Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del Bilag 22
Offentligt
2796275_0001.png
Sundhed for
de mange
– Et sundhedsvæsen tæt på dig og mig
December 2023
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"
2796275_0002.png
Sundhed for de mange
© KL
1. udgave, 1. oplag 2023
KL
Weidekampsgade 10
2300 København S
+45 3370 3370
[email protected]
kl.dk
@kommunerne
KL
Produktion: Kommuneforlaget A/S
Design: e-Types
Illustration: ChatGPT4
Produktionsnr. 830974
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"
2796275_0003.png
Vores vision for
fremtidens sundhedsvæsen
Vores vision for fremtidens sundhedsvæsen er:
Er for de mange – til det meste
Er en del af vores hverdagsliv
Du er en aktiv medspiller
Sker tæt på dig og mig
Møder dig i tide
For de mange – til det meste
Fokus skal flyttes fra de få specialiserede til de mange i de almene
sundhedstilbud. Tilbuddene tæt på borgerne skal styrkes i et ligevær-
digt samspil med det specialiserede sygehusvæsen.
En del af vores hverdagsliv
Langt de fleste mennesker, der bliver syge, er meget kort tid på syge-
husene. Ældre modtager mere behandling og pleje i eller tæt på hjem-
met. Borgere med kronisk sygdom går på arbejde, er sammen med
deres familier og lever et langt liv uden for sygehuset. Opgaven med at
komme tilbage efter sygdom og leve et almindeligt liv – måske endda
et nyt liv efter fx en hjerteoperation – ligger i nærmiljøet. Sundhed er
med andre ord en del af det levede liv – som for borgerne handler om
meget andet og mere end behandling. Vi skal udvikle kvaliteten i til-
buddene med udgangspunkt i borgernes levede liv og behov.
Du er en aktiv medspiller
Borgerne understøttes i at mestre deres eget liv med en eller flere syg-
domme og inddrages lang mere i eget forløb.
Sker tæt på dig og mig
Behandling skal tilbydes i eller tæt på hjemmet med brug af teknologi.
Medarbejderne skal bruge tiden på opgaver, som opleves menings-
fulde for borgerne.
Møder dig i tide
Sundhedsvæsenet møder borgerne tidligere i deres sygdomsforløb,
forebygger bedre, og tilbud skal være differentierede og fokusere på
de borgere, der har størst behov.
Når vi taler fremtidens sundhedsvæsen, så taler vi om din og min sund-
hed. Det handler også om mennesker, der er syge og svækkede. Og
om deres behov for, at vi finder reelle løsninger på deres udfordringer.
Vi har centraliseret behandlinger og skabt et specialiseret sundheds-
væsen for de få. Men vi har ikke samtidig styrket tilbuddene til de
mange – dem med en eller flere kroniske sygdomme, de skrøbelige
ældre og mennesker med psykiske lidelser.
Det er løsningerne for dem, vi skal have for øje, når vi tegner stregerne
for fremtidens sundhedsvæsen.
Sundhed for de mange
3
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"
2796275_0004.png
Staten har prioriteret det
specialiserede sundhedsvæsen
– nu er tiden kommet til det nære
Regionerne bruger i 2023
24,2 mia. kr mere på
sundhed end i 2007
Til sammenligning bruger
kommunerne 1,8 mia. kr.
mere på sundhed end i 2007
For at sikre, at de kommunale tilbud udvikler sig ensartet og med
samme kvalitet, er der brug for en samlet national plan. Derfor er den
næste naturlige og nødvendige sundhedspolitiske opgave at udvikle
og investere i de sundhedstilbud, der ligger uden for sygehusene.
Virkeligheden rammer nu
I årtier har vi talt om, at vi bliver flere ældre, flere mennesker med kro-
nisk sygdom, flere med psykiske lidelser og færre medarbejdere til at
hjælpe dem. Det er ikke længere en fjern fremtid. Nu er det virkelighe-
den. Og det rammer i særdeleshed i kommunerne.
Hver dag i sundhedsvæsenet arbejdes der for at skabe konkrete løsnin-
ger på problemerne, men der er brug for, at rammerne følger med. Der-
for er en videre prioritering af det specialiserede sygehusvæsen ikke
svaret på morgendagens udfordringer – svaret er at udvikle de tilbud,
som findes uden for sygehusene.
Svaret er heller ikke at tro, at én part kan klare alle de opgaver, der er
omkring en borger, som er syg, ved at blive syg eller har været syg.
Det er en kompleks opgave, som kræver koordinering og samarbejde
mellem mange. Og som kræver nogen i spidsen, der er vant til at løse
sådanne opgaver.
Folketinget og skiftende regeringer har gennem to årtier udbygget og
investeret i det specialiserede sundhedsvæsen. Hvor vi i 2007 brugte
111,5 mia. kr., bruger vi i dag 135,7 mia. kr. om året alene på sygehu-
sene. Antallet af hospitalslæger er fordoblet på 20 år. Imens er antallet
af praktiserende læger stagneret, og der mangler social- og sundheds-
personale i kommunerne.
Prioriteringen af sygehusene har været god og nødvendig, men den
kan ikke stå alene. Højt specialiserede sygehuse fordrer, at der også er
et stærkt sundhedsvæsen tæt på borgerne, som kan gribe alle de sund-
hedsopgaver, der ikke kræver højt specialiseret behandling.
Gennem de sidste 15 år har vi i kommunerne selv finansieret og ud-
viklet vores sundhedstilbud for at imødekomme udviklingen i det
specialiserede sundhedsvæsen. Kommunerne har oprettet knap 4000
kommunale sengepladser, der tager hånd om de borgere, som udskri-
ves tidligere og med langt mere komplekse behov fra sygehusene. Vi
har sikret genoptræning af langt flere borgere, som følge af øget akti-
vitet på sygehusene. Og kommunerne udfører i dag i stigende grad be-
handlingsopgaver, som før lå på sygehusene. Det er i høj grad sket på
lokalt initiativ og drevet af de lokale muligheder og behov. Derfor kan
kommunernes tilbud i dag opleves uensartede, fordi kommunerne på
forskellig vis og uden nationale rammer og finansiering har grebet de
opgaver, som er gledet ud af sygehusene.
4
Sundhed for de mange
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"
2796275_0005.png
For de mange slår vores
sundhedsvæsen ikke til
En million
danskere har en
kronisk sygdom.
For kronikere
over 80 år
gælder, at cirka
halvdelen har
kontakt til både
almen praksis,
sygehus og
kommune.
70 pct. af de ældre
over 85 år med
hjælp fra
kommunen har
også kontakt til
både sygehus og
almen praksis. 98
pct. har løbende
kontakt med
almen praksis.
Blandt socialt
udsatte voksne,
som får støtte fra
kommunen, har 65
pct. kontakt til
sygehuset. 54 pct.
har en somatisk
kontakt, og 26 pct.
har en psykiatrisk
kontakt.
Der vil også fremover stadig være mange tusinde patienter, der hvert år
har behov for højt specialiseret behandling, fx kræft- og hjertebehand-
ling. Og den behandling skal de selvfølgelig have!
Men vi skal også have svar på, hvad vi gør med de multisyge, borgere
der lider af psykisk sygdom eller de skrøbelige ældre – alle de borgere,
som har forløb på tværs af sektorerne.
De efterspørger først og fremmest sammenhæng, nærhed og retti-
dighed i indsatsen på tværs af sygehus, kommune og almen praksis.
Mange oplever desværre, at det ikke sker.
Hverdagen leves i kommunerne
Kommunernes store styrke er, at vi er helt tæt på borgernes hverdags-
liv. Når vi er bedst, så formår vi at tænke på tværs og skabe sammen-
hæng: Det er mellem jobcenter, folkeskole, sundhedsafdeling, ældre-
området, socialområdet og byplanlægning.
Det er også hos os i kommunerne, at forebyggelsesopgaven ligger. Det
sker i sundhedsopgaverne, men også via de opgaver, kommunerne
ellers løser – i kulturen og fritidslivet, byernes indretning, samarbejdet
med boligorganisationer og konkrete indsatser for både børn, voksne
og ældre.
Sundhed for de mange
5
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"
2796275_0006.png
Det er derfor også hos os i kommunerne, at der er størst potentiale
for at sikre helheden for kronikeren, den skrøbelige ældre, den svært
psykisk syge og børn og unge i psykisk mistrivsel og med psykiatriske
diagnoser. Og for at sætte ind med forebyggelse, der batter.
