Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del Bilag 23
Offentligt
2796812_0001.png
Udspil
December 2023
Fremtidens almen praksis
udvikling og nye rammer
De praktiserende læger er en grundsten i det danske sundhedsvæsen, og Dan-
ske Regioner ønsker, at almen praksis bliver styrket og rustet til den kommende
omstilling med flere ældre og flere nære sundhedstilbud. Vi skal sørge for, at
borgerne har nem og hurtig adgang til lægehjælp af høj kvalitet, uanset hvor i
landet de bor.
Den praktiserende læge skal både være ”gatekeeper” til sundhedsvæsenet
og
patientens tovholder, herunder særligt når patienten er i kontakt med flere
dele af sundhedsvæsenet: hospital, praksissektor og kommunens sundhedstil-
bud. Den praktiserende læge skal tage sig af den samlede population knyttet til
klinikken og prioritere sin tid, så alle grupper
også de, der ikke selv er tilstræk-
keligt opsøgende
får adgang til lægeydelser efter behov. I den funktion skal
lægerne bakkes op af det øvrige sundhedsvæsen, herunder regioner, hospita-
ler, praktiserende speciallæger og kommuner.
Danske Regioner bakker op om den nuværende grundmodel, hvor almen me-
dicinske ydelser overvejende leveres af praktiserende læger, der driver klinik-
ker som selvstændige virksomheder. Det er dog en forudsætning for en sådan
model, at kapaciteten udbygges, så alle borgere får adgang til en praksislæge i
nærområdet, og på sigt også en reel mulighed for frit lægevalg.
I den forbindelse støtter vi en udvikling, hvor flere læger går sammen om at
drive større lægehuse med ansat personale og flere faggrupper, der kan aflaste
lægen og på visse områder levere selvstændige ydelser. Det sidste er formentlig
en forudsætning for at øge kapaciteten i almen praksis tilstrækkeligt til at
dække fremtidens behov.
1
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 23: Orientering om Danske Regioners udspil om fremtidens almen praksis
Det er samtidig en forudsætning, at rammerne for styringen af almen praksis
ændres, så den nuværende monopolsituation brydes. Regionernes ret til at de-
finere opgaverne i almen praksis samt retten til at definere krav til f.eks. kvalitet
og tilgængelighed skal tydeliggøres. Det skal være tydeligt, at myndighederne
definerer og udbyder en opgave, og at ingen har monopol på at varetage den
opgave. I konsekvens af dette er de praktiserende lægers organisation (PLO) at
opfatte som én leverandør blandt flere, og der skal være frihed for regionerne
til at organisere delopgaver af almen medicinsk karakter på anden vis, herunder
ved brug af andre leverandører, så længe en række krav til kompetence, kvalitet
og tilgængelighed m.v. er opfyldt.
Med vedtagelsen af den tidligere regerings sundhedsreform har et bredt flertal
i Folketinget ønsket en dimensionering på 6.500 speciallæger i almen medicin i
2035, hvilket muliggør 5.000 praktiserende læger. Det indebærer, at vi i Dan-
mark kan satse massivt på fuld lægedækning og på opgaveudvikling i almen
praksis. Og dermed vende udviklingen, så borgerne i langt højere grad hjælpes
tidligere og uden at skulle omkring sygehusene.
Regionerne ønsker at tage ansvar for en udvikling, hvor almen praksis styrkes.
Men rammerne er ikke til stede i dag. Lovgivningen skal tilpasses, så regionerne
kan påtage sig en ledende rolle i udviklingen af almen praksis. Den faglige le-
delse af almen praksis som helhed er helt fraværende i dag. Den er i stedet
overladt til de enkelte klinikker. Opgavevaretagelsen og samarbejdet med sy-
gehuse og kommuner er også langt hen ad vejen overladt til de enkelte klinik-
ker. Det betyder også, at den enkelte klinik er overladt til sig selv i samspillet
med det øvrige sundhedsvæsen.
For at opnå ambitionerne om en stærk almen praksis, som er en nødvendig
forudsætning for et stærkt, nært sundhedsvæsen, er der behov for en moder-
nisering af rammerne for almen praksis, som omfatter:
Patienternes møde med almen praksis,
herunder ét kontaktpunkt til sund-
hedsvæsenet
Styrket faglig ledelse og udvikling af almen praksis
med fokus på, at almen
praksis i højere grad integreres i det samlede sundhedsvæsen
Digitalisering og bedre adgang til data fra almen praksis
ligesom i det øv-
rige sundhedsvæsen
Flere regionale redskaber til at organisere det almen medicinske tilbud
udenfor forhandlingsrummet med PLO for bl.a. at sikre lægedækning
Bedre lægedækning og frit lægevalg
som en forudsætning for udbygning
af rollen for almen praksis er, at alle borgere har adgang til en praktiserende
læge i nærområdet og på sigt har en reel mulighed for frit lægevalg.
