Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del Bilag 17
Offentligt
2792621_0001.png
RØDE KORS
NOVEMBER 2023
EN JUL MED AFSAVN
OG BEKYMRINGER
En undersøgelse af materielle og sociale afsavn blandt
økonomisk trængte børnefamilier
I februar 2023 uddelte Røde Kors økonomisk støtte til mere end 15.000 trængte børnefamilier efter en periode med
inflation og stigende fødevare- og energipriser. Nu står familierne over for julen – en tid med store udgifter og mange
forventninger.
Denne undersøgelse afdækker familiernes materielle og sociale afsavn og belyser familiernes situation og bekymrin-
ger op til jul.
Undersøgelsen viser, at hver fjerde familie inden for det sidste år har undladt nødvendige måltider til børnene og
12 % har undladt lægeordineret medicin til børnene fordi de ikke har haft råd. Mange af familierne må spare kraftigt
eller helt undvære gaver og besøg hos familie i forbindelse med julen.
Undersøgelsen viser desuden at:
25 %
af forældrene har undladt
at give børnene nødvendige
måltider, fordi der ikke var råd.
82 %
af forældrene må spare
kraftigt eller helt undlade at
købe julegaver til deres børn,
fordi der ikke er råd.
76 %
har ikke råd til eller må
spare kraftigt på børnenes
deltagelse i sociale aktiviteter i
forbindelse med julen.
Interview med børn i familierne tegner et billede af børn, der glæder sig til jul. Men de fortæller også en historie om
børn, der tilpasser sig situationen og ved, at deres forældre ikke har råd til det samme, som de ser deres kammerater få.
“Det var ikke så hyggeligt [at snakke med de andre om hvad de havde lavet i julen]. Det var ikke så sjovt, for når vi mang-
ler penge, så er der ikke så meget at snakke om. Og de får store pakker, det får jeg ikke sådan”
(Pige, 13 år, interview).
Om undersøgelsen
Røde Kors uddelte i februar 2023 Vinterhjælp til 15.744 familier med et begrænset økonomisk råderum i for-
bindelse med stigende energi- og fødevarepriser. Undersøgelsen bygger på en survey med 6.771 (svarprocent:
52 %) forældre og kvalitative telefoninterviews med 16 af deres børn. Formålet med denne undersøgelse er at
belyse materielle og sociale afsavn samt bekymringer i økonomisk trængte børnefamilier.
1
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Henvendelse af 30/11-23 fra Røde Kors om "Ny undersøgelse om afsavn og bekymringer blandt økonomisk trængte børnefamilier"
2792621_0002.png
RØDE KORS
NOVEMBER 2023
AFSAVN OG BEKYMRINGER I JULEN
Økonomi fylder meget for familierne i tiden op til jul, og familiernes økonomiske situation medfører bekymringer,
som i nogle tilfælde smitter af på børnene.
Familierne bekymrer sig om økonomien op til jul
60 % af forældrene er i høj grad bekymrede for, om de af økonomiske årsager kan give deres børn den juletid, de
gerne vil. 36 % bekymrer sig i nogen grad eller i mindre grad. 1 % svarer, at de slet ikke er bekymrede for, om de kan
give deres børn den juletid, som de gerne vil.
I hvilken grad er du bekymret for, at du af økonomiske årsager ikke kan give dit barn/
dine børn den juletid, som du gerne vil?
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ikke relevant
60 %
30 %
6%
1%
3%
n = 6048
Forældrene beskriver, hvordan de bevidst gør, hvad de kan for at skåne børnene for bekymringerne om familiens
økonomi og forsøger at skabe en jul for børnene, der ligner deres kammeraters.
“Jeg prøver på at skåne mine piger mest muligt og giver helst ikke udtryk for mine økonomiske bekymringer. De ved jo
godt, at pengene er små, men de er heldigvis meget taknemmelige for, hvad de får. Min højeste prioritet er, at de får en
gave. Så må julehygge og mad i juledagene og juletræ blive nedprioriteret”
(Mor til to, survey).
Det generelle billede i børneinterviewene er, at forældrenes bekymringer ikke går ubemærket hen. Børnene mærker,
at forældrene bliver stressede over de gaver og den julemad, de ikke har råd til at købe.
“[Jeg synes det er svært] at jeg ikke får så mange gaver, og min far han bliver meget ked af det og meget stresset op
til jul. Det bliver lidt svært… ”
(Pige, 13 år, interview).
2
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Henvendelse af 30/11-23 fra Røde Kors om "Ny undersøgelse om afsavn og bekymringer blandt økonomisk trængte børnefamilier"
2792621_0003.png
RØDE KORS
NOVEMBER 2023
68 % af forældrene vurderer, at deres børn i alderen 6-17 år i høj grad eller i nogen grad bekymrer sig om, hvorvidt
familien har råd til at holde jul. 9 % af forældrene svarer, at børnene slet ikke er bekymrede for, om familien har råd til at
holde jul.
I hvilken grad bekymrer dit barn/dine børn sig om, hvorvidt I har råd til at holde jul?
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke/ikke relevant
35 %
33 %
14 %
9%
8%
n = 3686
Der tegner sig et billede af, at børnene, ifølge forældrene, bekymrer sig om julen; om der er råd til julemad, juletræ
og ikke mindst julegaver.
“Mine børn spørger mig altid om jul, og hvordan vi skal fejre den, om de får mad og gaver. Jeg føler sådan med dem,
og jeg håber af hele mit hjerte, at mine børn bliver lige så glade, som alle de andre børn”
(Mor til to, survey).
Børnene i undersøgelsen fortæller, at de glæder sig til jul. De fortæller om forældre, der bager kager i december,
om julehumør og julemusik. Men interviewene fortæller også en historie om børn, der bekymrer sig om, hvorvidt
forældrene har råd til julen.
“Men nogle gange, så er jeg bekymret for, om min mor kan holde jul. (…) Om hun har penge til det (...) Men så prøver
jeg at tænke på noget andet”
(Pige, 11 år, interview).
Mange familier må undvære julegaver og julemad
82 % af forældrene svarer, at de må spare kraftigt eller helt undvære julegaver til deres børn, og 76 % må spare
kraftigt eller helt undvære julemiddag og god mad i juledagene.
Har familierne råd til julegaver til
deres børn?
Har familierne råd til julemiddag
juleaften og god mad i juledagene?
5%
12 %
29 %
8%
16 %
25 %
53 %
51 %
Må undlade
Må spare kraftigt
Har råd
Ved ikke/ikke relevant
n = 6044-6046
3
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Henvendelse af 30/11-23 fra Røde Kors om "Ny undersøgelse om afsavn og bekymringer blandt økonomisk trængte børnefamilier"
2792621_0004.png
RØDE KORS
NOVEMBER 2023
Nogle forældre fortæller, at deres børn giver udtryk for, at de ikke har brug for gaver til jul og slår vigtigheden af
julegaver hen, fordi de kender til forældrenes økonomiske situation.
“Min søn siger, at han ikke ønsker sig noget og at min kærlighed er nok. Bare vi har hinanden. Han ved godt at pengene
er meget små”
(Mor til et barn, survey).
Det er tydeligt, at der for forældrene knytter sig en masse svære følelser til ikke at kunne give sine børn de julegaver,
de gerne vil, og som kan måle sig med det, som deres jævnaldrende får.
“Mine børn spørger mig, om jeg har sparet nogle penge for at fejre jul. Om jeg er i stand til at købe julegaver til dem.
Og når jeg ser dem ind i øjnene, kan jeg ikke fortælle dem, at jeg ikke er klar, især efter bølgen af høje priser”
(Mor til
to, survey, citat oversat fra arabisk).
Nogle børn er bevidste om, at de ikke får de samme slags gaver som deres jævnaldrende, og at det kan være svært
at høre de andre fortælle om gaver i julen, når de ikke kan være med i snakken.
