Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2023-24
§71 Alm.del
Offentligt
2923452_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets §71-tilsyn
Dato: 22-10-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: linb
Sagsnr.:2024 - 11896
Dok. nr.: 231078
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 (Alm. del), som Folketingets §71-tilsyn
har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 26. september 2024.
Spørgsmål nr. 10:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad årsagen er til, at der i årene 2023/2024 fortsat ses
regionale forskelle i, hvor mange voksne der udsættes for en eller flere typer af
tvangsforanstaltninger pr. 100.000 borgere? Der henvises til Sundhedsstyrelsens
”Monitorering af tvang i psykiatrien –
Opgørelse for perioden 1. januar 2023
31.
december 2023 ”, jf. § 71-tilsynet
alm. del
bilag 84
Svar:
Mit ministerium har ikke konkret viden om en entydig årsag til, at der i perioden
2023/2024 fortsat ses regionale forskelle i, hvor mange voksne der udsættes for en
eller flere typer tvangsforanstaltninger pr. 100.000 borgere.
Flere forskellige forhold kan imidlertid have indflydelse på, at der forekommer
regionale variationer i anvendelsen af tvang i psykiatrien generelt, også ift. brugen af
enkelte tvangsforanstaltninger, som der er hjemmel til at anvende i medfør af
psykiatriloven. Det kan bl.a. være som følge af forskelle i patientsammensætningen i
regionerne i forhold til antallet af patienter med alvorlige psykiske lidelser, der
kræver en længere og mere kompleks behandling, som kan være
overrepræsenterede nogle steder i landet, mens andre landsdele kan have flere
mindre komplekse og dermed mindre behandlingskrævende patienter. Desuden er
der for patienter, der indlæggelses med tvang, en øget risiko for tvangsindgreb under
indlæggelse, hvorfor forskelle heri også kan have indvirkning på regionale variationer
i den generelle anvendelse af tvang.
Der er bred enighed om, at der ikke er en enkeltstående indsats eller et
enkeltstående indgreb, som er udslagsgivende i forhold til at forebygge og reducere
anvendelsen af tvang i psykiatrien. Indsatsen heroverfor forudsætter et kontinuerligt
arbejde med en række gensidigt supplerende indsatser på flere planer og på tværs af
sektorer. Et afgørende element er vedvarende ledelsesfokus på alle niveauer i
organisationen, ligesom kompetenceudvikling af medarbejdere i alle funktioner er
grundlæggende for at kunne skabe og drive ændringer i kulturen. Sidstnævnte
vanskeliggøres af, at der generelt er udfordringer med både rekruttering og
fastholdelse af medarbejdere i psykiatrien. Dertil har ordentlige og tidssvarende
fysiske rammer, både inde og ude, også betydning for arbejdet med at forebygge
tvang og minimere risikoen for situationer, der eskalerer unødvendigt.
Som følge af
Aftale om en bedre psykiatri
(2023) og den efterfølgende
udmøntningsaftale fra april 2024 har regionerne fået midler til at understøtte det
tvangsforebyggende arbejde. Det drejer sig om 16,2 mio. kr. i 2024, 16,8 mio. kr. i
2025 og 17,8 mio. kr. fra 2026 og fremefter. Midlerne skal ses i sammenhæng med
§71, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om hvad årsagen er til regionale forskelle i, hvor mange voksne der udsættes for en eller flere typer af tvangsforanstaltninger
den generelle tilførsel af varige midler til opbygning af kapacitet i psykiatrien, som
blev igangsat med aftale om finansloven for 2020, efterfulgt af
Aftale om en 10-
årsplan for psykiatrien
(2022) og psykiatriaftalen fra november 2023. Disse midler
bygger oven på permanente midler på 49 mio. kr. årligt, som blev tildelt regionerne
med finanslovsaftalen for 2014. Med den nye partnerskabsaftale fra april 2024
mellem regeringen, Danske Regioner og KL er der fastsat en ny målsætning for
mindre tvang i psykiatrien, hvormed anvendelsen af tvang for de tvangsformer, der
opleves mest indgribende, bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin
med tvang, skal reduceres med 30 pct. frem mod 2030. Desuden får Task Force for
Forebyggelse af Tvang i Psykiatrien fremover en styrket rolle, bl.a. i forhold til øget
fokus på at understøtte systematisk videndeling, læring og udbredelse af god praksis
ift. at forebygge anvendelsen af tvang, herunder iværksættelse af analyser, der kan
øge viden om årsagerne til eventuelle større regionale forskelle i anvendelsen af
tvang generelt og ift. anvendelsen af forskellige tvangsforanstaltninger. Dette er også
afspejlet i nyt kommissorium for Task Forcen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2