Ældreudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 8227
Doknr.
772365
Dato
02-11-2023
Kære udvalg
Til den tekniske gennemgang af lovprogrammet blev der efterspurgt tidspunkt
for offentliggørelse af den endelige evaluering af velfærdsaftalerne.
Det er VIVE, der gennemfører evalueringen. Der blev den 14. marts 2023
offentliggjort en midtvejsevaluering. I midtvejsevalueringen blev ændringer i
indsatser beskrevet samt forventede virkninger af velfærdsaftalerne.
Slutrapporten forventes at kunne offentliggøres i december 2024. I rapporten
vil indgå resultaterne af før- og eftermålinger. Derudover vil der være fokus på
den oplevede virkning blandt ledere, medarbejdere og borgere samt
indikationer på ændret kvalitet i indsatserne. Der laves en sammenligning på
tværs af velfærdsområderne.
Jeg ser meget frem til at læse den endelige rapport og drøfte den med jer i
udvalget.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
1