Børnene tager ansvar
I lighed med alle andre børn, synes børnene i undersøgelsen, at julegaver er noget, der hører sig til i julen. Dét at
åbne gaver sammen omkring træet er noget, som børnene fremhæver i interviewene. Nogle børn nævner, at det
er dejligt at få store gaver, mange gaver eller lige dét, de havde ønsket sig. Det er dog en gennemgående tendens
blandt børnene, at de er meget bevidste om, at det ikke er indholdet af gaverne, der betyder noget. Og nogle børn
fortæller, at de sørger for, at der altid er noget på ønskelisten, som de ved, deres forældre har råd til at købe. Flere af
børnene i interviewene understreger også, at de er taknemmelige for at få selv en lille gave.
“Man skal bare være taknemmelig for det man får. Det har jeg også lært, det skal jeg også være, så det er jeg også.
Hvis vi siger, at jeg får bare én ting, så er jeg også glad for den ene ting”
(Dreng, 15 år, interview).
Børnene fremhæver, at dét, der især betyder noget for dem i julen, er at være sammen med familien. I nogle inter-
views bliver det tydeligt, at det betyder meget for børnene at understrege, at det netop er “det at være sammen” og
ikke nogen bestemte ting, der gør det til en god jul.
“Jeg føler bare, at så længe vi alle sammen er samlet herhjemme, så tror jeg bare det bliver hyggeligt uanset hvad. Så
føler jeg ikke, at der skal være et eller andet for, at det bliver en god jul. Men bare det, at min familie er samlet, det ville
være en god jul for mig”
(Dreng, 15 år, interview).
Tidligere studier konkluderer på lignende vis, at økonomisk trængte børnefamilier finder strategier for at omsætte
begrænsningerne til noget værdifuldt. Forældrene finder en positiv vinkel på de økonomiske begrænsninger fx ved at
lære deres børn om ikke-materielle værdier, og børnene tager et stort ansvar for forældrenes økonomi.
i
Familierne må undvære besøg og oplevelser i julen
Samvær med familien i julen omtales som noget helt centralt blandt børnene i denne undersøgelse. Samtidigt viser
tidligere undersøgelser, at fælles oplevelser med familien og deltagelse i sociale arrangementer er vigtige for børn i
økonomisk trængte familier, der ofte lever mere isoleret fra omverdenen og uden de store oplevelser hverdagen.
ii
Blandt familierne i denne undersøgelse må 70 % undlade at rejse hjem til familie og venner i julen, eller de må spare
kraftigt på rejseudgifterne. Er andet sted familierne må spare, er på sociale aktiviteter for børnene i forbindelse med
julen. 76 % må spare kraftigt eller helt undvære at deltage i sociale aktiviteter.
4
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Henvendelse af 30/11-23 fra Røde Kors om "Ny undersøgelse om afsavn og bekymringer blandt økonomisk trængte børnefamilier"
2792621_0005.png
RØDE KORS
NOVEMBER 2023
Har familierne råd til at rejse hjem til
familie og venner i julen?
Har familierne råd til sociale aktiviteter
for børnene i julen?
23 %
7%
17 %
18 %
53 %
6%
48 %
28 %
Må undlade
Må spare kraftigt
Har råd
Ved ikke/ikke relevantt
n = 6043-6044
En mor fortæller fx:
“Der bliver spurgt ind til om der er råd til de gaver, de ønsker sig, og mine børn er meget kede af, at vi i julen ikke har
råd til at besøge deres syge gamle mormor og hun er for syg til at besøge os”
(Mor til tre, survey).
Nogle af børnene peger på, at deres juleferie ikke bare er fattig på gaver, men også på oplevelser. Det er noget, der
kan mærkes, når børnene kommer tilbage i skole og deres klassekammerater har haft mere oplevelsesrige ferier.
