ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 50: Kopi af L 188 - svar på spm. 25-39, opfølgende svar som er stillet i forlængelse af teknisk gennemgang i SOU af L 188 (om ændring af reglerne for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten m.v.), fra social- og boligministeren

Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del Bilag 50
Offentligt

Socialudvalget 2023-24

L 188 - endeligt svar på spørgsmål 25

Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 3735

Doknr.

865755

Dato

16-05-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 14. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 25

(L 188) til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 25:

”Vil

ministeren oversende en liste over, hvilke forhåndsgodkendte

magtanvendelser der fremadrettet ikke skal registreres?”

Svar:

Alle typer af magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal

registreres. Det ændrer lovforslaget ikke på.

Akutte magtanvendelser, dvs. afværgehjælp, fastholdelse m.v., akut kortvarig

fastholdelse i personlige hygiejnesituationer, samt flytning uden samtykke skal

fortsat registreres hver gang, de finder sted. Der kan ikke opnås

forhåndsgodkendelse til akutte magtanvendelser.

Det foreslås, at forhåndsgodkendte magtanvendelser ikke skal registreres og

indberettes hver gang, de finder sted. Det gælder for:

•

Stofseler

Tryghedsskabende velfærdsteknologi

Særlige døråbnere

Fastholdelse i personlige hygiejnesituationer

Låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum

Låsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener

Aflåsning og sikring af låger mv.

Låsning og sikring af skabe og skuffer mv.

Låsning og sikring af yderdøre og vinduer

Åbning af aflåst yderdør til bolig

Registrerings- og indberetningspraksissen for disse typer af magtanvendelser

vil blive fastsat ved bekendtgørelse, som vil blive sendt i høring forud for

ikrafttræden.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 50: Kopi af L 188 - svar på spm. 25-39, opfølgende svar som er stillet i forlængelse af teknisk gennemgang i SOU af L 188 (om ændring af reglerne for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten m.v.), fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2023-24

L 188 - endeligt svar på spørgsmål 26

Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 3735

Doknr.

865755

Dato

16-05-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 14. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 26

(L 188) til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 26:

”Vil

ministeren sende en oversigt over de kritikpunkter, der har været i

høringssvarene til L 188, som ikke er imødekommet i lovforslaget eller

ændringsforslagene?”

Svar:

For så vidt angår forslaget om ændring af magtanvendelsesreglerne i

serviceloven kan der peges på nedenstående større kritikpunkter i

høringssvarene, som ikke er håndteret i lovforslaget eller i de kommende

ændringsforslag.

•

Lempelser af registrerings- og indberetningskrav

Særlige døråbnere ved bo- eller dagtilbuddets yderdøre, døre mellem

afdelinger og boenheder eller låger til omgivende udeareal

Flytning uden samtykke ved væsentlig fare eller særligt truende og

chikanerende adfærd

Låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum

Aflåsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener

Låsning og sikring af låger m.v. fra et bo- eller dagtilbuds udeareal

Åbning af aflåst eller på anden vis sikret yderdør til en bolig i et botilbud

Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med

Handicaps kompetence og sammensætning, herunder ift. medlemmernes

teknologisk indsigt

Konfliktafværgelse ved at skærme eller løsne greb

Fastholdelse m.v. ved meget grænseoverskridende eller konfliktskabende

adfærd

•

Det bemærkes, at det ikke er alle høringsparter, som har afgivet kritiske

høringssvar til de enkelte punkter, ligesom der kan være forslag, som nogle

høringsparter bakker op om eller har ønske om præciseringer til, mens andre

høringsparter kan være imod.

Jeg henviser desuden til høringsnotatet. Her fremgår det, hvilke dele af

lovforslaget som høringsparterne stiller sig kritisk over for.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister

Bilag:

Bilag 1. Høringsnotat

Socialudvalget 2023-24

L 188 - endeligt svar på spørgsmål 26

Offentligt

Enhed

Handicap

Sagsnr.

2023 - 9117

Doknr.

842018

Dato

24-04-2024

Høringsnotat

–

forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om

voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om retssikkerhed og admi-

nistration på det sociale område og lov om opkrævning af underholdsbi-

drag (Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selv-

bestemmelsesretten, om forældelse af underholdsbidrag m.v.)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen ......................................................................................................... 2

1.1. Høringsperiode......................................................................................... 2

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ............................................. 2

2. Høringssvarene vedrørende de foreslåede ændringer i serviceloven ........... 5

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget .................................................. 5

2.2. Målgruppe og anvendelsesområde.......................................................... 6

2.3. Registrering, indberetning, forhåndsgodkendelse, orientering m.v. ........ 7

2.3.1. Registrering og indberetning ............................................................. 7

2.3.2. Ændring af orienteringspligten .......................................................... 8

2.4. Tryghedsskabende velfærdsteknologi ..................................................... 9

2.5. Særlige døråbnere ................................................................................. 13

2.6. Udvidelse af anvendelsesområdet for stofseler ..................................... 13

2.7. Optagelse i særlige botilbud uden samtykke ......................................... 14

2.7.1. Optagelse i særlige botilbud alene med samtykke fra værge eller

fremtidsfuldmægtig .................................................................................... 15

2.7.2. Optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke ved væsentlig fare

eller særligt truende eller chikanerende adfærd ........................................ 16

2.8. Aflåsning ................................................................................................ 17

2.8.1. Kortvarig indelåsning af beboer i egen bolig på botilbud ................ 17

2.8.2. Låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum ............................. 18

2.8.3. Aflåsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener ... 19

2.8.4. Låsning og sikring af låger m.v. fra et bo- eller dagtilbuds udeareal

................................................................................................................... 21

2.8.5. Låsning og sikring af skabe m.v. i bolig .......................................... 21

2.9. Åbning af aflåst eller på anden vis sikret yderdør til en bolig i et botilbud

...................................................................................................................... 23

2.10. Oprettelse af Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse

overfor Borgere med Handicap ..................................................................... 24

2.11. Konfliktafværgelse, fastholdelse og husorden ..................................... 25

2.11.1. Konfliktafværgelse ......................................................................... 25

2.11.2. Fastholdelse m.v. ved meget grænseoverskridende eller

konfliktskabende adfærd ........................................................................... 26

2.11.3 Husorden ........................................................................................ 27

3. Høringssvarene vedrørende de foreslåede ændringer i voksenansvarsloven

.......................................................................................................................... 27

3.1 Generelle bemærkninger til ændringerne til lov om voksenansvar ........ 28

3.1.1. Behovet for lovforslaget ................................................................... 28

3.1.2. Vedr. processen for udarbejdelse af lovforslaget ............................ 29

3.1.3 Viden og dokumentation ................................................................... 29

3.1.4 Børnesynet i relation til barnets lov .................................................. 30

3.1.5 Kritik af lovforslagets fortolkningsrum .............................................. 30

3.1.6. Afgørelsesbestemmelse og klagemulighed

–

fokus på barnets og

den unges rettigheder ............................................................................... 31

3.1.7. Magtanvendelser i forhold til relationsarbejdet

–

i stedet fokus på

opkvalificering ............................................................................................ 33

3.1.8. Husordenen som et pædagogisk værktøj ....................................... 33

3.1.9. Forholdet til FN’s børnekonvention

................................................. 34

3.2 Adgang til midlertidigt at inddrage barnet eller den unges mobil eller

andet kommunikations- og spilleudstyr ......................................................... 35

3.3 Mulighed for fratagelse af alkohol og euforiserende stoffer .................... 37

3.4 Undersøgelse af besøgende på sikrede døgninstitutioner ..................... 38

4. Ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet ................................... 39

4.1 Ændringer i lovforslagets del om serviceloven ....................................... 39

4.2 Ændringer i lovforslagets del om voksenansvarsloven........................... 41

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om voksen-

ansvar for anbragte børn og unge, lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område og lov om opkrævning af underholdsbidrag (Ændringer af

reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, om

forældelse af underholdsbidrag m.v.) har i perioden fra den 27. februar 2024 til

den 27. marts 2024 (29 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder,

organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 27. februar 2024 endvidere sendt til Folketin-

gets Socialudvalg til orientering om høringen. Herudover blev udkastet til lov-

forslag offentliggjort på Høringsportalen den 27. februar 2024.

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisatio-

ner m.v. Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er

modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger

til udkastet til lovforslag.

Interessenter, som ikke er blandt myndigheder, organisationer m.v. på ministe-

riets høringsliste, men på egen foranledning har sendt bemærkninger til udka-

stet til lovforslag er i oversigten markeret med *.

Høringspart

3F - Fagligt Fælles Forbund

Advokatsamfundet (Advo-

katrådet)

Alzheimerforeningen

Ankestyrelsen

Arbejdsgiverforeningen KA

Hørings-

svar mod-

taget

Nej

Bemærknin-

ger

Ingen be-

mærkninger

ATP

Autisme- og Aspergerfor-

eningen*

Autismeforeningen

Bedre Psykiatri

–

Landsfor-

eningen for pårørende*

Beskæftigelsesrådet

BKF - Børne- og Kultur-

chefforeningen

BUPL

–

forbundet for pæ-

dagoger og klubfolk

Børnerådet

Børnesagens Fællesråd*

Børns Vilkår

CP Danmark

–

Landsforeningen for

cerebral parese*

Danish Care og Medicoin-

dustrien*

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Erhverv

Dansk Industri (Dansk

Sundhed og Velfærd

(DSV))

DI Life Science*

Dansk Psykiatrisk Selskab*

Dansk Selskab for Sam-

fundsmedicin*

Dansk Socialrådgiverfor-

ening

Dansk Sygeplejeråd*

Danske Advokater

Danske Familieadvokater

Danske Fysioterapeuter

Danske Handicaporganisa-

tioner (DH)

Danske Regioner

Danske Seniorer

Danske Ældreråd

Dataetisk Råd

Datatilsynet

DAV

–

De Anbragtes Vilkår

Den Danske Dommerfor-

ening

Den Uvildige Konsulentord-

ning på Handicapområdet

–

DUKH

Det Centrale Handicapråd

DKDK

–

DemensKoordina-

torer i Danmark*

Dommerfuldmægtigforenin-

gen

Epilepsiforeningen

EFS for Geriatri og Geron-

tologi*

Ergoterapeut Maria Find*

Ergoterapeutforeningen

Esbjerg Kommune*

FADD

–

Foreningen af

døgn- og dagtilbud for ud-

satte børn og unge*

Familieretshuset

Nej

–

Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation

FOA

–

Fag og Arbejde

Foreningen af Advokater og

Advokatfuldmægtige

Foreningen Svær Autisme

–

Forening for pårørende*

Handicapaktivisterne*

Handicapbranchen Dan-

mark

Hjernesagen

Hjerneskadeforeningen

HK Kommunal

Institut for Menneskeret-

tigheder

Kommunale Velfærdsche-

fer

Kristelig Fagbevægelse

(KRIFA)

Landsorganisationen for

Sociale Tilbud

–

LOS

LEV

Muskelsvindfonden

Mødrehjælpen

Nationalt Videnscenter for

Demens*

Ole Frimann Olesen og An-

nette-Marie Frimann Jen-

sen*

Psykiatri Fonden*

Red Barnet

Rigsrevisionen

Røde Kors

Rådet for Tryghedsska-

bende Velfærdsteknologi

Sammenslutningen af Unge

med Handicap

Selveje Danmark

SIND

–

Landsforeningen

for psykisk sundhed

Sjældne Diagnoser

Socialpædagogernes

Landsforbund

Socialt Lederforum

Socialtilsyn Hovedstaden

Socialtilsyn Midt

Socialtilsyn Nord

Socialtilsyn Syd

Socialtilsyn Øst

Teton*

Udbetaling Danmark

ULF

–

Udviklingshæmme-

des Landsforbund

Unicef*

Ældre Sagen

Nej

–

Ung-

dommens

Røde Kors

Nej

Ja sammen

med DE

Nej

I pkt. 2 og 3 gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om

udkastet til lovforslag. Pkt. 2 omhandler høringssvarene til de foreslåede æn-

dringer i serviceloven, mens pkt. 3 omhandler høringssvarene til de foreslåede

ændringer i voksenansvarsloven. Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærk-

ninger til høringssvarene, herunder om der er foretaget ændringer i anledning

af høringssvarene, er skrevet med kursiv. Det bemærkes, at der ikke er ind-

kommet høringssvar med indholdsmæssige bemærkninger til de foreslåede

ændringer i retssikkerhedsloven og bidragsopkrævningsloven.

Under pkt. 4 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til

det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer, som

ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er foretaget på Social-, Bolig-

og Ældreministeriets egen foranledning.

2. Høringssvarene vedrørende de foreslåede ændringer i serviceloven

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Alzheimerforeningen, Autisme- og Aspergerforeningen, Autismeforenin-

gen, CP Danmark, Dansk Industri (DSV), Dansk Sygeplejeråd, Danske

Ældreråd DKDK

–

DemensKoordinatorer i Danmark, Epilepsiforeningen,

ergoterapeut Maria Find, Foreningen Svær Autisme, Hjernesagen, Institut

for Menneskerettigheder, LEV, LOS, Nationalt Videnscenter for Demens,

Psykiatrifonden, SIND, Socialt Lederforum

Ældre Sagen

finder, at lov-

forslaget er for vidtgående og medfører lempelser, der giver risiko for øget brug

af magtanvendelse og forringer den socialpædagogiske indsats.

er stærkt

kritisk over for centrale dele af lovforslaget og opfordrer til, at flere af forslagene

trækkes tilbage.

CP Danmark, Foreningen Svær Autisme, Hjernesagen,

LEV

kræver lovforslaget forkastet, og

Autismeforeningen

Ældre Sagen

bakker ikke op om forslaget i sin helhed.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at lovforslaget har til formål at

øge personalets muligheder for at drage omsorg for en gruppe af borgere, som

ikke er i stand til at tage vare på sig selv. De med lovforslaget foreslåede æn-

dringer vil derudover overordnet indebære, at personalet bruger mere tid på

borgerne i stedet for at bruge tiden på registrering.

Dansk Erhverv

Selveje Danmark

ønsker præciseret i lovbestemmelserne,

at magtanvendelse først kan anvendes, når det har vist sig umuligt at løse den

pågældende situation med en socialpædagogisk indsats.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at det fremgår af ordlyden i ser-

vicelovens § 124, stk. 1, at magtanvendelse aldrig må erstatte omsorg, pleje og

socialpædagogisk bistand, og af § 124, stk. 4, fremgår det, at hvis mindre ind-

gribende foranstaltninger er tilstrækkelige, skal disse anvendes. Med nærvæ-

rende lovforslag foreslås ingen ændringer heri. På den baggrund er der ikke

fundet anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på disse punkter.

Dansk Erhverv

Selveje Danmark

anfører, at der bør foretages en evalue-

ring af magtanvendelsesreglerne i 2027. Desuden bemærker

Dansk Erhverv,

Selveje Danmark

Ældre Sagen,

at der udestår en plan for implementering

og uddannelse i de nye regler.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at der med aftalen om udmønt-

ning af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2024-

2027 er afsat midler til en ramme til opfølgning på den med dette lovforslag fo-

reslåede revision af magtanvendelsesreglerne. Midlerne er målrettet initiativer,

der i tilknytning til øvrige aktiviteter på området i Social- og Boligstyrelsen kan

understøtte implementeringen af og kendskabet til reglerne, herunder f.eks. in-

formations- og undervisningsmateriale, formidlingsarrangementer, temadage

m.v. Desuden er der med aftalen om udmøntning af reserven for social-, sund-

heds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025 afsat midler til nedsættelse af

et rejsehold, der afholder lærings- og formidlingsaktiviteter, og som fortsat er i

gang. Der vurderes derfor ikke at være behov for yderligere implementerings-

støtte eller en evaluering i 2027. Det er ministeriets vurdering, at der med mid-

lerne fra reserverne er et godt grundlag for det væsentlige arbejde med imple-

mentering af de ændrede regler.

Autismeforeningen

anbefaler, at det tydeliggøres i loven, at tidspres på med-

arbejdernes opgaver aldrig må blive en årsag til magtanvendelse eller indgreb i

selvbestemmelsesretten.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at det allerede følger af gæl-

dende ret, at tidspres hos medarbejderne aldrig kan begrunde anvendelse af

magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Det følger således af ser-

vicelovens § 124, stk. 1, at magtanvendelse aldrig må erstatte omsorg, pleje og

socialpædagogisk bistand. Tidspres hos medarbejderne må aldrig ændre på

dette. Ministeriet er dog enig i, at det er hensigtsmæssigt at tydeliggøre yderli-

gere med en præcisering i lovforslagets almindelige bemærkninger. På den

baggrund er der foretaget en ændring i lovforslaget, hvorved det er tydeliggjort i

afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger, at den til enhver tid aktuelle beman-

ding på et botilbud m.v. og den tid, personalet har til rådighed til den enkelte

person, ikke ændrer på, at magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmel-

sesretten skal begrænses til det absolut nødvendige, og at indgreb aldrig må

erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.

Børne- og Kulturchefforeningen, CP Danmark, Dansk Erhverv, Dansk

Samfundsmedicinsk Selskab, Danske Ældreråd, DKDK

–

DemensKoordi-

natorer i Danmark, Selveje Danmark

Ældre Sagen,

finder det kritisabelt,

at processen omkring udarbejdelsen af lovforslaget har været kendetegnet ved

manglende inddragelse af interessenter.

Advokatrådet, Dansk Industri

(DSV), Institut for Menneskerettigheder

LEV

finder ikke baggrunden og

behovet for lovforslaget tilstrækkeligt dokumenteret.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at der forud for udformningen af

lovforslaget er foretaget en evaluering af de nuværende magtanvendelsesreg-

ler, jf. Rambølls rapport af august 2023:

”Evaluering:

De reviderede magtan-

vendelsesregler”. Ministeriet har endvidere til brug for forberedelsen af lov-

forslaget afholdt en workshop med inddragelse af bl.a. brugerorganisationer,

leverandørrepræsentanter, faglige organisationer og KL i maj 2023 og har des-

uden søgt rådgivning fra Det Centrale Handicapråd og Rådet for Tryghedsska-

bende Velfærdsteknologi. Lovforslaget er udformet på baggrund af evaluerin-

gen, interessenternes input, ekspertudvalget på socialområdets anbefalinger

og henvendelser til ministeriet. Endelig har der forud for og sideløbende med

den eksterne høring over lovforslaget været dialog med parterne i samarbejds-

forummet Sammen om Handicap, hvor de centrale aktører på handicapområ-

det er repræsenteret. Det er ministeriets vurdering, at indholdet i lovforslaget

afspejler de forslag og bemærkninger, som ministeriet har indsamlet i denne

proces.

2.2. Målgruppe og anvendelsesområde

anfører, at det bør tydeliggøres, at der er tale om mulige indgreb over for

hele målgruppen.

Foreningen Svær Autisme

finder det uhensigtsmæssigt, at

man laver lovgivning på baggrund af en målgruppe, der er en sammenblanding

af mennesker med handicap, mennesker med psykiatriske lidelser og menne-

sker med demens.

Kommunale Velfærdschefer

ønsker en tydeliggørelse af,

hvilke særregler der gælder for hver af målgrupperne samt hensynene bag

disse særregler.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at der med den revision af magt-

anvendelsesreglerne, som foreslås med nærværende lovforslag, ikke er fundet

behov for at ændre den opdeling af målgrupperne, som blev gennemført ved

den seneste revision af regelsættet. Desuden bemærkes, at målgrupperne for

de former for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten,

som er reguleret i serviceloven, er defineret i selve loven. I de gældende regler

er det angivet med overskrifter, hvilke bestemmelser der omfatter hhv. perso-

ner med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne og personer med be-

tydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som

hhv.

ikke er

en konse-

kvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse.

Målgruppeopdelingen i servicelovens magtanvendelsesregler berøres således

ikke af nærværende lovforslag. På den baggrund er der ikke fundet anledning

til at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt. Ministeriet bemærker, at

det kan forekomme, at en person, som er i målgruppen for servicelovens magt-

anvendelsesregler, også kan være omfattet af andre regler, f.eks. hvis perso-

nen samtidig har en psykiatrisk diagnose.

Esbjerg Kommune

anbefaler, at det generelt bør tydeliggøres, i hvilke typer af

botilbud der kan anvendes magt.

Dansk Erhverv

Selveje Danmark

anfø-

rer, at det bør fremgå tydeligt af lovbemærkningerne, hvordan de foreslåede

magtanvendelsesregler ses anvendt i borgerens egen bolig.

Socialtilsyn Nord

foreslår, at det præciseres, om det er hensigten, at magtanvendelser ikke kan

udføres uden for bo- eller dagtilbuddets matrikel.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at der med botilbud menes f.eks.

midlertidige boformer efter servicelovens § 107, længerevarende boformer ef-

ter servicelovens § 108, almene plejeboliger efter almenboliglovens § 5, stk. 2,

plejehjem og lignende efter servicelovens § 192, friplejeboliger efter friplejebo-

ligloven, botilbudslignende tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtil-

syn og andre tilsvarende boformer, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og

der er fast tilknyttet personale. Med dagtilbud menes beskyttet beskæftigelse

efter servicelovens § 103, aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens §

104 og aflastningstilbud efter servicelovens § 84.

Ministeriet finder det hensigtsmæssigt at indføje ovenstående afgrænsning i

såvel afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger samt flere steder i bemærknin-

gerne til de enkelte bestemmelser, hvor det findes relevant.

Det bemærkes, at visse indgreb, jf. afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger,

kan anvendes på både botilbud og i private hjem, mens andre kan anvendes

på botilbud eller på bo- og dagtilbud. Visse indgreb kan også anvendes uden

for tilbuddets matrikel f.eks. under udflugter og lignende. Dette vil fx være gæl-

dende for fastholdelse, jf. servicelovens § 124 d, således som denne bestem-

melse foreslås affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8. Det findes hensigtsmæssigt

at præcisere dette i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8, og lovforslaget

er derfor ændret på dette punkt. Det bemærkes, at det er uden betydning, om

det pågældende bo- eller dagtilbud drives af kommunen, regionen eller en pri-

vat eller selvejende leverandør. En bolig i et botilbud er at betragte som en pri-

vat bolig med samme retlige status som en lejlighed uden for et botilbud.