Den evne skal vi værne om og huske på, når vi tegner nye linjer for
strukturerne på sundhedsområdet.
Det handler om at give almene helhedsorienterede indsatser samme
opmærksomhed og vægt, som vi har vænnet os til at give de specia-
liserede sundhedstilbud. Det almene er sværere at se – det foregår i
hverdagen. Når forebyggelse virker, så er der mindre brug for akutte,
specialiserede indsatser. Man kan ikke høre den ambulance, der ikke
blev brug for, fordi en forværring blev klaret i opløbet. Men for den bor-
ger, der slap for en tur på sygehuset, er det en stor gevinst.
Det kræver investeringer
Kommunerne kan ikke blive ved med at overtage flere og flere opga-
ver på sundhedsområdet uden rammer og finansiering. Det er nød-
vendigt, at:
Politikerne på Christiansborg tør flytte midler og medarbejdere til
sundhedsvæsenet uden for sygehusene.
Der bliver investeret i teknologi, herunder digital infrastruktur og
data, der kan sætte strøm til den omstilling, vi gerne ser.
Der bliver afsat midler til et kompetenceløft og uddannelse af
medarbejdere i kommunerne, så de rette kompetencer er til
stede.
Kommunerne skal understøttes i at arbejde med kvalitet og for-
bedringer, som systematisk giver viden om indsatser, der virker.
Hvor skal vi sætte ind
– tilbud til de mange, som
bevæger sig mellem sektorer
Fremtidens sundhedsvæsen skal især have fokus på de borgere, som
har forløb på tværs af kommuner og sygehuse.
En ny tilgang til behandling af borgere med kronisk sygdom
I dag behandler vi alt for mange borgere med kronisk sygdom på syge-
husene. De går til faste ambulante kontroller. Eller bliver for ofte indlagt
akut på grund af deres sygdom eller følgesygdomme. Den indsats skal
vi gøre radikalt anderledes. Et samlet sundhedsvæsen skal have langt
mere fokus på forebyggelse, på at borgerne skal behandles forskelligt,
på egenomsorg og brug af teknologi samt på, at mere skal løses nært.
Træning og mindre indgribende behandling bør være førstevalget, ikke
en operation.
Borgerne skal have en langt større rolle i deres eget forløb sammen
med deres pårørende og civilsamfund. Det er muligt at leve et godt liv
med en kronisk sygdom, særligt hvis borgerne er bedst muligt rustet til
at tage hånd om sin egen sygdom.
Så skaber vi et sundhedsvæsen, der bedre møder borgerens behov og
samtidig bruger sundhedsvæsenets knappe ressourcer bedst muligt.
Sammenhæng for skrøbelige ældre
Hvert år bliver mange tusinde ældre danskere indlagt på sygehuset for
noget, der kunne have været forebygget, hvis det var blevet håndteret
i tide. En indlæggelse belaster både den ældre og lægger beslag på res-
sourcer på sygehusene – dem skal vi undgå.
Kommunerne arbejder målrettet med at forebygge indlæggelser og
med tidlig opsporing af begyndende sygdom hos ældre. Det skal blive
bedre. Fx ved at kommunale medarbejdere har fleksibel adgang til læ-
gefaglig rådgivning fra sygehus og almen praksis. Sygehuse, kommuner
og almen praksis skal have blik for ældre patienters samlede behov og
sikre, at borgerne bliver inddraget i planlægning og beslutninger om
deres eget forløb. Og vi skal skabe mulighed for prøvetagning i de skrø-
belige ældres eget hjem.
6
Sundhed for de mange
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"
2796275_0007.png
Omstilling af
tilbud til
mennesker
med kronisk
sygdom. Og et
nyt syn på livet
med sygdom.
Sammenhæng
for skrøbelige
ældre
- forebyg
indlæggelser
og forbedr
udskrivninger.
Sammenhæng
for mennesker
med psykiske
lidelser
- både de unge
og de voksne.