“Det var meget sjovt [at komme tilbage i skole efter ferien], men altså… De andre de havde meget mere at snakke om,
fordi de havde lavet meget mere. Så de havde mere at fortælle. Jeg fortalte bare, at jeg havde fået gaver, og hvad det
var… vi lavede ikke så meget”
(Pige, 16 år, interview).
AFSAVN OG BEKYMRINGER OM ØKONOMI
Bekymringer og økonomiske afsavn for økonomisk trængte børnefamilier begrænser sig ikke til juletiden. Undersø-
gelsen viser, at forældrene må give afkald på basale fornødenheder til deres børn – også resten af året.
Tidligere undersøgelser viser, at en opvækst i fattigdom kan virke socialt ekskluderende i barndommen, og at det på
sigt kan have store konsekvenser for børnenes chancer i livet i form af uddannelse, indkomst og familiedannelse.
iii
Dette afsnit giver et indblik i nogle af de materielle og sociale konsekvenser, der kan være forbundet med et familieliv
med et begrænset økonomisk råderum.
Børnene oplever store materielle afsavn
60 % af forældrene har inden for det seneste år måttet undlade at købe nødvendigt tøj eller sko til deres børn. En
fjerdedel af forældrene har sprunget måltider til børnene over af økonomiske årsager, og 12 % har måttet undvære at
købe lægeordineret medicin til deres børn.
5
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Henvendelse af 30/11-23 fra Røde Kors om "Ny undersøgelse om afsavn og bekymringer blandt økonomisk trængte børnefamilier"
2792621_0006.png
RØDE KORS
NOVEMBER 2023
Andele af familier, der inden for det seneste år har undladt at give deres børn følgende,
fordi de ikke havde råd
Nødvendigt tøj eller fodtøj
Nødvendige måltider
Lægeordineret medicin
60 %
25 %
12 %
Note: Andel der svarer ”ved ikke”: 5-12 %
n = 5846
Forældrene beskriver uddybende, at de økonomiske afsavn i nogle tilfælde betyder, at deres børn må gå i hullet og
slidt tøj eller tøj, der ikke passer i størrelsen. Nogle forældre beskriver desuden, hvordan de har lagt forskellige økono-
miske strategier for at få pengene til at række længere. Fx nævner nogle forældre, at de altid kigger efter datovarer i
supermarkedet, at de kun køber genbrugstøj og selv springer måltider over.
“Jeg kan aldrig tilbyde mine børn det, de har behov for. De har for eksempel store huller i underbukserne, og i strøm-
perne, og vi kan ikke købe tøj efter årstiderne, så derfor er det ofte lag på lag og ikke nutidigt modetøj, som mine børn
gerne vil have. Jeg giver alt, hvad jeg har til dem, og sætter mig selv i baggrunden (…) Det ender altid med, at jeg må
finde flasker sidst på måneden, så jeg for eksempel kan købe hygiejnebind og toiletpapir, hvilket er svært at undvære”
(Mor til to, survey).
Nogle forældre sætter også ord på, hvordan det påvirker deres forældreskab, at de ikke har råd til basale ting til deres
børn. Bekymringerne fylder så meget, at de ikke har energi og nærvær til at være den forælder for deres barn, som
de ønsker at være.
“Det påvirker i sådan en grad, at man går rundt i sin egen lille stressede verden og tænker løsninger på et problem, der
er så uoverskueligt. Man er ikke til stede /nærværende over for sit barn, og i skam skubber man nok sine børn og
venner væk, for at kunne være i det. Det er frygteligt ikke at være tilstrækkelig for sine børn og gang på gang må
begrænse alt, fordi der simpelthen ikke er råd”
(Mor til et barn, survey).