2.3. Registrering, indberetning, forhåndsgodkendelse, orientering m.v.

2.3.1. Registrering og indberetning

DH, LEV, SIND

Socialtilsyn Øst

ser generelt et dilemma i, at der på den

ene side sker en begrænsning af tilbuddets forpligtelse til at registrere og ind-

berette forhåndsgodkendt magt, når der samtidig sker betydelige udvidelser af

adgangen til forhåndsgodkendt magt.

er kritisk over for så markante lem-

pelser. Herudover fremfører

DH, KL, Dansk Industri (DSV), Institut for Men-

neskerettigheder

LEV

en række konkrete ønsker og præciseringer i for-

hold til, hvor ofte magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten

skal registreres og indberettes.

Ergoterapeutforeningen, Hjernesagen, LEV, Psykiatrifonden

Ældre Sa-

gen

anfører, at forslaget om lempelser i registrerings- og indberetningskravene

udgør en forringelse af borgerens retssikkerhed, og at alle magtanvendelser,

hvor der er tegn på, at borgeren modsætter sig, bør dokumenteres.

Dansk Sy-

geplejeråd

bemærker, at faglig dokumentation er nødvendigt for kvalitet, pati-

entsikkerhed og faglig udvikling, og at manglende dokumentation gør det van-

skeligt at vurdere, om mindsteindgrebsprincippet er anvendt.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at de med lovforslagets § 1, nr.

43-47, foreslåede ændringer i servicelovens §§ 135 a og 135 b vedrørende re-

gistrerings- og indberetningskravene ikke ændrer på, at der ligesom med de

gældende regler, fortsat skal finde en faglig refleksion sted. Den nye samlede

registrering vil skulle udarbejdes efter en nærmere afgrænset tidsperiode og vil

skulle indeholde et kvalificeret skøn over, hvor mange gange det forhåndsgod-

kendte indgreb har været anvendt over for den pågældende borger inden for

dette tidsrum. Heri vil der også skulle indgå en beskrivelse af, hvilke pædagogi-

ske indsatser der har været forsøgt for at forhindre eller minimere antallet af

indgreb for at opnå borgerens frivillige medvirken. Krav om udarbejdelse af en

samlet registrering vil skulle bruges i dialogen mellem personaleleder og med-

arbejder som et vigtigt element i læring og refleksion, bl.a. i forhold til, hvordan

indgreb i frem-tiden vil kunne undgås ved brug af socialpædagogiske metoder.

Disse dokumentationskrav vil derfor skulle understøtte faglig læring og reflek-

sion hos personale og personaleleder. Her vil også skulle indgå en vurdering

af, om betingelserne for den kommunale afgørelse (forhåndsgodkendelse) fort-

sat er tilstede. Formålet med de foreslåede ændringer er at nedbringe mæng-

den af visse dokumentationskrav, som vurderes at kunne lempes uden, at det

svækker borgerens retssikkerhed. Ministeriet henviser til afsnit 2.2.1.2 i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget, hvor det er beskrevet, at. personalets

registrering og indberetning til personalelederen har til formål at sikre, at med-

arbejderne og ledelsen reflekterer over brugen af magtanvendelse. Men ved

indgreb, som finder sted ofte eller flere gange dagligt, bidrager registrering og

indberetning ikke altid til meningsfuld læring og refleksion hos personalet om

borgerens situation, og hvordan indgreb i fremtiden vil kunne undgås. I så-

danne tilfælde er det ikke hensigtsmæssigt, at den pædagogiske kvalitet i ar-

bejdet kan udfordres ved, at medarbejderne i stedet skal bruge meget af tiden

på dokumentationskrav. For nogle typer af indgreb er det hensigtsmæssigt, at

personalet bruger mindre tid på registrering og indberetning, således at der fri-

gøres tid til at varetage de socialpædagogiske indsatser.

På den baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget på dette punkt.

Autismeforeningen

opfordrer til indførelse af krav til indholdet af registrerin-

gen i forhold til den konkrete situation med brug af magt, bemandingen samt

medarbejdernes kompetencer.

LEV

kritiserer, at fastsættelsen af varighed af forhåndsgodkendelser,

samt hvorvidt og i hvilket omfang der skal ske registrering og indberetning af

indgrebene, skal fastsættes nærmere i en bekendtgørelse og ikke i selve loven.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at kravene til registrering og ind-

beretning for de former for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmel-

sesretten, som anses for mest indgribende, og hvor der derfor skal ske regi-

strering hver gang, fortsat er fastsat i loven. Længden af forhåndsgodkendelser

er desuden også i dag fastsat i en bekendtgørelse. Det bemærkes, at den med

lovforslaget foreslåede ordning med at fastsætte registrerings- og indberet-

ningskrav for øvrige former for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestem-

melsesretten i en bekendtgørelse er begrundet i et fleksibilitetshensyn. Det vil

således være muligt ganske hurtigt at tilpasse registrerings- og indberetnings-

kravene, hvis der sidenhen måtte opstå behov herfor. På den baggrund er der

ikke fundet grundlag for at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

Et udkast til bekendtgørelse, hvori de nye registrerings- og indberetningskrav

vil blive fastsat, såfremt lovforslaget vedtages, vil blive sendt i høring hos rele-

vante parter på området, ligesom høringen vil være tilgængelig på høringspor-

talen.

2.3.2. Ændring af orienteringspligten

EFS

Ergoterapeutforeningen

anfører, at det kan stille personalet i et para-

doks, hvor de ud fra omsorgspligten i servicelovens § 82 skal inddrage pårø-

rende og samtidig ifølge den foreslåede ændring af orienteringspligten ikke må.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at den med lovforslagets § 1, nr.

44, foreslåede ændring i servicelovens § 135 a, stk. 3, vedrørende oriente-

ringspligten, således at pårørende ikke skal orienteres, hvis personen, over for

hvem der er anvendt magt, frabeder sig det, vurderes kun at være relevant for

personer, som kognitivt er i stand til at give udtryk for dette. Det vurderes dog

hensigtsmæssigt at præcisere, at når en person frabeder sig orientering af på-

rørende efter den foreslåede ændring i orienteringspligten, vil det indebære, at

kommunalbestyrelsen skal respektere det også i relation til bestemmelsen i lo-

vens § 82, stk. 2, 1. pkt., om at kommunalbestyrelsen skal påse, om der er på-

rørende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en

person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 44, er derfor ændret på dette punkt.

2.4. Tryghedsskabende velfærdsteknologi

anfører, at det ikke må føre til generelle tilladelser på et botilbud, at kame-

rakig og sensormonitorering alene skal være muligt om natten, at der skal vær-

nes om borgerens privatliv, og at en tilladelse til monitorering skal gives op til

tre måneder.

Ældre Sagen

bemærker, at de særlige betingelser, der skal

gælde for en fjernelse af tidsbegrænsningen på forhåndsgodkendelser ved

brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi samt ved kortvarig fastholdelse i

hygiejnesituationer, er uklare.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at de med lovforslagets § 1, nr.

14, 17 og 48, foreslåede ændringer, hvorved der kan gives tidsubegrænsede

forhåndsgodkendelser til anvendelse af stofseler og lignende efter den foreslå-

ede nye bestemmelse i servicelovens § 128, stk. 3, og tryghedsskabende vel-

færdsteknologi efter den foreslåede nye bestemmelse i servicelovens § 128 b,

stk. 2, samt til kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer efter ser-

vicelovens § 136 a, stk. 3, har baggrund i, at disse indgreb typisk vurderes at

være af mindre indgribende karakter end de øvrige forhåndsgodkendte magt-

anvendelsesindgreb, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 48, hvor-

ved der foreslås ændringer i servicelovens § 135 b om bemyndigelse til at fast-

sætte regler om registrering og indberetninger. Af bemærkningerne til § 1, nr.

48, fremgår det yderligere, at de kommende regler om muligheden for at fast-

sætte en tidsubegrænset periode for anvendelse af en forhåndsgodkendelse

fra kommunalbestyrelsen vil kunne indeholde en betingelse om, at den pågæl-

dende borger ikke har udsigt til bedring, og at fortsat brug af indgrebet ikke for-

ventes at påføre borgeren stor gene. De nærmere rammer herom vil således

blive reguleret i magtanvendelsesbekendtgørelsen. På den baggrund er der

ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi

ønsker en fortsættelse af

rådet med et nyt eller udvidet mandat.

Dansk Erhverv, Selveje Danmark

Ældre Sagen

bakker ikke op om den foreslåede ændring, hvor Rådet for Tryg-

hedsskabende Velfærdsteknologi nedlægges, og social- og boligministeren får

bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvilke former for tryghedsskabende

velfærdsteknologi der kan anvendes.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at Rådet for Tryghedsskabende

Velfærdsteknologi i forbindelse med ministeriets forberedelse af lovforslaget

har givet udtryk for, at de overordnet oplever, at rådet opfylder sit formål. Rådet

har desuden meddelt, at det har afsluttet den opgave, som Rådet primært blev

nedsat for at varetage, det vil sige at fastsætte typer af velfærdsteknologi, som

kan anvendes efter servicelovens magtanvendelsesregler og herunder rådgive

om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger der

skal kunne anvendes efter servicelovens magtanvendelsesregler.

Det er ministeriets vurdering, at Rådet har afsluttet sin primære opgave, og at

opgaver med rådgivning af velfærdsteknologi kan videreføres og løses på an-

den vis, og at rådet derfor kan nedlægges. Nedlæggelse af Rådet vil indebære,

at social- og boligministeren vil skulle have oplysninger om anvendelse af ny

teknologi og ændret anvendelse af eksisterende teknologi andetsteds fra.

Disse oplysninger vil ministeren kunne få dels ved principielle udtalelser fra Det

Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handi-

cap og dels fra Social- og Boligstyrelsen. På den baggrund har ministeriet ikke

fundet anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

Danish Care

Medicoindustrien

udtrykker bekymring for den foreslåede

specifikation af teknologier i lovgivningen. De finder det problematisk, når lov-

givningen bliver for detaljeret omkring specifikke teknologier frem for at foku-

sere på anvendelsesområder og det bredere formål med teknologianvendel-

sen.

DI Life Science

opfordrer til at sikre en hurtigere, systematisk og mere

smidig juridisk afklaring for kommunernes brug af nye teknologiske løsninger

med det formål, at der ikke fremover fortsat skal skabes lovhjemmel til enkelte

løsninger eller teknologier.

Kommunale Velfærdschefer

savner kriterier, der

gør det muligt at afgøre, hvilke teknologier der er tryghedsskabende velfærds-

teknologier.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at udvidelsen i adgan-

gen til velfærdsteknologi bør baseres på borgernes retssikkerhed og rettighe-

der.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at ministeriet, jf. afsnit 2.3.2 i de

almindelige bemærkninger, finder det hensigtsmæssigt at udvide de gældende

regler om anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, så

de omfatter de løsninger, som ifølge undersøgelser fungerer godt i praksis for

både personalet og borgerne. Det er således ministeriets opfattelse, at mulig-

heden for at anvende tryghedsskabende velfærdsteknologier bør udvides til

også at omfatte kamerakig, og at lyd- og bevægelsesmonitorering bør kunne

anvendes i videre omfang end i dag. Ud fra den aktuelt foreliggende viden om

velfærdsteknologiske løsninger er det ministeriets vurdering, at den med lov-

forslagets § 1, nr. 15, foreslåede nye bestemmelse i servicelovens § 128 a vil

gøre regelsættet tilstrækkeligt fremtidssikret, ligesom den foreslåede bemyndi-

gelse fremadrettet vil give mulighed for at tilpasse regelsættet i forhold til ny vi-

den. På den baggrund er der ikke fundet grundlag for at foretage ændringer i

lovforslaget på dette punkt. Det bemærkes, at klageadgangen til Ankestyrelsen

ved brug af velfærdsteknologi er bevaret, samt at borgerens retssikkerhed er

styrket ift. den nye mulighed for kamerakig, hvor det er det socialfaglige nævn

vedrørende magtanvendelse over for borgere med handicap, der træffer afgø-

relse i 1. instans. Det bemærkes, at den nærmere udformning af reglerne om

anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger, vil skulle ske inden for ram-

merne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonvention (herefter EMRK) om retten til bl.a. pri-

vatliv og retten til respekt for fysisk og psykisk integritet for personer med han-

dicap i henhold til FN’s Handicapkonvention. For nærmere herom henvises til

afsnit 3.1 og 3.2 i de almindelige bemærkninger.

bemærker i forhold til epilepsialarmer med mulighed for kamerakig, at det

skal være en forudsætning for, at disse ikke er en magtanvendelse, at mulighe-

den ikke anvendes uden godkendelse af Det Socialfaglige Nævn.

Ældre Sa-

gen

finder det bekymrende, at epilepsialarmer ikke skal være omfattet af magt-

anvendelsesreglerne, på trods af at have karakter af overvågning.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at baggrunden for forslaget om

ikke at anse epilepsialarmer som omfattet af magtanvendelsesreglerne fremgår

af afsnit 2.3.2 i de almindelige bemærkninger. Det fremgår heraf, at ministeriet

er blevet gjort bekendt med en række uhensigtsmæssigheder ved, at epilepsi-

alarmer (anfaldsalarmer) er omfattet af magtanvendelsesreglerne. Personer

med epilepsi kan have brug for at være under permanent opsyn, herunder om

natten, for at sikre, at et epilepsianfald opdages hurtigt. Mens der ventes på, at

kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om anvendelse af en anfaldsalarm, risi-

keres det, at en borger bliver ramt af et epilepsianfald, som ikke opdages grun-

det fraværet af en epilepsialarm. Dette skal ses i lyset af, at et ubehandlet epi-

lepsianfald i værste fald kan have et dødeligt udfald.

Samtidig vurderer ministeriet, at epilepsialarmer og alarmer, som anvendes til

andre med tilsvarende behov for anfaldsovervågning som ved epilepsi, er red-

skaber, der alarmerer om en potentiel helbredsskadelig tilstand, hvorfor anven-

delsen af sådanne alarmer ikke bør vurderes som et indgreb i selvbestemmel-

sesretten.

På den baggrund er det ministeriets opfattelse, at anvendelse af epilepsialar-

mer ikke bør være underlagt magtanvendelsesreglerne, herunder reglerne for

forudgående afgørelse og registrering af anvendelsen. Der er derfor ikke fundet

anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

DKDK

Ældre Sagen

finder, at kamerakig skal være sidste udvej, og at op-

tagelser alene skal ske efter forhåndsgodkendelse af Det Socialfaglige Nævn

og alene må bruges som led i læring og til at målrette den faglige indsats i sær-

lige tilfælde.

Alzheimerforeningen

bemærker, at teknologiske løsninger, der anvender ka-

merateknologi, altid skal dokumenteres og registreres med henblik på at sikre

det mindst mulige indgreb i retten til privatliv.

Socialtilsyn Midt

anfører, at kravet om tilladelse fra Det Socialfaglige Nævn

også bør gælde i forhold til borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og

fremadskridende mental svækkelse.

Institut for Menneskerettigheder

ønsker en indsnævring af betingelserne for

anvendelse af kamerakig, så det kun anvendes, hvis det er det mindst indgri-

bende middel, og at borgeren, eventuelt med støtte, har samtykket til anvendel-

sen. Der skal desuden stilles krav om en indikator for, hvornår kameraet er

tændt.

Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi

foreslår, at ændre

”kamerakig” til ”videoovervågning”.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at kamerakig ifølge lovforslagets

§ 1, nr. 16, hvorved der foreslås en ny bestemmelse i servicelovens § 128 b,

stk. 1, kun kan ske efter afgørelse fra det socialfaglige nævn vedrørende magt-

anvendelse over for borgere med handicap. Formålet med forslaget om kame-

rakig er dog bredere end med henblik på læring, idet der kan træffes afgørelse

om for en afgrænset periode at tillade at anvende kamerakig for en person, når

der er risiko for personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør anvendel-

sen påkrævet for at afværge denne risiko.

Det følger desuden af de allerede gældende bestemmelser om magtanven-

delse i servicelovens § 124, at magtanvendelse skal begrænses til det absolut

nødvendige, og at en mindre indgribende foranstaltning skal anvendes, hvis

det er tilstrækkeligt.

I forlængelse heraf fremgår det af afsnit 2.3.2 i de almindelige bemærkninger,

at ministeriet vurderer, at brugen af tryghedsskabende velfærdsteknologier,

herunder også kamerakig samt lyd- og bevægelsesmonitorering, i mange til-

fælde kan være mindre indgribende i borgernes selvbestemmelsesret, end hvis

personalet skal være fysisk til stede hos borgeren, f.eks. hele natten for at

holde øje med, om borgeren får brug for hjælp. Tryghedsskabende velfærds-

teknologier kan således understøtte borgerens bevægelsesfrihed, omsorg,

værdighed, tryghed og sikkerhed, og teknologierne kan dermed være et godt

og tryghedsskabende supplement til den menneskelige pleje og omsorg. Der er

endvidere positive erfaringer fra frikommunenetværkene.

Det er således ministeriets opfattelse, at muligheden for at anvende trygheds-

skabende velfærdsteknologier bør udvides til også at omfatte kamerakig.

På den baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget på dette punkt.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker endelig, at det vurderes hensigts-

mæssigt ved anvendelse af kamerakig, at kameraet er forsynet med en indika-

tor, som viser, hvornår kameraet er i brug. Det er på den baggrund indføjet i

bemærkningerne til de enkelte bestemmelser (til § 1, nr. 15), at den teknologi,

der anvendes til kamerakig, bør kunne indikere, hvornår kameraet er tændt ek-

sempelvis med en lampe eller lyd under hensyntagen til, hvad der er mest hen-

sigtsmæssigt for borgeren. Der er dermed foretaget en ændring af lovforslaget

på dette punkt.

Danske Regioner

anfører, at der ikke er taget stilling til, hvordan de værktøjer,

der gives konkret tilladelse til at anvende i en periode/evt. varigt, skal finansie-

res. De begrænsninger, der fremgår af forarbejderne til servicelovens § 128 b

om kamerakig, bør indføres enten direkte i loven eller som minimum i bekendt-

gørelsen. Det er ikke muligt ud fra lovtekst og forarbejder at vurdere, om udfø-

rer/leverandøren kan undlade at efterleve en nævnsbeslutning om kamerakig,

hvis udfører er uenig i kommunens vurdering, der har dannet baggrund for ind-

stillingen til nævnet.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at en leverandør ikke har pligt til

at følge en afgørelse om kamerakig, hvis leverandøren vurderer, at det ikke er

nødvendigt i det konkrete tilfælde. Dette svarer til, hvad der helt generelt er

gældende ret i forhold til anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestem-

melsesretten, jf. servicelovens § 124, stk. 4, hvoraf det fremgår, at hvis en min-

dre foranstaltning er tilstrækkelig, skal denne anvendes. Desuden bemærkes,

at udgifter i forbindelse med kamerakig og anvendelse af tryghedsskabende

velfærdsteknologi i øvrigt er at anse som en almindelig driftsomkostning. På

den baggrund er der ikke foretaget ændringer i lovforslaget på dette punkt.

Ældre Sagen

bemærker, at brug af kamerakig både kan være i strid med prin-

cipperne for behandling af personoplysninger, jf. GDPR art. 5, og med retten til

respekt for privatliv, jf. EMRK art. 8.

Datatilsynet

bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt

–

og i hvilket omfang

–

kamerakig er en egnet og proportional foranstaltning i sagens natur må afgøres

på baggrund af en flerhed af hensyn, herunder hensynet til privatlivet.

Datatil-

synet

bemærker hertil, at tv-overvågning

–

også uden lagring af optagelserne

–

generelt skal anses for en indgribende form for overvågning.

Datatilsynet

bemærker, at udvidelse af adgangen til at anvende tryghedsska-

bende velfærdsteknologier alene ses at omhandle traditionel tv-overvågning.

Datatilsynet

anbefaler, at ministeriet vurderer muligheden for at benytte f.eks.

kunstig intelligens til intelligent billedanalyse. Det kunne f.eks. være teknologi,

der analyserer et løbende videofeed og genkender om borgeren er faldet eller

på anden vis har behov for hjælp, hvorefter de relevante medarbejdere advise-

res elektronisk.

Datatilsynet

henstiller til, at det præciseres i forslaget, om det

er muligt at anvende sådanne løsninger

–

og kunstig intelligens-løsninger i øv-

rigt

–

enten som led i de nugældende eller de foreslåede regler, og i givet fald

under hvilke omstændigheder.

Datatilsynet

bemærker, at det i forarbejderne bør angives nærmere, hvilke

grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6 og 9, der udgør grundlag for

behandling af oplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser, herunder

om de foreslåede bestemmelser

–

i det omfang behandling sker på grundlag af

artikel 6, stk. 1, litra e, udgør såkaldt supplerende hjemmelsgrundlag som kræ-

vet efter artikel 6, stk. 3. Tilsvarende i forhold til oplysninger omfattet af databe-

skyttelsesforordningens artikel 9, hvis grundlaget for behandling af sådanne

oplysninger er artikel 9, stk. 2, litra g.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at ministeriet er enig i, at det er

hensigtsmæssigt at foretage en uddybning af det databeskyttelsesretlige

grundlag for behandling af oplysninger i medfør af de foreslåede bestemmel-

ser. Den uddybning, som efter ministeriets vurdering bør foretages, relaterer

sig til bemærkningerne om forholdet til databeskyttelsesforordningen, herunder

de konkrete hjemler i databeskyttelsesforordningen til behandling af personop-

lysninger. Det drejer sig om bestemmelserne i databeskyttelsesforordningens

art. 6, art. 9 og art 32.

Desuden findes det hensigtsmæssigt at foretage en uddybning af bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 16, den foreslåede bestemmelse i servicelovens

§ 128 b om kamerakig. Denne uddybning består i en beskrivelse af TV-over-

vågningslovens betydning for tilbud m.v. leveret af private leverandører og pro-

blemstillingen om evt. mulighed for at anvende kunstig intelligens ved kamera-

kig. Der er dermed foretaget ændringer i lovforslaget på disse punkter.

2.5. Særlige døråbnere

Ældre Sagen

anfører, at forslaget om døråbnere indskrænker den en-

keltes frihed og selvbestemmelsesret og mener derfor, at de er for vidtgående.

bemærker, at hvis forslaget ikke trækkes tilbage, bør afgørelseskompeten-

cen ligge i Det Socialfaglige Nævn, da der skal være tale om helt særlige og

ganske få tilfælde, tilladelsen skal gælde i op til seks måneder og derefter re-

vurderes.

FOA

bemærker, at forslaget bør betinges yderligere i form af, at der er søgt an-

dre løsninger, fx i form af GPS-tracking, så begrænsningen for den enkelte er

sidste udvej.

Alzheimerforeningen

anfører, at det bør tydeliggøres, at formålet med særlige

døråbnere er at forsinke beboeren i at forlade plejehjemmet for at undgå, at be-

boeren kommer til skade og ikke at begrænse beboerens mulighed for at fær-

des frit.

Socialpædagogerne

anfører, at ved anvendelsen af særlige døråbnere bør

det kun være muligt at få tilladelse til at anvende teknologiske løsninger, som

ikke hindrer andres bevægelsesfrihed.

Danske Regioner

anfører, at det bør tydeliggøres i en bekendtgørelse, hvad

der reelt bliver muligt af dørforsinkelser. Hensynet til de øvrige borgere, og pro-

blemstillingen med flere handlemyndigheder, der skal orienteres med hensyn til

øvrige borgeres klagemuligheder, bør desuden uddybes i en bekendtgørelse.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at ligesom for den nugældende

bestemmelse i servicelovens § 125 om døråbnere på yderdøre skal der med

de med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede nye muligheder for døråbnere af

hensyn til beboernes frie færden opsættes en døralarm, som sikrer, at bebo-

ere, der ikke selv kan betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp

hertil. Der må ikke ved opsætning af særlige døråbnere være tale om en egent-

lig tilbageholdelse af en beboer. Den særlige døråbner må alene være en for-

sinkende faktor, der har til formål at sikre, at personalet kan nå at blive op-

mærksomt på, at en beboer er ved at forlade botilbuddet, m.v. Det findes hen-

sigtsmæssigt at tydeliggøre dette i afsnit 2.4.3 i de almindelige bemærkninger.

På den baggrund er der foretaget en ændring i lovforslaget, hvorved denne ty-

deliggørelse er indsat i afsnit 2.4.3 i de almindelige bemærkninger.

Ministeriet vurderer, at brugen af særlige døråbnere i mange tilfælde kan være

mindre indgribende i borgerens selvbestemmelsesret, end hvis der f.eks.

iværksættes aflåsning eller afværgehjælp. På den baggrund er der ikke fundet

anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

2.6. Udvidelse af anvendelsesområdet for stofseler

ønsker at give kommunen mulighed for at indstille til Det Socialfaglige

Nævn at træffe afgørelse om at give tilladelse til anvendelse af en stofsele, når

betingelserne i den foreslåede § 128, stk. 1, er opfyldt, men borgeren modsæt-

ter sig anvendelsen.

Dansk Samfundsmedicinsk Selskab

anfører, at det ikke

fremgår af forslaget, hvilke muligheder der er, hvis personen modsætter sig an-

vendelsen af stofseler.

bemærker, at anvendelse af en stofsele fortsat er en magtanvendelse, hvis

borgeren ikke giver samtykke, og at der ikke bør gives tilladelse til at anvende

stofseler til at positionere en borger i sin seng en helt nat, da det vil være et

voldsomt indgribende tiltag, og at stofseler kun må anvendes i et begrænset

antal timer under hensyn til borgerens fysiske funktionsniveau.

Dansk Samfundsmedicinsk Selskab

anfører, at det ikke af lovforslaget frem-

går, om der er krav til fast vagt ved anvendelse af stofseler.

Danske Regioner

bemærker, at anvendelsen forudsætter, at personen ikke

modsætter sig, hvilket kan være udfordrende at sikre ved eksempelvis ”pludse-

lige og ukontrollerbare bevægelser”. Der ønskes en uddybning i bekendtgørel-

sen af, hvad der konkret kan komme på tale i forhold

til at ”hjælpe en person

med at udføre en handling, som uden en stofsele vil være særdeles begrænset

eller anstrengt”.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at formålet med de i lovforsla-

gets § 1, nr. 12-14, foreslåede ændringer i servicelovens § 128 om stofseler er

at udvide anvendelsesområdet for stofseler. Med den foreslåede ændring vil

stofseler og lignende, jf. afsnit 2.5.3 i de almindelige bemærkninger, kunne an-

vendes, når der er nærliggende risiko for, at en person er i fare for at lide per-

sonskade som følge af uhensigtsmæssig siddestilling eller pludselige og ukon-

trollerbare bevægelser, samt for at hjælpe en person med at udføre en hand-

ling, som foruden en stofsele og lignende vil være særdeles begrænset eller

anstrengt. Anvendelse af stofseler og lignende vil alene være mulig, såfremt

borgeren ikke modsætter sig anvendelsen, dog ikke ved nærliggende risiko for

fald. Ydermere vil stofseler og lignende ikke kunne anvendes, såfremt alterna-

tive og mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, idet principperne

om proportionalitet og skånsomhed fortsat skal overholdes, jf. servicelovens §

124.

På den baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget på dette punkt.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at forslaget til bestemmelsen om

brug af stofseler eller lignende udtømmende bør opregne de tilladte hjælpemid-

ler.

Ergoterapeutforeningen

finder, at der mangler en præcisering af hvad

”el-

ler lignende” omfatter.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at det er nærmere omtalt i afsnit

2.5.3 i de almindelige bemærkninger, hvorledes ordene ”og lignende” skal for-

stås. Det fremgår således, at med den foreslåede ændring vil det være muligt

at anvende andre hjælpemidler end stofseler. Dette vil dog forudsætte, at hjæl-

pemidlet i sin funktion og anvendelse m.v. vil kunne fungere på tilsvarende,

hensigtsmæssig måde som en stofsele. Det vil betyde, at det bl.a. vil være mu-

ligt at anvende et bækkenbælte, en sternumstøtte, en neopren sandal til ankel-

bespænding eller lignende former for hjælpemidler. Der vurderes ikke at være

behov for yderligere præciseringer, ligesom det henset til den fremtidige udvik-

ling af nye typer af hjælpemidler ikke findes hensigtsmæssigt at lave en udtøm-

mende opremsning. På den baggrund er der ikke fundet anledning til at fore-

tage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

2.7. Optagelse i særlige botilbud uden samtykke

Bedre Psykiatri

anfører, at de grundlæggende er imod flytning uden sam-

tykke.

bakker ikke op om, at reglerne om flytning uden samtykke lempes.

Alzheimerforeningen

Autismeforeningen

bemærker, at der bør foreligge

tungtvejende argumenter for en flytning uden samtykke, herunder at alle midler

til at sikre borgerens trivsel i vante omgivelser er afsøgt. Der opfordres til, at

man indfører regler i forhold til at få en ekstern instans ind over beslutningspro-

cessen, eksempelvis VISO.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at der såvel i de nugældende be-

stemmelser i serviceloven om optagelse i særlige botilbud uden samtykke som

i de med nærværende lovforslag foreslåede ændringer er en række betingelser

angivet direkte i lovbestemmelserne for, hvornår en borger kan flyttes uden

samtykke, som skal være opfyldt, før en flytning kan finde sted. Disse betingel-

ser har som helt overordnet formål at sikre, at en flytning uden samtykke ikke

anvendes, medmindre det er den eneste måde, hvorpå der kan drages tilstræk-

kelig omsorg for borgeren.

Dansk Erhverv

Selveje Danmark

anfører, at klage over flytning uden sam-

tykke, uanset om borgeren modsætter sig flytning eller mangler evnen til at

give informeret samtykke, har opsættende virkning, og at det tydeligt præcise-

res, hvornår det kan fraviges, at en klage over flytning uden samtykke har op-

sættende virkning.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at gældende ret vedrørende op-

sættende virkning for klager over flytning uden samtykke samt den ændring

heri, som foreslås med nærværende lovforslag er beskrevet nærmere i be-

mærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 6, hvorved der foreslås en ændring i

retssikkerhedslovens § 72, stk. 5. Det fremgår af disse bemærkninger, at ifølge

den nugældende § 72, stk. 5, 1. pkt., i retssikkerhedsloven har klage til Anke-

styrelsen over optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter §§ 129 og 129

a i serviceloven opsættende virkning. Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at

hvis særlige forhold gør det påkrævet, eller hvis hensynet til den pågældende

taler herfor, og alle klageberettigede tiltræder kommunalbestyrelsens indstilling,

træffer Familieretshuset samtidig med afgørelsen om optagelsen i et særligt

botilbud afgørelse om at iværksætte optagelsen straks. Afgørelsen om at op-

hæve en opsættende virkning kan efter bestemmelsens 3. pkt. ikke indbringes

for Ankestyrelsen. Den med lovforslagets § 3, nr. 6, foreslåede ændring i rets-

sikkerhedslovens § 72, stk. 5, vil indebære, at klager til Ankestyrelsen over op-

tagelse i botilbud uden samtykke efter § 136 f, stk. 3, 2. pkt., i serviceloven vil

få opsættende virkning. Dette vil dog ikke gælde, hvis § 72, stk. 5, 2, pkt. finder

anvendelse.

Begrundelsen for forslaget er, at en klage over optagelse i botilbud uden sam-

tykke efter § 136 f, stk. 3, 2. pkt., på samme måde som ved en klage over opta-

gelse i botilbud uden samtykke efter §§ 129 eller 129 a bør have opsættende

virkning grundet afgørelsernes meget indgribende karakter. Ministeriet finder

ikke behov for yderligere tydeliggørelser, og på den baggrund er der ikke fun-

det anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

2.7.1. Optagelse i særlige botilbud alene med samtykke fra værge eller frem-

tidsfuldmægtig

CP Danmark, Dansk Erhverv, Dansk Socialrådgiverforening, DH, FOA,

Hjernesagen, Institut for Menneskerettigheder, LEV, LOS,

Selveje Dan-

mark

finder forslaget om at give adgang til at flytte mennesker, der bor på botil-

bud, alene med værgens samtykke, som værende et meget vidtgående forslag.

De bemærker desuden, at værger i mange tilfælde slet ikke kender de borgere,

som de er værge for, hvilket gør værgesamtykket rent formelt.

DH, Dansk Er-

hverv, LOS

Selveje Danmark

anfører, at man bør revidere værgemålsreg-

lerne og styrke værgers kendskab til borgere under værgemål.

Foreningen Svær Autisme

udtrykker bekymring for, at borgere uden stærke

pårørende kan ryge ud i en flyttekarrusel, hvor kommunen forsøger at matche

med billigere mindre specialiserede tilbud, med mistrivsel og belastningsska-

dede borgere til følge, derfor bør § 129 b udgå af lovforslaget.

Ældre Sagen

bemærker, at det skal undersøges nærmere, om det er nødven-

digt og relevant at udvide målgruppen, og at det bør afklares, hvordan det af-

gøres, om en fremtidsfuldmagt også omfatter flytning uden samtykke.

Danske Regioner

bemærker, at værgen kun i ringe grad har kendskab til den

enkelte borgers situation. Således kan værgen ikke forventes at have forud-

sætninger for at samtykke til flytning på vegne af borgeren med funktionsned-

sættelse.

Hjernesagen

anfører, at der bør fokuseres på værgemålslovgivningen og på

Familieretshusets ressourcer til at lave fx ”fast track”-vurderinger

med hensyn

til flytning uden samtykke i akutte situationer.

Kommunale Velfærdschefer

an-

fører, at der er behov for en stillingtagen til, hvad man gør i sager, hvor en op-

tagelse i et særligt botilbud ikke kan afvente beskikkelse af værge med de rette

kompetencer.

foreslår, at Ankestyrelsen bliver klagemyndighed i forhold til afgørelser efter

den foreslåede § 129 b, og ikke Familieretshuset.

Ankestyrelsen

opfordrer til,

at det præciseres, hvem der kan klage over kommunalbestyrelsens afgørelse

efter stk. 1.

Kommunale Velfærdschefer

bemærker, at der bør gives mulighed for deling

af oplysninger uden samtykke i denne type sager i lighed med sager efter §

129 a.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at hensynet bag den med lov-

forslagets § 1, nr. 24, foreslåede mulighed for optagelse i særlige botilbud

alene med samtykke fra værge eller fremtidsfuldmægtig i en ny bestemmelse i

servicelovens § 129 b er beskrevet i afsnit 2.6.1.2 i de almindelige bemærknin-

ger. Det fremgår heraf, at ministeriet finder det væsentligt, at kommunalbesty-

relsen har adgang til at træffe afgørelse om, at personer, der ikke modsætter

sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret samtykke til en flyt-

ning, skal optages i et særligt botilbud, hvis optagelsen tiltrædes af den pågæl-

dendes værge eller fremtidsfuldmægtige, når det er påkrævet for, at den på-

gældende kan få den nødvendige hjælp, og det vurderes omsorgsmæssigt at

være mest hensigtsmæssigt. Det bemærkes desuden, at den foreslåede nye §

129 b i serviceloven vil svare til hjemlen efter § 136 f, stk. 1, idet anvendelses-

området for forslaget dog er den del af målgruppen for servicelovens § 129,

som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for § 136 f, stk. 1, dvs. personer

med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konse-

kvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse.

Ministeriet vurderer således, at hensynet til den nødvendige hjælp og omsorg

for en person, der ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at

give informeret samtykke til en flytning, er meget tungtvejende, og at årsagen til

personens betydelige og varigt nedsatte psykiske funktionsevne ikke bør være

afgørende for muligheden for at træffe afgørelse om flytning under lempeligere

betingelser end efter servicelovens § 129, når den pågældende ikke modsætter

sig flytning, og når den pågældendes værge eller fremtidsfuldmægtige samtyk-

ker til flytning. På den baggrund er der ikke fundet grundlag for at foretage æn-

dringer i lovforslaget på dette punkt.

Det bemærkes desuden, at det beror på en konkret vurdering, om en fremtids-

fuldmagt også omfatter stillingtagen til flytning uden samtykke. Det findes hen-

sigtsmæssigt at indføje tekst herom i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

23, og lovforslaget er derfor ændret på dette punkt.

2.7.2. Optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke ved væsentlig fare eller

særligt truende eller chikanerende adfærd

LEV

ønsker, at forslaget udgår. De forudser, at det i praksis vil betyde,

at langt flere mennesker med udviklingshandicap vil blive udsat for tvangsflyt-

ninger, og at

”truende og chikanerende adfærd”

er meget upræcise kriterier.

FOA

bemærker, at det skal fremgå, at problemerne ikke har kunnet løses med

de forhåndenværende muligheder, samt hvorfor det vurderes, at problemerne

kan løses bedre et andet sted. Desuden bør det fremgå, at i de tilfælde, hvor

der er pårørende, skal de inddrages i beslutningen.

Hjernesagen

anfører, at man i stedet bør se på rammerne for botilbuddene og

for borgerne, og

Ældre Sagen

finder forslaget for vidtgående.

Kommunale Velfærdschefer

foreslår, at § 129 a ændres, så det bliver

muligt at indstille til en flytning til og fra botilbud omfattet af servicelovspleje-

hjem, friplejeboliger og botilbud efter almenboligloven.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at det, jf. også afsnit 2.6.2.2 i de

almindelige bemærkninger, er væsentligt, at kommunalbestyrelsen har fornø-

den hjemmel til at forebygge vold og trusler og højne sikkerheden for beboere

og personale på botilbud med henblik på at sikre gode rammer for, at botilbud-

dene kan yde beboerne den nødvendige hjælp og støtte. Ministeriet finder det

hensigtsmæssigt at udvide målgruppen for flytning af en beboer på et botilbud

til et bestemt botilbud uden samtykke, når flytningen er begrundet i, at beboe-

ren er til væsentlig fare for eller udviser en særligt truende eller særligt chikane-

rende adfærd over for de øvrige beboere eller personalet, således at flytning

ikke er betinget af, at den pågældende beboers betydelige og varigt nedsat

psykiske funktionsevne er en følge af en sindslidelse. Dette er baggrunden for

den med lovforslagets § 1, nr. 23, foreslåede ændring i servicelovens § 129 a.

Ministeriet finder således ikke, at årsagen til en beboers betydelige og varigt

nedsatte psykisk funktionsevne bør være afgørende for muligheden for at

træffe afgørelse om, at beboeren skal flytte til et bestemt botilbud, når beboe-

ren er til væsentlig fare for eller udviser en særligt truende eller en særligt chi-

kanerende adfærd over for øvrige beboere eller personalet på det botilbud,

som den pågældende aktuelt er visiteret til. Det skyldes, at de beskyttelseshen-

syn, der ligger til grund for muligheden for at træffe afgørelse om flytning uden

samtykke, er meget tungtvejende. Det bemærkes herved, at forslaget ikke vil

ændre de øvrige betingelser for at anvende bestemmelsen. Desuden bemær-

kes, jf. også afsnit 3.1.6, i de almindelige bemærkninger, at det er ministeriets

vurdering, at forslaget kan gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 8.

På den baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget på dette punkt.

2.8. Aflåsning

2.8.1. Kortvarig indelåsning af beboer i egen bolig på botilbud

Dansk Sygeplejeråd, DH, Ældre Sagen, Danske Ældreråd, Autismefor-

eningen, Handicapaktivisterne, Dansk Industri (DSV), FOA, Dansk Social-

rådgiverforening, Institut for Menneskerettigheder, KL, Bedre Psykiatri,

Dansk Samfundsmedicinsk Selskab, Psykiatrifonden, Ergoterapeutfor-

eningen, EFS, LOS, Socialpædagogerne, Alzheimerforeningen, Selveje

Danmark

Dansk Erhverv

anfører, at denne foreslåede ændring skal udgå,

da bestemmelsen er for vidtgående og er et alvorligt indgreb i selvbestemmel-

sesretten.

Dansk Psykiatrisk Selskab

anfører, at det bør afgrænses tydeligere, hvem

denne foranstaltning er møntet på for at sikre, at den ikke kan finde anvendelse

for beboere, der ikke falder under den tilsigtede kategori, og fx i stedet burde

vurderes i forhold til muligheden for tvangsindlæggelse i henhold til psykiatrilo-

ven.

Ergoterapeutforeningen og EFS

bemærker, at håndhævelse af reglen sand-

synligvis vil medføre mærkbart etisk ubehag for såvel borgeren som for det

personale, der pålægges at håndhæve reglen, hvilket vil øge risikoen for fore-

komst af moralsk stress og forråelse blandt personalet.

DH, Ældre Sagen, Socialt Lederforum

Dansk Socialrådgiverforening

finder det misvisende at kalde indelåsninger af op til 10 timers varighed for

kortvarige og anbefaler at genoverveje den maksimale grænse.

Danske Regioner

anfører, at det bør klarlægges, hvorvidt driftsherren kan sige

nej til at efterleve en nævnsbeslutning om indelåsning, hvis leverandørtilbuddet

ikke har været enig med kommunen i indstillingen. Det er desuden uklart, hvor-

vidt beslutningen også kan tages for beboere, der har ophold i et botilbud op-

rettet iht. almenboligloven.

Danske Regioner

bemærker desuden, at den fore-

slåede bestemmelse ses at være mere indgribende end servicelovens § 137 j,

der kan anvendes over for domfældte.

Socialtilsyn Øst

Socialtilsyn Midt

finder, at forslaget er enormt indgri-

bende. I forhold til bemærkningerne til bestemmelsen bemærkes det, at det

med fordel kunne uddybes, hvad der ligger i ”jævnligt tilsyn” fra personalet un-

der indelåsningen, og at der i perioden med tilladelsen forsøges at undgå inde-

låsning.

Kommunale Velfærdschefer

anfører, at bestemmelsen vil give berørte bor-

gere en retsstilling, der svarer til en strafferetlig afgørelse, uden at der forelig-

ger en strafferetlig afgørelse.

Nationalt Videnscenter for Demens

bemærker, at forslaget svækker borge-

rens grundlovssikrede rettigheder og menneskerettigheder. Mennesker med

svær demens vil ikke kunne tilkalde hjælp eller være i stand til egenomsorg.

Advokatrådet

anbefaler, at adgangen til advokatbistand indtræder allerede i

forbindelse med afgørelsen om forhåndsgodkendelse til indelåsning.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at hensynet bag den med lov-

forslagets § 1, nr. 19, foreslåede nye bestemmelse i servicelovens § 128 h om

kortvarig indelåsning af beboer i egen bolig er beskrevet i afsnit 2.7.1.2 i de al-

mindelige bemærkninger. Det fremgår heraf, at af hensyn til beboeren, beboe-

rens familie, de øvrige beboere og personalet på botilbuddet bør der indføres

mulighed for, at der i særlige situationer og for en meget begrænset periode

kan træffes afgørelse om, at en beboer låses inde i sin egen bolig på et botil-

bud. En sådan mulighed for indelåsning bør alene finde anvendelse, når den

pågældende beboer vil kunne være til væsentlig fare for sig selv eller andre el-

ler vil udvise en særligt truende adfærd over for andre, hvis beboeren forlader

sin bolig. Det vurderes, at der vil være tale om få tilfælde om året, hvor det vil

kunne være aktuelt at træffe afgørelse om indelåsning af en beboer.

Det bemærkes endvidere, at forslaget alene vil omfatte beboere, der vil kunne

være til væsentlig fare for sig selv eller andre eller vil udvise en særligt truende

adfærd over for andre, hvis beboeren forlader sin bolig. Før en sådan forhånds-

godkendelse vil kunne gives skal forholdene i det enkelte tilfælde gøre indelås-

ningen absolut påkrævet, og beboeren skal ikke være selvmordstruet. Herud-

over vil indelåsning kun kunne anvendes, når det er den sidste udvej, efter at

alle andre indgreb har været anvendt forgæves eller vurderes ikke at ville være

tilstrækkelige til at kunne afværge de omhandlede situationer.

Det er i lyset af ovenstående ministeriets vurdering, at den foreslåede nye §

128 h er så snævert afgrænset i sit anvendelsesområde, at den enkelte bor-

gers retssikkerhed ikke bringes i fare ved brug af bestemmelsen. På den bag-

grund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på

dette punkt.

Afslutningsvis gøres opmærksom på, at de konkrete indelåsninger efter den fo-

reslåede § 128 h, stk. 4, som udgangspunkt vil udgøre en administrativ friheds-

berøvelse. Lovligheden af frihedsberøvelsen vil derfor i overensstemmelse

med grundlovens § 71, stk. 6, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, el-

ler den, der handler på vedkommendes vegne, skulle kunne prøves ved dom-

stolene.

2.8.2. Låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum

Dansk Sygeplejeråd, Danske Ældreråd

Socialpædagogerne

anfører, at

de ikke støtter forslaget. Beboere skal kunne færdes frit i deres hjem.

Nationalt Videnscenter for Demens, Ergoterapeutforeningen, EFS, FOA

Alzheimerforeningen

bemærker, at aflåsning af døre mellem bolig og fælles

opholdsrum vil være ekskluderende, og at det bør løses med tilstrækkelige

kompetente medarbejdere, der kan yde personcentreret omsorg og socialpæ-

dagogisk bistand.

FOA

er desuden betænkelig ved, at forslaget begrænser en

beboers adgang til et areal, som vedkommende betaler husleje til.

Danske Regioner

anfører, at den foreslåede bestemmelse ikke vurderes at

kunne løse de tilsigtede situationer. Bestemmelsen vurderes i stedet at kunne

bevirke, at der sker en unødig indgriben i borgerens selvbestemmelsesret, da

døren låses eller sikres i hele perioden, dvs. også på tidspunkter, hvor borge-

ren ikke er udadreagerende.

Socialt Lederforum

anfører, at låsning af døre og sikring af døre til fælles op-

holdsrum bør registreres. Der er brug for yderligere tydeliggørelse og præcise-

ring, hvis forslaget gennemføres.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at hensynet bag den med lov-

forslagets § 1, nr. 19, foreslåede nye bestemmelse i servicelovens § 128 d om

låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum er at medvirke til at sikre, at be-

boere på et botilbud, der er rettet mod personer med betydelig og varigt nedsat

psykisk funktionsevne, kan være trygge i hverdagen, og de bør så vidt muligt

beskyttes mod at blive udsat for adfærd fra andre beboere, der er grænseover-

skridende eller konfliktskabende. Dette fremgår af afsnit 2.7.2.2 i de alminde-

lige bemærkninger. Med forslaget vil beboerens adgang til botilbuddets fælles

opholdsrum kunne forsinkes, hvilket vil kunne øge beskyttelse af beboere på

botilbuddet mod at blive udsat for adfærd, der er grænseoverskridende eller

konfliktskabende, fordi personalet vil få bedre forudsætninger for at undgå, at

sådanne situationer opstår. Det bemærkes dog, jf. også afsnit 2.7.2.3 i de al-

mindelige bemærkninger, at såfremt en afgørelse efter den foreslåede bestem-

melse vil betyde, at den pågældende beboer i praksis helt afskæres fra at tilgå

opholdsrummet, f.eks. fordi beboeren er gangbesværet og derfor ikke vil kunne

anvende en alternativ rute til opholdsrummet på egen hånd, vil bestemmelsen

ikke kunne anvendes.

På den baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget på dette punkt.

Socialtilsyn Midt

anfører, at det bør sikres, at øvrige borgere har direkte ad-

gang til fælles opholdsrum, og

Socialtilsyn Øst

anfører, at øvrige borgere bør

oplyses om, at de fortsat kan tilgå fælles opholdsrum.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at personalet på botilbuddet altid

vil skulle være opmærksomt på de øvrige beboere på botilbuddet, for hvem der

ikke er truffet afgørelse om aflåsning efter den med lovforslagets § 1, nr. 19, fo-

reslåede bestemmelse i servicelovens § 128 d, som ønsker at benytte opholds-

rummet. Derfor skal personalet være opmærksomt på, at de øvrige beboere

oplyses om, hvilke adgange der er til opholdsrummet eller hjælpes til at komme

dertil. Det vurderes hensigtsmæssigt at indføje dette i bemærkningerne til den

foreslåede bestemmelse. På den baggrund er der foretaget en ændring af lov-

forslaget på dette punkt, idet tilføjelsen er indarbejdet i bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 19.

2.8.3. Aflåsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener

er kritisk over for forslaget og anfører, at forslaget vil bidrage til en generel

glidebane mod mere institutionalisering samt forråelse. En aflåsning af døre til

servicearealer og fælleskøkkener vil i praksis rette sig mod alle på tilbuddet.

Det er afgørende, at det socialfaglige nævn får afgørelseskompetencen.

Socialpædagogerne

anfører, at de ikke støtter forslaget. Beboere skal kunne

færdes frit i deres hjem. Beboere med udfordrende adfærd skal mødes med

socialpædagogisk faglighed.

Ergoterapeutforeningen, EFS

Alzheimerforeningen

anfører, at låste døre

vil medføre et øget konfliktniveau, da mennesker med demens ikke nødvendig-

vis vil kunne forholde sig til, hvorfor døren er låst.

FOA

kan støtte forslaget under forudsætning af, at bestemmelsen kun finder

anvendelse, når der er tale om at undgå ødelæggelse af genstande eller fare

for personens liv eller helbred, og ikke hvis der er tale om, at beboeren ønsker

at tage mad eller drikke i rimelige mængder.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at det bør tydeliggøres, at bestem-

melsen kun finder anvendelsen, når der er fare for beboerens eller andres liv,

legeme eller helbred. Derudover finder

Institut for Menneskerettigheder,

perioden, i hvilken en forhåndsgodkendelse fra Det Socialfaglige Nævn gælder

for, bør forkortes.

KL, Danske Regioner

Kommunale Velfærdschefer

anfører, at ordet ser-

vicearealer er kommunens arealer, hvor kommunen allerede i dag har hjemmel

til at aflåse døre.

Danske Regioner

bemærker, at hvis bestemmelsen indføres,

skal tilbuddet søge kommunen om at aflåse kontorer, medicinrum mv.

Danske Regioner

foreslår, at låsemuligheden bør indføres i alle fælles-

arealer.

Danske Regioner

anfører, at det bør være muligt at aflåse enkelte skuf-

fer/skabe i køkkenet, hvis sikkerheden kan varetages med dette indgreb.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at hensynet bag den med lov-

forslagets § 1, nr. 19, foreslåede nye bestemmelse i servicelovens § 128 e om

låsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener er, at personer

på bo- og dagtilbud, der er rettet mod personer med betydelig og varigt nedsat

psykisk funktionsevne, bør føle sig sikre. Derfor bør personalet have de bedste

forudsætninger for at sikre, at personen på tilbuddet ikke udsætter sig selv for

fare, kommer til skade eller kommer til at forårsage væsentlig materiel ødelæg-

gelse, samtidig med personens bevægelsesfrihed på bo- og dagtilbuddet ind-

skrænkes mindst muligt.

Efter de gældende regler har personale på bo- og dagtilbud for mennesker

med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som anført i afsnit

2.7.3.2 i de almindelige bemærkninger, ikke mulighed for at låse eller på anden

vis sikre et serviceareal eller et fælleskøkken i et afgrænset tidsrum. Det bety-

der, at personer, som f.eks. ikke fuldt ud forstår konsekvenserne af deres

handlinger, og som kan agere impulsivt, frit kan tilgå servicearealerne eller fæl-

leskøkkener

–

også hvis det betyder, at de på disse steder udsætter sig selv for

fare eller forårsager væsentlig ødelæggelse af genstande. Det kan f.eks. være i

situationer, hvor personen kommer til at ødelægge maskineri eller kan komme

til skade, f.eks. ved at spise fordærvede fødevarer eller ved håndtering af varmt

vand.

Forslaget vil betyde, at personale på bo- og dagtilbud med forhåndsgodken-

delse fra kommunalbestyrelsen vil kunne låse eller på anden vis sikre døre til et

serviceareal eller fælleskøkken på et bo- og dagtilbud i en afgrænset periode,

når der er en nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv for fare eller

forårsager væsentlig ødelæggelse af genstande i det pågældende serviceareal

eller fælleskøkkenet. Dog vil den foreslåede bestemmelse ikke kunne anven-

des, såfremt aflåsning eller på anden vis sikring af den konkrete dør vil med-

føre, at personen afskæres fra at forlade bo- eller dagtilbuddet eller bevæge sig

frit i bo- eller dagtilbuddets øvrige arealer.

På den baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget på dette punkt.

Socialtilsyn Øst, Socialtilsyn Midt

Socialtilsyn Nord

finder, at det med

fordel kunne fremhæves i forslaget, at netop adgangen til mad og drikke ikke

må hindres for borgerne, når der sker aflåsning af køkkener. Dette for at aner-

kende borgerens basale rettigheder samt understrege det faktum, at der er tale

om borgernes hjem. Endvidere bemærker

Socialtilsyn Midt,

at der opstår en

lejeproblematik for de borgere, der bor i almene boliger med egen lejekontrakt

og betaler husleje for fællesarealerne.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at den med lovforslagets § 1, nr.

19, foreslåede bestemmelse i servicelovens § 128 e om låsning og sikring af

døre til bl.a. fælleskøkkener ikke betyder, at personen må afskæres fra mad og

drikke i øvrigt. Det vurderes hensigtsmæssigt at indføje dette i bemærknin-

gerne til den foreslåede bestemmelse, og der er derfor foretaget en ændring af

lovforslaget på dette punkt, idet tilføjelsen er indarbejdet i bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 19.

Desuden bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i servicelovens § 128 e

vil give mulighed for at begrænse personens adgang til og råderet over en del

af sin bolig, som der betales husleje for i de tilfælde hvor eksempelvis fælles-

køkkenet er en del af boligarealet. Det vurderes hensigtsmæssigt at indføje

dette i lovforslagets almindelige bemærkninger, og der er derfor foretaget en

ændring af lovforslaget på dette punkt, idet tilføjelsen er indarbejdet i afsnit

2.7.3.3 i de almindelige bemærkninger.

2.8.4. Låsning og sikring af låger m.v. fra et bo- eller dagtilbuds udeareal

anfører, at de ikke bakker op om forslaget, da det vil bidrage til institutiona-

lisering af bo- og dagtilbud og have en fængselslignende karakter. Hvis det

gennemføres, er det afgørende, at Det Socialfaglige Nævn får afgørelseskom-

petencen, ligesom magtanvendelsen skal registreres hver gang og indberettes,

da det er et meget indgribende tiltag. Tilladelsen bør gælde i op til seks måne-

der og derefter revurderes.

FOA

er enig i forslaget, der skal passe på, at borgere ikke forlader deres vante

omgivelser, farer vild og risikerer liv og lemmer.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, jf. også afsnit 2.7.4.2 i de almin-

delige bemærkninger, at aflåsning generelt er et meget væsentlig indgreb i

selvbestemmelsesretten, og at aflåsning af låger fra udearealer desuden vil

kunne påvirke de øvrige personers mulighed for at færdes frit. Aflåsning af lå-

ger må ikke kunne give risiko for, at personer er låst inde og vil kun kunne an-

vendes under forudsætning af at det sikres, at der er en anden ulåst udgang fra

bo- eller dagtilbuddet. Ministeriet vurderer dog, at en mulighed for at kunne af-

låse en eller flere låger vil kunne være anvendelig i visse tilfælde, da de kan

forsinke eller besværliggøre, at en beboer forlader udearealet uden opsyn.

Den med lovforslagets § 1, nr. 19, foreslåede nye bestemmelse i servicelovens

§ 128 f vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil kunne træffe afgørelse om, at

tillade at låse eller på anden vis sikre en eller flere låger, der er udgang fra et

bo- eller dagtilbuds omgivende udeareal, i en afgrænset periode, når der er ri-

siko for, at en beboer eller bruger vil forlade udearealet og derved udsætte sig

selv eller andre for fare. Der skal dog altid være mindst én uaflåst låge eller dør

fra bo- eller dagtilbuddet.

Ministeriet bemærker, at brugen af særlige døråbnere på låger, som foreslået

med lovforslagets § 1, nr. 9, i mange tilfælde vil kunne være mindre indgri-

bende i selvbestemmelsesretten end aflåsning af låger. Brugen af særlige dør-

åbnere vil i mange tilfælde besværliggøre, at en person forlader udearealet og

dermed forsinke eller forebygge, at vedkommende fortsætter videre ud til et ek-

sempelvis trafikeret areal uden, at personalet er vidende om det. Det vil såle-

des altid først skulle undersøges, om øvrige mindre indgribende tiltag eksem-

pelvis særlige døråbnere vil kunne anvendes, inden aflåsning af låger anven-

des.

På den baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget på dette punkt.

2.8.5. Låsning og sikring af skabe m.v. i bolig

Esbjerg Kommune

er uforstående over for, hvad baggrunden er for, at aflås-

ning af skabe og skuffer skal søges gennem indstilling til Det Socialfaglige

Nævn, og henstiller til, at kompetencen til at forhåndsgodkende aflåsning af

skabe og skuffer i borgers rum tillægges kommunen.

anfører, at tilladelsen skal kunne gives i op til seks måneder og derefter re-

vurderes.

anfører, at bestemmelsen ikke vil nå at kunne komme i anvendelse og der-

med ikke være relevant i de tilfælde, hvor beboeren påfører andre væsentlig

personskade.

foreslår derfor, at kriterierne ændres, så det bliver muligt at

indstille til Det Socialfaglige Nævn at træffe afgørelse om for en afgrænset peri-

ode at tillade at låse eller på anden måde sikre et eller flere skabe, skuffer m.v.

i en beboers bolig på et botilbud, når der er en risiko for, at en person vil påføre

sig selv eller andre væsentlig personskade eller vil foretage væsentlig tings-

skade.

Kommunale Velfærdschefer

bemærker, at der mangler en stillingta-

gen til muligheden for at opbevare borgerens værdigenstande ved brug af af-

låsning.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at det, jf. også afsnit 2.7.5.2 i de

almindelige bemærkninger, findes vigtigt, at der skabes den rette balance mel-

lem på den ene side hensynet til beboernes selvbestemmelsesret, herunder

retten til privatliv og til personlig integritet, og på den anden side botilbuddets

forpligtelse til at sikre omsorg, værdighed og tryghed for denne gruppe af bebo-

ere, som ofte ikke kan tage vare på sig selv eller overskue konsekvenserne af

deres egne handlinger, og som ofte ikke er i stand til at give et informeret sam-

tykke til pleje- og omsorgsindsatser.

Den med lovforslagets § 1, nr. 19, foreslåede nye bestemmelse i servicelovens

§ 128 g om låsning og sikring af skabe m.v. i bolig har derfor til formål at etab-

lere en ordning, hvor der i helt særlige situationer, og når hensynet til beboe-

rens varigt nedsatte psykiske funktionsevne taler for det, kan foretages et ind-

greb over for beboeren til sikring af, at beboeren ikke anvender genstande i

sine skabe eller skuffer m.v. til at påføre sig selv eller andre væsentlig person-

skade eller til at forårsage væsentlig tingsskade.

Den foreslåede bestemmelse vil først kunne anvendes, når personalet forgæ-

ves har forsøgt at løse situationen med en socialpædagogisk indsats, og aflås-

ningen m.v. skal være så kortvarig som muligt, jf. servicelovens § 124. En af-

gørelse efter den foreslåede bestemmelse vil alene kunne anvendes, såfremt

det er muligt at sikre, at beboeren efter anmodning hurtigt, men under iagtta-

gelse af hensynene bag foranstaltningen, får adgang til de aflåste skabe og

skuffer m.v. Dette vil f.eks. kunne ske ved, at beboeren kan tilkalde hjælp eller

på anden vis gøre personalet opmærksom på, at vedkommende ønsker ad-

gang til det pågældende aflåste skab m.v., f.eks. med henblik på at tage tøj på

eller finde en personlig genstand. Personalet bør i det tilfælde låse op for ska-

bet m.v., hvis det kan ske under iagttagelse af hensynene bag foranstaltningen.

På den baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget på dette punkt.

Danske Regioner

anfører, at det bør klarlægges, hvorvidt driftsherren kan sige

nej til at efterleve en nævnsbeslutning, hvis leverandørtilbuddet ikke har været

enig med kommunen i indstillingen.

Danske Regioner

bemærker, at det kan

være forbundet med visse udgifter at skulle anskaffe låse/nøgler m.v. til bebo-

ernes egne skabe og skuffer.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at en leverandør ikke har pligt til

at følge en afgørelse om låsning og sikring af skabe m.v. i bolig, hvis leveran-

døren vurderer, at sådan låsning og sikring ikke er nødvendig i det konkrete til-

fælde. Dette svarer til, hvad der helt generelt er gældende ret i forhold til an-

vendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, jf. servicelovens

§ 124, stk. 4, hvoraf det fremgår, at hvis en mindre foranstaltning er tilstrække-

lig, skal denne anvendes. Desuden bemærkes, at udgifter i forbindelse med

låsning og sikring af skabe m.v. i bolig er at anse som en almindelig driftsom-

kostning. På den baggrund er der ikke foretaget ændringer i lovforslaget på

dette punkt.

Endelig bemærkes, at det er tilbuddets personale, der vurderer, hvornår det vil

være hensigtsmæssigt at foretage låsning og sikring af skabe m.v. i bolig.

Dette findes hensigtsmæssigt at præcisere i bemærkningerne til lovforslagets §

1, nr. 19, til den foreslåede nye bestemmelse i servicelovens § 128 g. På den

baggrund er lovforslaget ændret på dette punkt.

2.9. Åbning af aflåst eller på anden vis sikret yderdør til en bolig i et botil-

bud

anfører, at forslaget bør trækkes tilbage, og hvis det fastholdes, er en for-

håndsgodkendelse på op til 12 måneder for langvarig, og at de konkrete åbnin-

ger af aflåste eller sikrede yderdøre bør registreres og indberettes hver gang,

da det er en meget indgribende foranstaltning.

Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord

Socialtilsyn Øst

bemærker, at be-

stemmelsen med fordel kunne udvides til også at omfatte andet end yderdøre.

En udvidet bestemmelse ville kunne finde anvendelse i forbindelse med fx aflå-

ste badeværelsesdøre, hvor der er mistanke om, at borgeren har låst sig selv

inde med henblik på selvskade eller selvmord.

Socialtilsyn Midt

anfører, at det bør præciseres, om muligheden også omfat-

ter adgang til borgerens bolig, hvor døren er uaflåst, men borgeren ikke giver

samtykke til adgang.

Bedre Psykiatri, EFS

Ergoterapeutforeningen

anfører, at det bør ind-

skærpes, at der skal være nærliggende risiko for, at borgeren forårsager væ-

sentlig skade på sig selv eller andre, før åbning af aflåste døre til borgerens

egen bolig.

Hjernesagen

finder, at forslaget tilsidesætter den personlige frihed.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at det, jf. også afsnit 2.8.2 i de

almindelige bemærkninger, findes vigtigt, at der skabes den rette balance mel-

lem på den ene side hensynet til beboernes selvbestemmelsesret, herunder

retten til privatliv og til personlig integritet, og på den anden side kommunernes

forpligtelse til at sikre omsorg, værdighed og tryghed for denne gruppe af bebo-

ere på botilbud, som ofte ikke kan tage vare på sig selv eller overskue konse-

kvenserne af deres egne handlinger, og som ofte ikke er i stand til at give et in-

formeret samtykke til pleje- og omsorgsindsatser. Denne balance er søgt af-

spejlet i den foreslåede nye bestemmelse i servicelovens § 128 i om åbning af

aflåst eller på anden vis sikret yderdør til en bolig i et botilbud, således som be-

stemmelsen er formuleret i lovforslagets § 1, nr. 19.

Efter ordlyden i den foreslåede bestemmelse finder den alene anvendelse på

yderdøren til boligen, og den kan dermed ikke anvendes til at åbne f.eks. en af-

låst badeværelses- eller værelsesdør inde i boligen. Desuden kan den foreslå-

ede bestemmelse efter sin ordlyd alene bringes i anvendelse i de tilfælde, hvor

yderdøren er aflåst eller på anden vis sikret. Dermed kan bestemmelsen ikke

anvendes hvis en yderdør er ulåst eller ikke sikret på anden vis.

På den baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget på dette punkt.

Socialtilsyn Midt

Danske Regioner

finder, at det bør præciseres, om be-

stemmelsen giver mulighed for at foretage sig handlinger imod borgerens øn-

ske, fx rengøring og oprydning i boligen.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at den med lovforslagets § 1, nr.

19, foreslåede nye bestemmelse i servicelovens § 128 i afhængig af den kon-

krete situation vil give mulighed for at personalet kan foretage sig handlinger

mod beboerens ønske for at standse den konkrete risiko, herunder også ek-

sempelvis rengøring og oprydning i boligen. Ministeriet er enig i, at dette bør

præciseres i lovforslaget, og der er på den baggrund foretaget en ændring af

lovforslaget, hvorved det er tilføjet i afsnit 2.8.3 i de almindelige bemærkninger.

2.10. Oprettelse af Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse

overfor Borgere med Handicap

kritiserer, at nævnet skal have afgørelseskompetencen for sager om flyt-

ning uden samtykke og anfører, at det fortsat bør være Familieretshuset.

Dansk Erhverv, Selveje Danmark

Ældre Sagen

udtrykker bekymring for

at give nævnet kompetence i sager om flytning uden samtykke.

Advokatrådet

anfører, at som konsekvens af en flytning af afgørelseskompe-

tence fra Familieretshuset til kommunalbestyrelsen vil denne gruppe af menne-

sker ikke længere få gratis bistand fra en advokat til at varetage sine interesser

under en sag om flytning uden samtykke, ligesom der ikke længere vil være en

ekstern myndighed, som vurderer, om kriterierne for flytning er opfyldt.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at hensynet bag den med lov-

forslagets § 1, nr. 26, foreslåede nye bestemmelse i servicelovens § 130 a,

hvorved afgørelseskompetencen i sager om flytning uden samtykke placeres i

det socialfaglige nævn vedrørende magtanvendelse over for borgere med han-

dicap og dermed flyttes fra Familieretshuset er beskrevet i afsnit 2.9.2 i de al-

mindelige bemærkninger. Det er ministeriets vurdering, at sådanne magtanven-

delser vil være særdeles indgribende i borgerens selvbestemmelsesret. På den

baggrund finder ministeriet, at der vil være behov for at sikre borgernes retssik-

kerhed i relation til sådanne afgørelser. Dette vurderes at kunne gennemføres

ved at foreslå afgørelseskompetencen i disse sager placeret i det socialfaglige

nævn vedrørende magtanvendelse over for borgere med handicap. Herved vil

afgørelseskompetencen for de omhandlede særligt indgribende former for

magtanvendelse blive placeret hos én landsdækkende myndighed, hvilket også

vil understøtte en ensartet praksis på tværs af kommunerne. Desuden foreslås

det, at nævnet skal have en dommer som formand, og at nævnet skal sekreta-

riatsbetjenes af Familieretshuset. Herved vurderes borgernes retssikkerhed

sikret i disse sager af meget indgribende karakter. På den baggrund er der ikke

fundet anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

Alzheimerforeningen, Autismeforeningen, Bedre Psykiatri, CP Danmark,

Dansk Erhverv, Danske Ældreråd, DH, DKDK, EFS, Ergoterapeutforenin-

gen, FOA, Hjernesagen, Institut for Menneskerettigheder, Kommunale

Velfærdschefer, LEV, LOS, Rådet for Tryghedsskabende Velfærdstekno-

logi, Selveje Danmark, Socialpædagogerne

Ældre Sagen

anfører, at

nævnet bør sammensættes på en måde, så det besidder bredere socialfaglige,

sundhedsfaglige og velfærdsteknologiske kompetencer. Et nævn med kun tre

medlemmer og uden social- og sundhedsfaglig repræsentation er utilstrække-

ligt.

Socialt Lederforum

foreslår, at der i nævnet indgår en ekspert fra praksisfel-

tet.

Danish Care

Medicoindustrien

bemærker, at nævnet bør bestå af

medlemmer med ekspertise inden for bl.a. teknologi, klinisk erfaring, etiske

overvejelser og juridisk ekspertise, og at nævnet kan arbejde med en bredere

forståelse af og en proaktiv tilgang til teknologisk udvikling-

Bedre Psykiatri

anfører, at KL kun bør sidde med i nævnet ift. sager vedr. vel-

færdsteknologi.

LOS

anfører, at KL har en dobbeltrolle i nævnet som myndig-

hed og leverandør, og at KL’s rolle i nævnet derfor bør præciseres.

LEV

er imod forslaget om nævnet, hvis den foreslåede sammensætning opret-

holdes.

anfører, at nævnet også skal have afgørelseskompetencen i sager om lås-

ning og sikring af døre til fællesarealer og låger fra yderarealer.

kritiserer, at

nævnet skal have kompetence til at afgøre sager om indelåsning af en beboer i

egen bolig samt at låse en dør op til en bolig. Såfremt forslagene ikke trækkes

tilbage, anfører

DH,

at Familieretshuset skal have afgørelseskompetencen for

at sikre, at afgørelserne træffes af en uvildig instans uden repræsentation for

den visiterende myndighed.

Alzheimerforeningen

foreslår, at opgaven vedrørende velfærdsteknologi be-

vares hos Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi.

anfører at So-

cial- og Boligstyrelsen bør være den myndighed, der udtaler sig om velfærds-

teknologi.

FOA

bemærker, at det bør være en garantiforskrift, at behandlingstiden i næv-

net holdes nede på de to uger.

LOS

bemærker, at der er behov for hurtig be-

handling i nævnet.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at sammensætningen af og op-

gaverne for det med lovforslagets § 1, nr. 26, foreslåede socialfaglige nævn

vedrørende magtanvendelse over for borgere med handicap, som foreslås re-

guleret i en ny bestemmelse i servicelovens § 130 a, er nærmere beskrevet i

afsnit 2.9.2 og 2.9.3 i de almindelige bemærkninger. Det fremgår heraf, at næv-

net i forhold til de afgørelser, som med nærværende lovforslag foreslås place-

ret i nævnet, vurderes at besidde ekspertise i forhold til den gruppe af borgere,

det drejer sig om i og med, at to af nævnets medlemmer foreslås udpeget efter

indstilling fra henholdsvis DH og KL. De sociale nævn under statsamterne, som

blev nedlagt pr. 1. juli 2013, havde også denne sammensætning. Når nævnet

træffer afgørelser, vil nævnets opgave bestå i at påse, om de juridiske kriterier i

lovgivningen er opfyldt. I den sammenhæng er det væsentligt at fremhæve, at

nævnet foreslås ledet af en dommer. Det fremgår endvidere af bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 29, at som følge af indgrebenes karakter vil næv-

nets afgørelse skulle træffes senest 2 uger efter modtagelsen af kommunalbe-

styrelsens indstilling.

I forhold til nævnets opgave med at fremkomme med udtalelser om velfærds-

teknologi foreslås det, at nævnet kan inddrage relevante erfaringer fra eks-

terne, hvis nævnet ønsker det. Desuden vil Social- og Boligstyrelsen fortsat

kunne bidrage til vidensopbygning om udvikling og brug af velfærdsteknologi.

På den baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget på dette punkt.

2.11. Konfliktafværgelse, fastholdelse og husorden

2.11.1. Konfliktafværgelse

Dansk Sygeplejeråd, Danske Regioner, DH, EFS, ergoterapeut Maria Find,

Ergoterapeutforeningen, FOA

Kommunale Velfærdschefer

bemærker,

at det at stille sig mellem to personer kan virke konfliktoptrappende og udsætte

personalet for fare. Muligheden for dette indgreb bør derfor overvejes nøje, før

det bruges. Det er afgørende, at personalet har de rette rammer for at fore-

bygge, at konflikter opstår.

LOS

anfører, at de foreslåede muligheder vil kunne vise vej til en forrå-

ende kultur.

er kritisk over for forslaget.

LOS

anbefaler på den baggrund, at

der stilles krav til autorisation af ledere på sociale tilbud, samt at tilbuddene

skal dokumentere, hvordan de arbejder for at modvirke forråelse.

Danske Regioner

anfører, at det fremstår uklart, hvornår indgrebet kan tages i

anvendelse.

Kommunale Velfærdschefer

finder, at det vedrørende konfliktafværgelse bør

tydeliggøres, at hensynet til personalets sikkerhed har højeste prioritet.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at de med lovforslagets § 1, nr. 5

og 8, foreslåede nye § 124 b, stk. 2, og § 124 d, stk. 1, om konfliktafværgelse

vil der blive indført hjemmel til, at i situationer, hvor personalet vurderer, at et

mindre indgribende indgreb end fastholdelse er tilstrækkeligt, kan personalet

gribe ind med henblik på at afværge en truende og konfliktskabende adfærd.

Forslaget vil endvidere bringe fokus på, at personalet altid skal benytte det

mindst indgribende indgreb, som vurderes tilstrækkelig i den konkrete situation.

Det bemærkes, at det forudsættes, at de foreslåede muligheder for konfliktaf-

værgelse ikke benyttes, hvis personalet derved risikerer selv at komme til

skade, eller det i øvrigt er en risiko for personalets sikkerhed. Dette er indføjet i

afsnit 2.10.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og dermed er lov-

forslaget ændret på dette punkt.

2.11.2. Fastholdelse m.v. ved meget grænseoverskridende eller konfliktska-

bende adfærd

DH er kritisk over for forslaget og

anfører, at der er stor risiko for, at forsla-

get vil være konfliktoptrappende.

Kommunale Velfærdschefer

bemærker, at

det bør tydeliggøres, at personalets sikkerhed har højeste prioritet.

LEV

bemærker, at forslaget vil få negative virkninger for borgernes trivsel og

værdighed, og at kulturen i de faglige miljøer, som yder den socialfaglige ind-

sats, vil blive påvirket negativt og i en mere hårdhændet retning.

Dansk Psykiatrisk Selskab, Institut for Menneskerettigheder, Nationalt Vi-

denscenter for Demens

Socialtilsyn Øst

anfører, at der bør tydeliggøres

og gives eksempler på, hvad grænseoverskridende eller konfliktskabende ad-

færd kan være.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at denne bestem-

melse bør udgå.

Socialpædagogerne

anfører, at situationer, hvor en beboer generer en anden

beboer, herunder i en andens bolig eller i fællesrum, skal håndteres med soci-

alpædagogiske indsatser og med afsæt i stedets husorden.

Ældre Sagen

bemærker, at det er bekymrende, at man udvider målgruppen for

fastholdelse med personalets tvivl om afgrænsning af målgrupper som begrun-

delse.

FOA

er ikke fortalere for fastholdelse, men guidning, deeskalering og fokusflyt-

ning, alt efter hvad den enkelte medarbejder fagligt vurderer i den enkelte situ-

ation.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at hovedhensynet bag den med

lovforslagets § 1, nr. 8, foreslåede affattelse af servicelovens § 124 d, stk. 2, er

beskrevet i afsnit 2.10.2.2 i de almindelige bemærkninger. Det fremgår heraf, at

det er ministeriets vurdering, at der er behov for at udvide handlerummet, såle-

des at der for målgruppen voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funk-

tionsevne gives mulighed for at gribe ind med fastholdelse m.v. i flere situatio-

ner i lighed med, hvad der gør sig gældende for personer med demens eller

anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, jf. servicelovens § 136

d, stk. 1, hvor personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person til-

bage til egen bolig eller til et andet opholdsrum, hvis det er nødvendigt for at

sikre en eller flere andres tryghed, værdighed og sikkerhed, når personen udvi-

ser en adfærd, der er meget grænseoverskridende eller meget konfliktska-

bende over for de øvrige personer på bo- og dagtilbuddet, eller i situationer,

hvor en beboer på et bo- eller dagtilbud er gået ind i en anden beboers egen

bolig, uden at den anden beboer ønsker det.

Det er desuden vurderingen, at det i højere grad er nødvendigt at skabe mulig-

hed for, at personalet kan sikre trygge rammer for beboere og fællesskabet på

bo- og dagtilbud. Dermed vil personalet også kunne gribe hurtigt ind ved meget

grænseoverskridende eller meget konfliktskabende situationer uden først at

skulle foretage en vurdering af, om situationen falder inden for § 124 d i ser-

viceloven.

Ministeriet bemærker, at det som også anført i bemærkningerne til lovforsla-

gets § 1, nr. 8, vil afhænge af en konkret og individuel vurdering, om den ad-

færd personen udviser er meget overskridende eller meget konfliktskabende. I

vurderingen af om, at det er nødvendigt at gribe ind for at sikre en anden per-

sons sikkerhed, tryghed eller værdighed vil der kunne lægges vægt på, om ad-

færden konkret kan forventes at skabe utryghed for andre personer. Eksempel-

vis hvis personalet har erfaret, at andre personer har givet udtryk for, at de er

blevet bange, når personen tidligere har haft en truende eller voldsom adfærd. I

sådanne situationer vil der efter omstændighederne kunne foreligge risiko for

andres sikkerhed, tryghed eller værdighed, der vil kunne gøre det muligt at

fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til egen bolig eller til et andet

opholdsrum. Ministeriet finder, at det kan være hensigtsmæssigt også at ind-

føje dette i lovforslagets almindelige bemærkninger, og på den baggrund er der

foretaget en ændring af lovforslaget, hvorved det anførte er tilføjet i afsnit

2.10.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Det er ministeriets opfattelse, at hvis en person udviser truende adfærd, som

kan resultere i egentlig vold mod beboere, personale eller andre, vil det ikke

være lovligt at skride til fastholdelse allerede ved de første tegn på en ny situa-

tion. Forebyggende tiltag og forsøg på at lede den pågældendes opmærksom-

hed væk skal have været forsøgt. Der vil dog kunne opstå en akut situation,

hvor der ikke vil være tid til at forsøge med andre tiltag først. Det vurderes hen-

sigtsmæssigt at indføje dette i afsnit 2.10.2.3 i de almindelige bemærkninger,

og dermed er lovforslaget ændret på dette punkt.

Det bemærkes endvidere, at det forudsættes, at den foreslåede mulighed for

fastholdelse m.v. ikke benyttes, hvis personalet derved risikerer selv at komme

til skade, eller det i øvrigt er en risiko for personalets sikkerhed. Dette er indfø-

jet i afsnit 2.10.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og dermed er lov-

forslaget ændret på dette punkt.

Afslutningsvis bemærkes, at det ved foretagelse af indgreb efter den foreslå-

ede bestemmelse i § 124 d, stk. 2, i serviceloven vil skulle sikres, at indgre-

bene foretages i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser,

herunder rettigheder i medfør af EMRK. Der henvises til afsnit 3.1.2 i de almin-

delige bemærkninger.

2.11.3 Husorden

Selveje Danmark

Dansk Erhverv

anfører, at det bør tydeliggøres, at udar-

bejdelse af husordner sker af hensyn til fællesskabet. Desuden bør det præci-

seres, hvad der forstås med ”inddragelse”, herunder

hvor ofte husordenen skal

revideres ved tilflytning af nye beboere, samt hvilke sanktionsmuligheder der

knyttes til husordenen. Derudover bør det præciseres, hvordan samtlige bebo-

ere på et tilbud kan klassificeres som henholdsvis habile eller ikke habile.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at der ikke med den med lov-

forslagets § 1, nr. 1, foreslåede ændring i servicelovens § 123, stk. 1, ændres

på, at en husorden er vejledende. Dette følger således allerede af gældende

ret.

Det fremgår desuden af afsnit 2.10.3.2 i de almindelige bemærkninger, at med

henblik på at sikre, at der på tværs af bo- og dagtilbudsområdet og på de en-

kelte bo- og dagtilbud er en fælles forståelse af formålet med en husorden, fin-

der Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at der er behov for at præcisere, at ud-

arbejdelse af husordner sker af hensyn til fællesskabet. Denne præcisering fo-

reslås foretaget med den med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede nyaffattelse af

servicelovens § 123, stk. 2, hvoraf det fremgår, at fastsættes der en husorden

efter stk. 1, skal beboere og brugere i bo- eller dagtilbuddet og deres pårø-

rende af hensyn til fællesskabet inddrages i arbejdet med udarbejdelse af hus-

ordenen. Dermed tydeliggøres det efter ministeriets opfattelse, at hensynet til

fællesskabet er en vigtig grund til at udarbejde en husorden. Desuden følger

det af den gældende bestemmelse, at brugerne og deres pårørende inddrages

i udarbejdelsen af husordenen. Det er således ministeriets vurdering, at der

ikke er behov for yderligere præciseringer, og på den baggrund er der ikke fun-

det anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

3. Høringssvarene vedrørende de foreslåede ændringer i voksenansvars-

loven

3.1 Generelle bemærkninger til ændringerne til lov om voksenansvar

Organisationerne har givet en række bemærkninger der går igen, og som frem-

hæver nogle tværgående pointer. De præsenteres her samlet i stedet for under

bemærkninger knyttet specifikt til muligheden for inddragelse af mobiltelefoner

mv. og muligheden for fratagelse alkohol og stoffer.

Flere af de hørte organisationer angiver en række ønsker og forslag, der ligger

uden for lovforslagets rækkevidde. Disse er ikke yderligere behandlet i hørings-

notatet, men ministeriet har noteret sig tilkendegivelserne.

3.1.1. Behovet for lovforslaget

Kommunale Velfærdschefer

anfører, at det er positivt, at anbringelsesste-

derne får forpligtelser og handlemuligheder, som de ikke har i dag, og at der er

et udtalt behov for lovændringer på området, som kan bidrage til at bedre de

unges trivsel, sundhed og udvikling. De er desuden positive over for forslaget

om, at anbringelsessteder vil kunne fastsætte regler om forbud mod alkohol i

husordenen. De ønsker dog en uddybning og konkretisering af mulighederne

for at fratage alkohol og euforisende stoffer med magt fra barnet eller den

unge.

De Anbragtes Vilkår

angiver, at foreningen er kritiske over for antagelsen om,

at udvidede magtbeføjelser vil hjælpe børn og unge i vanskeligheder og at den

foreslåede hjemmel til at kunne anvende magt er for bred og spænder over

meget forskellige problemstilliner. Samtidig anerkender foreningen, at der i få

–

men vigtige

–

situationer kan være brug for, at det enkelte barn eller den unge

beskyttes, hvor brug af fysisk magt eller midlertidig fratagelse af elektronisk

kommunikationsudstyr kan være nødvendigt for at undgå en farlig situation.

Socialpædagogerne

bemærker, at der eksisterer udfordringer på anbringel-

sessteder i dag med bl.a. euforiserende stoffer, alkohol samt brugen af digitale

medier og spilplatforme, hvor det kan føles nødvendigt at gribe ind for at be-

skytte og drive omsorg for det anbragte barn, men at magtanvendelse samtidig

kan medføre, at tilliden mellem pædagogen og barnet brydes og der kan være

risiko for konfliktoptrapning. Socialpædagogerne angiver endvidere, at de helt

grundlæggende mener, at alkohol og stoffer ikke hører hjemme på børne- og

ungehjem, og de dermed forstår de ambitioner, der ligger bag lovforslaget.

Red Barnet

anerkender, at det kan være nødvendigt at fratage børn og unges

mobiltelefon, euforiserende stoffer og alkohol, men dette må altid være i be-

skyttelsesøjemed, f.eks. hvis der er tale om et barn eller en ung med højrisi-

koadfærd til fare for sig selv eller andre.

Børnesagens Fællesråd

finder det kritisabelt, at der lægges op til øget brug af

fysisk magtanvendelse over for børn og unge i sårbare positioner i statens va-

retægt. Herudover angives det, at de grundlægende mener, at det skal være

muligt at inddrage alkohol og euforiserende stoffer og fratage mobiltelefoner,

men dette er allerede muligt uden brug af magt og bør kun ske med pædagogi-

ske værktøjer.

Børnerådet

anerkender behovet for som allersidste udvej at tage mobiltelefo-

nen fra nogle få børn eller unge, hvor dialog og alle pædagogiske værktøjer er

anvendt og barnet ikke på anden måde kan beskyttes mod alvorlige konse-

kvenser.

Dansk Socialrådgiverforening

anerkender, at der kan være behov for at ind-

drage en mobiltelefon ved åbenlys og destruktiv risikoadfærd hos barnet/den

unge såsom salg af stoffer og sugardating. Der er dog situationer, hvor det kan

være svært at vide, hvad der foregår og dermed kan der opstå tvivl om, hvor-

vidt magtanvendelse kan retfærdiggøres.

Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS)

angiver, at det kan virke som

et omsorgssvigt ikke at fratage en pige sin mobiltelefon i en begrænset periode

for at forhindre prostitutionen. Samtidig er organisationen bekymrede for, at an-

vendelse af magt kan være en vej til udvikling af en forrående kultur, hvorfor

det bør indgå i lovforslaget at anbringelsesstederne skal dokumentere, at de

arbejder aktivt for at modarbejde forråelse.

angiver, at de anerkender, at der kan være situationer, hvor det er hensigts-

mæssigt, at lederen eller dennes stedfortræder kan beslutte at fratage et barn

eller en ung euforiserende stoffer, alkohol eller mobiltelefon, og at det kan være

nødvendigt at anvende magt til dette.

Ergoterapeutforeningen

bifalder muligheden for at inddrage mobiltelefon og

andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr samt alkohol og euforise-

rende stoffer, og angiver at det er relevant at have regler herom i husordener.

Dansk Sygeplejeråd

anerkender behovet for at kunne fratage alkohol og eufo-

riserendes stoffer fra børn og unge og i den sammenhæng anvende fysisk

magt som sidste udvej, samt at have et kontinuerligt fokus på forebyggelse, vi-

den om rusmidler og andre handlemuligheder, samt være en plan for persona-

lets arbejdstryghed, da forslaget er forbundet med en risiko for konfliktoptrap-

pende situationer.

Børns Vilkår

angiver, at de er bekymrede over lovforslaget. En udvidelse af

hjemlen er et principielt og bekymrende skred i alle hidtidige principper, når det

handler om magtanvendelser over for anbragte børn og unge.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet noterer sig, at der er en tilkendegivelse af, at

det kan være nødvendigt at fratage børn og unges mobiltelefon, euforiserende

stoffer og alkohol, men samtidig, at der ses en kritik eller bekymring over, at

fratagelsen og inddragelsen vil kunne ske med brug af fysisk magtanvendelse,

hvis kriterierne herfor er opfyldt.

3.1.2. Vedr. processen for udarbejdelse af lovforslaget

En lang række af de hørte organisationer angiver, at de stiller sig kritiske over

for processen, idet de gerne så, at der var sket mere inddragelse i forbindelse

med udarbejdelsen af lovforslaget. Det gælder blandt andre

FADD, Børns Vil-

kår, Børne- og Kulturchefforeningen, De Anbragtes Vilkår, Børnerådet,

Ungdommens Røde Kors, Selveje Danmark

Dansk Erhverv.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet noterer sig svarene. Ministeriet bemærker,

at lovforslaget om ændringer til voksenansvarsloven har været en del af det

samlede lovforslag om Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre

indgreb i selvbestemmelsesretten og om forældelse af underholdsbidrag m.v,

der har været drøftet i dialogforummet Sammen om Handicap, samt at interes-

senter som led i denne eksterne høring har haft mulighed for at afgive hørings-

svar.

3.1.3 Viden og dokumentation

Advokatrådet

peger på, at behovet og baggrunden for yderligere indgreb i de

pågældende borgeres frihedsrettigheder ikke er tilstrækkeligt underbygget og

at der i lovforslaget i større omfang bør redegøres og dokumenteres for beho-

vet for udvidelserne.

Institut for Menneskerettigheder

angiver, at instituttet finder det bekymrende,

at der indføres så vidtgående udvidelser i adgangen til at anvende magt på et

forholdsvist begrænset vidensgrundlag.

Børnesagens Fællesråd

angiver, at de er forundrede over de foreslåede æn-

dringer og påpeger, at de ikke vurderer, at de foreslåede ændringer er efter-

spurgt fra praksisfeltet.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker hertil, at dele af lovforslaget er

udarbejdet på baggrund af fire undersøgelser og evalueringer, der er lavet in-

den for de seneste år, om rammerne for magtanvendelse over for anbragte

børn og unge samt forholdene på de forskellige anbringelsessteder, herunder

sikrede døgninstitutioner. Herudover har interessenter og Folketingets Om-

budsmand påpeget problemstillinger på området. Lovforslaget er således en

del af håndteringen af afdækkede problemstillinger, samt udarbejdet på bag-

grund af et politisk ønske.

