Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets § 71-tilsyn
Dato: 06-11-2023
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: eah
Sagsnr.:2023 - 3694
Dok. nr.: 36095
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 (Alm. del), som Folketingets § 71-tilsyn
har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 10. oktober 2023.
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke rettigheder og muligheder aktuelle hhv. tidligere
patienter i psykiatrien har efter gældende ret, når de har et behandlingsbehov,
psykosocialt og/eller medicinsk, under eller efter en indlæggelse i psykiatrien eller
anden behandlingskontakt med psykiatrien, når det gælder etableret afhængighed af
diverse medicin ordineret i psykiatrien, være sig ved benzodiazepinafhængighed,
opioidafhængighed samt afhængighed af antidepressiv medicin eller antipsykotisk
medicin? Der bedes redegjort for rettigheder og muligheder ved såvel behov for
medicinsk stabilisering som ved ønske om nedtrapning eller udtrapning. Der henvises
i øvrigt til (folketingsåret 2010-11) SUU alm. del - svar på spm. 215.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som jeg
henholder mig til. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen
kan indledningsvis oplyse, at der ikke foreligger særlige
rettigheder eller forhold under behandling af afhængighed af lægeordineret medicin
gældende for patienter med kontakt til psykiatrien. Sundhedsstyrelsens vejledninger
på området beskriver dermed, hvilke forhold alle patienter i behandling med
afhængighedsskabende lægemidler bør behandles under.
Sundhedsstyrelsens vejledning af 19. juni 2019 om ordination af
afhængighedsskabende lægemidler omhandler behandling med de nævnte
lægemiddelgrupper og er generelle for alle patienter.
Det fremgår af vejledningen, at når der ikke længere er indikation for en tidligere
iværksat behandling, skal lægen tilbyde patienten hjælp til at trappe ud af
behandlingen, udarbejde en plan herfor og tilbyde den nødvendige medicinske
behandling og psykosociale støtte undervejs. Lægen skal journalføre sine overvejelser
i forbindelse med den fortsatte ordination, hvis udtrapning ikke lykkes, og
information til patienten og patienternes samtykke til den fortsatte behandling
skal specifikt journalføres
Det fremgår derudover, at hvis der er tvivl om den fortsatte indikation for behandling
eller om muligheden for at gennemføre ned- eller udtrapning, skal lægen konferere
med eller henvise patienten til en relevant speciallæge for en vurdering, som kan
indgå i beslutningen omkring den fortsatte behandling.
Endelig fremgår det af vejledningen, at patienter, der er i langvarig behandling skal
løbende revurderes. Derudover skal de revurderes særligt grundigt mindst én gang