Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
§ 71-tilsynet
Dato: 13-09-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: rmp
Sagsnr.:2024 - 7836
Dok. nr.: 182569
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 (alm. del), som § 71-tilsynet har stillet
til indenrigs- og sundhedsministeren den 12. juni 2024.
Spørgsmål nr. 5:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad sagsbehandlingstiden er på klager efter
psykiatriloven?”
Svar:
Til brug for svar har mit ministerium anmodet Styrelsen for Patientklager om bidrag.
Styrelsen har sendt følgende bidrag, som jeg henholder mig til:
”Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i
Det Psykiatriske Patientklagenævn i 1.
halvår 2024 var 35 dage. Til sammenligning var den gennemsnitlige sagsbehandling i
2022 og 2023 på henholdsvis 36 og 30 dage.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid dækker over tre forskellige sagstyper, jf.
psykiatrilovens § 36, stk. 3.
1.
Klagesager om tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning. Disse
skal afgøres inden 7 hverdage efter klagens modtagelse. Den gennemsnitlige
sagsbehandling i 1. halvår 2024 for sager med opsættende virkning var 6,4
hverdage.
Sager om oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen under
Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland. Disse skal afgøres senest 14 dage
efter klagens modtagelse. Der er i 1. halvår 2024 ikke modtaget denne type
sager.
Alle andre sager skal afsluttes snarest muligt. Den gennemsnitlige
sagsbehandling i 1. halvår 2024 for disse sager var 44 hverdage.”
2.
3.
Jeg kan supplerende oplyse, at Styrelsen for Patientklager har orienteret mit
ministerium om, at sagsbehandlingstiden for sager under kategori 3 forventes at stige
i resten af 2024. Mit ministerium vil gå i dialog med styrelsen for at drøfte
problemstillingen nærmere.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde