Ældreudvalget 2023-24
ÆLU Alm.del Bilag 15
Offentligt
2779840_0001.png
Rejserapport vedrørende Ældreudvalgets
studietur til Haag
Tidspunkt:
Sted:
Deltagere:
Ledsaget af:
18.
–
19. september 2023
Haag, Nederlandene
Kirsten Normann Andersen (SF), Anette Lind (S),
Birgitte Vind (S), Katrine Daugaard (LA), Rosa
Eriksen (M),
Udvalgssekretær Nikolaj Beuschel og
udvalgsassistent Sherie Del Prado Falding Sørensen.
20. november 2023
Ældreudvalget
Nikolaj Beuschel
1. Formål
Formålet med studieturen var at få inspiration fra Nederlandene i
forhold til ældreplejen, hvor det er særligt har interesseret udvalget,
hvordan man kan arbejde mere tværfagligt og med større fokus på
ældres plejebehov, sundhed og aktiviteter. Formålet med studieturen
var således også at inspirere og klæde udvalgsmedlemmerne på til de
kommende drøftelser om en reform af ældreområdet
–
en ny
ældrelov. På studieturen var det dertil af særlig interesse, hvordan de
hollandske erfaringer med frisættelse og tværfaglighed på
ældreområdet kan oversættes til en dansk kontekst.
2. Baggrund
Principperne bag det nuværende nederlandske sundhedssystem
(herunder ældreområdet) er baseret på velkendte internationale
principper: adgang til sundhed for alle, solidaritet gennem obligatorisk
og tilgængelig sundhedsforsikring til alle, samt en høj kvalitet i
sundhedssystemet. Seneste større reform fandt sted i 2015, hvor en
del af ansvaret for ældrepleje blev overdraget til kommunerne. Der er
flere love, der hver dækker et bestemt plejeområde. Ældrepleje kan
falde inden for en af følgende tre love:
Side 1 | 4
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Rejserapport fra udvalgets studietur til Haag, Nederlandene den 18. – 19. september 2023
•
Wmo (wet maatschappelijke ondersteuning
–
lov om
samfundsmæssig støtte) omhandler den mindre krævende
pleje, støtte og prævention. Den er målrettet borgere, der
fortsat kan bo selvstændigt i eget hjem, men har behov for
praktisk hjælp, rengøring, hjælp til transport, tilpasning af
deres bolig, dagaktiviteter mv. Ansvaret for udøvelsen af
loven ligger hos kommunerne. Kommunen modtager
finansielle midler fra staten via kommunefonden. Kommuner
kan desuden opkræve et mindre beløb i egenbetaling fra
pågældende borger.
Zvw (zorgverzekeringswet
–
sygeforsikringslov) omhandler
medicinsk og fagkyndig sygepleje fra hjemmepleje, huslæger,
sygehuse og apoteker. Disse ydelser dækkes af lovpligtige
private sygeforsikringer. Alle borgere i NL er forpligtet til at
tegne en basisforsikring. Sygeforsikringsselskaberne er
forpligtet til at levere den hjælp der er forsikret
–
herunder
hjemmesygeplejen.
Wlz (Wet langdurige zorg
–
lov om langtidspleje) omhandler
krævende langtidspleje for personer der har brug for
tilsyn/pleje 24 timer i døgnet. Målgruppen er sårbare og ældre
samt personer med en betydelig funktionsnedsættelse, som
har behov for døgnpleje. Plejen kan finde sted i et plejehjem
eller i borgerens eget hjem. Ansvaret for udøvelsen af denne
lov ligger hos Sundhedsministeriet og dennes
visitationsinstans CIZ. Pleje finansieres af staten via
indkomstskatten.
•
•
Sundhedssektoren og især ældrepleje er presset af især to
udviklinger, som skaber et krydspres: en stigende andel af ældre
borgere med behov for pleje og mangel på arbejdskraft i sektoren.
Tidligere i år oplyste det nederlandske Sundhedsministerie, at
udgifterne til ældrepleje vil fordobles til 37 mia. euro i 2040, hvis
udviklingen fortsætter uændret. På nuværende tidspunkt er der en
mangel på godt 40.000 personer i sundhedssektoren som helhed. En
udvikling som vil forstærkes, hvis der ikke
Denne mangel vil hurtigt løbe op til 120.000 i 2030. Manglen på
personale resulterer i ventelister til bl.a. plejehjemmene.
3. Væsentligste punkter fra besøget
Delegationen indledte studieturen med et besøg på plejehjemmet
Bosbeek, hvor man i samarbejde med organisationen Connect
Generation driver et plejehjem, hvor der bor unge studerende
Side 2 | 4
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Rejserapport fra udvalgets studietur til Haag, Nederlandene den 18. – 19. september 2023
mennesker sammen med de ældre plejehjemsbeboere. De
studerende bor relativt billigt til leje i værelser, der ligger i en fløj af
studerende i livet på plejehjemmet. De studerende laver sociale
aktiviteter med de ældre, som fx koncerter, spil og udflugter. Der er
cirka 100 beboere, hvoraf de fleste bor på Bosbeek pga. almindelig
alderssvækkelse. Et mindre antal af beboerne har demens.
Connecting Generations har placeringer i (blandt andet) Heemstede,
Haarlem, Haag, Amsterdam, Rotterdam, Nijmegen og Enschede.
Organisationen har til formål at øge forbindelsen mellem studerende
og ældre og derved givet et positivt input til samfundet. Den
nederlandske regering har stillet 50 mio. euro til rådighed til initiativet.
Delegationen oplevede et plejehjem, hvor der var liv og aktiviteter og
et mærkbart overskud blandt både personale og de ældre. Det var
tydeligt, at de unge studerende, der bor på plejehjemmet giver
institutionen en nerve. Det var også tydeligt, at organisationen bag
havde lagt en stor indsats i udvælgelsesprocessen af de unge. De
unge studerende skal være klar over, hvad de går ind til og ikke have
den billige husleje som den eneste motivation.
Delegationen tog derefter videre til kommunen Alpen aan den Rijn,
som har 114.000 indbyggere og ligger tæt på Haag. I kommunen er
godt 23.000 af borgerne ældre end 65 år. Kommunen har modtaget
certifikatet ”demensvenlig kommune” fra foreningen Alzheimer
Nederland. Kommunen har op til flere gange udført en såkaldt
demensscan, som giver et overblik over, hvor demensvenlig
kommunen er og hvilke konkrete skridt, der kan tages for at forbedre
situationen. Demensscanen tilbydes af den national organisation for
demens, Alzheimer Nederland. Inspiration ift. håndtering af personer
med demens hentes bl.a. fra Danmark. For eksempel rådgivnings- og
mødesteder for personer med begyndende demens og deres
pårørende. I Nederlandene
kaldes de ”Odensehuse.
Det tredje besøg på turen var en organisation, der arbejder specifikt
med pårørendes samfundsmæssige og politiske interesser.
MantelzorgNL er således en national forening for uformelle
omsorgspersoner, som pårørende kaldes i Nederlandene.
MantelzorgNL er en paraplyorganisation for 450 pleje-, omsorgs- og
patientorganisationer. 1 ud af 3 hollændere var i 2019 aktivt
pårørende omsorgspersoner. Det vil sige, at omkring 5 millioner
hollændere var aktive omsorgsperosner, og ud af dem var 830.000
personer aktive mere end tre måneder og i mere end 8 timer om uger.
Cirka 10 procent af de pårørende føler sig stressede som følge af
rolle som aktiv omsorgsperson. Disse personer kaldes i Nederlandene
Side 3 | 4
 ÆLU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Rejserapport fra udvalgets studietur til Haag, Nederlandene den 18. – 19. september 2023
for Mantelzorgers (”overfrakke”), deraf organisationens navn. Den
politiske dagsorden for MantelzorgNL er dermed at opnå
anerkendelse af de pårørendes indsats og et fleksibelt
arbejdsmarked, der betyder at man får mulighed for at gøre en indsats
for sine nærmeste i en periode.
Det sidste besøg på studieturen var et besøg hos organisationen
Opella, som er en plejeorganisation med en bred portefølje af
opgaver. Opella leverer både hjemmepleje, reel sundhedsbehandling,
revalidering, dagsaktiviteter og driver bosteder. Opella tilbyder pleje
og omsorg inden for alle de forskellige lovgivninger, som
ældreorganisationer opererer under i Nederlandene. Opella fortalte
bl.a. om et
pilotprojekt, som hedder ”cross-domain work”. Basalt set
arbejder Opella på tværs af kommunernes, sundhedsforsikringernes
og omsorgskontorernes områder. En evaluering af projektet har vist,
at der er store fordele forbundet med at arbejde på tværfagligt.
Kunder, pårørende og ansatte oplever det tværfaglige arbejder som
positivt, hvilket bl.a. sikrer en bedre livskvalitet. Derudover bidrager
arbejdsmetoden til, at borgere kan bo længere tid hjemme, hvilket
medfører besparelser inden for langtidsplejen og sygeforsikring.
Opella arbejder også med reablement, som er inspireret af arbejdet i
Danmark. Reablement er et relativt nyt koncept i Nederlandene.
4. Opfølgning
Ældreudvalget vil i løbet af det kommende folketingsår afholde en
række høringer, som yderligere skal belyse forskellige aspekter af
udfordringer på ældreområdet, bl.a. om fastholdelse og rekruttering af
personale, ældres aktiviteter og boligformer for ældre
–
bl.a. inspireret
af studieturen i Nederlandene.
Side 4 | 4