13, i

retssikkerhedsloven, at krav efter stk. 2-9 skal rejses senest 3 år efter, at

hjælpen er ydet. Krav efter lov om social service og barnets lov skal dog

rejses senest 12 måneder efter, at hjælpen er ydet.

Det fremgår af § 12 c i retssikkerhedsloven, at til brug for tilrettelæggelsen

af omsorgsopgaver m.v. efter § 79 a, kapitel 16 og §§ 107 og 108 i lov om

social service, § 90, nr. 1-3, i barnets lov og sundhedsloven samt til brug for

opfølgning af sager efter §§ 8-10 i lov om sygedagpenge kan kommunalbe-

styrelser og sygehuse udveksle oplysninger om indlæggelse på og udskriv-

ning fra sygehuse af borgere i kommunen og om borgernes akutte sygehus-

ophold, hvor borgeren opholder sig på sygehuset til vurdering og behandling

uden at være indlagt. Udvekslingen kan ske automatisk og uden borgerens

samtykke.

UDKAST

Det følger af § 13, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at til brug for planlægningen

af aftaler kan kommunalbestyrelser videregive oplysninger til Sundhedsda-

tastyrelsen om, hvornår en borger modtager forebyggende hjemmebesøg ef-

ter § 79 a i lov om social service og omsorg m.v. efter §§ 83-84 og 86 i lov

om social service, med henblik på behandling, herunder opbevaring, i den

fælles digitale infrastruktur, jf. § 193 b i sundhedsloven. Videregivelsen kan

ske automatisk og uden borgerens samtykke.

Det fremgår af § 16 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen

fører et kriminalpræventivt tilsyn med personer, som i henhold til dom eller

kendelse eller som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal under-

gives tilsyn af de sociale myndigheder. Dette tilsyn føres af handlekommu-

nen i sager efter lov om social service eller barnets lov. Kommunalbestyrel-

sen kan træffe afgørelse om ophold i en boform efter § 108 i lov om social

service.

Det fremgår af § 30, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at i hver kommune etab-

leres mindst ét ældreråd. Ældrerådets medlemmer vælges ved direkte valg.

Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og

formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokal-

politiske spørgsmål, der vedrører de ældre. Efter § 30, stk. 2, består ældre-

rådet af mindst 5 medlemmer, og for hvert medlem kan vælges en stedfor-

træder. Der kan ikke anvendes listeopstillinger eller indgås valgforbund i

forbindelse med valg til ældreråd. Det følger af § 30, stk. 3, at kommunal-

bestyrelsen i samarbejde med ældrerådet skal fastlægge de nærmere rammer

for rådets virke, herunder aftale nærmere om, hvordan og i hvilket omfang

ældrerådet skal høres. Såfremt der ikke kan opnås enighed om, hvordan og

i hvilket omfang ældrerådet skal høres, skal kommunalbestyrelsen høre æld-

rerådet om alle forslag, der vedrører de ældre. Overskriften til § 30 er ”Æld-

reråd”.

Efter § 31, stk. 1, i retssikkerhedsloven fastsætter kommunalbestyrelsen i

samarbejde med ældrerådet vedtægter for ældrerådet. Ældrerådet fastsætter

selv sin forretningsorden. Det følger af § 31, stk. 2, at kommunalbestyrelsen

betaler udgifterne ved ældrerådets virksomhed og stiller sekretariatsbistand

til rådighed, hvis rådet ønsker dette. Det fremgår af § 31, stk. 3, at kommu-

nalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortje-

neste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes

styrelse til ældrerådets medlemmer. Efter § 31, stk. 4, er et medlem af rådet

ikke forpligtet til at modtage diæter eller udgiftsgodtgørelse, der tilkommer

den pågældende efter stk. 3.

UDKAST

Det fremgår af § 32, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen

sørger for, at der afholdes valg til ældrerådet mindst hvert fjerde år, og fast-

sætter i samarbejde med ældrerådet regler for, hvordan valget skal afholdes.

Efter § 32, stk. 2, har personer, der har fast bopæl i kommunen, og som er

fyldt 60 år, valgret og er valgbare til ældrerådet. Det følger af § 32, stk. 3,

at er der ikke 4 uger før valgdagen opstillet det nødvendige antal kandidater,

kan kommunalbestyrelsen i samråd med det siddende ældreråd beslutte at

aflyse afstemningen. Alle de opstillede kandidater er i så fald valgt.

Efter § 33 i retssikkerhedsloven kan ældreministeren efter ansøgning fra

kommunalbestyrelsen give dispensation fra reglerne i §§ 30-32.

Det fremgår af § 43, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at når en myndighed over-

lader opgaver efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, dagtilbudsloven, lov om sygedagpenge, barnets lov og lov om

social service til andre end offentlige myndigheder, er disse omfattet af reg-

lerne i forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen bortset fra

bestemmelserne i §§ 11-12 og 15-17 i forhold til den opgave, der udføres.

Dette gælder også for privatinstitutioner, jf. § 19, stk. 5, og § 51, stk. 4, i

dagtilbudsloven og for friplejeboliger.

Efter § 82 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven har offentlige og private leveran-

dører af ydelser og tilbud som nævnt i stk. 2, kommunalbestyrelser og regi-

onsråd pligt til inden for en frist, der fastsættes af ældreministeren, at tilve-

jebringe og indberette oplysninger, som ministeren anmoder om til brug for

statistik. Det følger af § 82 a, stk. 2, at forpligtelsen til at tilvejebringe og

indberette oplysninger efter stk. 1 angår hjælp og støtte efter §§ 79, 79 a,

83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122 og 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192

og 192 a i lov om social service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov.

Det fremgår af § 83, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelserne

har pligt til inden for en af social- og boligministeren fastsat frist at give

Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplysninger om beslutninger og forvent-

ninger vedrørende udviklingen på det sociale område, herunder om de mål,

som de har sat for udviklingen, jf. dog stk. 2. Det følger af § 83, stk. 2, at

kommunalbestyrelserne har pligt til inden for en af ældreministeren fastsat

frist at give Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplysninger om beslutninger

og forventninger vedrørende udviklingen i hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84,

86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a

i lov om social service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov, herunder om de

mål, som de har sat for udviklingen.

UDKAST

Efter § 84, stk. 1, i retssikkerhedsloven, kan ældreministeren efter forhand-

ling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om indsamling

af oplysninger om indsatser for borgere i alderen 18 år og derover efter §

138 i sundhedsloven. Det følger af § 84, stk. 2, at indenrigs- og sundheds-

ministeren efter forhandling med ældreministeren kan fastsætte regler om

indsamling af oplysninger om indsatser for borgere i alderen 18 år og der-

over efter §§ 83-84 og 86 i lov om social service.

Det fremgår af § 84 a i retssikkerhedsloven, at social- og boligministeren

hvert år inden den 1. juli på et kommuneopdelt danmarkskort offentliggør

det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens af-

gørelser i klagesager efter lov om social service og barnets lov.

Det følger af § 89 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at for personer, for hvem

kommunalbestyrelsen i en tidligere handlekommune efter § 3, stk. 4, eller §

4, stk. 5, i lov nr. 550 af 26. maj 2010 har truffet afgørelse om ikke at over-

tage pligten til at yde hjælp efter lov om social service, påhviler denne pligt

personens aktuelle handlekommune, jf. § 9, stk. 1. Efter § 89 a, stk. 2, har

den aktuelle handlekommune efter stk. 1 ret til refusion for udgifter efter lov

om social service og barnets lov fra den kommune, der traf afgørelse om

ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter lov om social service. § 9 c,

stk. 10 og 13, finder anvendelse.

Det fremgår af § 90, stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Efter § 90, stk. 2, kan social- og boligministeren efter aftale med Færøernes

landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut fastsætte, at hjælp efter lov om so-

cial service til personer, der er visiteret til boformer eller boliger i Danmark

efter regler fastsat i medfør af § 196, stk. 2, 1. pkt., i lov om social service,

uanset denne lovs § 9, stk. 1, jf. stk. 2, ydes af den visiterende færøske eller

grønlandske myndighed. Ifølge § 90, stk. 3, kan social- og boligministeren

fastsætte særlige regler om handlekommuneforholdet efter ophør af en grøn-

landsk eller færøsk borgers ophold i et tilbud i Danmark på baggrund af en

aftale mellem en dansk kommune og en grønlandsk eller færøsk social myn-

dighed efter regler udstedt i medfør af § 196, stk. 2, i lov om social service

eller § 214, stk. 3, i barnets lov.

