ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange

Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del Bilag 22
Offentligt

Sundhed for

de mange

– Et sundhedsvæsen tæt på dig og mig

December 2023

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"

Sundhed for de mange

1. udgave, 1. oplag 2023

Weidekampsgade 10

2300 København S

+45 3370 3370

[email protected]

kl.dk

@kommunerne

Produktion: Kommuneforlaget A/S

Design: e-Types

Illustration: ChatGPT4

Produktionsnr. 830974

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"

Vores vision for

fremtidens sundhedsvæsen

Vores vision for fremtidens sundhedsvæsen er:

•

Er for de mange – til det meste

•

Er en del af vores hverdagsliv

•

Du er en aktiv medspiller

•

Sker tæt på dig og mig

•

Møder dig i tide

For de mange – til det meste

Fokus skal flyttes fra de få specialiserede til de mange i de almene

sundhedstilbud. Tilbuddene tæt på borgerne skal styrkes i et ligevær-

digt samspil med det specialiserede sygehusvæsen.

En del af vores hverdagsliv

Langt de fleste mennesker, der bliver syge, er meget kort tid på syge-

husene. Ældre modtager mere behandling og pleje i eller tæt på hjem-

met. Borgere med kronisk sygdom går på arbejde, er sammen med

deres familier og lever et langt liv uden for sygehuset. Opgaven med at

komme tilbage efter sygdom og leve et almindeligt liv – måske endda

et nyt liv efter fx en hjerteoperation – ligger i nærmiljøet. Sundhed er

med andre ord en del af det levede liv – som for borgerne handler om

meget andet og mere end behandling. Vi skal udvikle kvaliteten i til-

buddene med udgangspunkt i borgernes levede liv og behov.

Du er en aktiv medspiller

Borgerne understøttes i at mestre deres eget liv med en eller flere syg-

domme og inddrages lang mere i eget forløb.

Sker tæt på dig og mig

Behandling skal tilbydes i eller tæt på hjemmet med brug af teknologi.

Medarbejderne skal bruge tiden på opgaver, som opleves menings-

fulde for borgerne.

Møder dig i tide

Sundhedsvæsenet møder borgerne tidligere i deres sygdomsforløb,

forebygger bedre, og tilbud skal være differentierede og fokusere på

de borgere, der har størst behov.

Når vi taler fremtidens sundhedsvæsen, så taler vi om din og min sund-

hed. Det handler også om mennesker, der er syge og svækkede. Og

om deres behov for, at vi finder reelle løsninger på deres udfordringer.

Vi har centraliseret behandlinger og skabt et specialiseret sundheds-

væsen for de få. Men vi har ikke samtidig styrket tilbuddene til de

mange – dem med en eller flere kroniske sygdomme, de skrøbelige

ældre og mennesker med psykiske lidelser.

Det er løsningerne for dem, vi skal have for øje, når vi tegner stregerne

for fremtidens sundhedsvæsen.

Sundhed for de mange

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"

Staten har prioriteret det

specialiserede sundhedsvæsen

– nu er tiden kommet til det nære

Regionerne bruger i 2023

24,2 mia. kr mere på

sundhed end i 2007

Til sammenligning bruger

kommunerne 1,8 mia. kr.

mere på sundhed end i 2007

For at sikre, at de kommunale tilbud udvikler sig ensartet og med

samme kvalitet, er der brug for en samlet national plan. Derfor er den

næste naturlige og nødvendige sundhedspolitiske opgave at udvikle

og investere i de sundhedstilbud, der ligger uden for sygehusene.

Virkeligheden rammer nu

I årtier har vi talt om, at vi bliver flere ældre, flere mennesker med kro-

nisk sygdom, flere med psykiske lidelser og færre medarbejdere til at

hjælpe dem. Det er ikke længere en fjern fremtid. Nu er det virkelighe-

den. Og det rammer i særdeleshed i kommunerne.

Hver dag i sundhedsvæsenet arbejdes der for at skabe konkrete løsnin-

ger på problemerne, men der er brug for, at rammerne følger med. Der-

for er en videre prioritering af det specialiserede sygehusvæsen ikke

svaret på morgendagens udfordringer – svaret er at udvikle de tilbud,

som findes uden for sygehusene.

Svaret er heller ikke at tro, at én part kan klare alle de opgaver, der er

omkring en borger, som er syg, ved at blive syg eller har været syg.

Det er en kompleks opgave, som kræver koordinering og samarbejde

mellem mange. Og som kræver nogen i spidsen, der er vant til at løse

sådanne opgaver.

Folketinget og skiftende regeringer har gennem to årtier udbygget og

investeret i det specialiserede sundhedsvæsen. Hvor vi i 2007 brugte

111,5 mia. kr., bruger vi i dag 135,7 mia. kr. om året alene på sygehu-

sene. Antallet af hospitalslæger er fordoblet på 20 år. Imens er antallet

af praktiserende læger stagneret, og der mangler social- og sundheds-

personale i kommunerne.

Prioriteringen af sygehusene har været god og nødvendig, men den

kan ikke stå alene. Højt specialiserede sygehuse fordrer, at der også er

et stærkt sundhedsvæsen tæt på borgerne, som kan gribe alle de sund-

hedsopgaver, der ikke kræver højt specialiseret behandling.

Gennem de sidste 15 år har vi i kommunerne selv finansieret og ud-

viklet vores sundhedstilbud for at imødekomme udviklingen i det

specialiserede sundhedsvæsen. Kommunerne har oprettet knap 4000

kommunale sengepladser, der tager hånd om de borgere, som udskri-

ves tidligere og med langt mere komplekse behov fra sygehusene. Vi

har sikret genoptræning af langt flere borgere, som følge af øget akti-

vitet på sygehusene. Og kommunerne udfører i dag i stigende grad be-

handlingsopgaver, som før lå på sygehusene. Det er i høj grad sket på

lokalt initiativ og drevet af de lokale muligheder og behov. Derfor kan

kommunernes tilbud i dag opleves uensartede, fordi kommunerne på

forskellig vis og uden nationale rammer og finansiering har grebet de

opgaver, som er gledet ud af sygehusene.

Sundhed for de mange

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"

For de mange slår vores

sundhedsvæsen ikke til

En million

danskere har en

kronisk sygdom.

For kronikere

over 80 år

gælder, at cirka

halvdelen har

kontakt til både

almen praksis,

sygehus og

kommune.

70 pct. af de ældre

over 85 år med

hjælp fra

kommunen har

også kontakt til

både sygehus og

almen praksis. 98

pct. har løbende

kontakt med

almen praksis.

Blandt socialt

udsatte voksne,

som får støtte fra

kommunen, har 65

pct. kontakt til

sygehuset. 54 pct.

har en somatisk

kontakt, og 26 pct.

har en psykiatrisk

kontakt.

Der vil også fremover stadig være mange tusinde patienter, der hvert år

har behov for højt specialiseret behandling, fx kræft- og hjertebehand-

ling. Og den behandling skal de selvfølgelig have!

Men vi skal også have svar på, hvad vi gør med de multisyge, borgere

der lider af psykisk sygdom eller de skrøbelige ældre – alle de borgere,

som har forløb på tværs af sektorerne.

De efterspørger først og fremmest sammenhæng, nærhed og retti-

dighed i indsatsen på tværs af sygehus, kommune og almen praksis.

Mange oplever desværre, at det ikke sker.

Hverdagen leves i kommunerne

Kommunernes store styrke er, at vi er helt tæt på borgernes hverdags-

liv. Når vi er bedst, så formår vi at tænke på tværs og skabe sammen-

hæng: Det er mellem jobcenter, folkeskole, sundhedsafdeling, ældre-

området, socialområdet og byplanlægning.

Det er også hos os i kommunerne, at forebyggelsesopgaven ligger. Det

sker i sundhedsopgaverne, men også via de opgaver, kommunerne

ellers løser – i kulturen og fritidslivet, byernes indretning, samarbejdet

med boligorganisationer og konkrete indsatser for både børn, voksne

og ældre.

Sundhed for de mange

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"

Det er derfor også hos os i kommunerne, at der er størst potentiale

for at sikre helheden for kronikeren, den skrøbelige ældre, den svært

psykisk syge og børn og unge i psykisk mistrivsel og med psykiatriske

diagnoser. Og for at sætte ind med forebyggelse, der batter.

Den evne skal vi værne om og huske på, når vi tegner nye linjer for

strukturerne på sundhedsområdet.

Det handler om at give almene helhedsorienterede indsatser samme

opmærksomhed og vægt, som vi har vænnet os til at give de specia-

liserede sundhedstilbud. Det almene er sværere at se – det foregår i

hverdagen. Når forebyggelse virker, så er der mindre brug for akutte,

specialiserede indsatser. Man kan ikke høre den ambulance, der ikke

blev brug for, fordi en forværring blev klaret i opløbet. Men for den bor-

ger, der slap for en tur på sygehuset, er det en stor gevinst.

Det kræver investeringer

Kommunerne kan ikke blive ved med at overtage flere og flere opga-

ver på sundhedsområdet uden rammer og finansiering. Det er nød-

vendigt, at:

•

Politikerne på Christiansborg tør flytte midler og medarbejdere til

sundhedsvæsenet uden for sygehusene.

Der bliver investeret i teknologi, herunder digital infrastruktur og

data, der kan sætte strøm til den omstilling, vi gerne ser.

Der bliver afsat midler til et kompetenceløft og uddannelse af

medarbejdere i kommunerne, så de rette kompetencer er til

stede.

Kommunerne skal understøttes i at arbejde med kvalitet og for-

bedringer, som systematisk giver viden om indsatser, der virker.

•

Hvor skal vi sætte ind

– tilbud til de mange, som

bevæger sig mellem sektorer

Fremtidens sundhedsvæsen skal især have fokus på de borgere, som

har forløb på tværs af kommuner og sygehuse.

En ny tilgang til behandling af borgere med kronisk sygdom

I dag behandler vi alt for mange borgere med kronisk sygdom på syge-

husene. De går til faste ambulante kontroller. Eller bliver for ofte indlagt

akut på grund af deres sygdom eller følgesygdomme. Den indsats skal

vi gøre radikalt anderledes. Et samlet sundhedsvæsen skal have langt

mere fokus på forebyggelse, på at borgerne skal behandles forskelligt,

på egenomsorg og brug af teknologi samt på, at mere skal løses nært.

Træning og mindre indgribende behandling bør være førstevalget, ikke

en operation.

Borgerne skal have en langt større rolle i deres eget forløb sammen

med deres pårørende og civilsamfund. Det er muligt at leve et godt liv

med en kronisk sygdom, særligt hvis borgerne er bedst muligt rustet til

at tage hånd om sin egen sygdom.

Så skaber vi et sundhedsvæsen, der bedre møder borgerens behov og

samtidig bruger sundhedsvæsenets knappe ressourcer bedst muligt.

Sammenhæng for skrøbelige ældre

Hvert år bliver mange tusinde ældre danskere indlagt på sygehuset for

noget, der kunne have været forebygget, hvis det var blevet håndteret

i tide. En indlæggelse belaster både den ældre og lægger beslag på res-

sourcer på sygehusene – dem skal vi undgå.

Kommunerne arbejder målrettet med at forebygge indlæggelser og

med tidlig opsporing af begyndende sygdom hos ældre. Det skal blive

bedre. Fx ved at kommunale medarbejdere har fleksibel adgang til læ-

gefaglig rådgivning fra sygehus og almen praksis. Sygehuse, kommuner

og almen praksis skal have blik for ældre patienters samlede behov og

sikre, at borgerne bliver inddraget i planlægning og beslutninger om

deres eget forløb. Og vi skal skabe mulighed for prøvetagning i de skrø-

belige ældres eget hjem.

Sundhed for de mange

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"

Omstilling af

tilbud til

mennesker

med kronisk

sygdom. Og et

nyt syn på livet

med sygdom.

Sammenhæng

for skrøbelige

ældre

- forebyg

indlæggelser

og forbedr

udskrivninger.

Sammenhæng

for mennesker

med psykiske

lidelser

- både de unge

og de voksne.

Ældre patienter opholder sig ofte ganske få dage på sygehus, når de er

indlagt. Det er på mange måder en god udvikling, men det stiller krav

til det øvrige sundhedsvæsen, for de har i højere grad end tidligere

behov for fortsat pleje og behandling. Ofte er ældre borgere, der ud-

skrives til videre behandling i nærmiljøet, så dårlige, at kommunen ikke

kan tilbyde sygepleje i eget hjem, men skal tilbyde ophold på en kom-

munal sengeplads, indtil tilstanden er stabiliseret. Inden for de seneste

15 år har der generelt været et markant fald i sengepladser på sygehu-

sene og et stigende antal kommunale sengepladser.

For at kommunerne kan håndtere borgernes behov, er der brug for,

at de kommunale medarbejdere rettidigt og smidigt har adgang til

de nødvendige patientoplysninger fra sygehus til den videre pleje og

behandling på kommunale sengepladser og i patientens eget hjem.

Samtidig skal de kommunale medarbejdere have adgang til lægefag-

lige kompetencer og rådgivning døgnet rundt og til den rette medicin

til den første tid efter udskrivelse.

Bedre sammenhæng for mennesker med psykiske lidelser

Et af de steder, hvor samarbejdet mellem kommunerne og regionerne

er mest udfordret, er ift. børn, unge og voksne mennesker med psyki-

ske og kognitive problemstillinger.

Socialpsykiatrien skal styrkes markant – for ellers kan vi ikke løfte op-

gaven. Men også udgående funktioner fra psykiatrien herunder botil-

budsteams og udgående rådgivning skal udbredes og styrkes.

Der er behov for at kunne tilbyde en mere fleksibel indsats i socialpsy-

kiatrien. Derfor skal kommunale afklaringspladser i socialpsykiatrien

etableres i alle kommuner, så de kan bruges fleksibelt som overgangs-

tilbud til patienter, der udskrives fra behandlingspsykiatrien, men også

til borgere fra eget hjem med behov for kortvarig intensiv støtte.

Forebyggende lettilgængelige tilbud og indsatser skal udbredes, her-

under skal alle kommuner have mulighed for at etablere uvisiterede

sociale akuttilbud til borgere i akut krise. Ansvaret for borgere med

samtidigt misbrug og psykisk lidelse (dobbeltdiagnose) skal være en

del af sundhedsklyngerne, og kommunerne skal fastholde ansvaret for

det samlede specialiserede socialområde.

Sundhed for de mange

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"

Sundhedsklyngerne

er løsningen

Klynge

Samlet ansvar for økonomi og opgaver

Ved at samle ansvaret for økonomi og de sundhedsopgaver, som skal

løses på tværs af sektorer, kan sundhedsklyngerne sikre:

•

At borgerne mødes tidligere med et stærkt fokus på forebyggelse,

der kan mindske det samlede pres på sundhedsvæsenet.

Sammenhængende indsatser på tværs af sektorerne, hvor borger-

ne får den rette behandling og pleje på rette tidspunkt.

Differentierede indsatser, hvor borgerne hjælpes til at tage et stør-

re ansvar for egen mestring af sygdom, og hvor de understøttes

heri ved hjælp af teknologi.

Adgang til lægekompetencer i det nære og en hensigtsmæssig

brug af medarbejderressourcer.

En national udbredelse af teknologi udmøntet via klyngerne.

Incitament til at omstille sundhedsvæsenet hensigtsmæssigt og

med blik for omkostningseffektive løsninger.

Et fleksibelt og forpligtigende samarbejde med almen praksis om-

kring den konkrete udmøntning af nationale aftaler med blik for

fx geografi og befolkningssammensætning.

Kommune

Sygehus

•

Vi er ikke lykkedes med at skabe sammenhæng for de svageste i vores

sundhedssystem. Hverken i den nuværende struktur eller i den tidli-

gere med amter, der havde det samlede ansvar for sundhedsopgaven.

Eller ved hjælp af økonomiske incitamenter i form af den kommunale

medfinansiering eller nærhedsfinansieringen. Derfor er vi nødt til at gå

nye veje. Vi har endnu ikke prøvet at forpligte hinanden på tværs. Det

kan sundhedsklyngerne!

Klyngerne er det naturlige omdrejningspunkt

Sundhedsklyngerne kan være den nødvendige omstillingsmotor. Der

skal være én myndighed, som har ansvaret for de patienter, der bevæ-

ger sig i overgangene. Det får vi skabt med klyngerne. Det vil ikke være

til diskussion, om det er kommunen, almen praksis eller sygehusets

ansvar. Ansvaret ligger solidt forankret i klyngen.

