Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del Bilag 52
Offentligt
Hej Ældreudvalg
I forhold til kommunernes ”Ændret hyppighed af rengøring og indførelse af robotteknologi”
I Ankestyrelsens principafgørelse fra 2022 om;
Principmeddelelse 36-22 om forbrugsgode - sædvanligt indbo
Her fastslår styrelsen kort sagt at, den nye robotteknologi skal/kan indføres i de fleste hjem hvor
kommunen udføre rengøring.
På baggrund af;
”• den almindelige samfundsudvikling,
• leve- og forbrugsvaner, herunder generel levestandard,
• den teknologiske udvikling,
• produktets funktionalitet,
• produktets pris,
• om produktet forhandles til forbrugere, udbuddet af det enkelte forbrugsgode, herunder om det
forhandles bredt over hele landet, og
• om det kan fås i forskellige farver og størrelser. ”
”Principmeddelelsen er offentliggjort på baggrund af ni konkrete sager, hvor vi vurderede at
elevationssenge, støjreducerende høretelefoner, robotgulvvasker, dynamostol og en tung dyne er
forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo.
Ankestyrelsen vurderede også, at handsker og sokker med batterivarme, formstøbte ørepropper og
en ståstøttestol med hjul og fodring er forbrugsgoder, der ikke indgår i sædvanligt indbo.”
”Der kan dog ikke ydes støtte til ”forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo.”
Udover disse citater, sammenligner Ankestyrelsen også sin begrundelse med at,
”Ankestyrelsen
fandt desuden i overensstemmelse med tidligere praksis, at vaskemaskiner, opvaskemaskiner,
tørretumblere, mikrobølgeovne og almindelig køkkenmaskiner er forbrugsgoder, der indgår i
sædvanligt indbo”
Det vi ikke forstår er, hvorfor bliver en robotstøvsuger sammenlignet med hårde hvidvare og andre
stationærer ting, som i øvrigt er brugervenlige. Der er ingen af de sammenlignelige ting, der kører
fast under en sofa, skænk eller i et hjørne. De skaber ikke den irritation og afhængighed af andre
som en robotstøvsuger gør.
Vi kan ikke se i begrundelsen om der er taget højde for de mange der bor i små lejligheder, eller om
begrundelsen er taget ud fra husejere som har store gulvoverflader og ofte fast gulv.
Hvor mange ældre mennesker har en robotstøvsuger? Hvor er det sammenlignelige grundlag.
En robotstøvsuger er ofte svære at tømme, beholderen er lille, så den kan slet ikke sammenlignes
med en almindelig støvsuger som faktisk er brugervenlig, og ikke skal tømmes så tit. En almindelig
støvsuger suger som regel godt og på alle underlag. Det gør en robotstøvsuger ikke, den har svært
ved at suge på gulvtæpper – vil man så også lave en lov der påbyder at man skal fjerne alle
gulvtæpper!
En almindelig støvsuger har en overkommelig pris, og man skal ikke have en specialviden for at
købe en.
Vi ved at man kan ændre Ankestyrelsens afgørelse ved en retssag, men der er ikke mange
mennesker der har råd eller overskud til dette, så det vil i sidste ende sige at Ankestyrelsen er
suveræn! - og det hører ingen steder hjemme i en demokratisk velfærdsstat, især når
sammenligningsgrundlaget er svagt og ikke tilsvarende.
Derfor håber vi at Ældreudvalget, vil bringe sagen videre til regeringen/folketinget så der kan tages
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Henvendelse af 14/6-24 fra Lone Petersen, Vejle om indbo
stilling til hvilke regler eller love den nye robotteknologi omfattes af, så mange mennesker ikke skal
tvinges til at købe et dyrt produkt, som ikke er anvendelig for dem.
Mange hilsner
Esther Zacho Jensen, Skolegade, Vejle
Lone Petersen, Skolegade, Vejle