ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 46: Power point-præsentationer fra Ældreudvalgets teknisk gennemgang af rehabilitering og genoptræning den 3. april 2024, fra ældreministeren og indenrigs- og sundhedsministeren

Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del Bilag 46
Offentligt

Velkommen

Teknisk gennemgang af

rehabilitering og

genoptræning i hhv.

SEL og

SUL (14.05-14.35)

Spørgsmål (14.35-15.00)

Tak for i dag

Stk.

Rehabiliteringsforløbet, jf.

stk.

1, skal tilrettelægges og

udføres helhedsorienteret og tværfagligt.

Kommunalbestyrelsen

skal fastsætte individuelle mål for rehabiliteringsforløbet i

samarbejde med den enkelte modtager af forløbet.

Stk.

De fastsatte mål og tidsrammen for rehabiliteringsforløbet

skal indgå i en samlet beskrivelse af forløbet.

Er der under

rehabiliteringsforløbet behov for at ændre i målene, skal dette ske i

samarbejde med modtageren.

Stk.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde modtageren af et

rehabiliteringsforløb den nødvendige hjælp og støtte under forløbet

med henblik på at nå de fastsatte mål, jf.

stk.

Hjælpen og støtten

skal løbende tilpasses udviklingen i modtagerens funktionsevne.

Reglerne om rehabiliteringsforløb fremgår af

servicelovens § 83 a

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og

tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med

Hvis modtageren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, skal

kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp

efter § 83, jf.

§ 83, stk.

nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet

Kommunerne har siden 2015 været forpligtet til – forud for vurderingen af behovet for hjemmehjælp – at

tilbyde borgere med nedsat funktionsevne et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb, hvis

forløbet vurderes at kunne forbedre borgerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for

hjemmehjælp.

Formålet med rehabiliteringsforløb er at forbedre borgerens funktionsevne mhp.

at nedsætte eller

udsætte behovet for hjælp – dvs.

aktivt at understøtte servicelovens princip om hjælp-til-selvhjælp og

dermed bidrage til en mere selvstændig hverdag for borgeren.

Der skal foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers funktionsnedsættelse og

det afledte behov for hjælp i hverdagen.

Der ses på borgerens funktionsevne i bred forstand – dvs.

både

den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne.

En helhedsorienteret og tværfaglig tilgang til borgerens situation betyder løbende inddragelse af relevant

social- og sundhedsfagligt personale i forløbet.

Typisk ergoterapeuter og SOSU´er, men kan fx også

omfatte diætister, praktiserende læge samt kontakt til frivillige foreninger.

Bredden i samarbejdsfladen

afhænger af den enkelte borgers samlede situation og behov og ressourcer.

Siden 2020 har der været en stigning i antallet af personer på 67 år eller derover, som modtager

rehabiliteringsforløb efter § 83 a.

Siden 2020 er antallet af modtagere steget med godt ni procent.

samme periode er antallet af personer i alderen 67 år eller derover steget med godt tre procent.

I 2022 modtog knap 58.200 personer rehabiliteringsforløb, hvoraf 84 pct.

var 67 år eller derover.

Reglerne om genoptræning og vedligeholdelsestræning fremgår af § 86,

stk.

1 og stk.

2 i lov om social service.

§ 86.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk

funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en

sygehusindlæggelse.

Stk.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske

eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.

Servicelovens § 86 er nærmere beskrevet i kapitel 6 og 7 i vejledning nr.

9341 af 8.

maj 2015 om hjælp og støtte efter serviceloven (vejledning nr.

2 til serviceloven).

Genoptræning

Formål

Formålet med genoptræningen er, at borgeren så vidt muligt

opnår samme funktionsniveau som inden sygdommen eller

bedst mulig funktionsevne.

Der er ikke et krav i serviceloven om en lægefaglig vurdering

af behovet for genoptræning, men ofte vil det være den

praktiserende læge eller hjemmeplejen, der konstaterer

behovet for genoptræning.

Det er kommunen, der træffer

afgørelse om tildeling.

Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge et træningstilbud

efter serviceloven i samarbejde med borgeren og i

sammenhæng med eventuelle andre indsatser over for

borgeren efter både serviceloven og anden lovgivning.

Målgruppe

Målgruppen vil typisk (men dog ikke udelukkende) være

ældre borgere, der efter sygdom eller ulykke, som ikke er

behandlet i sygehusregi, er midlertidigt svækket.

Det kan fx være ældre borgere, som er svækket efter længere

tids sygeleje i hjemmet på grund af influenza eller efter et fald,

og hvor der er behov for at genvinde mistet eller reduceret

funktionsevne.

Vedligeholdelsestræning

Formål

Formålet med vedligeholdelsestræning er at forhindre

funktionstab og fastholde det hidtidige funktionsniveau.

Vedligeholdelsestræning omfatter vedligeholdelse af såvel

fysiske som psykiske færdigheder.

Vedligeholdelsestræning

skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne og fastholde det hidtidige

funktionsniveau.

Vedligeholdelsestræning har således også et

forebyggende sigte.

Det er kommunen, der træffer afgørelse

om tildeling.

Tilbud om vedligeholdelsestræning skal i mange tilfælde ses i

sammenhæng med genoptræning efter såvel servicelovens §

86, stk.

1, som genoptræningsforløb efter andre lovgivninger,

herunder sundhedsloven.