Patienternes møde med almen praksis
Almen praksis er ofte patientens første kontakt til sundhedsvæsnet, og spiller
derfor en vigtig rolle i at forebygge sygdom og forværring af sygdom. Samtidig
2
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 23: Orientering om Danske Regioners udspil om fremtidens almen praksis
har de praktiserende læger en vigtig opgave i at sikre sammenhæng i forløbet
for patienter med flere sygdomme og indsatser på tværs af sygehus, kommune
og øvrige behandlere i praksissektoren.
Danske Regioner ønsker, at almen praksis styrkes med udgangspunkt i patien-
ternes behov, herunder:
Styrket rolle som tovholder: Flere vil få brug for almen praksis som tov-
holder i takt med at flere får mere komplekse sygdomsbilleder og flere
får forløb på tværs af kommunale indsatser, sygehuse og resten af prak-
sissektoren. Almen praksis skal i højere grad kunne hjælpe patienterne
i det samlede forløb.
Styrket fokus på ældre: I dag oplever mange ældre uhensigtsmæssige
indlæggelsesforløb, som vi i fremtiden ønsker at kunne håndtere i hjem-
met, på plejehjemmet eller på den kommunale akutplads. Det vil inde-
bære, at almen praksis i langt højere grad skal være orienteret mod at
hjælpe de borgere, som ikke selv kan komme til læge, og hvor alterna-
tivet er en sygehusindlæggelse.
Styrket fokus på kronisk syge: Et stigende antal kronisk syge skal opleve,
at de kan få den nødvendige behandling og støtte i almen praksis frem
for at være tilknyttet
ofte flere forskellige
sygehusafdelinger. Det vil
indebære et tæt samarbejde med sygehusene, men også en teknologisk
udvikling i almen praksis, så flere patienter kan klare mere selv ved
hjemmemålinger mv. Her vil almen praksis have en rolle i forhold til at
følge op på målinger og iværksætte nødvendige ændringer i behand-
lingsplanen.
Styrket fokus på borgere med psykiske problemer: Borgere med psyki-
ske problemer skal i langt højere grad kunne hjælpes hos egen læge.
Almen praksis skal ikke nødvendigvis selv behandle borgere med men-
tale problemer, men almen praksis skal have bedre redskaber til at
hjælpe borgerne til de rette tilbud fx internetpsykiatri, kommunale til-
bud eller gode selvhjælpsprogrammer. Almen praksis skal desuden have
større fokus på somatiske problemstillinger hos borgere fx på botilbud.
Styrket tilgængelighed: Borgerne ønsker større tilgængelighed til sund-
hedsvæsenet. Derfor skal klinikkerne have åbent og være telefonisk til-
gængelige i hele dagtiden og nogle dage på ydertidspunkter. Almen
praksis skal ligesom i det resterende samfund bevæge sig i en retning,
hvor digitale løsninger bliver en mere integreret del af opgaveløsningen.
3
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 23: Orientering om Danske Regioners udspil om fremtidens almen praksis
Hvis disse ambitioner skal indfries, er der ikke alene brug for bedre rammer i
forhold til udvikling af almen praksis. Der er også brug for nye løsninger, så de
praktiserende læger kan fokusere på de borgere, der har mest brug for det og
aflastes for nogle af de nuværende opgaver og kontakter, som kan håndteres
på anden vis. Derfor ønskes med inspiration fra andre lande ét kontaktpunkt til
sundhedsvæsenet.
Ét kontaktpunkt til sundhedsvæsenet
I dag er den praktiserende læge indgangen for alle henvendelser, hvor borgerne
søger lægehjælp. Det gælder også henvendelser af lettere karakter, hvor man
som borger har brug for råd eller vejledning, men hvor det ikke er vigtigt, at det
er ens egen læge, der står for det. Egen læge skal bruge ressourcerne på dem,
der har mest behov, og vi skal hjælpe med at aflaste, hvor vi kan.
Derfor foreslås det, at der oprettes ét kontaktpunkt til sundhedsvæsenet, hvor
man som borger kan henvende sig, hvis man ikke nødvendigvis har brug for
kontakt med ens egen læge. De patienter, der allerede har et forløb i sundheds-
væsenet, vil ofte være bedre hjulpet hos egen læge. Derfor skal der fortsat være
nem og direkte adgang til praktiserende læge for patienterne.
Kontaktpunktet skal være en national løsning baseret på en virtuel platform.
Kontaktpunktet skal være tilgængeligt alle dage døgnet rundt med mulighed
for at komme i kontakt med en sundhedsperson, som kan yde rådgivning og
vejlede om behandling, herunder om der er behov for at opsøge egen læge.
Løsningen skal tage en del af presset på almen praksis og evt. på sigt kunne
tænkes sammen med den regionale lægevagt og 1813/1818. Med et centralt
kontaktpunkt frigives ressourcer i almen praksis, som i stedet kan bruges på de
patienter, der har størst behov for tæt opfølgning, støtte og koordination i de-
res samlede behandlingsforløb.
Styrket faglig ledelse og udvikling af almen praksis
Regionerne har de senere år prioriteret almen praksis højt. Og regionerne har
haft stort fokus på, at sygehusene skal være meget mere orienteret mod at un-
derstøtte almen praksis i behandlingen.
Prioriteringen af almen praksis er især sket i overenskomsterne fra 2018 og
2021, hvor der er er indført kvalitetsklynger for praktiserende læger, udbygning
af behandlingsansvaret for KOL- og diabetespatienter samt aftaler om større
ansvar for borgere på plejehjem, akutfunktioner og botilbud. Samlet er der si-
den 2018 afsat 1,1 mia. kr. i realvækst til almen praksis. Det svarer til godt to
pct. vækst om året (eksklusiv medicin) sammenholdt med en vækst på 1,4 pct.
på sygehusene (eksklusiv medicin) i samme periode.
4
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 23: Orientering om Danske Regioners udspil om fremtidens almen praksis
Herudover har regionerne de senere år prioriteret at understøtte almen praksis
fra sygehusene via hotlines, rådgivning og senest ved at etablere et 72 timers
behandlingsansvar til patienter, der udskrives til kommunal sygepleje.
Grundlaget er dermed skabt for et sundhedsvæsen, hvor blikket
også fra sy-
gehusenes side
i langt højere grad er rettet mod, at patienterne så vidt muligt
hjælpes tæt på hjemmet i almen praksis. Men skridtet kan ikke tages fuldt ud
inden for de eksisterende rammer.
Der er en lang tradition for en tæt faglig udvikling og dialog omkring sygehu-
sene. Det omfatter også en faglig ledelse forstået som funktioner, der sikrer, at
opgaven defineres, at der tilstræbes faglig læring og datadrevet udvikling på
tværs af sygehusene, og at der i fællesskab sker en forbedring af den samlede
kvalitet i sundhedsvæsenet.
I det arbejde er almen praksis i dag fraværende. Dansk Selskab for Almen Me-
dicin (DSAM) gør et stort arbejde for at udvikle det faglige grundlag for almen
praksis, men det er uklart, hvordan retningslinjerne omsættes i praksis
ikke
mindst når det gælder samspillet med det øvrige sundhedsvæsen. Hvert år be-
taler regionerne 320 mio. kr. (ud over honorarer) til indsatser for at fremme
kvalitetsudvikling, efteruddannelse og andre understøttende indsatser i almen
praksis. Disse indsatser foregår imidlertid meget isoleret i almen praksis og
uden stor sammenhæng til det øvrige sundhedsvæsen. Derudover er det ikke
lykkedes at aftale med PLO, at de enkelte praktiserende læger forpligter sig til
at indgå aktivt i arbejdet med kvalitetsudvikling og efteruddannelse, eller at der
er særlige områder eller indsatser, som er obligatoriske for lægerne at arbejde
med. Denne manglende mulighed for at forpligte almen praksis er en ulempe
ved aftalemodellen i dag. En anden ulempe er den måde, de praktiserende læ-
ger honoreres på.
RLTN og PLO nedsatte i 2021 et uafhængigt honorarstrukturråd, som i deres
afrapportering peger på, at der er en række iboende svagheder i det eksiste-
rende system. Rådet anbefaler, at den nuværende honorarstruktur erstattes af
et forenklet og overskueligt honorarsystem, der i højere grad understøtter sam-
arbejde på tværs og fælles populationsansvar. Rådet peger også på, at der skal
ske ændringer i den måde, den faglige kvalitet følges i almen praksis. Der er
brug for en hel anden samarbejdsrelation, som i højere grad skal være baseret
på faglighed fremfor som nu et samarbejde, som alene er fokuseret på enkelt-
ydelser med særskilt honorarafregning.
Regionerne ønsker at tage ansvar for at lede den faglige udvikling af det sam-
lede sundhedsvæsen, herunder almen praksis. De praktiserende læger er dyg-
tige til at optimere driften af egen klinik, men den koordinerende faglige ledelse
på tværs er fraværende. Der er brug for en fælles, faglig dialog om, hvordan
opgaverne koordineres og løses bedst, og der er brug for at binde sektorerne
sammen ved at sikre større koordination og samarbejde mellem sygehusene og
5
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 23: Orientering om Danske Regioners udspil om fremtidens almen praksis
de praktiserende læger. Det kræver store forandringer, da det forudsætter en
ledelse af det sammenhængende sundhedsvæsen, men også en ændret styring,
dialog og kulturændring på alle niveauer. Det ændrer ikke ved, at de fleste prak-
tiserende læger også i fremtiden kommer til at arbejde som selvstændige er-
hvervsdrivende med ansvar for driften af egen klinik og ansvar for at udføre de
opgaver, som der er brug for i et mere integreret sundhedsvæsen.
Det vil også kræve store forandringer i regionernes nuværende tilgang til almen
praksis. Først og fremmest vil det kræve forandringer i de regionernes og hos-
pitalernes ledelser, hvor der både skal ske en generel opprioritering af det nære
sundhedsvæsen, herunder almen praksis, og et ændret fokus, hvor indholdet
og sammensætningen af opgaverne i almen praksis skal fylde mere end fokus
på økonomistyring. Derudover skal data i langt højere grad anvendes som be-
slutningsgrundlag for ledelse og opfølgning. Det vil også kræve forandring på
sygehusene, hvor det fremadrettet skal være en kerneopgave at understøtte
og samarbejde med almen praksis. Denne bevægelse er allerede i gang, men
bør intensiveres meget mere og indgå som en væsentlig ledelsesopgave
både
på afdelings- og direktionsniveau. I almen praksis vil en styrket regional faglig
ledelse kræve en ændret tilgang og villighed til at indgå i dialog og samarbejde
med regionen og sygehusene for at varetage det fælles populationsansvar.
Kort sagt skal sygehuse og almen praksis fremover i langt højere grad være fæl-
les om ansvaret for patienterne. Ansvaret for at lede og udvikle samarbejdet
om kvalitet og det fælles ansvar for patienterne skal placeres entydigt i regio-
nen. Det kunne fx være en lægefaglig direktør med særligt ansvar for almen
praksis, som får ansvar for at drive udviklingen, kvalitetssikre og sikre samar-
bejdet og dialogen mellem sygehusene og de praktiserende læger. Ledelsesop-
gaven indebærer ikke indblanding i det konkrete driftsansvar for klinikkerne.
Det er en bredere funktion, der kan udstikke retning, overordnet prioritere i
opgaver, tilrettelægge og implementere forløbsprogrammer og følge op på util-
sigtede og uhensigtsmæssige variationer i klinikkernes tilbud til patienterne.
Derfor forudsætter det samtidigt et ændret styrings-setup, jf. nedenfor.
Digitalisering og bedre adgang til data fra almen praksis
Det danske sundhedsvæsen er gennemdigitaliseret med gode data og en fælles
forståelse af, at der er brug for flere teknologiske løsninger for at sikre den gode
patientbehandling også i fremtiden. Der er et godt tværoffentligt samarbejde
om at udvikle fællesoffentlige løsninger og nationale løsninger i sundhedsvæ-
senet. En række af de løsninger omfatter også almen praksis.
Men på nuværende tidspunkt er der ikke sammenhæng mellem løsninger ud-
viklet til hhv. sygehuse og almen praksis. De løsninger der er udviklet i almen
praksis, er helt afkoblet fra andre løsninger, og det har ikke været muligt at
indgå i en fælles systemudvikling. Det store fokus på løsninger til sygehuse skyl-
des bl.a., at det ligger under regionernes direkte ledelse, hvorimod systemud-
6
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 23: Orientering om Danske Regioners udspil om fremtidens almen praksis
2796812_0007.png
vikling, data og anvendelsen af data fra almen praksis er henlagt til overens-
komsten. Det betyder, at der ikke er fyldestgørende data for patienternes sam-
lede løb i sundhedsvæsnet, ligesom der heller ikke er data vedr. patienttilfreds-
hed.
