ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange

Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del Bilag 22
Offentligt

NOTAT

Juridiske spørgsmål vedr. sundhedsklynger

Regulering af klyngerne – den retlige ramme

Det fremgår af KL’s oplæg, at der i fremtidens sundhedsvæsen er fælles op-

gaver, som skal løftes samlet mellem sektorerne – så borgeren oplever, at

forløb bliver sammenhængende uagtet, at der er flere aktører til stede.

I den model, der er lagt op til, har klyngerne til opgave at sikre, at snitfla-

derne mellem sektorer bliver afløst af entydigt ansvar og sikre, at løsninger

aftales og implementeres i fællesskab. Det bliver klyngernes opgave at bud-

gettere og sætte retning på en fælles omstilling af opgaven.

Klyngerne organiseres omkring akuthospitalerne og ledes politisk af samtlige

borgmestre og repræsentanter for sygehusejerne. Klyngerne prioriterer og

bestiller opgaver, som driftes og løftes i de enkelte sektorer, herunder også

den private sektor.

Det er klyngen, der har ansvaret for de patienter, der bevæger sig i overgan-

gene.

Modellen vil kræve, at lovgivningen ændres.

Klyngernes organisering og geografiske afgrænsning

Af hensyn til en entydig ansvarsplacering foreslås, at den enkelte kommune

fremadrettet kun kan indgå i én klynge. Et akutsygehus kan ikke være re-

præsenteret i flere klynger.

Opgaver og hjemmel

Der skal i lovgivningen tages stilling til, hvilke opgaver klyngen skal løse. Der

er i KL’s oplæg foreløbigt peget på, at klyngerne skal have opgaver og med-

følgende finansiering med hensyn til bl.a. forebyggelse af indlæggelser, læ-

gedækning af bl.a. midlertidige pladser og i borgerens eget hjem, behandling

i eget hjem, midlertidige pladser, kronikertilbud, ambulant psykiatri, rehabili-

tering, prøvetagning, sygepleje, lægevagt og almen praksis.

Bestemmelserne om opgaveafgrænsningen skal formuleres fleksibelt, såle-

des at der er mulighed for at udvide opgaveporteføljen uden, at der skal ved-

tages ny lovgivning.

Opstår der tvivl om hvorvidt en opgave henhører under klyngens kompe-

tence, skal dette afklares af ressortministeriet.

Det er ikke tanken, at klyngen skal udføre opgaverne selv.

Dato: 4. december 2023

Sags ID: SAG-2023-05072

Dok. ID: 3393595

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 4

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"

NOTAT

Udfører af opgaven kan være sygehusejere, kommuner, almen praksis eller

private leverandører. I det omfang klyngen beslutter, at en opgave skal løses

af en kommune, vil kommunen være forpligtet til at løse opgaven. Det

samme vil gælde for en sygehusejer og almen praksis. Denne mulighed for

klyngen til at beslutte, og forpligtelsen til at efterleve klyngens beslutning

skal fremgå af lovgrundlaget. Klyngens beslutning er en myndighedsbeslut-

ning, og har ikke karakter af en kontrakt, som indgås frivilligt af to ligevær-

dige parter.

Hvis opgaverne løses af private leverandører (kontrakt), vil udførelsen ske

på vegne af sygehusejeren, kommunen henholdsvis klyngen (afhængigt af,

hvem der indgår kontrakten), som efter de almindelige regler om delegation

har ansvaret for, at den, opgaven overlades til, er i stand til at løse den.

Der skal også skabes hjemmel til, at kommunerne og sygehusejerne hver

især kan udføre alle de opgaver, som er overført til klyngernes ansvarsom-

råde.

Hjemlen skal endvidere udformes sådan, at kommunerne og sygehusejeren

i klyngen og mellem klyngerne indbyrdes kan udføre opgaver for hinanden.

Der skal tages stilling til, om klyngen og/eller de enkelte klyngemedlemmer

må beholde et eventuelt overskud ved løsning af klyngeopgaverne, og hvor-

dan der i givet fald kan disponeres over sådanne midler.

Dato: 4. december 2023

Sags ID: SAG-2023-05072

Dok. ID: 3393595

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 4

Serviceniveau

Klyngen tillægges kompetence til at træffe beslutning om, hvordan klyngens

opgaver skal løses, herunder fx prioritere midler til træning før operation.

Serviceniveauet fastsættes af klyngen.

Klyngens ansvar

Klyngerne bliver dén myndighed, som har ansvaret for de patienter, der be-

væger sig i overgangene og som har øje for det samlede forløb hos patien-

ten.

•

Det indebærer, at klyngen har ansvaret for, at klyngens beslutninger

kan gennemføres

Klyngen har ansvaret for, at klyngens opgaver bliver placeret hos klynge-

medlemmer, private eller andre, der er i stand til at løse opgaven. Det gæl-

der både med hensyn til den faglige kvalitet og med hensyn til den finan-

sielle ramme. Det er op til de lokale sundhedsklynger at finde den bedste

løsning for organisering i klyngens geografi.

Klyngen har ansvaret for at føre tilsyn med, at aktørerne løser opgaven, og

løbende at følge op herpå.

•

Det indebærer, at klyngen skal kunne håndhæve sine beslutninger

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"

NOTAT

Klyngen har ansvaret for, at aktøren udfører den opgave, som klyngen har

placeret hos en aktør. Hvis aktøren ikke udfører sin opgave, er det fortsat

klyngens ansvar, at patienten modtager den behandling, som patienten har

krav på. Ultimativt skal klyngen derfor kunne gennemtvinge klyngens beslut-

ning over for aktøren, fx i form af tvangsbøder, som det kendes fra det stats-

lige tilsyn med kommunerne. Over for en privat aktør kan klyngen ophæve

kontrakten og kræve erstatning (som følge af fordyrelse ved ny kontraktind-

gåelse).

Får klyngen ikke håndhævelsesbeføjelser, kan klyngens beslutninger ikke

gennemtvinges over for en offentlig aktør. Konsekvensen kan være, at pati-

enterne ikke får den behandling, som klyngen er ansvarlig for.

Eksempel:

En klynge træffer beslutning om, at en opgave skal løses kommunalt med en

given finansiering. Det viser sig, at en af kommunerne vurderer, at den ikke

kan løse opgaven. Det har den konsekvens, at patienterne ikke får den be-

handling, de ifølge klyngens beslutning har krav på.

Klyngen har fortsat ansvaret over for patienterne, og klyngen skal under alle

omstændigheder tage stilling til, hvad der skal ske med patienterne, fx mid-

lertidige behandlingstilbud i en anden kommune.

Klyngen kan i forhold til håndhævelse gå flere veje:

- Klyngen kan genoptage beslutningen og træffe en ny, hvor der tages

højde for problemstillingen, fx sådan at de øvrige aktører løser opga-

ven, eller sådan, at den i eksemplet omhandlede kommune løser op-

gaven fx mod at få tilført flere midler.

- Klyngen kan gennemtvinge beslutningen, hvis klyngen fortsat er af

den opfattelse, at kommunen kan løse opgaven på det oprindelige

grundlag.

•

Dato: 4. december 2023

Sags ID: SAG-2023-05072

Dok. ID: 3393595

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 4

Det indebærer, at patienter, der modtager klyngeydelser, skal kunne

klage til klyngen.

Patienten vil kunne klage over beslutninger, som klyngen har truffet, og som

vedrører patienten. Patienten vil eksempelvis kunne klage over manglende

visitation og behandling. Andre eksempler: Patienten vil desuden kunne

klage over en privat leverandør, som klyngen har indgået aftale med.

Eksempel:

I dag vil det være sådan, at en patient, der er utilfreds med en beslutning,

der er truffet af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, og som påvirker pa-

tientens situation, kan klage over beslutningen til kommunalbestyrelsen hen-

holdsvis regionsrådet. Tilsvarende vil en patient, der påvirkes af klyngens

beslutning kunne klage herover til klyngen. Selv om klyngen ikke er udfører,

er klyngen fortsat ansvarlig for de beslutninger, klyngen har truffet. Det vil

derfor være klyngen, patienten skal gå til og ikke kommunalbestyrelsen hen-

holdsvis regionsrådet, der blot udfører klyngens beslutning.

Klyngen vil også være rette adressat for klager fra patienterne om det ser-

viceniveau, klyngen har fastsat.

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"

NOTAT

Dato: 4. december 2023

Udspillet ændrer ikke på det klagesystem, der eksisterer for klager over

selve behandlingen udført af sundhedspersoner. Sådanne klager skal fortsat

rettes til Styrelsen for Patientklager.

Sags ID: SAG-2023-05072

Dok. ID: 3393595

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 4

Tilsyn med klyngen

Hvis ikke andet bestemmes har alene ressortministeriet overtilsynet med

klyngen. Overtilsynet har ingen sanktionsbeføjelser, men kan alene udtale

sig om lovligheden af en beslutning.

Det kan i lovgivningen fastsættes, at ressortministeriet eller en særmyndig-

hed skal føre retligt tilsyn med, at klyngen løser sine opgaver i overensstem-

melse med lovgivningen, og hvilke sanktionsmuligheder tilsynsmyndigheden

i givet fald skal have, herunder i forhold til det enkelte bestyrelsesmedlem i

klyngen.

Et eksempel på en tilsynssag kunne være, at klyngen har truffet en beslut-

ning om opgavevaretagelsen, som klyngen ikke har hjemmel til at beslutte.

Klyngens indre forhold

Klyngen ledes af en bestyrelse bestående af samtlige borgmestre i klyngen

samt én repræsentant for sygehusejeren.

Der skal i lovgivningen tages stilling til formandsvalg, og om der kan/skal

vælges en næstformand, og hvilke kompetencer disse kan/skal have.

Klyngens beslutninger træffes ved simpelt flertal. Det kan overvejes, om der

er beslutninger i klyngen, som kræver kvalificeret flertal eller enstemmighed,

fx hvis udførelsen af en opgave flyttes fra én kommune til en anden.

Der skal i lovgivningen tages stilling til, hvilke rettigheder de enkelte med-

lemmer af klyngebestyrelsen har med hensyn til sagernes oplysning og

sagsindsigt, ret til at få en sag på dagsordenen samt betjening fra klyngens

sekretariat og sekretariatets forpligtelser i den forbindelse.

Kommunalbestyrelserne og sygehusejerne har instruktionsbeføjelse over for

deres repræsentanter i klyngen

Det skal fastsættes i lovgivningen, at klyngen betjenes af et sekretariat, som

kan understøtte klyngens beslutninger, herunder udarbejde det faglige be-

slutningsgrundlag for fordeling af opgaver og den medfølgende finansiering

og eventuelt håndtere klager m.v. Der skal i den forbindelse tages stilling til,

om klyngen selv kan beslutte sekretariatets budget.

Der skal i lovgrundlaget tages stilling til spørgsmålet om vederlag til klynge-

bestyrelsens medlemmer, herunder eventuelt formands- og næstformands-

vederlag.