Klyngerne er det oplagte valg, fordi der er lokal forankring, fokus på

lokale løsninger med udgangspunkt i borgernes behov og høj grad af

handlefrihed inden for en fælles national ramme.

I fremtidens sundhedsvæsen har sundhedsklyngerne et entydigt an-

svar for en række sundhedsopgaver, som i dag går på tværs af sektorer.

•

Sundhed for de mange

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"

Rammen om

sundhedsklyngerne

•

Organiseres om akuthospitalerne og med ansvar for den

fælles patientpopulation

Ledes politisk af borgmestre og repræsentanter for syge-

husejerne

Fælles ansvar og økonomi ift. at løfte sundhedsopgaver for

de borgere, som har forløb på tværs af sektorer

Klyngerne prioriterer og bestiller opgaver, som driftes og

løftes i de enkelte sektorer

Større ledelsesrolle ift. almen praksis

Uanset, hvordan vi hidtil har indrettet sundhedsvæsenet, har der været

snitflader. Mellem sundheds- og ældreområdet, mellem sundheds- og

socialområdet, mellem sundheds- og børneområdet. Vi skal vende

sundhedsvæsenet på hovedet. Og derfor har vi brug for sundhedsklyn-

gerne, som bygger bro mellem sektorerne, og som samtidig får enty-

digt ansvar for dem, der går på tværs.

Rammerne for sundhedsklyngerne

Klyngerne ledes af en bestyrelse bestående af de deltagende kommu-

ners borgmestre og repræsentanter for sygehusejerne. Klyngebestyrel-

sen træffer beslutninger med simpelt flertal, som er forpligtende for

alle deltagende parter. Beslutninger om igangsættelse af opgaver led-

sages af økonomi. Klyngerne har dermed også det formelle, juridiske

ansvar for de opgaver, de sætter i værk.

Sundhedsklyngerne skal have til opgave at prioritere og omstille sund-

hedsopgaver, som går på tværs af sektorerne. Klyngerne vil have egen

økonomi til at forvalte og bestille opgaver, der driftsmæssigt håndte-

res af kommuner, almen praksis eller sygehuse mv. på vegne af sund-

hedsklyngen. Klyngerne bliver dermed det myndighedslag, der binder

sundhedsvæsenets aktører sammen. Det skal først og fremmest sikre

et entydigt ansvar for mennesker med kronisk sygdom, de skrøbelige

ældre og borgere med psykiske lidelser, men det vil også skabe incita-

ment til at sikre mest muligt sundhed for pengene og understøtte en

omstilling, samt at opgaveændringer sker aftalt og finansieret.

Ansvar for de borgere, der går på tværs

Målet er, at sundhedsklyngerne tilrettelægger opgaverne med blik for

den bedste udnyttelse af både medarbejdere og finansiering på tværs

af sektorerne. Fordi klyngerne netop består af kommuner og sygehus-

ejere, vil man fjerne incitamenter til at skubbe opgaver rundt mellem

sektorer, fordi man dermed skubber opgaven over til sig selv.

Almen praksis skal være en langt større medspiller i udviklingen af det

nære sundhedsvæsen. Klyngerne skal derfor have en langt større ledel-

sesrolle ift. almen praksis.

Sundhedsklyngernes økonomi skal aftales årligt i forbindelse med

økonomiaftalerne. En del af økonomien kan stamme fra den nuvæ-

rende kommunale medfinansiering.

Sundhed for de mange

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"

Klynge

Forebygge indlæggelser

Lægedækning af det nære

Behandling i eget hjem

Kommunale sengepladser

Kronikertilbud

Ambulant psykiatri

Rehabilitering

Almen praksis

Prøvetagning

Sygepleje

…

Hjemmepleje

Plejehjem

Genoptræning

Sundhedspleje

Forebyggelse

Tandpleje

Socialområdet

…

Specialiseret

medicinsk

behandling

Kirurgi

Speciallæger

Behandlingspsykiatri

112

…

Kommune

Sygehus

Opgaven for sundhedsklyngerne

Det bliver klyngernes opgave at budgettere og sætte retning på en fæl-

les omstilling af opgaverne på disse områder:

Forebygge indlæggelser

Klyngerne skal sikre kommunal adgang til lægefaglig rådgivning og

speciallægeviden. Derudover er der behov for at se på prøvetagning i

hjemmet for skrøbelige ældre og fleksibilitet, fx i forhold til at få medi-

cin bragt ud og få dosispakket medicin.