I forhold til teknologiske og digitale løsninger, er det forståeligt, at det på nu-
værende tidspunkt skal forhandles med PLO, fordi udgifterne principielt tilfal-
der den enkelte klinik med tilpasning i lægens IT-systemer og efterfølgende be-
taling for drift. Ved seneste overenskomst blev det dog aftalt, at udviklingen af
flere centrale løsninger og en del af driften blev finansieret i overenskomsten,
så klinikkerne ikke skal betale den fulde pris. Og tidligere har staten også finan-
sieret udvikling af løsninger. Dermed er vi allerede på vej i en retning, hvor de
enkelte klinikker har behov for hjælp udefra til at drive den digitale udvikling.
Men omvendt kan det fulde skridt ikke tages inden for de nuværende rammer,
så udvikling og drift sker som led i det samlede sundhedsvæsen.
Samtidig er det afgørende for den faglige ledelse af almen praksis at få mere
information om de ydelser, der leveres bl.a. for at kunne skabe et ordentligt
beslutningsgrundlag om udvikling, planlægning og opfølgning. Data skal bruges
til at følge lægernes aktivitet og gå i dialog om udviklingsmuligheder og dialog
om variation i aktivitet, men de skal også bruges til kontrolformål ift. udbetalte
honorarer, jf. formanden for Honorarstrukturrådet Leif Vestergaards anbefalin-
ger
se boks nedenfor. Den nuværende afregningsmæssige kontrol bør derfor
suppleres af en opfølgning på, om overenskomsten reelt overholdes, fx om ser-
vice og faglighed er i orden. Det kræver et helt andet datagrundlag, end hvad
der er til rådighed i dag.
Derfor er der brug for nationalt at tage stilling til, hvordan der sikres de rette
data til udviklingen af sundhedsvæsenet, herunder også de data regionen skal
anvende til udvikling af almen praksis. Samtidig er der behov for, at borgerne
men også regionerne som de ansvarlige på området får et systematisk indblik i
data vedr. service og patientsammensætning.
Anbefalinger til Sundhedsstrukturkommissionen, Leif Vestergaard, juni 2023
En fortsat kontrol af antallet af de udbetalte honorarer
men i mindre om-
fang fordi antallet af honorarer bliver færre
Som noget nyt en ledelsesmæssig kontrol hvor information til patienterne,
åbningstider, service i øvrigt indgår
Som noget nyt en faglig kontrol, hvor lægens patienters brug af vagtlægesy-
stem, laboratorier, akutte indlæggelser, resultater i kliniske databaser mv.
En forpligtelse på regionen til at levere relevante oplysninger til den enkelte
praksis
f.eks. brugbare epikriser til tiden.
Kontrollen bygger på analyse, dialog og hjælp, og eventuelt sanktion.
Regionen bør have faglige kompetencer (f.eks. i hver sundhedsklynge) der
kan være i ledelsesmæssig dialog med de praktiserende læger i området og
7
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 23: Orientering om Danske Regioners udspil om fremtidens almen praksis
2796812_0008.png
have samme adgang til praktiserende lægers data som til f.eks. hospitals-
data
Forbedrede regionale redskaber til at organisere de almenmedicinske tilbud
Almen praksis er i dag reguleret i aftalen mellem Regionernes Lønnings- og
Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation, hvor den ønskede udvikling
i opgaver understøttes med specifikke ydelser og honorarer.
Den nuværende aftalemodel svækker mulighederne for at udvikle og omstille
almen praksis. Det har betydet, at almen praksis ikke følger med udviklingen i
samfundet og udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen. Og det har åbnet op for,
at andre aktører fx forsikringsselskaber og store private leverandører af sund-
hedsydelser i stedet sætter dagsordenen for udviklingen af de almen medicin-
ske tilbud til borgeren.
Effektiviseringer og innovative løsninger skal udmøntes i form af bedre tilgæn-
gelighed og større patientkapacitet, men aktuelt er det svært, uden at PLO stil-
ler store økonomiske modkrav, når sådanne tiltag søges forhandlet. Samtidig
har regionerne ikke andre muligheder for at løse opgaven.
Generelt har tilgangen fra PLO’s
side været, at
opgaveudvikling alene kan ske,
hvis der aftales nye takster eller mere økonomi. Modsat fx de praktiserende
speciallæger er der ikke på almen praksisområdet villighed til at gå ind i diskus-
sioner om effektiviseringer, eller hvordan der inden for den økonomiske ramme
sikres mest mulig sundhed for pengene. PLO er
helt legitimt
en forening,
der varetager medlemmernes interesser og som ikke tager hensyn til sundheds-
væsenets samlede behov. Men sundhedsvæsenets udvikling kan ikke være sty-
ret af rene standsinteresser, og derfor bør forhandlingsområdet indskrænkes
til at gælde den økonomiske honorering, hvorimod det må være op til myndig-
hederne
i dette tilfælde regionerne
at definere kravene til opgaveløsningen,
herunder den sammenhæng, der skal være til det øvrige sundhedsvæsen.