Ældre patienter opholder sig ofte ganske få dage på sygehus, når de er
indlagt. Det er på mange måder en god udvikling, men det stiller krav
til det øvrige sundhedsvæsen, for de har i højere grad end tidligere
behov for fortsat pleje og behandling. Ofte er ældre borgere, der ud-
skrives til videre behandling i nærmiljøet, så dårlige, at kommunen ikke
kan tilbyde sygepleje i eget hjem, men skal tilbyde ophold på en kom-
munal sengeplads, indtil tilstanden er stabiliseret. Inden for de seneste
15 år har der generelt været et markant fald i sengepladser på sygehu-
sene og et stigende antal kommunale sengepladser.
For at kommunerne kan håndtere borgernes behov, er der brug for,
at de kommunale medarbejdere rettidigt og smidigt har adgang til
de nødvendige patientoplysninger fra sygehus til den videre pleje og
behandling på kommunale sengepladser og i patientens eget hjem.
Samtidig skal de kommunale medarbejdere have adgang til lægefag-
lige kompetencer og rådgivning døgnet rundt og til den rette medicin
til den første tid efter udskrivelse.
Bedre sammenhæng for mennesker med psykiske lidelser
Et af de steder, hvor samarbejdet mellem kommunerne og regionerne
er mest udfordret, er ift. børn, unge og voksne mennesker med psyki-
ske og kognitive problemstillinger.
Socialpsykiatrien skal styrkes markant – for ellers kan vi ikke løfte op-
gaven. Men også udgående funktioner fra psykiatrien herunder botil-
budsteams og udgående rådgivning skal udbredes og styrkes.
Der er behov for at kunne tilbyde en mere fleksibel indsats i socialpsy-
kiatrien. Derfor skal kommunale afklaringspladser i socialpsykiatrien
etableres i alle kommuner, så de kan bruges fleksibelt som overgangs-
tilbud til patienter, der udskrives fra behandlingspsykiatrien, men også
til borgere fra eget hjem med behov for kortvarig intensiv støtte.
Forebyggende lettilgængelige tilbud og indsatser skal udbredes, her-
under skal alle kommuner have mulighed for at etablere uvisiterede
sociale akuttilbud til borgere i akut krise. Ansvaret for borgere med
samtidigt misbrug og psykisk lidelse (dobbeltdiagnose) skal være en
del af sundhedsklyngerne, og kommunerne skal fastholde ansvaret for
det samlede specialiserede socialområde.
Sundhed for de mange
7
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"
2796275_0008.png
Sundhedsklyngerne
er løsningen
Klynge
Samlet ansvar for økonomi og opgaver
Ved at samle ansvaret for økonomi og de sundhedsopgaver, som skal
løses på tværs af sektorer, kan sundhedsklyngerne sikre:
At borgerne mødes tidligere med et stærkt fokus på forebyggelse,
der kan mindske det samlede pres på sundhedsvæsenet.
Sammenhængende indsatser på tværs af sektorerne, hvor borger-
ne får den rette behandling og pleje på rette tidspunkt.
Differentierede indsatser, hvor borgerne hjælpes til at tage et stør-
re ansvar for egen mestring af sygdom, og hvor de understøttes
heri ved hjælp af teknologi.
Adgang til lægekompetencer i det nære og en hensigtsmæssig
brug af medarbejderressourcer.
En national udbredelse af teknologi udmøntet via klyngerne.
Incitament til at omstille sundhedsvæsenet hensigtsmæssigt og
med blik for omkostningseffektive løsninger.
Et fleksibelt og forpligtigende samarbejde med almen praksis om-
kring den konkrete udmøntning af nationale aftaler med blik for
fx geografi og befolkningssammensætning.
Kommune
Sygehus
Vi er ikke lykkedes med at skabe sammenhæng for de svageste i vores
sundhedssystem. Hverken i den nuværende struktur eller i den tidli-
gere med amter, der havde det samlede ansvar for sundhedsopgaven.
Eller ved hjælp af økonomiske incitamenter i form af den kommunale
medfinansiering eller nærhedsfinansieringen. Derfor er vi nødt til at gå
nye veje. Vi har endnu ikke prøvet at forpligte hinanden på tværs. Det
kan sundhedsklyngerne!
Klyngerne er det naturlige omdrejningspunkt
Sundhedsklyngerne kan være den nødvendige omstillingsmotor. Der
skal være én myndighed, som har ansvaret for de patienter, der bevæ-
ger sig i overgangene. Det får vi skabt med klyngerne. Det vil ikke være
til diskussion, om det er kommunen, almen praksis eller sygehusets
ansvar. Ansvaret ligger solidt forankret i klyngen.
Klyngerne er det oplagte valg, fordi der er lokal forankring, fokus på
lokale løsninger med udgangspunkt i borgernes behov og høj grad af
handlefrihed inden for en fælles national ramme.
I fremtidens sundhedsvæsen har sundhedsklyngerne et entydigt an-
svar for en række sundhedsopgaver, som i dag går på tværs af sektorer.
8
Sundhed for de mange
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"
2796275_0009.png
Rammen om
sundhedsklyngerne
Organiseres om akuthospitalerne og med ansvar for den
fælles patientpopulation
Ledes politisk af borgmestre og repræsentanter for syge-
husejerne
Fælles ansvar og økonomi ift. at løfte sundhedsopgaver for
de borgere, som har forløb på tværs af sektorer
Klyngerne prioriterer og bestiller opgaver, som driftes og
løftes i de enkelte sektorer
Større ledelsesrolle ift. almen praksis
Uanset, hvordan vi hidtil har indrettet sundhedsvæsenet, har der været
snitflader. Mellem sundheds- og ældreområdet, mellem sundheds- og
socialområdet, mellem sundheds- og børneområdet. Vi skal vende
sundhedsvæsenet på hovedet. Og derfor har vi brug for sundhedsklyn-
gerne, som bygger bro mellem sektorerne, og som samtidig får enty-
digt ansvar for dem, der går på tværs.
Rammerne for sundhedsklyngerne
Klyngerne ledes af en bestyrelse bestående af de deltagende kommu-
ners borgmestre og repræsentanter for sygehusejerne. Klyngebestyrel-
sen træffer beslutninger med simpelt flertal, som er forpligtende for
alle deltagende parter. Beslutninger om igangsættelse af opgaver led-
sages af økonomi. Klyngerne har dermed også det formelle, juridiske
ansvar for de opgaver, de sætter i værk.
Sundhedsklyngerne skal have til opgave at prioritere og omstille sund-
hedsopgaver, som går på tværs af sektorerne. Klyngerne vil have egen
økonomi til at forvalte og bestille opgaver, der driftsmæssigt håndte-
res af kommuner, almen praksis eller sygehuse mv. på vegne af sund-
hedsklyngen. Klyngerne bliver dermed det myndighedslag, der binder
sundhedsvæsenets aktører sammen. Det skal først og fremmest sikre
et entydigt ansvar for mennesker med kronisk sygdom, de skrøbelige
ældre og borgere med psykiske lidelser, men det vil også skabe incita-
ment til at sikre mest muligt sundhed for pengene og understøtte en
omstilling, samt at opgaveændringer sker aftalt og finansieret.
Ansvar for de borgere, der går på tværs
Målet er, at sundhedsklyngerne tilrettelægger opgaverne med blik for
den bedste udnyttelse af både medarbejdere og finansiering på tværs
af sektorerne. Fordi klyngerne netop består af kommuner og sygehus-
ejere, vil man fjerne incitamenter til at skubbe opgaver rundt mellem
sektorer, fordi man dermed skubber opgaven over til sig selv.
Almen praksis skal være en langt større medspiller i udviklingen af det
nære sundhedsvæsen. Klyngerne skal derfor have en langt større ledel-
sesrolle ift. almen praksis.
Sundhedsklyngernes økonomi skal aftales årligt i forbindelse med
økonomiaftalerne. En del af økonomien kan stamme fra den nuvæ-
rende kommunale medfinansiering.
Sundhed for de mange
9
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"
2796275_0010.png
Klynge
Forebygge indlæggelser
Lægedækning af det nære
Behandling i eget hjem
Kommunale sengepladser
Kronikertilbud
Ambulant psykiatri
Rehabilitering
Almen praksis
Prøvetagning
Sygepleje
Hjemmepleje
Plejehjem
Genoptræning
Sundhedspleje
Forebyggelse
Tandpleje
Socialområdet
Specialiseret
medicinsk
behandling
Kirurgi
Speciallæger
Behandlingspsykiatri
112
Kommune
Sygehus
Opgaven for sundhedsklyngerne
Det bliver klyngernes opgave at budgettere og sætte retning på en fæl-
les omstilling af opgaverne på disse områder:
Forebygge indlæggelser
Klyngerne skal sikre kommunal adgang til lægefaglig rådgivning og
speciallægeviden. Derudover er der behov for at se på prøvetagning i
hjemmet for skrøbelige ældre og fleksibilitet, fx i forhold til at få medi-
cin bragt ud og få dosispakket medicin.
Lægedækning
Klyngerne har ansvaret for, at der er lægedækning, herunder på de
kommunale sengepladser og i borgernes egne hjem.
Kommunale sengepladser
Klyngerne skal aftale, hvordan og om man lokalt vil gøre brug af kom-
munale sengepladser. Fx til ophold til borgere, som er så dårlige, at de
ikke kan være i deres eget hjem, men ikke er syge nok til at optage en
sygehusseng.
Behandling i eget hjem
Klyngerne skal udvikle og implementere behandlingsindsatser i eller
nær borgernes eget hjem. Fx prøvetagning og egentlig behandling (fx
IV), samlede palliative forløb mv.
Kronikertilbud
Klyngerne skal planlægge indsatser til borgere med kronisk sygdom
fra forebyggelse over tidlig opsporing til behandling. Med fokus på
mestring og livet med kronisk sygdom, træning før operation, brug af
teknologi, differentiering og adgang til rådgivning.
10
Sundhed for de mange
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"
2796275_0011.png
Psykiatrien
Klyngerne skal have til opgave at styrke sammenhæng mellem kom-
munerne og henholdsvis børne- og ungepsykiatrien og den ambulante
psykiatri. Derudover skal de styrke socialpsykiatrien, herunder under-
støtte udgående funktioner fra psykiatrien som fx botilbudsteams og
understøtte samarbejdet omkring kommunale afklaringspladser, fore-
byggende lettilgængelige tilbud, dobbeltdiagnosetilbud mv.
Rehabilitering
Sundhedsklyngerne skal have opgaven med specialiseret rehabilite-
ring. Det kan fx være hjerneskadeområdet, hvor der er behov for både
volumen i indsatsen og specialiseret viden.
Almen praksis
En nytænkning af almen praksis vil være en hjørnesten i udviklingen af
fremtidens sundhedsvæsen. Almen praksis skal honoreres fra klynger-
ne i en ny kontraktform, som giver mulighed for et langt mere forplig-
tende samarbejde mellem klyngerne og almen praksis. De skal i langt
højere grad forpligtes til at understøtte kommunerne og skal ikke som
i dag via enkeltydelsesoverenskomstsystemet kunne vælge, hvilke op-
gaver der løftes. Praksisledelse skal genopfindes, så almen praksis tæn-
kes ind som en integreret ressource i klyngerne.
Prøvetagning
Klyngerne skal aftale rammer for brug af relevante laboratoriefunktio-
ner, prøvetagning og lettere diagnostik fra hospitalerne.
Sygepleje
Klyngerne skal aftale opgaver og patienttyngde i sygeplejen, så den
kommunale sygeplejefaglige kapacitet bruges bedst muligt tæt på bor-
geren.
Teknologi
Digitalisering og teknologi åbner nye muligheder for, at borgere selv
kan mestre deres liv med kronisk sygdom, og at vi kan behandle flere
hjemmefra. Det skal vi udnytte. Sundhedsklyngerne skal have til op-
gave at sikre udbredelse og implementering af teknologi på baggrund
af en national planlægning. Udbredelse af dosispakket medicin eller
monitorering af hjertesvigt er gode eksempler på områder, hvor klyn-
gerne kan drive arbejdet.
Sundhedsvæsenet på hovedet
Styrk sundhedsvæsenet uden for sygehusene
Bedre adgang til læger og medarbejdere
Borgerne er aktive medspillere
Omstil opgaverne med fokus på differentiering,iforebyggelse og teknologi
Styrk sundhedsklyngerne og placér et entydigt ansvar
Sundhed for de mange
11
ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"
2796275_0012.png
KL
Weidekampsgade 10
2300 København S
+45 3370 3370
[email protected]
www.kl.dk
@kommunerne
KL
Produktionsnr. 830974