Lægedækning

Klyngerne har ansvaret for, at der er lægedækning, herunder på de

kommunale sengepladser og i borgernes egne hjem.

Kommunale sengepladser

Klyngerne skal aftale, hvordan og om man lokalt vil gøre brug af kom-

munale sengepladser. Fx til ophold til borgere, som er så dårlige, at de

ikke kan være i deres eget hjem, men ikke er syge nok til at optage en

sygehusseng.

Behandling i eget hjem

Klyngerne skal udvikle og implementere behandlingsindsatser i eller

nær borgernes eget hjem. Fx prøvetagning og egentlig behandling (fx

IV), samlede palliative forløb mv.

Kronikertilbud

Klyngerne skal planlægge indsatser til borgere med kronisk sygdom

fra forebyggelse over tidlig opsporing til behandling. Med fokus på

mestring og livet med kronisk sygdom, træning før operation, brug af

teknologi, differentiering og adgang til rådgivning.

Sundhed for de mange

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"

Psykiatrien

Klyngerne skal have til opgave at styrke sammenhæng mellem kom-

munerne og henholdsvis børne- og ungepsykiatrien og den ambulante

psykiatri. Derudover skal de styrke socialpsykiatrien, herunder under-

støtte udgående funktioner fra psykiatrien som fx botilbudsteams og

understøtte samarbejdet omkring kommunale afklaringspladser, fore-

byggende lettilgængelige tilbud, dobbeltdiagnosetilbud mv.

Rehabilitering

Sundhedsklyngerne skal have opgaven med specialiseret rehabilite-

ring. Det kan fx være hjerneskadeområdet, hvor der er behov for både

volumen i indsatsen og specialiseret viden.

Almen praksis

En nytænkning af almen praksis vil være en hjørnesten i udviklingen af

fremtidens sundhedsvæsen. Almen praksis skal honoreres fra klynger-

ne i en ny kontraktform, som giver mulighed for et langt mere forplig-

tende samarbejde mellem klyngerne og almen praksis. De skal i langt

højere grad forpligtes til at understøtte kommunerne og skal ikke som

i dag via enkeltydelsesoverenskomstsystemet kunne vælge, hvilke op-

gaver der løftes. Praksisledelse skal genopfindes, så almen praksis tæn-

kes ind som en integreret ressource i klyngerne.

Prøvetagning

Klyngerne skal aftale rammer for brug af relevante laboratoriefunktio-

ner, prøvetagning og lettere diagnostik fra hospitalerne.

Sygepleje

Klyngerne skal aftale opgaver og patienttyngde i sygeplejen, så den

kommunale sygeplejefaglige kapacitet bruges bedst muligt tæt på bor-

geren.

Teknologi

Digitalisering og teknologi åbner nye muligheder for, at borgere selv

kan mestre deres liv med kronisk sygdom, og at vi kan behandle flere

hjemmefra. Det skal vi udnytte. Sundhedsklyngerne skal have til op-

gave at sikre udbredelse og implementering af teknologi på baggrund

af en national planlægning. Udbredelse af dosispakket medicin eller

monitorering af hjertesvigt er gode eksempler på områder, hvor klyn-

gerne kan drive arbejdet.

Sundhedsvæsenet på hovedet

•

Styrk sundhedsvæsenet uden for sygehusene

•

Bedre adgang til læger og medarbejdere

•

Borgerne er aktive medspillere

•

Omstil opgaverne med fokus på differentiering,iforebyggelse og teknologi

•

Styrk sundhedsklyngerne og placér et entydigt ansvar

Sundhed for de mange

ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Brev fra KL vedr. nyt sundhedspolitisk udspil "Sundhed for de mange - et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"

Weidekampsgade 10

2300 København S

+45 3370 3370

[email protected]

www.kl.dk

@kommunerne

Produktionsnr. 830974