Danske Regioner foreslår derfor, at der via lovgivningen fastlægges rammevil-
kår, som gør, at regionerne kan udvikle det samlede sundhedsvæsen bedre end
i dag.
Det kræver et opgør med PLO’s monopol på at levere almenmedicinske
ydelser og en modernisering af den nuværende aftalemodel, som beskrives
kortfattet nedenfor.
Kontrakter bør erstatte overenskomsten
Nye opgaver, den rette prioritering af opgaver og nye løsninger på tilgængelig-
hed forudsætter bedre styringsmuligheder for regionerne, så der er sikkerhed
for, hvordan opgaven løses, og sikkerhed for at aktiviteten i almen praksis pas-
ser ift. patienternes behov og samspillet med resten sundhedsvæsnet.
Derfor foreslås det, at der ikke fremover aftales en overenskomst med PLO som
i dag, hvor alle opgaver, takster, samspil med resten af sundhedsvæsenet mv.
8
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 23: Orientering om Danske Regioners udspil om fremtidens almen praksis
reguleres i overenskomsten. I stedet bør alle, der ønsker at arbejde som prak-
tiserende læge, indgå en kontrakt med regionen og på forhånd acceptere en
række basisopgaver (’common trunk’) og en række krav i forhold til kvalitet,
data, tilgængelighed mv.
Disse krav bør ikke være til forhandling.
I dag er der meget stor variation i behandlingen i almen praksis. Ikke alle leverer
samtaleterapi, ikke alle laver gynækologiske undersøgelser, og nogle læger har
mere udstyr end andre, og kan dermed lave flere undersøgelser end andre. Det
er meget op til den enkelte klinik, hvordan de prioriterer opgaveløsningen. En
basiskontrakt (’common trunk’) skal reducere den store variation.
I tillæg til en basiskontrakt skal regionerne have mulighed for at åbne op for
indgåelse af tillægskontrakter/plus-kontrakter med henblik på at skabe den
nødvendig fleksibilitet og tilpasse til lokale og geografiske behov. Dermed ska-
bes en differentieret og fleksibel model for opgaveløsning.
Ligesom i dag er der nogle opgaver, som kun et udvalg af læger varetager. Det
er fx plejehjemslæger eller botilbudslæger. Det kan være nogle af de opgaver,
der lægges ind i en tillægskontrakt. Der kan også være andre opgaver, hvor ud-
valgte læger dækker opgaverne i et område.
Tillægskontrakter kan også anvendes til at udvikle opgaveløsningen i almen
praksis. Det kan fx være at afprøve nyt udstyr eller nye behandlingsformer, som
ikke er klar til national udrulning fra starten. Her kan udvalgte klinikker indgå i
en særlig kontrakt for at afprøve det, hvorefter det vurderes, hvorvidt det skal
indgå i basiskontrakten.
Det forudsættes stadig, at økonomi, takster mv. aftales centralt. Til gengæld
skal regionerne have mulighed for at kunne få opgaverne leveret af andre leve-
randører, hvis der ikke kan nås til enighed med PLO om takster, eller hvis der
ikke kan findes praktiserende læger, som vil arbejde under de angivne vilkår i
kontrakterne. Regionen skal også i sidste ende have mulighed for selv at levere
opgaven.
For at minimere kompleksiteten foreslås det, at der alene er 1-2 øvrige kon-
trakttyper til de læger, som ønsker at påtage sig et større ansvar, og som har
volumen, kompetence, personale og udstyr til det. Herudover kan der være en
kontrakt for afprøvning af nye løsninger. Dette er på linje med Honorarstruk-
turrådets anbefalinger om, at der i et fremtidigt honorarsystem skal være mu-
lighed for at honorere læger, der udfører ydelser, der fx kræver særligt appara-
tur og/eller kompetencer samt afprøver nye indsatser/deltager i udviklingstil-
tag.
9
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 23: Orientering om Danske Regioners udspil om fremtidens almen praksis
Kontrakterne vil desuden kunne danne grundlag for den faglig dialog om opga-
veløsning mellem regionen og den enkelte læge, herunder hvilke betingelser
der arbejdes under, og om lægen leverer på de fastlagte mål vedr. fx tilgænge-
lighed og opgavevaretagelse.
Danske Regioner ønsker generelt at implementere Honorarstrukturrådets an-
befalinger til ny honorarmodel. Ny honorarmodel er forenelig med dette for-
slag til ny styringsmodel. Jf. Leif Vestergaards citat ovenfor er det på visse punk-
ter en forudsætning, at der sker ændret styring, for at honorarmodellen kan
implementeres efter hensigten. Rådet anbefaler netop en opdeling af hen-
holdsvis den faglige udvikling / definition af opgaven og den honorarmæssige
udvikling for så vidt angå økonomisk vækst og takster.
Opsigelsesmuligheder og sanktionering
På nuværende tidspunkt er det meget vanskeligt for regionen at afbryde sam-
arbejdet med en praktiserende læge. Det kan kun ske ved enighed i det parite-
tisk sammensatte Landssamarbejdsudvalg, og her er der præcedens for, at kun
grov misligholdelse af overenskomsten kan begrunde en opsigelse. Der er der-
for behov for at præcisere regionens beføjelser og myndighedsforpligtelse i for-
hold til sanktioner ved misligholdelser af overenskomsten. Det vil betyde, at det
nuværende overenskomstnedsatte samarbejdsudvalgs- og landssamarbejds-
udvalgssystem skal gentænkes.
Danske Regioner foreslår at visse dele af den nuværende centrale overens-
komst lovgivningsmæssigt flyttes til at være et regionalt kompetenceområde.
Det gælder særligt ift. sanktionering og opsigelse af samarbejde med læger,
som ikke opfylder de aftaler, der er indgået om opgaver, service og kvalitet.
Lægernes retssikkerhed i den forbindelse skal opretholdes, fx ved vejledning
om domstolsprøvelse eller ved centralt at fastlægge vilkår ved sanktioner, der
vedrører opsigelse af ydernummeret.
Bedre lægedækning og frit lægevalg
Forudsætningen for at udbygge opgaver og tilgængelighed i almen praksis
er, at alle får adgang til en læge
uanset hvor man bor. Den forventede
vækst i antallet af uddannede almen medicinske speciallæger vil gøre det
muligt at sikre lægedækning i alle geografiske områder i landet. Det bør
være udgangspunktet, at lægedækning skal sikres i hele landet, før der ud-
møntes kapacitet målrettet fx frit lægevalg, bedre tilgængelighed og nye op-
gaver.
Regionerne ønsker at tage alle de redskaber i brug, som kan rekruttere læger
til områder med lægemangel, herunder også fx at fastfryse kapacitet i nogle
områder i en periode for at ”skubbe” eller ”vente på” på at ledig kapacitet
besættes.
10
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 23: Orientering om Danske Regioners udspil om fremtidens almen praksis
Med målet om 5.000 praktiserende læger i år 2035 vil det være muligt at
sikre lægedækning og lægevalg i hele landet og udbygge kapaciteten til at
løse flere opgaver i almen praksis. 5.000 praktiserende læger svarer til et
gennemsnitligt patienttal på 1.200 per kapacitet.
Danske Regioner ønsker at kapaciteten differentieres, så der i områder med
mange unge og generelt sunde borgere er et højere patienttal (normtal) end
i områder med mange ældre borgere og/eller borgere med svækket helbred.
Honorarsystemet skal naturligvis tage højde for de differentierede patient-
tal, så indtjeningen er mindst den samme i områder med lavere normtal og
mere syge patienter. Rekrutteringshensyn kan endda føre til kombinationen
af færre patienter og højere indtjening i lægedækningstruede områder.
Det er afgørende, at udbygningen af kapaciteten i almen praksis med flere
læger starter med at dække de lægedækningstruede områder først. Da læ-
gedækningen er svagest i områder med mange ældre borgere og borgere
med dårligere sundhedstilstand, vil det være oplagt, at der i disse områder
er et lavere normtal, der gør det muligt for den praktiserende læge at bruge
mere tid på de svage patienter og mere tid på opsøgende og forebyggende
indsatser. Det forudsætter dog en mere entydig styring, så lavere normtal
ikke omsættes i flere lukkedage og kortere åbningstid, jf. ovenfor. På sigt
bør flere læger bidrage til et reelt mere frit lægevalg for patienten i alle dele
af landet, ved at flere praksis har åbent for tilgang.