3.1.4 Børnesynet i relation til barnets lov

Ungdommens Røde Kors

angiver, at de er uforstående over for at forslagene

er i åbenlys modstrid med børnesynet i barnets lov, hvor der er lagt op til reel

børne- og ungeinddragelse.

Børns Vilkår

angiver, at anbragte børn og unges perspektiv på forslaget ind-

går alt for lidt i forslaget. Det tilkendegives, at lovforslaget er en uheldig drej-

ning fra pædagogik til magt, som er bekymrende og som ikke stemmer overens

med barnets lov, som lægger vægt på, at barnet skal have mere indflydelse og

inddrages i egen sag.

De Anbragtes Vilkår

påpeger, at det følger af aftalen om Børnene Først og

barnets lov, at inddragelse af børn og unges perspektiver er en central forud-

sætning for at lykkes, hvilket også bør gælde i forhold til magtanvendelse.

UNICEF Danmark

anbefaler, at bemærkningerne i højere grad bygger på og

inddrager et moderne børnesyn, hvor børn og unge opfattes som kompetente

og ligeværdige med voksne.

Selveje Danmark

Dansk Erhverv

angiver, at lovforslaget risikerer at kon-

flikte med børnesynet i barnets lov, hvor børn og unges inddragelsesmulighe-

der og stemme styrkes.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer på de

generelle principper for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelses-

retten efter § 7 i voksenansvarsloven. Personalet skal forud for enhver form for

magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten, afsøge alle mu-

ligheder for at opnå barnets eller den unges frivillige medvirken til en nødven-

dig foranstaltning. Børn og unge under 18 år har ret til medinddragelse, medbe-

stemmelse og selvbestemmelse. Det er derfor helt centralt, at barnets eller den

unges synspunkter altid inddrages i tilrettelæggelsen af den nødvendige ind-

sats i overensstemmelse med barnets eller den unges alder, funktionsevne og

modenhed, og at såvel den konkrete tilrettelæggelse som gennemførelsen af

de nødvendige foranstaltninger så vidt muligt sker i dialog med barnet eller den

unge. I den daglige omsorg for barnet eller den unge kan der opstå situationer,

hvor der er uoverensstemmelse mellem barnets eller den unges ønsker og per-

sonalets faglige vurdering af, hvad der er det bedste for den pågældende. I så-

danne situationer skal der altid ske en afvejning af barnets og den unges ret til

med- og selvbestemmelse over for barnets eller den unges ret til omsorg og

det voksenansvar, som personalet skal udøve.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker i forlængelse heraf, at barnets el-

ler den unges stemme og perspektiv betragtes som helt væsentlig, hvorfor det

også fremgår i bemærkningerne til forslaget, at der forud for inddragelsen af et

barn eller en ungs mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spille-

udstyr, altid vil skulle søges en dialog med barnet eller den unge, med henblik

på at få barnet eller den unges perspektiv på årsagen til adfærden, og med

henblik på at få barnet eller den unge til at forstå, hvorfor den pågældende ad-

færd er til skade for barnet eller den unges trivsel, sundhed eller udvikling, så-

ledes at en inddragelse vil kunne forsøges undgået, jf. de specielle bemærknin-

ger til nr. 4 og nr. 5.

På baggrund af høringssvarene, er vigtigheden af barnets perspektiv forsøgt

skrevet yderligere frem af de almindelige bemærkningerne, jf. afsnit 2.11.1 og

2.12.2

3.1.5 Kritik af lovforslagets fortolkningsrum

De Anbragtes Vilkår

er kritiske over for den foreslåede brede hjemmel til at

kunne anvende magt, da den spænder over meget forskellige problemstillinger,

lige fra børn der spiller computer om natten til unge, der er i risiko for (gråzone)

prostitution.

Unicef Danmark

bekymret over begrundelsen for indgrebet ”at sikre

barnets

eller den unges trivsel, sundhed og udvikling” kan forstås på mange forskellige

måder og skabe risiko for vilkårlig magtanvendelse, og manglende retssikker-

hed for barnet og den ungeanbefaler, at det præciseres og indsnævres, hvilken

mistanke og begrundelse for, hvornår magtanvendelse er nødvendig, og i den

forbindelse i højere grad kvalificerer forståelsen af begreberne trivsel, sundhed

og udvikling.

Dansk Socialrådgiverforening

angiver, at lovforslagets brede bestemmelser

kan øge risikoen for vilkårlighed.

FOA

er bekymret for forslagets ordlyd om, at inddragelsen sker på baggrund af

en vurdering af nødvendighed for at sikre barnets/den unges trivsel, sundhed

og udvikling, da det er tre begreber med stort fortolkningsrum.

Red Barnet

er bekymret for børn og unges retssikkerhed, idet lovforslaget gi-

ver mulighed for en meget bred fortolkning.

Børnerådet

tilkendegiver, at meget er overladt til vurdering, når der bruges et

begreb som ”nødvendigt for at sikre barnets eller den unges trivsel,

sundhed

eller udvikling”.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker hertil, at begreberne trivsel, sund-

hed og udvikling har til formål at skabe en hjemmel, der kan fungere i praksis,

med de mangeartede forskellige problemstillinger og hensyn, der kan opstå i

relation til brugen af mobiltelefoner eller andet elektronisk kommunikations eller

spilleudstyr, samt evt. omgang med alkohol og euforiserende stoffer.

Barnet eller den unges retssikkerhed er vigtig og magtanvendelser må aldrig

ske vilkårligt, hvorfor der af bemærkningerne og lovteksten fremgår flere af-

grænsninger, således at det står klart, at magtanvendelser altid kun må ske

undtagelsesvis, og aldrig må erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats,

samt at mobiltelefoner eller andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr

kun kan inddrages, hvis det på bagrund af en konkret og individuel vurdering er

nødvendigt for at sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed og udvikling.

Det samme gælder alkohol på døgninstitutioner og opholdssteder, hvor der

ikke er fastsat regler i husordenen herom. Dette vil betyde, at personalet som

en del af vurderingen vil skulle forholde sig til de konkrete omstændigheder,

herunder til barnets eller den unges alder, modenhed og funktionsevne.

3.1.6. Afgørelsesbestemmelse og klagemulighed

–

fokus på barnets og den

unges rettigheder

FADD

foreslår, at der etableres en todelt hjemmelskonstruktion, hvor det er

muligt for lederen at træffe afgørelse om at inddrage skærme med anvendelse

af magt i tilfælde, hvor den unges adfærd vurderes som risikabel/farlig for den

unge. Derefter skal lederen vurdere om det forventes, at det bliver nødvendigt

at gentage denne magtanvendelse. Hvis dette er tilfældet, skal der ansøges

om en konkret godkendelse (afgørelse) fra anbringende myndighed.

Børnerådet

mener, at en fratagelse af mobiltelefonen har så mange ligheder

med telefonkontrol, at det bør stille krav om en beslutning i børne- og ungeud-

valget på samme måde som brev- og telefonkontrol. Derudover bør der indfø-

res en uvildig klagemulighed.

De Anbragtes Vilkår

tilkendegiver, at det er væsentligt, at det sikres, at der

skal træffes en konkret og specifik afgørelse ift. det enkelte barn eller den en-

kelte unge. Dette for at sikre barnet/den unges retsstilling og klageadgang.

Dansk Socialrådgiverforening

tilkendegiver, at en mere afgørelsesbaseret

bestemmelse vil være at foretrække.

Socialtilsyn Midt

anbefaler, at det i stedet er sagsbehandler der får kompe-

tence til at træffe afgørelse, henset til at det vurderes indgribende for et barn el-

ler en ung ikke at have adgang til sin telefon eller andet elektronisk kommuni-

kations- og spilleudstyr.

Børne - og Kulturchefforeningen

anfører, at beslutninger om fx magtanven-

delse i form af ransagning og fratagelse af mobiltelefon m.v., som ikke er et

akut problem, ligeledes kan være en beslutning, der skal træffes af den kom-

munale myndighed (børne- og ungerådgiveren) og i nogle tilfælde i samarbejde

med politiet. På den måde bliver der tid til at inddrage børnene og de unge og

sikre både deres inddragelse, medvirken til løsninger og retsstilling i forhold til

de indgreb, der eventuelt besluttes.

Red Barnet

anmoder om, at ministeriet åbner op for en uvildig behandling af

klager over magtanvendelser, så magtanvendelser generelt behandles med

den omhyggelighed og ansvarlighed, som et så kraftigt indgreb kræver. Så vil

børnene og de unge forhåbentlig få en oplevelse af at blive hørt, og at der er

respekt for deres rettigheder, også når de er anbragte.

UNICEF Danmark

anbefaler, at der eksplicit tages stilling til, hvorvidt beslutnin-

gen om inddragelse af mobiltelefon og/eller undersøgelse af person og op-

holdsrum har afgørelsesmæssig karakter, og i bekræftende fald særligt sikrer

de fornødne retssikkerhedsmæssige principper og hensyn som begrundelse,

partshøring og kontradiktion, samt vejledning om klagemuligheder.

Selveje Danmark

Dansk Erhverv

tilkendegiver, at der bør tydeliggøres for

barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne, hvilke rettigheder

de har i relation til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesret-

ten, herunder hvad klagereglerne er.

Socialtilsyn Hovedstaden

anbefaler, at det skrives ind i lovforslaget, at an-

bringelsessteder i forbindelse med hvert indgreb tydeligt skal vejlede børn og

unge om, at de fortsat har kommunikationsrettigheder i den periode, hvor deres

elektroniske kommunikations- eller spiludstyr er blevet inddraget.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at lovforslaget har til formål at

give personalet mulighed for at varetage den daglige omsorg for de anbragte

børn og unge, således at personalet får mulighed for at handle i situationer,

hvor personalet fx bliver bekendt med, at en ung er ved at gråzoneprostituere

sig selv eller køber stoffer over mobiltelefonen. Beføjelsen til at beslutte, at der

skal ske midlertidig inddragelse, lægges hos lederen eller dennes stedfortræ-

der. Ministeriet har her lagt vægt på, at inddragelsen kun vil kunne ske i en

midlertidig periode, samt at der ikke vil kunne fastsættes regler, der helt afskæ-

rer de anbragte børns og unges adgang til elektronisk kommunikation og me-

dier. Der vil ligeledes ikke kunne indføres regler om, at samtaler til eller fra et

barn eller en ung skal kontrolleres, eller at en ansat skal lytte eller læse med,

når barnet eller den unge har kontakt med omverdenen. Kontrol med telefon-

samtaler og anden kommunikation vil kun kunne ske på baggrund af en afgø-

relse fra børne- og ungeudvalget, jf. voksenansvarslovens § 15 eller efter §§ 18

og 19 for anbragte børn og unge, der er anbragt i henhold til en strafferetlig

dom eller kendelse.

Det fremgår desuden af de specielle bemærkninger til nr. 5, at et anbringelses-

sted i forbindelse med en anbringelse skal oplyse barnet eller den unge samt

forældremyndighedsindehaverne om deres rettigheder i relation til magtanven-

delse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder adgangen til at

klage til henholdsvis Ankestyrelsen og kommunalbestyrelsen, jf. § 23, stk. 2 og

3, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Det er på baggrund af høringssvarene tydeliggjort i lovforslaget, at børnene og

de unge skal informeres om deres rettigheder til ekstern kommunikation og me-

dier, samt at der er gjort eksplicit, at der også, udover allerede beskrevet ad-

gang til kommunikation med offentlige myndigheder, advokater, værger eller bi-

standsværger, vil skulle være adgang til at kunne kommunikere med forældre-

myndighedsindehaver og nærmeste pårørende, jf. de specielle bemærkninger

til nr. 5.

3.1.7. Magtanvendelser i forhold til relationsarbejdet

–

i stedet fokus på opkvali-

ficering

Ungdommens Røde Kors

tilkendegiver, at en øget beføjelse til magt og tvang

ikke er befordrende for at skabe trygge relationer i de anbragte børn og unges

hjem, samt at der bør være et langt større fokus på at opnormere og opkvalifi-

cere det pædagogiske personale på børne- og ungehjem frem for at give per-

sonale øgede magtbeføjelser.

Red Barnet

anbefaler, at ansatte på børne- og ungehjem sikres undervisning

om reglerne om magtanvendelse samt kontinuerligt sikres undervisning i kon-

fliktnedtrappende værktøjer og socialpædagogiske metoder til forebyggelse af

fysiske magtanvendelser.

Børns Vilkår

angiver, at der er brug for at styrke de pædagogiske kompeten-

cer i indsatsen over for anbragte børn og unge, så magtanvendelser i

udgangspunkt undgås.

Børnerådet

anfører, at de er bekymrede for den foreslåede udvidelse af magt-

beføjelserne og at magtanvendelse ofte bliver en kæp i hjulet på det socialpæ-

dagogiske arbejde, da relationen mellem barn og pædagog tager skade. Der

bør være langt større fokus på, hvor svært det er for både børn/unge og perso-

nale at skulle skifte mellem relation og magt, idet brugen af magt ofte bliver en

kæp i hjulet på det socialpædagogiske arbejde. Herudover påpeger Børnerå-

det, at lovændringen ikke kan stå alene, men der bør laves nye kurser for le-

dere og personale, hvor også de grundlæggende principper for magtanven-

delse understreges og eksemplificeres.

Børnesagens Fællesråd

angiver, at ændringerne kan skade den fortrolighed

og relationsdannelse, som udgør forudsætninger for en vellykket anbringelse.

Dansk Socialrådgiverforening

bemærker, at anvendelse af tvang og magt

samlet set påvirker relationen til barnet/den unge.

FADD

vurderer, at det vil have dårlig indvirkning på samarbejdet/relationen

med børnene og de unge, og i et vist omfang vil være med til at skabe afstand

til den gode pædagogik, meningsskabelse og opgaveløsning.

Socialpædagogerne

er generelt bekymrede over, at den socialpædagogiske

faglighed, der skal forebygge brugen af magt, ikke er tilstrækkeligt til stede på

mange af landets sociale tilbud.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at magtanvendelser altid kun må

ske undtagelsesvis, og at det aldrig må erstatte omsorg og socialpædagogisk

indsats. Som en del af det socialpædagogiske arbejde er det fx indskrevet som

en forudsætning for inddragelse af mobiltelefonen eller andet elektronisk kom-

munikations- og spilleudstyr, at der vil skulle søges en dialog med barnet eller

den unge, med henblik på at få barnet eller den unges perspektiv på årsagen til

adfærden, og med henblik på at få barnet eller den unge til at forstå, hvorfor

den pågældende adfærd er til skade for barnet eller den unges trivsel, sundhed

eller udvikling, således at en inddragelse vil kunne forsøges undgået. I forlæn-

gelse heraf fremgår det af forslaget, at der i dialog med barnet eller den unge

vil kunne tages en samtale om, hvorvidt der er andre mindre indgribende tiltag,

der vil kunne støtte barnet eller den unge og dermed stoppe adfærden.

3.1.8. Husordenen som et pædagogisk værktøj

Ungdommens Røde Kors

tilkendegiver, at en overskridelse af husorden ikke

bør være begrundelse for anvendelse af magt og tvang. Husordenen skal be-

skyttes som et retningsgivende redskab i den socialpædagogiske praksis.

Børnerådet

tilkendegiver, at husordenen altid bør være et dialog- og ordens-

redskab, ikke en kilde til anvendelse af magt.

De Anbragtes Vilkår

tilkendegiver, at dialog om fastsættelse af husordensprin-

cipper og værdier mellem anbringelsesstedets voksne og børn og unge er et

pædagogisk værktøj, der ikke skal kobles mulighed for at anvende magt til.

FADD

anfører, at forslaget ødelægger det gode redskab husordener er, da

husordener er positivt retningsanvisende og i høj grad kulturdefinerende i den

socialpædagogiske praksis.

Selveje Danmark

Dansk Erhverv

anbefaler, at husordenen bliver ved med

at være et retningsgivende redskab i den socialpædagogiske praksis, som skal

være præget af inddragelse og frivillighed.

Socialpædagogerne

anfører, at regulering gennem husordenen er uhensigts-

mæssig, da dette er et socialpædagogisk redskab.

Dansk Socialrådgiverforening

anfører, at adgangen til at fratage alkohol og

euforiserende stoffer ved overtrædelse af husordenes regler herom er uhen-

sigtsmæssig, da husordenen hellere skal fungere som et socialpædagogisk

værktøj.

Det er Social, - Bolig- og Ældreministeriet vurdering, at det udfordrer persona-

lets mulighed for at varetage den daglige omsorg for de anbragte børn og

unge, at de ikke har adgang til at håndhæve deres regler om alkohol med fy-

sisk magt. Der gives således opholdssteder og døgninstitutioner samme mulig-

heder for med fysisk magt at håndhæve regler fastsat i husordenen om alkohol

og euforiserende stoffer, som de delvist lukkede døgninstitutioner, delvis luk-

kede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sik-

rede afdelinger, der allerede i dag har mulighed herfor.

Det er desuden ministeriets opfattelse, at der med indførelse af en mulighed for

at inddrage mobiltelefoner og andet kommunikations- og spilleudstyr, også vil

være brug for, at inddragelsen kan effektueres med fysisk magtanvendelse,

idet det vurderes usandsynligt, at personalet altid vil kunne lykkes med, via pæ-

dagogisk arbejde, at få barnet eller den unge til frivilligt at udlevere sin mobilte-

lefon mv. I forlængelse heraf bemærkes det, at magtanvendelser altid kun må

ske undtagelsesvis, og aldrig må erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats.

Ministeriet deler opfattelsen af, at husordenen som udgangspunkt skal være et

dialog- og ordensredskab, som er retningsgivende i det socialpædagogiske ar-

bejde, hvorfor der her alene er givet adgang, når barnet eller den unge har en

adfærd, der er til fare for egen sundhed, udvikling eller trivsel, eller når anbrin-

gelsesstedet har fastsat regler om alkohol på anbringelsesstedet.

3.1.9. Forholdet

til FN’s børnekonvention

UNICEF Danmark

anfører, at de noterer sig ministeriets vurdering af forslagets

forenelighed med FN’s Børnekonvention og ønsker i den forbindelse at frem-

hæve to yderligere væsentlige bestemmelser og grundlæggende principper i

forbindelse med fortolkningen: forbuddet imod diskrimination efter Børnekon-

ventionens artikel 2, samt retten til medinddragelse i alle sager, der vedrører

barnet og den unge efter Børnekonventionens artikel 12. Det anbefales, at

disse bestemmelser og grundlæggende principper tydeligt fremgår af lovbe-

mærkningerne.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker hertil, at børnekonventionens arti-

kel 12 om barnets ret til at blive hørt, er skrevet frem i lovforslagets afsnit 3.3

om FN’s konvention om barnets

rettigheder. Det er fremhævet, at ministeriet

særligt i forbindelse med artikel 12 i børnekonventionen henviser til, at magtan-

vendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten aldrig må erstatte omsorg

og socialpædagogisk indsats, herunder dialog med barnet.

Det bemærkes desuden, at den foreslåede bestemmelse i § 15 b i voksenan-

svarsloven indeholder et nødvendighedskriterium, idet der alene kan ske ind-

dragelse af et barn eller en ungs mobiltelefon og andet elektronisk kommunika-

tions- og spilleudstyr i en midlertidig og nærmere afgrænset periode, hvis dette

efter en konkret og individuel vurdering er nødvendigt for at sikre barnet eller

den unges trivsel, sundhed og udvikling. Bestemmelsen vil således ikke kunne

anvendes i strid med børnekonventionens artikel 2 om forbud mod diskrimina-

tion.

3.2 Adgang til midlertidigt at inddrage barnet eller den unges mobil eller

andet kommunikations- og spilleudstyr

Socialtilsyn Øst

finder bestemmelsen meget vidtgående og indgribende. Det

angives, at en så indgribende bestemmelse bør ledsages af mere specifikke

bemærkninger eller udfoldes yderligere på bekendtgørelses- eller vejlednings-

niveau. Det bør desuden uddybes og præciseres, hvad der menes med adgan-

gen til midlertidigt og i en nærmere afgrænset periode, så det bliver tydeligt,

hvad dette konkret betyder.

Børnerådet

fremhæver, at det er afgørende, at personalet er opmærksomme

på, at en eventuel forskel i opfattelsen af mobiltelefonens berettigelse kan være

til stede mellem barn og voksen, hvor de voksne måske fokuserer mere på fa-

rerne ved telefonen og glemmer fællesskabet og de andre gode ting, som tele-

fonen også repræsenterer for barnet.

DAV

fremhæver ligeledes at voksne og børn/unge kan have meget forskellige

opfattelser af, hvad mobiltelefonen betyder i børns og unges liv. Derfor er det

væsentligt, at de voksne ikke kun fokuserer på farerne ved telefonen, men hu-

sker, at telefonen også er en forbindelse til fællesskaber og kan være en be-

skyttelsesfaktor for barnet/den unge, og at dette vægtes højt i dialogen med

barnet og den unge.

FOA

er forbeholdende overfor at give mulighed for at inddrage mobiltelefoner

og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr, da mobiltelefoner og an-

det kommunikations- og spilleudstyr i dag er en central del af børn og unges

hverdagsliv, hvorfor inddragelse må betragtes som meget indgribende og af

væsentlig intensitet. Hertil kommer at brug af magtanvendelse eller undersø-

gelse af person eller opholdsrum ikke står i rimeligt forhold til det at inddrage

mobiltelefon eller elektronisk udstyr.

mener, at det et stort indgreb i de unges hverdag, hvis de fx får inddraget

deres mobiltelefon, hvorfor det er vigtigt, at der i en vejledning gives eksempler

på, hvornår det kan være nødvendigt at inddrage et barn eller en ungs mobilte-

lefoner og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr i en afgrænset

periode, og hvad der menes med en nærmere afgrænset periode.

Socialtilsyn Hovedstaden

gør opmærksom på, at inddragelse af mobiltelefo-

ner m.v. i sig selv kan have et konfliktoptrappende aspekt, hvorfor det kan føre

til andre magtanvendelser og være en motivation for en ung til at rømme et til-

bud. Tilsynet vurderer derfor, at uddelegeringen af retten til at træffe beslutning

om at inddrage mobiltelefon og andre kommunikationsmidler til en ledelse af et

socialt tilbud, fordrer, at der er en særlig opmærksomhed på at denne ret for-

valtes til barnets bedste.