Familierne oplever markante sociale afsavn
71 % af forældrene svarer, at deres børn i skolealderen ikke har kunnet holde fødselsdag for klassen eller vennerne,
fordi familien ikke havde råd. Mere end halvdelen af forældrene (52 %) svarer, at deres skolebørn har måttet undlade
at deltage i udflugter med skolen eller fritidsaktiviteterne, fordi de ikke havde råd. Mange af børnene er således i
risiko for at stå udenfor vigtige fællesskaber, hvilket kan påvirke dem både på lang og kort sigt.
iv
Andele af familier, der inden for det seneste år har undladt følgende til deres børn, fordi
de ikke havde råd
Fødselsdag for klassen eller kammerater
Skoleudflugter eller udflugter
i forbindelse med fritidsaktiviteter
71 %
52 %
Note: Spørgsmålet er stillet til forældre med børn i alderen 6-16 år. Andel der svarer “ved ikke”: 8-14 %
n = 4928-4931
6
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Henvendelse af 30/11-23 fra Røde Kors om "Ny undersøgelse om afsavn og bekymringer blandt økonomisk trængte børnefamilier"
2792621_0007.png
RØDE KORS
NOVEMBER 2023
Flere forældre fortæller, hvordan de prioriterer børnenes fritidsaktiviteter, og de er bevidste om, at det er vigtigt for
børnene. Det betyder, at de selv må skære ned på basale behov.
“Børnene er heldigvis så små, at de endnu ikke helt ved, hvad vi går glip af, men bare sidste weekend måtte vi undlade
at tage til deres kusines 1-års fødselsdag, da jeg ikke har råd til en gave. Jeg har endnu engang skåret mere væk i for-
hold til mig selv, så begge børn kan gå til dans (…). Så nu er mit ene måltid dagligt bestående af havregryn/havregrød.
Børnene får varieret kost og 3 hovedmåltider, jeg sparer KUN på mig selv”
(Mor til to, survey).
Mere end halvdelen af familierne bekymrer sig om økonomi dagligt
Med til de materielle og sociale afsavn følger også bekymringer om økonomien. Det er tidligere påvist, at en høj grad
af økonomisk stress i familien kan medføre, at barnet udvikler et højere niveau af stresshormoner, og dette kan have
negativ indflydelse på udvikling af kognitive kompetencer og på immunforsvaret.
V
Mere end halvdelen af forældrene i undersøgelsen (53 %) bekymrer sig dagligt om deres økonomi, og knap en tredje-
del bekymrer sig ugentligt.
Hvor ofte bekymrer du dig om din/jeres økonomi?
Dagligt
En eller flere gange om ugen
2-3 gange om måneden
En gang om måneden eller sjældnere
Ved ikke
53 %
27 %
8%
9%
3%
n = 6052
Forældrene i undersøgelsen beskriver, at de er bekymrede i forhold til økonomien og uforudsete udgifter. Nogle
forældre beskriver også, at de har svært ved at sove om natten på grund af bekymringerne.
“Det [familiens økonomiske situation] påvirker mig psykisk, idet jeg hele tiden skal regne ud for hvert et måltid, hvad
der er råd til. Og om jeg får ekstra regninger “uforudsete udgifter”, som jeg ved, jeg IKKE kan betale. Så skal man stres-
se over det og få ondt i maven”
(Mor til et barn, survey).
7
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Henvendelse af 30/11-23 fra Røde Kors om "Ny undersøgelse om afsavn og bekymringer blandt økonomisk trængte børnefamilier"
2792621_0008.png
RØDE KORS
NOVEMBER 2023
MÅLGRUPPEBESKRIVELSE OG BORTFALDSANALYSE
I dette afsnit beskrives gruppen af respondenter i forhold til socioøkonomi, familiesituation og oprindelsesland.
Dernæst følger en bortfaldsanalyse for undersøgelsen.
Målgruppebeskrivelse
Socioøkonomi
Højest gennemførte uddannelse
6.-8. klasse
9.-10. klasse
Gymnasial uddannelse (student, HF, HHX, HTX)
Faglig erhvervsuddannelse (fx frisør, elektriker, gartner, kontoruddannelse, SOSU)
Videregående uddannelse (fx laborant, sygeplejerske, lærer, pædagog, ingeniør, læge)
Andet
Ønsker ikke at svare
Procent
8%
29 %
11 %
22 %
20 %
4%
5%
n = 6771
Indtægtsgrundlag
Løn fra arbejde
SU
Sygedagpenge
Uddannelseshjælp
Barsel
Dagpenge
Pension/efterløn
Førtidspension
Anden forsørgelsesydelse
Forsørget af ægtefælle
Selvforsørgelses og hjemrejseydelse
Kontanthjælp
Andet
Procent
12 %
14 %
3%
2%
2%
3%
1%
12 %
11 %
2%
5%
27 %
6%
n = 6771
Husstandens samlede månedlige indkomst før skat
0 - 11.499 kr.
11.500 - 21.500 kr.
21.501 - 30.000 kr.
30.001 - 36.000 kr.
Ugyldige
5
Procent
44 %
47 %
5%
2%
2%
n = 6771
8
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Henvendelse af 30/11-23 fra Røde Kors om "Ny undersøgelse om afsavn og bekymringer blandt økonomisk trængte børnefamilier"
2792621_0009.png
RØDE KORS
NOVEMBER 2023
Familiesituation
Bor med partner
Ja
Nej
Procent
33 %
67 %
n = 6771
Antal hjemmeboende børn
1
2
3
4
5 eller flere
Procent
40 %
35 %
17 %
6%
3%
n = 6771
Oprindelse
I hvilket land er du født?
Danmark
Syrien
Ukraine
Libanon
Eritrea
Irak
Somalia
Iran
Afghanistan
Rusland
Marokko
Andet
Ønsker ikke at svare
Procent
48 %
21 %
14 %
2%
2%
2%
1%
1%
1%
1%
1%
4%
2%
n = 6771
9
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Henvendelse af 30/11-23 fra Røde Kors om "Ny undersøgelse om afsavn og bekymringer blandt økonomisk trængte børnefamilier"
2792621_0010.png
RØDE KORS
NOVEMBER 2023
Hvor lang tid har du boet i Danmark?
(besvaret at dem, der ikke er født i Danmark)
Et år eller derunder
2-4 år
5-9 år
10-15 år
16 år eller mere
Ønsker ikke at svare
Procent
12 %
19 %
44 %
10 %
14 %
2%
n = 3052
Bortfaldsanalyse
Rambøll har foretaget en bortfaldsanalyse for Røde Kors, for at kortlægge hvorvidt resultaterne i undersøgelsen er
repræsentativ for populationen af vinterhjælpsmodtagere. Analysen er lavet ved at teste, om der er statistisk signifi-
kante forskelle mellem andelen af vinterhjælpsmodtagere, der har besvaret undersøgelsen (herefter: respondenter),
og modtagere, der ikke har besvaret undersøgelsen (herefter: den øvrige del af populationen), på tværs af en række
baggrundsvariable.
Analysen viser overordnet, at respondenterne ikke er substantielt forskellige fra den øvrige del af populationen. Der
er flere variable, hvor de to grupper adskiller sig signifikant fra hinanden statistisk. De signifikante forskelle er dog
substantielt set små (fx antal børn) eller fordelingen er ikke systematisk forskellig på kategorierne (fx husstandsind-
komst), hvorfor respondenternes besvarelser i høj grad må betragtes som værende repræsentativ for hele populatio-
nen af vinterhjælpsmodtagere.
På baggrundsvariablene “Region” og “Køn” er der ingen statistisk signifikante forskelle mellem respondenter og den
øvrige del af populationen. Undersøgelsen er dermed geografisk og kønsmæssigt repræsentativ.
Tabellen nedenfor viser analysens resultater.