Danske Regioner lægger stor vægt på at sikre sig, at et lavere patienttal kom-
mer patienterne til gavn. Det har regionerne ikke nogen mulighed for at sikre
i dag inden for de nuværende rammer. Ny lovgivning bør derfor tage højde
for, at regionerne skal have bedre muligheder for at arbejde hen mod færre
patienter pr. læge men på en måde, så den ekstra tid kommer patienterne
til gavn.
11
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 23: Orientering om Danske Regioners udspil om fremtidens almen praksis
Ti forslag til at skabe bedre styring og faglig ledelse af almen
praksis
1. Der skal være flere muligheder for at få løst de almen medicinske opga-
ver. Omdrejningspunktet er de praktiserende læger, men der skal være
alternativer, og det skal være muligt at lave løsninger, der aflaster egen
læge, fx forslaget om ét kontaktpunkt sundhedsvæsnet.
2. Den faglige ledelse af almen praksis skal styrkes markant gennem større
ledelsesmæssigt fokus, bedre adgang til data og et andet perspektiv på
opfølgning og kontrol, i forhold til de ydelser der leveres i almen praksis.
Formålet er sikre større sammenhæng og integration af tilbuddene i
sundhedsvæsenet, og dermed bedre anvendelse af de samlede ressour-
cer.
3. Alle læger skal arbejde under en kontrakt, som kan opsiges af regionen,
hvis den brydes. Kontrakterne skal indeholde en række basiskrav (’com-
mon trunk’) og en række krav i forhold til kvalitet, data, tilgængelighed
mv. Der skal også være mulighed for at indgå en anden kontrakttype for
de læger, som ønsker at påtage sig et større ansvar, og som har volu-
men, kompetence, personale og udstyr til det. Herudover en kontrakt
for afprøvning af nye løsninger, jf. anbefaling fra Honorarstrukturrådet.
Aftalerne vil medføre en variation mellem lægernes tilbud. Honorarer
forudsættes fortsat fastlagt centralt, og der kan tages udgangspunkt i et
antal standardkontrakter med forskellige niveauer af opgaveløsning.
4. Opsigelse af ydernumre og sanktionering af praktiserende læger bør
være en regional kompetence.
5. Regionsklinikker skal kunne etableres uden tidsbegrænsning i henhold
til politisk beslutning i regionsrådet.
6. Regionerne skal have mulighed for at hjemtage en del af tilbuddet. Især
i lægedækningstruede områder skal regionerne have redskaber til at
kunne levere almen medicinske ydelser forankret i regionale enheder
på akuthospitalerne, som har en udadvendt funktion. Enhederne vil
skulle sætte ind med kliniske og patientnære ydelser ift. fx skrøbelige
patienter på akutfunktioner og på plejehjem eller til patienter, som får
behandling i eget hjem. Funktionerne skal også kunne fungere som egen
læge, hvis der er brug for det, hvor patientenerne er tilmeldt.
7. Der er brug for attraktive og udviklende lægehuse, som kan medvirke til
at udvikle sektoren og skabe helt nye løsninger, som senere hen kan
blive en del af det samlede tilbud. Det kan i dag ske via aftaler med PLO,
12
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 23: Orientering om Danske Regioners udspil om fremtidens almen praksis
men det går for langsomt og tilrettelægges i et forhandlingsrum, hvor
prisen for opgaven er central. Der skal være et udviklingsrum udenfor
overenskomstregi som kan aftales enten med private eller som et regi-
onalt tilbud.
8. Digitalisering og systemløsninger skal i langt højere grad samtænkes på
tværs af sektorer bl.a. med henblik på mere sammenhæng, bedre res-
sourceanvendelse og synergi.
9. Bedre adgang til data om organisering og patientbehandling: Praktise-
rende læger, som leverer almen medicinske ydelser, skal offentliggøre
regnskab og levere oplysninger om brug af underleverandører og give
oplysninger om personale. Den praktiserende læge skal desuden være
forpligtet til at aflevere uddrag af patientjournal, hvis regionen anmoder
om dokumentation for ydelser, som er udført i henhold til overens-
komst eller aftale.
10. Bedre adgang til aktivitetsdata: Der skal etableres en infrastruktur, som
opsamler data på CPR-nummer-niveau og på yderniveau, og grunddata
skal gøres tilgængelig for regionerne. Det skal afklares, hvilke data der
er behov for, for at kunne kvalitetsudvikle, kvalitetssikre og følge op. Et
hensyn er, at lægen ikke skal belastes med overflødig registrering. Dette
skal ikke aftales med PLO.
13