FADD

bemærker, at inddragelse af børn og unges skærme er et meget alvor-

ligt og vidtgående greb, der er svært for voksne at begribe. I FADD forudser de,

at indførelsen af muligheden for inddragelse af telefoner og skærme vil være et

stort fejltrin.

Børnesagens Fællesråd

mener, at det er afgørende, at inddragelse af en mo-

biltelefon eller andet elektronisk kommunikationsudstyr sker på en måde, der

udvikler børnenes og de unges evne til selv at forholde sig til sig selv og de ri-

sici, der er forbundet med overdreven brug af digitale kommunikationsmidler.

Det er vurderingen, at det forudsætter dialog med børnene og de unge, for at

opretholde eller fastholde en altafgørende fortrolighed og relationen, hvorfor

der opponeres mod, at lovforslaget udvider muligheden for, at en institutionsle-

der kan anvende magt til inddragelsen, samt at lederen får en udvidet ret til at

undersøge et barns eller en ungs person eller opholdsrum med henblik på ind-

dragelse. Det tilkendegives, at det er problematisk, at der ikke angives en mak-

simal grænse for inddragelsen.

Selveje Danmark

Dansk Erhverv

anbefaler, at det tidsmæssigt præcise-

res, hvad der skal forstås med, at mobiltelefoner og andet elektronisk kommu-

nikation- og spilleudstyr kan inddrages midlertidigt og i en nærmere afgrænset

periode.

Socialtilsyn Midt

tilkendegiver, at der bør ske præcisering i forhold til ”midlerti-

dig og nærmere afgrænset periode”.

Dansk Socialrådgiverforening

bemærker, at de finder det uklart, hvad lov-

forslaget definerer som en ’nærmere afgrænset periode’. Endvidere er det

uklart, om mobiltelefonen kan inddrages regelmæssigt (eksempelvis hver af-

ten)

–

og i givet fald, hvilke konsekvenser det vil have for barnet og barnets re-

lation til de voksne.

Socialtilsyn Øst

finder bestemmelsen meget vidtgående og indgribende. Dog

anerkender de grundlæggende tanker bag forslaget. De anfører, at en så ind-

gribende bestemmelse bør ledsages af meget specifikke bemærkninger eller

udfoldes yderligere på bekendtgørelses- eller vejledningsniveau. Det bemær-

kes, at det med fordel kan yderligere uddybes og præciseres, hvad en ”nær-

mere afgrænset periode” betyder. Derudover angiver tilsynet, at de ser en stor

kompetence tillagt tilbudsleder, da denne får direkte hjemmel til at inddrage

mobiltelefoner mv., hvorfor de finder det hensigtsmæssigt, at det tydeliggøres,

hvordan det skal dokumenteres, at vilkårene for at inddrage fx en mobiltelefon

er opfyldt.

tilkendegiver, at de er stærkt kritiske over for forslaget og mener, at det skal

trækkes tilbage, da det vil være en pædagogisk falliterklæring, hvis personalet

er nødt til at bruge fysisk magt for at tage et barns eller ungs mobiltelefon,

PlayStation eller lignende, da det må og skal være pædagogikken der er red-

skabet.

fremhæver, at mange anbragte børn og unge, der lever med en

psykisk funktionsnedsættelse, har brug for helt særlige pædagogiske tiltag for

at kunne trives i deres anbringelsestilbud. Nogle børn og unge bruger det elek-

troniske udstyr som kompenserende indsats eller understøttende deres trivsel

og udvikling.

Socialpædagogerne

bemærker, at de er uenige i den del af forslaget, som går

på at udvide magtbeføjelserne for personale på børne- og ungehjem efter § 9

og hjemlen til at undersøge person og opholdsrum efter § 16 til at omfatte mu-

ligheden for midlertidigt at inddrage fx mobiltelefoner.

Dansk Sundhed og Velvære

vurderer, at opholdssteder og døgninstitutioner i

dag har det fornødne handlerum til at indskrænke barnet eller den unges brug

af mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr af hen-

syn til deres trivsel, sundhed og udvikling.

Danske Regioner

foreslår, at inddragelsen også kan ske, såfremt barnets eller

den unges anvendelse af mobiltelefonen udgør en fare for personalet eller an-

dre anbragte børn og unge og/eller er til grov chikane for andre.

Social, - Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at forslaget om midlertidigt at

inddrage barnet eller den unges mobil eller andet kommunikations- og spilleud-

styr bredt set bliver betragtet som meget indgribende. Ministeriet deler denne

opfattelse, hvorfor det også fremgår af lovforslaget, at det altid vil skulle betrag-

tes som meget indgribende og af væsentlig intensitet, såvel som at det kun må

ske undtagelsesvis og aldrig må erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats.

Det bemærkes desuden, at det i flere af høringssvarene efterspørges, at det

præciseres, hvad der menes med midlertidig og nærmere afgrænset periode.

Social, - Bolig- og Ældreministeriet bemærker hertil, at inddragelsen vil skulle

være så kortvarig som muligt, og må ikke strække sig ud over formålet med

inddragelsen. Da årsagerne til inddragelsen kan variere og have meget forskel-

ligartede hensyn, fremgår det af bemærkningerne, at det vil være væsentligt, at

perioden, som inddragelsen varer, står i et rimeligt forhold til formålet, jf. de

specielle bemærkninger til nr. 5. Varigheden vil således skulle variere afhængig

af intensitet og formål.

Det fremgår desuden af samme afsnit, at det ved inddragelsen gøres klart for

barnet eller den unge, hvor længe ejendelen eller ejendelene vil være inddra-

get, således at perioden er nærmere afgrænset. Det vil altid skulle stå klart for

barnet eller den unge, hvor længe inddragelsen er påtænkt at vare, såvel som

at barnet eller den unge vil skulle have oplyst, at der vil ske udlevering, hvis

inddragelsen ikke længere vurderes nødvendig.

3.3 Mulighed for fratagelse af alkohol og euforiserende stoffer

Red Barnet

anbefaler, at det slettes at alkohol og euforiserende stoffer kan

inddrages ved overtrædelse af husordenen, da fratagelsen da kan ske som en

sanktion, hvilket er i strid med børnesynet i barnets lov. Det anføres, at det bør

fremgå, at fratagelsen kun kan ske i beskyttelsesøjemed eller ved åbenlys høj-

risikoadfærd, hvis barnet er til fare for sig selv eller andre.

Børnerådet

angiver, at rådet ser med bekymring på, at en overtrædelse af

husordenens regler om besiddelse af alkohol kan føre til magtanvendelse, som

barnet ellers lovligt vil kunne købe i butikkerne. Der anbefales en aldersdeling,

der følger lovgivningen for køb af alkohol samt at der sker en risikovurdering,

så der sikres proportionalitet i indgrebet. Herudover er der behov for en uddyb-

ning af, hvornår der er konkrete grunde til at antage, at et barn eller en ung er i

besiddelse af euforiserende stoffer. Der tilkendegives bekymring for, at perso-

nalet skal gennemsøge person- og opholdsrum og konfiskere euforiserende

stoffer i stedet for at bruge pædagogiske værktøjer.

FADD

anfører, at foreningen er enig i, at det skal være muligt at fratage alkohol

og euforiserende stoffer, men at dette ikke skal reguleres i husordenen, da

dette er et pædagogisk redskab.

Socialpædagogerne

foreslår, at muligheden for at det enkelte børne- og un-

gehjem kan søge om forhåndsgodkendelse for en nærmere afgrænset periode

til om nødvendigt at anvende fysisk magt og undersøge person- og opholdsrum

for at fratage barnet eller den unge alkohol eller euforiserende stoffer.

Socialtilsyn Øst

angiver, at de er bekymrede for proportionaliteten i bestem-

melsens rækkevidde, når det kommer til anbragte unge, der nærmer sig 18 år

og som lovligt kan købe alkohol og som indgår i relationer med venner, hvor al-

kohol kan indgå. Det bør tydeliggøres, hvad der skal indgå i vurderingen af,

hvornår alkohol kan fratages. Det anføres endvidere, at det med fordel kan til-

føjes, at magtanvendelse også kan anvendes i forbindelse med inddragelse af

ulovlige effekter, som f.eks. våben.

Socialtilsyn Midt

angiver, om adgangen til at fratage alkohol, når barnet eller

den unge overtræder husorden, at de vurderer det som meget indgribende at

give mulighed for magtanvendelse ved overtrædelse af husordenen. Dette

særligt henset til, at der på anbringelsessteder opholder sig børn og unge i for-

skellige aldersgrupper og med forskellige grader af funktionsnedsættelser,

hvorfor nogle målgrupper vil kunne håndtere alkohol. Det bør være tilstrække-

ligt med muligheden i den foreslåede § 9, stk. 3. nr.

Socialtilsyn Nord

anfører, at forslaget om regulering af alkohol og euforise-

rende stoffer med fordel også kan gælde henholdsvis cigaretter, e-cigaretter og

ulovlige genstande som våben og lightergas.

FOA

angiver, at foreningen bakker op om lovændringen, så længe det forud-

sættes, at der først er anvendt flere pædagogiske metoder til at få barnet eller

den unge til frivilligt at aflevere alkohol og euforiserende stoffer.

Maria Find, ergoterapeut,

angiver, at reguleringen af alkohol og euforiserende

stoffer er positivt og at det bør præciseres, hvordan personalet efterfølgende

skal håndtere den alkohol og de euforiserende stoffer, der er blevet inddraget.

Social, - Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at det ikke er hensigten med

lovforslaget at muligheden for fratagelse af alkohol og euforiserende stoffer hos

barnet eller den unge skal anvendes som en sanktion. Muligheden for fratagel-

sen, skal derimod sikre personalets muligheder for at varetage den daglige om-

sorg og sikre barnets eller dens unges trivsel, sundhed og udvikling.

Det bemærkes, at det på baggrund af høringssvarene er tydeliggjort i de speci-

elle bemærkninger til nr. 4, at der altid vil skulle søges dialog med barnet eller

den unge forud for fratagelsen af alkohol og euforiserende stoffer med henblik

på at få barnet eller den unges perspektiv. I forlængelse heraf vil der i dialog

med barnet eller den unge kunne tages en samtale om, hvorvidt der er andre

mindre indgribende tiltag, der vil kunne støtte barnet eller den unge og dermed

stoppe adfærden. Via dialogen vil barnet eller den unge desuden blive bekendt

med, at en fratagelsen vil kunne blive en realitet, hvis der ikke ændres adfærd.

Social, - Bolig- og Ældreministeriet noterer sig bekymringen for, at et barn eller

en ung kan fratages alkohol som barnet eller den unge ellers vil kunne købe

lovligt i butikker. Hertil bemærkes det, at det fremgår af lovforslagets bemærk-

ninger, jf. de specielle bemærkninger til nr. 4, at personalet i vurderingen af

nødvendigheden vil kunne inddrage de gældende regler om aldersgrænse ved

køb af alkohol samt sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol. Endelig be-

mærker ministeret, at det er et politisk ønske, at alle opholdssteder og døgnin-

stitutioner har mulighed for at fastsætte regler om og forbud mod alkohol samt

mulighed for at håndhæve reglerne i praksis ved at fratage alkohol og euforise-

rende stoffer ved brug af fysisk magt, hvis barnet eller den unge ikke frivilligt vil

aflevere det.

For bemærkninger vedrørende regulering af alkohol og euforiserende stoffer

via husordenen henvises til afsnit 3.1.8 om husordenen som pædagogisk

værktøj.

3.4 Undersøgelse af besøgende på sikrede døgninstitutioner

FADD

anfører, at den foreslåede bestemmelse om undersøgelse af besø-

gende på sikrede døgninstitutioner er fornuftig, men det bør sikres, at undersø-

gelsen kan gennemføres under hensyn til den besøgenes integritet og værdig-

hed uden tilskuere.

Ungdommens Røde Kors

De Anbragtes Vilkår

anfører, at de er bekym-

rede for den foreslåede ordning, da det kan gå ud over de anbragtes mulighed

for at udvikle en positiv identitet, at der indføres foranstaltninger fra fængsels-

verdenen.

Socialpædagogerne

forholder sig positivt til den foreslåede ordning og fore-

slår, at det skrives ind i vejledningen til lov om voksenansvar, at undersøgelsen

af de besøgende skal ske på en måde, hvor det ikke skader det socialpædago-

giske arbejde med det anbragte barn eller den unge og dennes nærmeste rela-

tioner, f.eks. ved at undersøgelsen ikke foretages af barnets eller den unges

primære socialpædagog eller at undersøgelsen foregår et sted, som er ude af

syne for barnet eller den unge.

FOA

bakker op om forslaget om undersøgelse af besøgende på sikrede døgn-

institutioner og anfører, at der lokalt skal sikres fokus på de ansattes sikkerhed,

da der potentielt kan opstå konflikter i forbindelse med en undersøgelse.

Børnesagens Fællesråd

anfører, at de støtter ændringen, da det gør den hid-

tidige ret, der er baseret på anstaltsforholdet, eksplicit og lovbestemt. Samtidig

anfører de, at forslaget ikke er vidtgående, da den svarer til ordninger, der fin-

des andre steder, som f.eks. i lufthavne.

Børnerådet

anfører, at de kan tilsluttet sig den foreslåede ordning, da det også

sker med beskyttelsen af de anbragte børn og unge for øje.

Kommunale Velfærdschefer

bemærker, at institutionens erfaringer med de

besøgende bør videregives til den unges myndighedsrådgiver, da rådgiveren

løbende skal forholde sig til, hvilke personer, der har adgang til besøg/har sam-

vær med den unge, herunder om eksisterende afgørelser om samvær skal æn-

dres. Herudover anfører Kommunale Velfærdschefer, at det er vigtigt at perso-

nalet har kompetencer til og retningslinjer for, hvordan det håndteres, hvis de

opdager ulovlige effekter på besøgende og at det bør tydeliggøres, at bestem-

melsen omhandler besøg på særligt sikrede afdelinger.

Social, - Bolig- og Ældreministeriets bemærker, at det på baggrund af hørings-

svarene er tydeliggjort i de specielle bemærkninger til nr. 11, at institutionen

bør udvise hensyn til den besøgende i forbindelse med undersøgelsen ved at

udvise diskretion, hvis der er øvrige personer til stede.

Social, - Bolig og Ældreministeriet har noteret sig ønsket om, at hensynet til re-

lationsarbejdet og barnet udfoldes i vejledningen. Ministeriet har noteret sig be-

mærkningen om, at der skal sikres fokus på de ansattes sikkerhed og bemær-

ker hertil, at de sikrede døgninstitutioner allerede i dag med hjemmel i anstalts-

forholdet kan undersøge de besøgende og i den forbindelse skal forholde sig til

deres egen sikkerhed.

Social, - Bolig og Ældreministeriet har noteret sig bekymringen for, at hjemlen

til at undersøge besøgende på sikrede døgninstitutioner kan have negative

konsekvenser for de anbragte børn og unge. Ministeriet bemærker hertil, at for-

målet med forslaget er at sikre, at de anbragte børn og unge ikke kommer i be-

siddelse af effekter, der kan bruges til at skade dem selv og andre. Hensynet er

dermed at sikre at de sikrede døgninstitutioner har de rette rammer til at kunne

varetage omsorgen og sikre tryghed og trivsel for de anbragte børn og unge.

4. Ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

4.1 Ændringer i lovforslagets del om serviceloven

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder

det fremsatte lovforslag for såvidt angår den del, der omhandler ændringer i

serviceloven, følgende indholdsmæssige ændringer:

Der er indføjet en tekst i såvel afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger

som løbende hen gennem bemærkningerne til de enkelte bestemmel-

ser, der beskriver, hvad der menes med henholdsvis bo- og dagtilbud.

Der er foretaget en tydeliggørelse i afsnit 2.1 i de almindelige bemærk-

ninger, hvorved det er indføjet, at

den til enhver tid aktuelle bemanding

på et botilbud m.v. og den tid personalet har til rådighed til den enkelte

person ikke ændrer på, at socialpædagogiske indsatser skal forsøges

inden magtanvendelse iværksættes.

Der er foretaget en tydeliggørelse i afsnit 2.4.3 i de almindelige be-

mærkninger, hvorved det er indføjet,

at forslaget om særlige døråbnere

ikke vil ændre på, at en særlig døråbner alene må være en forsinkende

faktor, der har til formål at sikre, at personalet kan nå at blive opmærk-

somt på, at en beboer er ved at forlade botilbuddet, m.v.

Der er indsat tekst i afsnit 2.7.3.3 i de almindelige bemærkninger,

hvoraf det fremgår,

at den foreslåede bestemmelse om låsning og sik-

ring af døre til servicearealer og fælleskøkkener vil give mulighed for at

begrænse personens adgang til og råderet over en del af sin bolig,

som pågældende betaler husleje for i de tilfælde hvor eksempelvis fæl-

leskøkkenet er en del af boligarealet.

Der er foretaget en præcisering i afsnit 2.8.3 i de almindelige bemærk-

ninger, hvorved det er indføjet, at

den foreslåede bestemmelse om åb-

ning af aflåst eller på anden vis sikret yderdør til en bolig i et botilbud

afhængig af den konkrete situation vil give mulighed for at personalet

kan foretage sig handlinger mod beboerens ønske for at standse den

konkrete risiko, herunder også eksempelvis rengøring og oprydning i

boligen.

Der er indsat tekst i afsnit 2.10.1.2 i de almindelige bemærkninger,

hvoraf det fremgår,

at det forudsættes, at mulighederne for konfliktaf-

værgelse ikke benyttes, hvis personalet derved risikerer selv at komme

til skade eller det i øvrigt er en risiko for personalets sikkerhed.

Der er indsat tekst i afsnit 2.10.2.2 i de almindelige bemærkninger,

hvoraf det fremgår,

at det forudsættes, at mulighederne for fasthol-

delse m.v. ikke benyttes, hvis personalet derved risikerer selv at

komme til skade eller det i øvrigt er en risiko for personalets sikkerhed.

Der er foretaget en præcisering i afsnit 2.10.2.3 i de almindelige be-

mærkninger, hvorved det er indføjet,

at det vil afhænge af en konkret

og individuel vurdering, om den adfærd personen udviser er meget

overskridende eller meget konfliktskabende, ligesom det er anført,

hvilke forhold der vil kunne inddrages ved vurderingen.

Der er indsat tekst i afsnit 2.10.2.3 i de almindelige bemærkninger,

hvoraf det fremgår,

at hvis en person udviser truende adfærd, som kan

resultere i egentlig vold mod beboere, personale eller andre, vil det

ikke være lovligt at skride til fastholdelse allerede ved de første tegn på

en ny situation.

Der er indsat tekst i afsnit 4 i de almindelige bemærkninger,

hvorved

det databeskyttelsesretlige grundlag er uddybet.

Der er foretaget en præcisering i bemærkningerne til lovforslagets § 1,

nr. 8, til ny § 124 d i serviceloven om fastholdelse, hvoraf det fremgår,

at den foreslåede bestemmelse også vil kunne anvendes uden for til-

buddets matrikel, f.eks. under udflugter og lignende.

Der er indsat tekst i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, til ny

§ 128 a i serviceloven om bemyndigelse vedrørende tryghedsska-

bende velfærdsteknologi, hvoraf det fremgår, at

den teknologi, der an-

vendes som kamerakig bør kunne indikere hvornår det er tændt ek-

sempelvis med en lampe eller lyd under hensyntagen til, hvad der er

mest hensigtsmæssigt for borgeren.

Der er indsat tekst i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16, til ny

§ 128 b, stk. 1, i serviceloven om kamerakig, hvori

TV-overvågningslo-

vens betydning for tilbud m.v. leveret af private leverandører og pro-

blemstillingen om evt. mulighed for at anvende kunstig intelligens ved

kamerakig er beskrevet.

Der er indsat tekst i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19, til ny

§ 128 d i serviceloven om låsning og sikring af døre til fælles opholds-

rum, hvor det er anført,

at personalet på botilbuddet vil altid skulle

være opmærksomt på de øvrige beboere på botilbuddet, for hvem der

ikke er truffet afgørelse om aflåsning efter den foreslåede bestem-

melse, som ønsker at benytte opholdsrummet.

Der er indsat tekst i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19, til ny

§ 128 e i serviceloven om låsning og sikring af døre til servicearealer

og fælleskøkkener, hvoraf det fremgår,

at aflåsning af fælleskøkkener

ikke betyder, at personen må afskæres fra mad og drikke i øvrigt.

Der er foretaget en præcisering i bemærkningerne til § 1, nr. 19, til ny §

128 g om låsning og sikring af skabe m.v. i bolig, hvoraf det fremgår,

det er tilbuddets personale, der vurderer, hvornår det er hensigtsmæs-

sigt at foretage låsning m.v.

Der er indsat tekst i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 23, til æn-

dret § 129 a, hvoraf det fremgår,

at det vil bero på en konkret vurde-

ring, om en fremtidsfuldmagt omfatter stillingtagen til flytning uden

samtykke.

Der er indsat tekst i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 44, om

når en person frabeder sig orientering af pårørende efter den foreslå-

ede ændring i orienteringspligten, vil det indebære, at kommunalbesty-

relsen skal respektere det også i relation til bestemmelsen i lovens §

82, stk. 2, 1. pkt., om at kommunalbestyrelsen skal påse, om der er på-

rørende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne

for en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne.

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk ka-

rakter.

Der gøres opmærksom på, at en eventuel rammeaftale for en langsigtet og

bæredygtig udvikling af handicapområdet, som der er igangværende forhand-

linger om, forventes at medføre ændringsforslag under folketingsbehandlingen.

4.2 Ændringer i lovforslagets del om voksenansvarsloven

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder

det fremsatte lovforslag for så vidt angår den del, der omhandler ændringer i

voksenansvarsloven, følgende indholdsmæssige ændringer:

•

I pkt. 2.11.1 og 2.12.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger er det

tydeliggjort, at det altid er helt centralt, at barnet eller den unges syns-

punkter altid inddrages i tilrettelæggelsen af indsatsen i overensstem-

melse med barnet eller den unges alder, funktionsniveau og modenhed,

og at såvel den konkrete tilrettelæggelse som gennemførelse af foran-

staltninger så vidt muligt sker i dialog med barnet eller den unge.