10
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Henvendelse af 30/11-23 fra Røde Kors om "Ny undersøgelse om afsavn og bekymringer blandt økonomisk trængte børnefamilier"
2792621_0011.png
RØDE KORS
NOVEMBER 2023
Variabel
Øvrig del af
population
(N = 8.974)
Andel
Antal
2.368
1.919
1.540
957
2.182
Respondenter
(N = 6.771)
Andel
25,79 %
22,35 %
16,59 %
11,08 %
24,12 %
Antal
1.746
1.513
1.123
750
1.633
Forskel
Region
Midtjylland
Hovedstaden
Sjælland
Nordjylland
Syddanmark
1
26,39 %
21,38 %
17,16 %
10,66 %
24,31 %
-0,59
0,96
-0,58
0,42
-0,19
Køn
2
Kvinde
Mand
Alder (gennemsnitsalder)
Antal hjemmeboende børn
3
1
2
3
4 eller flere
Husstandens tilknytning
til arbejdsmarkedet
4
Løn fra arbejde
SU, sygedagpenge,
dagpenge, barsel
Kontanthjælp, uddannelseshjælp
førtidspension, pension, selv
forsørgelses- og hjemrejseydelse,
anden forsørgelsesydelse,
forsøget af partner, andet.,
87,63 %
12,25 %
36,91
7.864
1.099
8.974
88,18 %
11,61 %
39,12
5.971
786
6.771
0,55
-0,64
2,21***
41,8 %
34,73 %
15,05 %
8,3 %
3.751
3.117
1.351
745
39,65 %
34,6 %
16,61 %
9,13 %
2.685
2.343
1.125
618
-2,14**
-0,13
1,56**
0,83
20,43 %
24,1 %
55,27 %
1.833
2.163
4.960
21,05 %
20,47 %
58,48 %
1.425
1.386
3.960
0,62
-3,63***
3,21***
Husstandens samlede månedlige
indkomst før skat
0 – 11.499 kr.
11.500 – 21.500 kr.
21.501 – 30.000 kr.
30.001 – 36.000 kr.
Ugyldige
5
Bor med partner
Ja
Nej
42,28 %
48,15 %
5,82 %
2,09 %
1,66 %
3.794
4.321
522
188
149
44,09 %
46,89 %
5,21 %
1,98 %
1,83 %
2.985
3.175
353
134
124
1,81*
1,26
-0,6
-0,12
0,17
30,97 %
69,03 %
2.779
6.195
33,5 %
66,50 %
2.268
4.503
2,53***
-2,53***
Kolonneprocenter: Summerer til ~100 % i hver kolonne inden for hver variabel.
Signifikanstest ved t-test. * = p < 0,05, ** = p < 0,01, *** p < 0,001
11
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Henvendelse af 30/11-23 fra Røde Kors om "Ny undersøgelse om afsavn og bekymringer blandt økonomisk trængte børnefamilier"
2792621_0012.png
RØDE KORS
NOVEMBER 2023
Noter til tabel
1
2
3
4
5
14 personer i populationen har ikke angivet region. Disse er udeladt, da antallet er for lavt til en meningsfuld stati-
stisk test.
25 personer i populationen angav “Andet” som køn. Disse er udeladt, da antallet er for lavt til en meningsfuld
statistisk test.
10 personer i populationen har ingen hjemmeboende børn under 18 år. Ingen af disse har besvaret spørgeskemaet.
Antallet er for lavt til en meningsfuld statistisk test.
Husstandens tilknytning til arbejdsmarkedet er kodet som tilknytningen til arbejdsmarkedet for den i en husstand,
som er tættest knyttet til arbejdsmarkedet. 18 personer i populationen har ikke angivet tilknytning til arbejdsmar-
ked. Disse er udeladt, da antallet er for lavt til en meningsfuld statistisk test.
273 respondenter har angivet, at de alene tjener mere end deres husstand. Disse er kodet som ugyldige.
LITTERATUR
i
ii
iV
V
Maple (2021): En opvækst i økonomisk fattigdom. Indsigter fra et antropologisk studie.
Maple (2021): En opvækst I økonomisk fattigdom. Indsigter fra et antropologisk studie.
Egmont Fonden (2021): Små kår – børn og unges opvækst i økonomisk fattigdom.
Lesner, Rune (2023): “Konsekvenser af børnefattigdom”. Samfundsøkonomen 2/2023.
12