Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del Bilag 22
Offentligt
2796276_0001.png
NOTAT
Spørgsmål og svar om sundhedsklynger
Dato: 27. november 2023
Overordnede spørgsmål ..............................................................................3
Hvorfor er der behov for klynger? ...............................................................3
Hvilke opgaver skal klyngerne løse? ..........................................................3
Vil kommunerne ikke bare have flere opgaver? .........................................4
Hvilke opgaver skal klyngerne ikke tage sig af? .........................................4
Bliver sundhedsklyngerne ikke bare en fjerde myndighed, som resulterer i
endnu flere snitflader og mere bureaukrati? ...............................................4
Hvordan løser klyngerne sundhedsvæsenets problemer med manglende
sammenhæng? ...........................................................................................4
Hvorfor er stærkere sundhedsklynger en bedre vej at gå, end den
nuværende model .......................................................................................5
Hvad med den sociale geografiske ulighed – bliver den ikke blot fastholdt i
en klyngemodel?.........................................................................................5
Spørgsmål vedr. organisering .....................................................................5
Hvor mange klynger skal er være? .............................................................5
Nogle steder er der helt op til 11 kommuner i én klynge. Er det ikke for
mange, hvis man skal kunne træffe fælles beslutninger?...........................5
Kan en kommune fortsat være repræsenteret i flere klynger? ...................5
Kan man som sundhedsperson være ansat i en klynge? ...........................5
Hvem bestemmer i klyngen? ......................................................................6
Er det ikke et problem, at bestyrelsesmedlemmerne ikke er valgt direkte
ved demokratiske valg? ..............................................................................6
Kan borgmestrene afse tid til at engagere sig i endnu et politisk organ? ...6
Er der ikke meget bureaukrati forbundet med endnu et politisk organ? .....6
Hvad med de mindre kommuner, der ikke kan levere en given opgave? ...6
Er borgmestrene de rigtige til at træffe beslutninger om meget
sundhedsfaglige indsatser som IV-behandling og udrulning af
telemedicinske løsninger? ..........................................................................6
Hvordan træffes beslutninger i sundhedsklyngen?.....................................6
Hvad hvis man som kommune kommer i mindretal i klyngen?...................6
Spørgsmål vedr. almen praksis...................................................................7
Hvordan skal almen praksis organiseres? ..................................................7
Hvordan skal almen praksis honoreres? ....................................................7
Hvad skal almen praksis lave sammenlignet med i dag? ...........................7
Sags ID: SAG-2023-01529
Dok. ID: 3393942
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 9
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"
2796276_0002.png
NOTAT
Spørgsmål vedr. psykiatri ............................................................................7
Hvilke opgaver skal klyngerne konkret varetage i forhold til mennesker
med psykiske lidelser?................................................................................7
Hvad med borgere med svær dobbeltdiagnose, som der netop er indgået
aftale om skal modtage behandling i regionalt regi? ..................................8
Spørgsmål vedr. ansvar ...............................................................................8
Hvem har ansvaret for borgernes behandling? ..........................................8
Ofte ender fælles ansvar med, at ingen tager ansvar. Er det ikke meget
bedre, at hele sundhedsopgaven ligger enten hos regioner eller
kommuner? .................................................................................................8
Spørgsmål til økonomi .................................................................................8
Hvor kommer pengene fra? ........................................................................8
Hvordan hænger økonomien sammen med kommunens budget og
serviceniveau? ............................................................................................8
Spørgsmål om kvalitetsdata ........................................................................9
Hvordan sikrer vi god kvalitet i tilbuddene på tværs? .................................9
Dato: 27. november 2023
Sags ID: SAG-2023-01529
Dok. ID: 3393942
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 9
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"
2796276_0003.png
NOTAT
Overordnede spørgsmål
Hvorfor er der behov for klynger?
Vi har skabt et specialiseret og centraliseret sundhedsvæsen, der er rigtig
godt til at udrede og behandle patienter for sygdom. Det gælder fx de mest
hyppige sygdomme som kræft og hjertesygdom. Men for alle dem der er
flest af – mennesker med en eller flere kroniske sygdomme, de skrøbelige
ældre og mennesker med psykiske lidelser, som lever med sygdom i
hverdagen, der slår vores sundhedsvæsen ikke til. Det er løsningerne for
dem, som vi skal have for øje, når vi tegner stregerne for fremtidens
sundhedsvæsen.
Dato: 27. november 2023
Sags ID: SAG-2023-01529
Dok. ID: 3393942
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 9
Hvilke opgaver skal klyngerne løse?
Helt overordnet skal klyngerne være ansvarlige for at sikre den videre
udvikling af det nære sundhedsvæsen. De skal sikre sammenhæng,
omstilling og prioritering. Mere specifikt bliver det klyngernes opgave at
finansiere og sætte retning for opgaverne på disse områder:
Forebygge indlæggelser: Klyngerne skal sikre kommunal adgang til
lægefaglig rådgivning og speciallægeviden. Derudover er der behov for at se
på prøvetagning i hjemmet for skrøbelige ældre og fleksibilitet, fx i forhold til
at få medicin bragt ud og få dosispakket medicin.
Lægedækning. Klyngerne har ansvaret for, at der er lægedækning, herunder
på de kommunale sengepladser og i borgernes egne hjem.
Kommunale sengepladser: Klyngerne skal aftale, hvordan og om man lokalt
vil gøre brug af kommunale sengepladser. Fx til ophold til borgere, som er
så dårlige, at de ikke kan være i eget hjem, men ikke er syge nok til at
optage en sygehusseng.
Behandling i eget hjem: Klyngerne skal udvikle og implementere
behandlingsindsatser i eller nær borgernes eget hjem. Fx bed-side
diagnostik, prøvetagning og egentlig behandling (fx IV), samlede palliative
forløb mv.
Kronikertilbud: Klyngerne skal planlægge indsatser til borgere med kronisk
sygdom fra forebyggelse over tidlig opsporing til behandling. Med fokus på
mestring og livet med kronisk sygdom, træning før operation, brug af
teknologi, differentiering og adgang til rådgivning.
Psykiatrien: Klyngerne skal have til opgave at styrke
sammenhæng mellem
kommunerne og henholdsvis børne- og ungepsykiatrien og den ambulante
psykiatri.
Derudover skal de styrke socialpsykiatrien, herunder understøtte
udgående funktioner fra psykiatrien som fx botilbudsteams og understøtte
samarbejdet omkring kommunale afklaringspladser, forebyggende
lettilgængelige tilbud,
dobbeltdiagnosetilbud
mv.
Rehabilitering: Sundhedsklyngerne skal have opgaven med specialiseret
rehabilitering. Det kan fx være hjerneskadeområdet, hvor der behov for både
volumen i indsatsen og specialiseret viden.
Almen praksis En nytænkning af almen praksis vil være en hjørnesten i
udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. Almen praksis skal honoreres fra
klyngerne i en ny kontraktform, som giver mulighed for et langt mere
forpligtende samarbejde mellem klyngerne og almen praksis. De skal i langt
højere grad forpligtes til at understøtte kommunerne og skal ikke som i dag
via enkeltydelsesoverenskomstsystemet kunne vælge, hvilke opgaver der
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"
2796276_0004.png
NOTAT
løftes. Praksisledelse skal genopfindes, så almen praksis tænkes ind som
en integreret ressource i klyngerne.
Prøvetagning: Klyngerne skal aftale rammer for brug af relevante
laboratoriefunktioner, prøvetagning og lettere diagnostik fra hospitalerne.
Sygepleje: Klyngerne skal aftale opgaver og patienttyngde i sygeplejen, så
den kommunale sygeplejefaglige kapacitet bruges bedst muligt tæt på
borgeren.
Teknologi: Digitalisering og teknologi åbner nye muligheder for, at borgere
selv kan mestre deres liv med kronisk sygdom, og at vi kan behandle flere
hjemmefra. Det skal vi udnytte. Sundhedsklyngerne skal have til opgave at
sikre udbredelse og implementering af teknologi på baggrund af en national
planlægning. Udbredelse af dosisdispenseret medicin eller monitorering af
hjertesvigt er gode eksempler på områder, hvor klyngerne kan drive
arbejdet.
Dato: 27. november 2023
Sags ID: SAG-2023-01529
Dok. ID: 3393942
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 9
Vil kommunerne ikke bare have flere opgaver?
Både kommuner og sygehusejere vil komme til at aflevere opgaver til
klyngerne i denne model. Klyngerne skal sikre, at opgaverne løses der, hvor
vi får så meget sundhed som muligt for pengene. Dette er helt uafhængigt
af, om opgaven placeres i kommunen, i almen praksis eller på sygehuset.
Det drejer sig om en omstilling, som sikrer, at mere kan løses tæt på
borgeren og understøttelse af de borgere, der kan og vil selv. Opgaverne
skal gentænkes, men ikke nødvendigvis flyttes.
Hvilke opgaver skal klyngerne ikke tage sig af?
Sygehusenes
specialiserede
behandling og den økonomi der ligger hér, er
ikke en del af klyngernes finansiering, ligesom ældreområdet fortsat vil være
en ren kommunal opgave og finansieringsansvar.
Hjælpemidler og snitfladen mellem behandlingsredskaber og hjælpemidler
italesættes ofte, som et stort problem for borgerne særligt ift. uklarhed om
ansvaret og udlevering af basale hjælpemidler. KL har i mange år
efterspurgt en klarere og opdateret lovgivning for at skabe bedre service til
borgeren og mindske de ressourcer, der i dag bruges på at håndtere en
uklar og utidssvarende lovgivning. Sundhedsklyngerne vil dermed også
kunne koncentrere sig om andre opgaver, end snitflader og uklarheder ift.
hjælpemidler.
Bliver sundhedsklyngerne ikke bare en fjerde myndighed, som
resulterer i endnu flere snitflader og mere bureaukrati?
Nej, udføreransvaret og ledelse i det daglige vil som i dag ligge i kommuner,
sygehuse og almen praksis. Men det formelle myndighedsansvar vil entydigt
ligge i klyngen. Det afgørende her er, at klyngen vil have midler og
kompetence til faktisk at løse problemerne. Klyngens opgave er at finansiere
og bestille en række sundhedsopgaver. Selve opgaven driftes og løftes i de
enkelte sektorer. Der er en stor gruppe af borgere, hvor snitflader ikke kan
undgås, og det gode samarbejde må prioriteres på tværs af sektorer – det
bliver sundhedsklyngernes ansvar.
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"
2796276_0005.png
NOTAT
Hvordan løser klyngerne sundhedsvæsenets problemer med
manglende sammenhæng?
Alle tre parter i sundhedsvæsnet skal blive bedre til at læne sig ind mod
hinanden og sammen finde løsninger på de snubletråde, som er i vores
sundhedsvæsen. Sundhedsklyngerne bliver dén myndighed, som har et
entydigt ansvar blandt andet for de patienter, der bevæger sig i
overgangene. Det vil ikke være til diskussion, om det er kommunen, almen
praksis eller sygehusets ansvar. Ansvaret ligger solidt forankret i klyngen, så
systemet har øje for det samlede forløb hos borgeren.
Dato: 27. november 2023
Sags ID: SAG-2023-01529
Dok. ID: 3393942
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 9
Hvorfor er stærkere sundhedsklynger en bedre vej at gå, end
den nuværende model
Stærkere sundhedsklynger skal slå bro over sundhedsvæsnet berygtede
Bermudatrekant, hvor borgere risikerer at falde igennem netop på grund af
det delte ansvar mellem almen praksis, sygehusene og de kommunale
indsatser. Vi skal styrke det det entydige ansvar, så det ikke længere er
fordelagtigt at suboptimere i hvert sit system, og i stedet finder de mest
effektive og gode fælles løsninger.
Hvad med den sociale geografiske ulighed – bliver den ikke blot
fastholdt i en klyngemodel?
I fordelingen af midler mellem sundhedsklyngerne, kan man fra national side
lave en socioøkonomisk tilpasset sundhedsnøgle, så områder med store
udfordringer kompenseres.
Spørgsmål vedr. organisering
Hvor mange klynger skal er være?
Der er pt. 22 sundhedsklynger, som er organiseret omkring akutsygehusene,
så det er udgangspunktet. Vi skal dog tage de foreløbige erfaringer fra de
nuværende klynger i betragtning, før vi lægger en fast struktur fast.
Derfor kan det godt være, at der er steder i landet, hvor man skal se på, om
klyngerne geografisk skal tegnes lidt anderledes. Hvor kommunens
indbyggere fx er delt nogenlunde ligeligt mellem to akuthospitaler.
Nogle steder er der helt op til 11 kommuner i én klynge. Er det
ikke for mange, hvis man skal kunne træffe fælles beslutninger?
Det kan godt være, at der er nogle steder i landet, hvor man skal se på, om
klyngerne geografisk skal tegnes anderledes. Vi må hvile på den erfaring,
som 1,5 år med de nuværende sundhedsklynger har bidraget med.
Kan en kommune fortsat være repræsenteret i flere klynger?
Nej, fremover vil en kommune kun kunne være repræsenteret i en klynge.
Derfor er det vigtigt, at der tages højde for kommunens grænser, når et nyt
klyngekort tegnes, så ingen kommune deles over.
Kan man som sundhedsperson være ansat i en klynge?
Nej, klyngens opgave er alene at finansiere og bestille opgaver. Opgaverne
løses som nu, på hospitaler, i almen praksis, i kommunen eller måske af en
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"
2796276_0006.png
NOTAT
privat leverandør. Det betyder at ansættelse og ledelsesansvar mv. som i
dag er forankret i hhv. sygehus og kommuner, almen praksis mv. Der vil dog
være et mindre sekretariat, der betjener klyngerne.
Dato: 27. november 2023
Sags ID: SAG-2023-01529
Dok. ID: 3393942
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 9
Hvem bestemmer i klyngen?
Klyngen ledes politisk af borgmestre fra de deltagende kommuner og af
repræsentanter for sygehusejerne.
Er det ikke et problem, at bestyrelsesmedlemmerne ikke er valgt
direkte ved demokratiske valg?
Borgmestrene er valgt i deres kommuner og dermed indirekte valgt til
klyngerne.
Kan borgmestrene afse tid til at engagere sig i endnu et politisk
organ?
Styrkede sundhedsklynger med økonomi og beslutningskraft til at sætte
rammerne for det nære sundhedsvæsen vil borgmestre selvfølgelig
engagere sig i. Her kan vi sikre gode rammer for borgerne, men også tage
de svære og nødvendige beslutninger om prioritering. Borgmestrene er vant
til at træffe de svære og nødvendige beslutninger i deres kommuner – det er
netop dem vi vil have rundt om bordet her.
Er der ikke meget bureaukrati forbundet med endnu et politisk
organ?
For at sikre en effektiv beslutningstagen træffes beslutningerne i klyngerne
ved flertalsbeslutning. Det kan betyde, at en kommune kan blive ’nedstemt’.
Klyngerne er dog ikke udgiftsdrivende for den enkelte kommune. Opgaver
som stilles til kommuner fra klynger finansieres fra klyngerne.
Hvad med de mindre kommuner, der ikke kan levere en given
opgave?
Nogle opgaver er egnede til at blive løst af enkeltkommuner, andre løses
bedre på tværs af kommuner, hvor fx en større kommune kan løse en
opgave i hele klyngen. Det er op til de lokale sundhedsklynger at finde den
bedste løsning for organisering i klyngens geografi.
Er borgmestrene de rigtige til at træffe beslutninger om meget
sundhedsfaglige indsatser som IV-behandling og udrulning af
telemedicinske løsninger?
Både ja og nej. Borgmestrene skal sætte retning og prioritere, så vi sikrer
den nødvendige omstilling i sundhedsvæsnet. Det vil være nødvendigt, at
sundhedsklyngerne har et administrativt niveau, som kan sætte faglige
spørgsmål i strategisk og politisk kontekst. Her er fx prioritering af
telemedicin et godt eksempel, på noget meget fagligt, men også meget
politisk.
Hvordan træffes beslutninger i sundhedsklyngen?
Beslutningerne i klyngerne træffes ved simpelt flertal. De nærmere
stemmevægte må afklares, når den endelige model og de endelige
deltagere kendes.
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"
2796276_0007.png
NOTAT
Hvad hvis man som kommune kommer i mindretal i klyngen?
Så må man følge flertallets beslutning. Men klyngerne kan ikke pålægge den
enkelte kommune udgifter. Alle opgaver som stilles fra klyngerne finansieres
fra klyngerne.
Dato: 27. november 2023
Sags ID: SAG-2023-01529
Dok. ID: 3393942
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 7 af 9
Spørgsmål vedr. almen praksis
Hvordan skal almen praksis organiseres?
Klyngerne overtager finansieringsansvaret for almen praksis. Klyngerne skal
sammen med staten have en større planlægningskompetence over for
almen praksis for at imødekomme lægemanglen i yderområder, så den
geografiske ulighed i sundhed mindskes.
Hvordan skal almen praksis honoreres?
Almen praksis skal honoreres fra klyngerne i en ny kontraktform, som giver
mulighed for et langt mere forpligtende samarbejde mellem klyngerne og
almen praksis, så almen praksis understøtter omstillingen til det nære
sundhedsvæsen i langt højere grad end i dag. Der skal være et
paradigmeskifte væk fra enkeltydelsestænkningen i almen praksis og i
stedet være et højere basishonorar. Almen praksis skal i langt højere grad
forpligtes til at understøtte kommunerne og skal ikke som i dag via
enkeltydelsesoverenskomstsystemet kunne vælge, hvilke opgaver der
løftes.
Hvad skal almen praksis lave sammenlignet med i dag?
Almen praksis tænkes ind som en integreret ressource i klyngerne. Der
findes allerede succeshistorier med samarbejde på tværs af sektorer som fx
plejehjemslæger, botilbudslæger og aftaler om lægedækning på midlertidige
pladser. Det kræver kendskab og tillid til hinanden kompetencer, så
kommunen og almen praksis bruger hinandens tid bedst muligt. Dosispakket
medicin og håndtering af medicin generelt skal varetages i almen praksis, så
det frigiver hænder i hjemmeplejen. Almen praksis integreres i et godt
samarbejde om palliation, så man kan dø i eget hjem, hvis man ønsker det.
Kan man opsige samarbejdet med en alment praktiserende læge?
Ja, man skal kunne opsige samarbejdet med en alment praktiserende læge,
hvis den alment praktiserende læge ikke lever op til sine kontraktlige
forpligtelser.
Spørgsmål vedr. psykiatri
Hvilke opgaver skal klyngerne konkret varetage i forhold til
mennesker med psykiske lidelser?
Den specialiserede behandling til mennesker med psykiske lidelser skal
fortsat varetages i behandlingspsykiatrien, mens klyngerne overtager
finansieringsansvaret for den ambulante psykiatri. På denne måde kan der
sikres en bedre sammenhæng i det samlede forløb for mennesker med
psykiske lidelser, som bor i eget hjem eller i botilbud, og som i dag ofte
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"
2796276_0008.png
NOTAT
modtager sideløbende indsatser på både sygehus, almen praksis og i
kommune.
Derudover skal klyngere bidrage til at styrke socialpsykiatrien i kommunerne,
herunder understøtte et bedre samarbejde med udgående funktioner fra
behandlingspsykiatrien som fx botilbudsteams samt samarbejdet omkring
borgere med forløb i flere sektorer.
Klyngerne skal også styrke sammenhængen mellem børne- og
ungepsykiatrien og kommunerne og de indsatser, som børn, unge og deres
familier modtager i øvrigt.
Dato: 27. november 2023
Sags ID: SAG-2023-01529
Dok. ID: 3393942
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 8 af 9
Hvad med borgere med svær dobbeltdiagnose, som der netop er
indgået aftale om skal modtage behandling i regionalt regi?
Borgere med samtidig misbrug og psykisk lidelse bør modtage et
sammenhængende tilbud gennem hele deres forløb, hvor der tages højde
for den samlede kompleksitet, der ofte vil være i disse borgeres livssituation.
Det er desuden helt centralt, at denne sårbare målgruppe ikke skal
transportere sig over lange afstande for at modtage behandling fjernt fra
deres hjem eller opholdssted. Ansvaret for og finansieringen af den samlede
indsats til alle borgere med dobbeltdiagnose uanset sværhedsgrad bør
derfor samles i klyngerne.
Spørgsmål vedr. ansvar
Hvem har ansvaret for borgernes behandling?
Klyngerne har det formelle og juridiske ansvar og økonomi ift. at løfte en
række sundhedsopgaver for de borgere, som har forløb på tværs af
sektorer. Klyngerne prioriterer og bestiller opgaver, som driftes og løftes i de
enkelte sektorer. I sundhedsklyngen fastlægges serviceniveau og
retningslinjer på tværs af klyngen.
Ofte ender fælles ansvar med, at ingen tager ansvar. Er det ikke
meget bedre, at hele sundhedsopgaven ligger enten hos
regioner eller kommuner?
En sådan model vil blot resultere i, at der opstår nye snitflader. Fx når ældre
patienter, kronikere eller borgere med psykiske udfordringer udskrives fra
hospitalet, og kommer tilbage til deres hjem og kommune, som borgere der
har behov for alt muligt andet hjælp end blot den rent sundhedsfaglige. Det
gode samarbejde må prioriteres, og. Klyngerne forpligtes jo netop på at tage
ansvar for de borgere, der har forløb på tværs.
Spørgsmål til økonomi
Hvor kommer pengene fra?
Klyngernes samlede budget til løsning af ovenstående opgaver vil være i
størrelsesorden 15-30 mia. kr. Midlerne kommer dels fra kommunerne og
dels fra sygehus og almen praksis. Desuden vil dele af den kommunale
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"
2796276_0009.png
NOTAT
medfinansiering indgå. Det samlede budget for klyngerne aftales årligt i
forbindelse med økonomiforhandlingerne.
Dato: 27. november 2023
Sags ID: SAG-2023-01529
Dok. ID: 3393942
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 9 af 9
Hvordan hænger økonomien sammen med kommunens budget
og serviceniveau?
Klyngens budget skal vedtages inden kommunalbestyrelsen og
sygehusmyndigheden skal vedtage budgettet.
Når klyngen lægger budgettet, beslutter den, hvem der skal løse opgaverne,
og dermed og hvorhen midlerne skal allokeres. Besluttes det eksempelvis,
at alle borgere med dårligt knæ skal tilbydes træning før operation med
henblik på at undgå eller udsætte behovet for operation, tildeles
kommunerne midlerne til at løfte denne indsats.
Det vil fortsat være de kommunalt ansatte medarbejdere, der løser opgaven,
men økonomien hertil er ’hegnet’ ind i modsætning til i dag. Det betyder, at
hospitalerne ikke på samme måde som i dag, kan skubbe en opgave til
kommunerne uden finansiering. Formålet er at gå fra en uplanlagt
opgaveglidning til en aftalt omstilling.
Hermed bliver der også et mere ensartet serviceniveau på tværs af
kommunerne i klyngen, idet det alle kommuner tildeles midler til de aftalte
opgaver. Det betyder omvendt også, at kommunen ikke selv kan sætte
’serviceniveauet’ for de opgaver, der ligger i klyngerne. Det besluttes af
klyngen.
Spørgsmål om kvalitetsdata
Hvordan sikrer vi god kvalitet i tilbuddene på tværs?
Skal borgerens eget hjem i højere grad være stedet, hvor
sundhedsopgaverne håndteres, forudsætter det, at vi kender kvaliteten og
patientsikre omgivelser. Derfor skal der investeres i at understøtte, at alle
kommuner arbejder med kvalitet og forbedringer. Her tales ikke om en kopi
af, hvordan sygehusene tilgår kvalitetsarbejdet med kliniske
kvalitetsdatabaser og store kvalitetsorganisationer. Der skal dog være
ressourcer og kompetencer i den enkelte kommune til, at de kan arbejde
med kvalitet og data og være gode samarbejdspartnere. Sundhedsklyngerne
vil danne en god ramme for at styrke dette arbejde.