2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven foreslås hjælp og støtte

til ældre på det socialretlige område og dermed ældreområdet, der i dag for

hovedparten er reguleret i serviceloven, udskilt til en særskilt ny lov

–

æl-

dreloven. Endvidere foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til ældre-

tilsynsloven, at der indføres et nyt ældretilsyn på ældreområdet. Derudover

UDKAST

foreslås det med det samtidigt fremsatte lovforslag om lokalplejehjem, at

der indføres mulighed for, at der kan oprettes lokalplejehjem. Der henvises

til de nævnte lovforslag og bemærkningerne hertil.

Ministeriet finder det i den sammenhæng nødvendigt, at der foretages en

række konsekvensændringer i retssikkerhedsloven af de understøttende og

tværgående bestemmelser i retssikkerhedsloven, der regulerer strukturen

omkring hjælp og støtte til ældre. Endvidere foreslås retssikkerhedslovens

bestemmelser om ældreråd ophævet, idet disse bestemmelser (nogle med

mindre justeringer) foreslås videreført i det samtidigt fremsatte forslag til

ældreloven.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der som følge af det samtidigt fremsatte forslag til ældrelo-

ven og den deri foreslåede udskillelse af bestemmelserne om hjælp og støtte

m.v. til ældre fra serviceloven til den foreslåede ældrelov og som følge af

den foreslåede ældretilsynslov og den foreslåede lov om lokalplejehjem fo-

retages de nødvendige konsekvensændringer i § 2, stk. 3, § 3 a, 1. og 2. pkt.,

§ 8, stk. 2, § 9, stk. 3, § 9, stk. 3, nr. 1, § 9 b, stk. 1, 1. pkt., § 9 b, stk. 2, 1.

pkt., § 9 b, stk. 3, § 9 c, stk. 2, nr. 1, § 9 c, stk. 5, § 9 c, stk. 5, nr. 1, § 9 c,

stk. 6, 1. pkt., § 9 c, stk. 7, 1. og 2. pkt., § 9 c, stk. 9, § 9 c, stk. 10, 3. pkt., §

9 c, stk. 12, 1. pkt., § 9 c, stk. 13, 2. pkt., § 12 c, stk. 1, 1. pkt., § 13, stk. 1,

1. pkt., § 16 a, stk. 1, 2. pkt., § 43, stk. 1, 1. pkt., § 82 a, stk. 2, § 83, stk. 2,

§§ 84 og § 84 a, § 89 a, stk. 2, og § 90, stk. 2 og 3, i retssikkerhedsloven.

Endvidere foreslås det, at overskriften før § 30 og §§ 30-33 i retssikkerheds-

loven, der regulerer ældrerådene i kommunerne, ophæves.

De foreslåede ændringer vil samlet medføre, at de bestemmelser i retssik-

kerhedsloven, der regulerer forskellige forhold i relation til hjælp og støtte

m.v. til ældre efter serviceloven, vil blive konsekvensrettet, sådan at disse

bestemmelser fremadrettet vil kunne virke sammen med reglerne i de sam-

tidigt fremsatte forslag til ældreloven, ældretilsynsloven og lov om lokal-

plejehjem.

Endvidere vil de forslåede ændringer medføre, at retssikkerhedslovens be-

stemmelser om ældreråd i kommunerne vil blive ophævet, idet disse be-

stemmelser (nogle med mindre justeringer) foreslås videreført i det samti-

digt fremsatte forslag til ældreloven.

For nærmere beskrivelse af de foreslåede konkrete ændringer henvises til

lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

UDKAST

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslagets dele om videreførelse af Styrelsen for Patientsikkerheds Æl-

dretilsyn og videreførelse af ordningen med obligatorisk opfølgnings- og

læringsforløb ved påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn

vurderes at medføre statslige merudgifter på i alt 13,1 mio. kr. i 2025 som

følge af, at Styrelsen for Patientsikkerhed tilføres 9,3 mio. kr. i 2025 til vi-

dereførelse af Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn indtil den 1. juli

2025. Herudover tilføres Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedssty-

relsen 3,8 mio. kr. i 2025 til videreførelse af et udgående rejsehold med op-

følgnings- og læringsforløb ved påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds

Ældretilsyn indtil den 1. juli 2025.

For så vidt angår lovforslagets del om videreførelse af forsøgsordningen

med et statsligt ældretilsyn i Styrelsen for Patientsikkerhed vurderes det, at

eventuelle udgifter for kommunerne for opfyldelse af forpligtelsen til at of-

fentliggøre tilsynsrapporter og afgørelser (§ 150 b, stk. 2, og § 150 d, stk. 3,

i serviceloven) samt forpligtelsen til at registrere sig hos Styrelsen for Pati-

entsikkerhed (§ 150 c, stk. 1 og 3, i serviceloven) er af en beløbsmæssig

meget beskeden karakter.

Lovforslagets del om videreførelse af ordningen med obligatorisk opfølg-

nings- og læringsforløb ved påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Æl-

dretilsyn vurderes ikke at medføre økonomiske eller administrative konse-

kvenser af betydning for kommunerne, idet kommunerne understøttes i at

løse en eksisterende opgave. Plejeenhederne har en forpligtigelse til at sikre

den pleje- og omsorgsmæssige kvalitet, der leveres, og får med forløbene

hjælp til at sikre, at plejen og omsorgen har den fornødne kvalitet, og at der

arbejdes med faglig læring og udvikling generelt i enheden. Dertil kommer,

at plejeenhederne ikke skal bruge tid på at ansøge om forløbene, idet et på-

bud udløser et forløb, og Styrelsen for Patientsikkerhed giver Videnscenter

for værdig ældrepleje besked om, at enheden har fået et påbud. Videnscenter

for værdig ældrepleje afholder udgifterne til afholdelsen af forløbet. Pleje-

enhederne vil således alene skulle afsætte personalemæssige ressourcer i et

omfang, som aftales nær‐ mere mellem den enkelte plejeenhed og Videns-

center for værdig ældreplejes udgående rejsehold i forbindelse med tilrette-

læggelsen af det konkrete forløb.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser,

idet lovforslaget i vidt omfang viderefører gældende ret med de ændringer,

der følger af det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.

UDKAST

Social-, Bolig og Ældreministeriet har overvejet, hvorvidt lovforslaget føl-

ger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er iagttaget, idet det

med lovforslaget bl.a. foreslås, at en række bestemmelser i serviceloven og

retssikkerhedsloven konsekvensændres og derved vil kunne fungere sam-

men med reglerne i det samtidigt fremsatte lovforslag til ældreloven.

Lovforslaget ændrer ikke på, at det offentlige kan kommunikere digitalt med

borgerne og virksomheder. Princip nr. 2 om digital kommunikation er derfor

iagttaget i lovforslaget. Det forudsættes således, at kommunikation mellem

myndighederne og borgeren eller virksomheden fortsat vil foregå via Digital

Post eller i papirform for de borgere, som er fritaget fra at modtage post fra

Digital Post.

Det vurderes, at princip nr. 3 om at muliggøre automatisk sagsbehandling

ikke er iagttaget. Dette skyldes, at der er tale om et område, hvor der er

behov for en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag. Afgørelserne

beror i høj grad på en skønsmæssig vurdering, hvor den ældres samlede si-

tuation skal tages i betragtning efter belysning af forholdene omkring den

ældre.

For så vidt angår princip nr. 4 om ensartede begreber og genbrug af data er

den foreslåede ordning i lovforslaget baseret på eksisterende begreber og

genbrug af data.

Lovforslaget ændrer ikke på, hvordan datahåndtering på ældreområdet skal

foretages. Det vurderes derfor, at princip nr. 5 om tryg og sikker datahånd-

tering er iagttaget.

For så vidt angår princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur er det

forudsat i lovforslaget, at den eksisterende fællesoffentlige infrastruktur,

herunder CPR, MitID og Digital Post, vil blive benyttet.

Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl er

opfyldt, idet lovforslaget følger de samme regler og principper som gæl-

dende ret.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

For så vidt angår lovforslagets del om videreførelse af Styrelsen for Patient-

sikkerheds Ældretilsyn vurderes det, at eventuelle udgifter for erhvervslivet

for opfyldelse af forpligtelsen til at offentliggøre tilsynsrapporter og afgø-

relser (§ 150 b, stk. 2, og § 150 d, stk. 3, i serviceloven) samt forpligtelsen

til at registrere sig hos Styrelsen for Patientsikkerhed (§ 150 c, stk. 1 og 3, i

UDKAST

serviceloven) medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt.

De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

Lovforslagets del om videreførelse af ordningen med obligatorisk opfølg-

nings- og læringsforløb ved påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Æl-

dretilsyn betyder, at private plejeenheder (f.eks. friplejeboliger), der modta-

ger et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn, skal igennem

et obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb ved et udgående rejsehold ved

Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen. Ordningen med

opfølgnings- og læringsforløb vurderes ikke at medføre økonomiske eller

administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet, idet de private

plejeenheder understøttes i at løse en eksisterende opgave. Plejeenhederne

har en forpligtigelse til at sikre den pleje- og omsorgsmæssige kvalitet, der

leveres, og får med forløbene hjælp til at sikre, at plejen og omsorgen har

den fornødne kvalitet, og at der arbejdes med faglig læring og udvikling

generelt i enheden. Dertil kommer, at plejeenhederne ikke skal bruge tid på

at ansøge om forløbene, idet et påbud udløser et forløb, og Styrelsen for

Patientsikkerhed giver Videnscenter for værdig ældrepleje besked om, at

enheden har fået et påbud. Videnscenter for værdig ældrepleje afholder ud-

gifterne til afholdelsen af forløbet. Plejeenhederne vil således alene skulle

afsætte personalemæssige ressourcer i et omfang, som aftales nærmere mel-

lem den enkelte plejeenhed og Videnscenter for værdig ældreplejes udgå-

ende rejsehold.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

Med videreførelsen af § 150 a, stk. 2, i serviceloven har Styrelsen for Pati-

entsikkerhed til enhver tid som led i tilsynet efter § 150, stk. 1, i serviceloven

mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til alle registreringsplig-

tige enheder omfattet af tilsynet. Adgangen uden retskendelse omfatter ad-

gangen til de registreringspligtige juridiske enheder. Adgangen til borgerens

bolig, som borgeren alene har råderet over, kræver borgerens samtykke.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

UDKAST

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage)

været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

Ingen

[Udestår

–

se ovenfor]

Ingen

[Udestår

–

se ovenfor]

Ingen

[Udestår

–

se ovenfor]

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 1, i serviceloven, at enhver, der er fyldt 18 år og

opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.

Det foreslås, at der i

§ 2, stk. 1,

efter »lov« indsættes: », jf. dog stk. 5«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 1, nr. 2,

foreslås, at der som et nyt stk. 5 indsættes en undtagelse til servicelovens §

2, stk. 1. Det er derfor lovteknisk nødvendigt, at det fremgår af § 2, stk. 1,

at der er en undtagelse hertil, jf. det foreslåede § 2, stk. 5.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2, stk. 1, i serviceloven, at enhver, der er fyldt 18 år og

opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

stk. 5

§ 2

i serviceloven, hvorefter per-

soner, der kan modtage hjælp og støtte m.v. efter §§ 10, 13, 14, 16 og 17 i

ældreloven kan ikke modtage hjælp og støtte efter §§ 83, 83 a, 84, og 86 i

denne lov.

Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven foreslås bl.a., at personer,

der vil være omfattet af ældreloven, vil kunne modtage helhedspleje i form

af et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb, som vil om-

fatte personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske op-

gaver i hjemmet samt genoptræning efter fysisk funktionsnedsættelse forår-

saget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Derudover vil ældreloven indeholde tilbud vedrørende bl.a. madudbring-

ning og madordning, afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller

andre nære pårørende, der passer den ældre, samt midlertidigt ophold til den

ældre. Det er ikke hensigten, at borgere skal kunne modtage den nævnte

hjælp og støtte m.v. både efter det fremsatte forslag til ældreloven og efter

de tilsvarende bestemmelser i serviceloven.

Side 35/82

UDKAST

Det foreslåede nye stk. 5 vil medføre, at personer, der kan modtage hjælp

efter de nævnte bestemmelser i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven

ikke samtidig vil kunne modtage hjælp efter de tilsvarende bestemmelser i

serviceloven. Det vil dermed fremover alene være personer, der ikke kan

modtage ovennævnte hjælp efter ældreloven, der fortsat vil kunne modtage

den tilsvarende hjælp efter serviceloven, f.eks. personer med nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne, der ikke har opnået folkepensionsalderen.

Der henvises til §§ 10, 13, 14, 16 og 17 i det samtidigt fremsatte forslag til

ældreloven og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3