•

I pkt. 2.13.3 i lovforslagets specielle bemærkninger til nr. 4 er det tyde-

liggjort, at der altid vil skulle søges dialog med barnet eller den unge

forud for fratagelsen af alkohol og euforiserende stoffer med henblik på

at få barnet eller den unges perspektiv.

I pkt. 2.11.1 og 2.12.1 i de almindelige bemærkninger er det skrevet

frem, at alle registreringer af magtanvendelser og andre indgreb i selv-

bestemmelsesretten skal begrundes med nødvendigheden heraf og at

barnet skal have lejlighed til at udtale sig om episoden.

I pkt. 2.13.13 til nr. 5 er det skrevet frem, at barnet skal oplyses om retten

til kommunikation, og at det er hensigtsmæssigt, at personalet hurtigst

muligt orienterer forældremyndighed om inddragelsen af telefon eller an-

det kommunikations- og spilleudstyr.

I pkt. 2.13.3 til nr. 11 er det skrevet frem af bemærkningerne, at instituti-

onen bør udvise hensyn til den besøgende ved at udvise diskretion i

forbindelse med undersøgelsen, hvis der er øvrige personer tilstede,

herunder andre besøgende.

I lovforslagets afsnit 3.3 om FN’s konvention om barnets rettigheder

børnekonventionens artikel 12 om barnets ret til at blive hørt skrevet

frem. Det er fremhævet, at ministeriet særligt i forbindelse med artikel 12

i børnekonventionen henviser til, at magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten aldrig må erstatte omsorg og socialpædago-

gisk indsats, herunder dialog med barnet.

•

Der er desuden foretaget ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.

Socialudvalget 2023-24

L 188 - endeligt svar på spørgsmål 27

Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 3735

Doknr.

865755

Dato

16-05-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 14. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 27

(L 188) til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 27:

”Er

ministeren enig i, at de nye regler i serviceloven om anvendelse af magt er

mere indgribende end reglerne om anvendelse af tvang efter psykiatriloven?”

Svar:

Som social- og boligminister kan jeg ikke forholde mig til, om de foreslåede

ændringer til magtanvendelsesreglerne i serviceloven er mere eller mindre

indgribende end reglerne om anvendelse af tvang efter psykiatriloven, da

psykiatriloven er indenrigs- og sundhedsministerens ressortansvar.

Lovforslaget ændrer ikke på, hvornår personalet må udøve magtanvendelse.

Magtanvendelse må bl.a. ikke erstatte socialpædagogiske indsatser, og

derudover skal den mindst indgribende foranstaltning altid gå forud for den

mere indgribende. Magtanvendelse skal desuden altid udøves så skånsomt og

kortvarigt som muligt.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister

Socialudvalget 2023-24

L 188 - endeligt svar på spørgsmål 28

Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 3735

Doknr.

865755

Dato

16-05-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 14. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 28

(L 188) til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 28:

”Vil

ministeren give eksempler på sager, hvor man kan flytte en borger uden

samtykke efter de nye regler?”

Svar:

Det fremgår af § 129 a i serviceloven, at kommunalbestyrelsen kan indstille til

Familieretshuset at træffe afgørelse om, at en person med en betydelig og

varigt nedsat psykisk funktionsevne som følge af en sindslidelse, der

modsætter sig flytning, eller som mangler evnen til at give informeret samtykke

heri, i særlige tilfælde skal optages i et bestemt botilbud efter servicelovens §

108, når

1) den pågældende er til væsentlig fare for eller udviser en særligt

truende eller en særligt chikanerende adfærd over for øvrige beboere

eller personale,

2) det er uforsvarligt over for øvrige beboere eller personalets sikkerhed

ikke at sørge for flytning,

3) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet, og

4) det kan godtgøres, at det nye botilbud er bedre egnet til at

imødekomme den pågældendes støttebehov.

Servicelovens § 129 a omhandler udelukkende beboere med betydelig og

varigt nedsat psykisk funktionsevne som følge af en sindslidelse, der modtager

hjælp og støtte efter serviceloven, og som har en adfærd, hvor vedkommende

er til væsentlig fare for eller er særligt truende eller særligt chikanerende over

for de øvrige beboere eller personalet, og som modsætter sig eller mangler

evnen til at give informeret samtykke til flytning.

Ved sindslidelse forstås forstyrrelser og forandring i tankegang, følelser og

adfærdsmønstre, der kan medføre en nedsættelse af den psykiske

funktionsevne, og at den pågældende har vanskeligt ved at handle

fornuftsmæssigt eller overskue konsekvenserne af sine handlinger både i

forhold til andre og for sig selv. Sindslidelse kan forstås som en psykiatrisk

diagnose, men er ikke begrænset hertil.

Med L 188 foreslås det, at det udgår af § 129 a, at en persons betydelige og

varige nedsatte psykiske funktionsevne skal være som følge af en sindslidelse,

for at personen kan optages i botilbud uden samtykke, når personen er

væsentligt til fare for eller udviser en særligt truende eller chikanerende adfærd

over for de øvrige beboere eller personalet.

Forslaget vil indebære, at anvendelsesområdet for § 129 a i serviceloven vil

blive udvidet til at omfatte alle beboere på botilbud, der har en betydelig og

varigt nedsat psykisk funktionsevne, uanset hvad der er årsagen til den

nedsatte funktionsevne. Bestemmelsen vil således eksempelvis også finde

anvendelse for beboere, hvis betydelige og varigt nedsatte psykiske

funktionsevne skyldes demens eller anden erhvervet og fremadskridende

mental svækkelse.

Forslaget vil ikke ændre de øvrige betingelser for at anvende bestemmelsen.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister

Socialudvalget 2023-24

L 188 - endeligt svar på spørgsmål 29

Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 3735

Doknr.

865755

Dato

16-05-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 14. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 29

(L 188) til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 29:

”Vil

ministeren redegøre for, hvad baggrunden er for, at man på

psykiatriområdet arbejder intenst på at nedbringe anvendelsen af tvang, mens

man på socialområdet øger muligheden for magtanvendelse?”

Svar:

Intentionen med lovforslaget er ikke at øge antallet af magtanvendelser.

Lovforslaget indeholder en række forslag, som skal varetage hensynet til

borgeren selv og hensynet til andre med henblik på at sikre, at personalet på

bl.a. botilbud har de rette rammer til at drage omsorg for borgere, der ikke kan

tage vare på sig selv eller overskue konsekvenserne af deres egne handlinger.

Personalet får fx mulighed for at afværge konflikter ved at stille sig mellem to

beboere for at undgå, at situationen eskalerer. Den mulighed har de ikke i dag.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister

Socialudvalget 2023-24

L 188 - endeligt svar på spørgsmål 30

Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 3735

Doknr.

865755

Dato

16-05-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 14. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 30

(L 188) til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 30:

”Vil

ministeren redegøre for, om andre forhold som f.eks. manglende

udredning, mangel på egnet bolig eller ventetid på at få beskikket en værge,

kan medføre, at der anvendes mere magt over for en borger?”

Svar:

Magtanvendelsesreglerne i serviceloven gælder for personer med betydelig og

varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp eller

socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102

eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en

foranstaltning efter §§ 124 b-129 a.

Det er en forudsætning for udøvelse af magtanvendelse, at der foreligger den

fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Der er ikke data for, hvorvidt mangel på en egnet bolig fører til øget

magtanvendelse for den enkelte borger. Hvis en borger ikke befinder sig i et

egnet botilbud, kan det ikke afvises, at det foruden mistrivsel vil kunne føre til

en udadreagerende adfærd.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister

Socialudvalget 2023-24

L 188 - endeligt svar på spørgsmål 31

Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 3735

Doknr.

865755

Dato

16-05-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 14. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 31

(L 188) til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 31:

”Vil

ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser lovforslagets bestemmelser

har for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er

en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental

svækkelse?”

Svar:

Servicelovens kapitel 24 omhandler magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten over for alle voksne med betydelig og varigt nedsat

psykisk funktionsevne. Kapitel 24 a og 24 b indeholder særlige regler i forhold

bestemte grupper af voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne. Kapitel 24 a indeholder regler om magtanvendelse og andre

indgreb i selvbestemmelsesretten over for personer med betydelig og varigt

nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af demens eller

anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, mens kapitel 24 b

indeholder regler om magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten over for personer med betydelig og varigt nedsat

psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden erhvervet

og fremadskridende mental svækkelse.

Med lovforslaget indføres ændringer i magtanvendelsesreglerne over for alle

voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, og således vil

konsekvenserne være de samme, uanset om personens betydelige og varigt

nedsatte psykisk funktionsevne er en konsekvens af demens eller anden

erhvervet og fremadskridende mental svækkelse eller ej. Dertil kommer mindre

konsekvensændringer i kapitel 24 b.

Dog bemærkes, at forslag om fastholdelse m.v. ved meget

grænseoverskridende eller meget konfliktskabende adfærd samt flytning med

værges samtykke allerede gælder i dag for personer med betydelig og varigt

nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden

erhvervet og fremadskridende mental svækkelse.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister

Socialudvalget 2023-24

L 188 - endeligt svar på spørgsmål 32

Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 3735

Doknr.

865755

Dato

16-05-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 14. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 32

(L 188) til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 32:

”Vil

ministeren redegøre for, i hvilke tilfælde en borger kan opleve fysisk

magtanvendelse og i hvilken grad, når det kommer til de nye bestemmelser om

chikanerende og grænseoverskridende adfærd?”

Svar:

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af L 188

–

svar på spm. 34.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister

Bilag:

Bilag 1. L 188

–

svar på spm. 34

Socialudvalget 2023-24

L 188 - endeligt svar på spørgsmål 32

Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 3735

Doknr.

865755

Dato

16-05-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 14. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 34

(L 188) til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 34:

”Vil

ministeren præcisere i lovforslaget, hvordan de nye muligheder for

anvendelse af fysisk magt ved chikanerende og grænseoverskridende adfærd

kan anvendes, og hvornår de ikke kan?”

Svar:

Det fremgår af lovforslaget, at det vil afhænge af en konkret og individuel

vurdering, om den adfærd, en person udviser, er meget grænseoverskridende

eller meget konfliktskabende. I vurderingen af, om det er nødvendigt at gribe

ind for at sikre en anden persons sikkerhed, tryghed eller værdighed, vil der

kunne lægges vægt på, om adfærden konkret kan forventes at skabe utryghed

for andre personer.

Eksempelvis hvis personalet har erfaret, at andre personer har givet udtryk for,

at de er blevet bange, når personen tidligere har haft en truende eller voldsom

adfærd. I sådanne situationer vil der efter omstændighederne kunne foreligge

risiko for andres sikkerhed, tryghed eller værdighed, der vil kunne gøre det

muligt at fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til egen bolig eller

til et andet opholdsrum.

Jeg ønsker ikke at foretage yderligere præciseringer af, hvornår de foreslåede

muligheder for at fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til egen

bolig eller til et andet opholdsrum i et bo- eller dagtilbud m.v. kan anvendes.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister

Socialudvalget 2023-24

L 188 - endeligt svar på spørgsmål 33

Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 3735

Doknr.

865755

Dato

16-05-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 14. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 33

(L 188) til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 33:

”I

hvilke tilfælde er de nye bestemmelser om chikanerende og

grænseoverskridende adfærd nødvendige at indføre, og hvorfor er de

nuværende regler ikke tilstrækkelige?”

Svar:

Det følger allerede af servicelovens § 136 d, stk. 1, at personalet kan fastholde,

tilbageholde eller føre en person tilbage til egen bolig eller til et andet

opholdsrum, hvis det er nødvendigt for at sikre en eller fleres tryghed,

værdighed og sikkerhed, når personen udviser en adfærd, der er meget

grænseoverskridende eller meget konfliktskabende over for de øvrige personer

på bo- og dagtilbuddet, eller i situationer, hvor en beboer på et bo- eller

dagtilbud er gået ind i en anden beboers bolig, uden den anden beboer ønsker

det. Målgruppen for servicelovens § 136 d, stk. 1, er dog alene personer med

betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af

demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har erfaret, at personalet kan være i tvivl

om, hvorvidt en konkret situation er omfattet af servicelovens § 124 d eller §

136 d og dermed, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at der må ske

fastholdelse m.v.

Det er på den baggrund Social-, Bolig- Ældreministeriets vurdering, at der er

behov for at udvide handlerummet, således der for målgruppen voksne med

betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne gives mulighed for at gribe ind

med fastholdelse m.v. i flere situationer i lighed med, hvad der gør sig

gældende for personer med demens eller anden erhvervet og fremadskridende

mental svækkelse, jf. servicelovens § 136 d, stk. 1, hvor personalet kan

fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til egen bolig eller til et andet

opholdsrum, hvis det er nødvendigt for at sikre en eller flere andres tryghed,

værdighed og sikkerhed, når personen udviser en adfærd, der er meget

grænseoverskridende eller meget konfliktskabende over for de øvrige personer

på bo- og dagtilbuddet, eller i situationer, hvor en beboer på et bo- eller

dagtilbud er gået ind i en anden beboers egen bolig, uden at den anden beboer

ønsker det.

Det er desuden Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at det i højere

grad er nødvendigt at skabe mulighed for, at personalet kan sikre trygge

rammer for beboere og fællesskabet på bo- og dagtilbud.

Dermed vil personalet også kunne gribe hurtigt ind ved meget

grænseoverskridende eller meget konfliktskabende situationer uden først at

skulle foretage en vurdering af, om situationen falder inden for § 124 d i

serviceloven.

Jeg henviser desuden til min besvarelse af L 188

–

svar på spm. 2.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister

Bilag:

Bilag 1. L 188

–

svar på spm. 2

Socialudvalget 2023-24

L 188 - endeligt svar på spørgsmål 33

Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 3508

Doknr.

863586

Dato

16-05-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 6. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 2 (L

188) til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 2:

”Vil

ministeren uddybe, hvad der i ministerens optik er grænseoverskridende

adfærd, samt hvor en sådan grænse går? Der henvises til, at det fremgår af

lovforslaget L 188, at der indføres udvidet adgang til fysisk magtanvendelse,

der vil give mulighed for at anvende fysisk magt af hensyn til andres tryghed og

værdighed eller ved grænseoverskridende adfærd.”

Svar:

Med lovforslaget foreslås det, at personalet kan fastholde, tilbageholde eller

føre en person tilbage til egen bolig eller til et andet opholdsrum i et bo- eller

dagtilbud, hvis det er nødvendigt for at sikre andres tryghed, værdighed og

sikkerhed, når personen udviser en adfærd, der er meget

grænseoverskridende eller meget konfliktskabende over for de øvrige personer

i bo- eller dagtilbuddet, eller i situationer, hvor en person er gået ind i en bolig i

et botilbud, uden at beboeren ønsker det.

Forslaget ændrer ikke på, at den mindst indgribende foranstaltning altid går

forud for den mere indgribende, og at magtanvendelse altid skal udøves så

skånsomt og kortvarigt som muligt.

Det bemærkes, at det allerede følger af servicelovens § 136 d, stk. 1, at

personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til egen

bolig eller til et andet opholdsrum, hvis det er nødvendigt for at sikre en eller

fleres tryghed, værdighed og sikkerhed, når personen udviser en adfærd, der

er meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende over for de øvrige

personer på bo- og dagtilbuddet, eller i situationer, hvor en beboer på et bo-

eller dagtilbud er gået ind i en anden beboers bolig, uden den anden beboer

ønsker det. Målgruppen for servicelovens § 136 d, stk. 1, er dog alene

personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som

er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental

svækkelse.

Det vil afhænge af en konkret og individuel vurdering, om den adfærd, en

person udviser, er meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende. I

vurderingen af, om det er nødvendigt at gribe ind for at sikre en anden persons

sikkerhed, tryghed eller værdighed, vil der kunne lægges vægt på, om

adfærden konkret kan forventes at skabe utryghed for andre personer.

Eksempelvis hvis personalet har erfaret, at andre personer har givet udtryk for,

at de er blevet bange, når personen tidligere har haft en truende eller voldsom

adfærd. I sådanne situationer vil der efter omstændighederne kunne foreligge

risiko for andres sikkerhed, tryghed eller værdighed, der vil kunne gøre det

muligt at fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til egen bolig eller

til et andet opholdsrum.

Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets opfattelse, at hvis en person udviser

truende adfærd, som kan resultere i egentlig vold mod beboere, personale eller

andre, vil det ikke være lovligt at skride til fastholdelse allerede ved de første

tegn på, at en ny situation er under optræk. Forebyggende tiltag og forsøg på

at lede den pågældendes opmærksomhed væk skal have været forsøgt. Der vil

dog kunne opstå en akut situation, hvor der ikke vil være tid til at forsøge andre

tiltag først.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister

Socialudvalget 2023-24

L 188 - endeligt svar på spørgsmål 34

Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 3735

Doknr.

865755

Dato

16-05-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 14. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 34

(L 188) til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 34:

”Vil

ministeren præcisere i lovforslaget, hvordan de nye muligheder for

anvendelse af fysisk magt ved chikanerende og grænseoverskridende adfærd

kan anvendes, og hvornår de ikke kan?”

Svar:

Det fremgår af lovforslaget, at det vil afhænge af en konkret og individuel

vurdering, om den adfærd, en person udviser, er meget grænseoverskridende

eller meget konfliktskabende. I vurderingen af, om det er nødvendigt at gribe

ind for at sikre en anden persons sikkerhed, tryghed eller værdighed, vil der

kunne lægges vægt på, om adfærden konkret kan forventes at skabe utryghed

for andre personer.

Eksempelvis hvis personalet har erfaret, at andre personer har givet udtryk for,

at de er blevet bange, når personen tidligere har haft en truende eller voldsom

adfærd. I sådanne situationer vil der efter omstændighederne kunne foreligge

risiko for andres sikkerhed, tryghed eller værdighed, der vil kunne gøre det

muligt at fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til egen bolig eller

til et andet opholdsrum.

Jeg ønsker ikke at foretage yderligere præciseringer af, hvornår de foreslåede

muligheder for at fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til egen

bolig eller til et andet opholdsrum i et bo- eller dagtilbud m.v. kan anvendes.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister

Socialudvalget 2023-24

L 188 - endeligt svar på spørgsmål 35

Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 3735

Doknr.

865755

Dato

16-05-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 14. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 35

(L 188) til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 35:

”Vil

ministeren sikre, at der gives informeret samtykke ved anvendelse af

videokig?”

Svar:

Reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i

serviceloven, herunder forslaget om anvendelse af situationsbestemt

kamerakig, gælder alene for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk

bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende

tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker til foranstaltningen.

Den foreslåede § 128 b, stk. 1, om situationsbestemt kamerakig vil således

kunne anvendes i tilfælde, hvor borgeren ikke samtykker til anvendelsen

–

fordi borgeren ikke er i stand til at samtykke

–

når der er risiko for personskade,

og forholdene i det enkelte tilfælde gør anvendelsen påkrævet for at afværge

denne risiko.

Det betyder samtidig, at anvendelse af kamerakig i tilfælde, hvor borgeren selv

samtykker til anvendelsen, ikke reguleres i reglerne om magtanvendelse.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister

Socialudvalget 2023-24

L 188 - endeligt svar på spørgsmål 36

Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 3735

Doknr.

865755

Dato

16-05-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 14. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 36

(L 188) til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 36:

”Hvordan

sikres det, at der med de nye regler om videokig ikke gives adgang til

ansatte, der ikke har noget med borgeren at gøre?”

Svar:

Jeg henviser til min besvarelse af L 188

–

svar på spm. 3.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister

Bilag:

Bilag 1. L 188

–

svar på spm. 3

Socialudvalget 2023-24

L 188 - endeligt svar på spørgsmål 36

Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 3508

Doknr.

863586

Dato

16-05-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 6. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 3 (L

188) til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 3:

”Vil

ministeren redegøre nærmere for kamerakig? Er der tale om pixelerede

kameraer, som man kender det fra sundhedsområdet? Eller vil alle

overvågningskameraer kunne anvendes frit? Hvordan sikres det, at kameraer

kun er tændt som ansøgt, og hvad er konsekvensen hvis det ikke overholdes?”

Svar:

Med lovforslaget foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan indstille til Det

Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med

Handicap at træffe afgørelse om i en afgrænset periode at tillade anvendelse af

situationsbestemt kamerakig for en person.

Det vil være en betingelse for, at nævnet træffer afgørelse om at tillade

anvendelse af kamerakig over for en person, at der er risiko for personskade,

og at forholdene i det enkelte tilfælde gør anvendelsen påkrævet for at afværge

denne risiko. Det vil i magtanvendelsesbekendtgørelsen blive fastsat, i hvor

lang tid en afgørelse om anvendelse af kamerakig maksimalt vil kunne gælde.

Forslaget vil alene omfatte situationsbestemt kamerakig, hvilket indebærer, at

der ikke må være tale om kontinuerlig overvågning af en borger, men at

overvågningen vil skulle være afgrænset til nærmere definerede situationer og

foregå i afgrænsede tidsperioder.

Ved kamerakig skal billeder af borgeren vises i direkte tid, og videoen må ikke

blive optaget, gemt eller lagret. Den teknologi, der anvendes til kamerakig, bør

kunne indikere, hvornår kameraet er tændt

–

eksempelvis med en lampe eller

lyd

–

under hensyntagen til, hvad der er mest hensigtsmæssigt for borgeren.

Der stilles ikke nærmere krav til typen af kamera.

For at sikre, at det kun er relevant personale, som foretager kamerakig, skal

personalet logge ind på en telefon eller computer for at kigge ind via kameraet.

Systemet skal føre en log over, hvem der har logget ind, herunder i hvilken

tidsperiode det videobaserede kamerakig har fundet sted.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister

Socialudvalget 2023-24

L 188 - endeligt svar på spørgsmål 37

Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 3735

Doknr.

865755

Dato

16-05-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 14. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 37

(L 188) til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 37:

”Hvordan

sikres det, at de systemer, der anvendes er sikrede for ekstern

adgang?”

Svar:

Jeg henviser til min besvarelse af L 188

–

svar på spm. 3.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister

Bilag:

Bilag 1. L 188

–

svar på spm. 3