Målgruppe

Målgruppen for vedligeholdelsestræning er alle borgere

uanset alder, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller særlige sociale problemer vurderes at

have behov herfor.

I 2022 modtog knap 59.200 personer genoptræning/vedligeholdelsestræning, hvoraf 85 pct.

var 67 år eller derover.

Genoptræning efter

sundhedsloven

april 2024

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne overdraget myndigheds- og finansieringsansvaret for

genoptræning efter kontakt med sygehusvæsnet.

Det var bl.a.

for at skabe rammerne for sammenhængende

indsatser på tværs af sektorområder i kommunerne.

Formålet med genoptræning, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig

funktionsevne i forhold til bevægelse og aktivitet, kognitivt, emotionelt og socialt.

Målgruppen: alle patienter – uanset alder og diagnose, som udskrives fra sygehuset med et lægefagligt begrundet

behov for genoptræning.

Frit valg: Patienter kan efter udskrivelse fra sygehus vælge mellem genoptræningstilbud, som bopælskommunen har

etableret ved egne institutioner eller indgået aftaler om med andre myndigheder eller private leverandører.

Udvidet frit valg: I 2018 blev der indført udvidet frit valg til genoptræning efter udskrivning fra sygehus.

Det betyder, at

såfremt ventetiden til genoptræning i kommunen overstiger 7 dage, kan man vælge at modtage genoptræningen ved

en privat leverandør.

§ 140.

fortsat (…)

Stk.

3. Kommunalbestyrelsen

kan tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold til stk.

1 ved at etablere behandlingstilbud på

egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner.

Stk.

4. En

person, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan, jf.

§ 84, kan, medmindre genoptræningen skal foregå på

sygehus, vælge at modtage genoptræningen hos en privat leverandør, som KL har indgået aftale med efter stk.

5, hvis

kommunalbestyrelsen ikke inden for 7 dage efter udskrivning fra sygehus kan tilbyde opstart af genoptræningen, jf.

stk.

Angiver

genoptræningsplanen, at genoptræningen af sundhedsfaglige grunde først bør opstartes på et senere tidspunkt end

udskrivningstidspunktet, regnes fristen dog fra dette tidspunkt.

Stk.

5. KL

indgår på kommunernes vegne aftale med de private leverandører om levering af genoptræning efter stk.

Regionalt ansvar

Forpligtet til - senest ved udskrivning - at tilbyde en individuel genoptræningsplan til patienter, der har været indlagt, i

kontakt med akutmodtagelsen eller et sygehusambulatorium,- og som har et lægefagligt behov for genoptræning.

At yde genoptræning under indlæggelse og at sikre genoptræning på specialiseret niveau (foregår på sygehus).

Kommunalt ansvar

Har myndighedsansvar for at tilbyde og udmønte vederlagsfri genoptræning til patienter, som har et lægefagligt

begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehuset.

Tilrettelægge genoptræningsindsatsen på baggrund af genoptræningsplanen fra sygehuset og i sammenhæng med

andre indsatser, der kan bidrage til borgerens samlede rehabilitering.

Kommunen kan ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af patientens genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov.

Genoptræningsplanen skal angive patientens funktionsevne og genoptræningsbehov, herunder niveau af genoptræning.

Niveau

Genoptræning på alment niveau

Rehabilitering på

specialiseret niveau

Basalt niveau

Driftsansvar

Foregår i kommunen,

som også visiterer.

Patienter har enkle og

afgrænsede

funktionsevnenedsætt

elser fx en brækket

hofte eller en

knæskade.

Avanceret niveau

Foregår i kommunen,

som også visiterer.

Patienter har

omfattende

funktionsevne-

nedsættelser fx efter

amputation af kropsdel

eller blodprop i hjernen.

Kommunen har

finansieringsansvaret, mens

regionerne har driftsansvaret.

Patienter har komplicerede,

omfattende, sjældne og/eller

alvorlige funktionsevne-

nedsættelser og eventuelt

alvorlige komplikationer i

behandlingsforløbet.

Foregår i kommunen.

Eksempelvis på specialiserede

enheder.

Patienter har typisk

komplicerede, omfattende,

sjældne og/eller alvorlige

funktionsevne-nedsættelser af

væsentlig betydning for flere

livsområder – oftest

omfattende mentale

funktionsnedsættelser.

patienter med erhvervet

hjerneskade.

Der er særlige krav til

tilrettelæggelse af

helhedsorienterede forløb,

timing og organisering.

Indsatsen samles på et

begrænset antal

rehabiliteringstilbud.

539 borgere

Patientgruppe

Krav til indsatsen

Organiseres som

monofaglige eller

tværfaglige indsatser.

Ikke særlige krav til

organisering.

Tværfaglige indsatser,

som kræver tæt

koordinering af forløbet.

Kan være brug for

tværkommunale

samarbejder ift.

at sikre

kompetencer.

Brug for tæt koordinering af

genoptræning, udredning og

ambulant sygehusbehandling.

Disse genoptræningsindsatser

samles på sygehuse med den

rette ekspertise.

Antal borgere med en

genoptræningsplan i

2021 (i alt 177.314)

Almen genoptræning (basalt + avanceret niveau):

159.992 borgere

Kilde: Landspatientregisteret (LPR) og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen

Vejledning nr 9538 om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner