Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2023-24
§71 Alm.del Bilag 87
Offentligt
2897349_0001.png
Folketinget, Tilsynet i henhold til grundlovens § 71
Christiansborg
1240 København K
Temarapport om tilsynsbesøg på
børneområdet i 2023
27. juni 2024
Til orientering sender jeg ombudsmandens temarapport 2023 om børn og
unge i psykiatrien.
Børn og unge i psykiatrien var temaet for de tilsynsbesøg, som
ombudsmanden i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og
DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur gennemførte på børneområdet i 2023.
I rapporten sammenfattes og formidles de væsentligste resultater af temaet.
Jeg lægger en nyhed på ombudsmandens hjemmeside om temarapporten.
Jeg har sendt et enslydende brev til Folketingets Retsudvalg, Folketingets
Socialudvalg, Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og Folketingets
Sundhedsudvalg.
Dok.nr. 24/01946-15/JE
Bedes oplyst ved
henvendelse
+ rapport
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Med venlig hilsen
Side 1 | 1
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
2897349_0002.png
27. juni 2024
Temarapport 2023
Børn og unge i
psykiatrien
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
Indhold
Børn og unge i psykiatrien....................................................................................1
1. Indledning ..................................................................................................5
2. Hvad har temabesøgene vist? .................................................................5
2.1. Hovedkonklusioner ..................................................................................5
2.2. Generelle anbefalinger.............................................................................6
2.3. Baggrunden for valg af tema og fokusområder........................................7
2.4. Hvordan gjorde ombudsmanden?............................................................8
2.4.1. Materiale og information i forbindelse med besøgene ..........................8
2.4.2. Retsgrundlaget for tilsynsbesøg ...........................................................8
2.4.3. Oversigt over besøg i 2023 ...................................................................8
3. Information til forældremyndighedsindehavere ....................................9
3.1. Reglerne ..................................................................................................9
3.1.1. Reglerne på tilsynstidspunktet ..............................................................9
3.1.2. Reglerne pr. 1. juni 2024.......................................................................9
3.2. Afdelingernes information til forældremyndighedsindehavere ...............10
3.3. Karakteren af et forældresamtykke til brug af tvang over for børn og
unge under 15 år...........................................................................................11
4. Fiksering mv. ...........................................................................................11
4.1. Fiksering ................................................................................................11
4.1.1. Reglerne .............................................................................................11
FIKSERING...................................................................................................13
Hvad..............................................................................................................13
Hvem.............................................................................................................13
Hvordan ........................................................................................................13
Revurderinger ...............................................................................................13
Dokumentation, klagevejledning mv. ............................................................14
4.1.2. Omfanget af (tvangs-)fikseringer ........................................................14
4.1.3. Eksempler på konkrete (tvangs-)fikseringer .......................................15
27. juni 2024
Dok.nr. 24/01946-2/LBI
Side 2 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
4.1.4. Kendskab til regler mv. .......................................................................18
4.1.5. Tvangsfikseringer, der udstrækkes i længere tid end 30 dage ...........18
4.2. Anvendelse af fysisk magt .....................................................................18
4.2.1. Reglerne .............................................................................................18
ANVENDELSE AF FYSISK MAGT ...............................................................20
Hvad..............................................................................................................20
Dokumentation, klagevejledning mv. ............................................................20
4.2.2. Omfanget af fysisk magtanvendelse ...................................................20
4.2.3. Eksempler på konkrete magtanvendelser...........................................21
4.2.4. Kendskab til regler mv. .......................................................................22
5. Husordener og skærmning til stue .......................................................23
5.1. Husordener ............................................................................................23
5.1.1. Reglerne .............................................................................................23
HUSORDEN .................................................................................................23
Indhold ..........................................................................................................23
Information ....................................................................................................24
5.1.2. Afdelingernes husordener ...................................................................24
5.2. Skærmning til stue .................................................................................25
5.2.1. Indgrebet og betingelserne herfor .......................................................25
5.2.2. Anvendelsen på besøgsstederne .......................................................25
6. Inddragelse af børn og unge..................................................................26
6.1. Reglerne ................................................................................................26
INDDRAGELSE AF BØRN OG UNGE .........................................................26
Behandlingsplan ...........................................................................................26
Forhåndstilkendegivelser ..............................................................................26
6.2. Afdelingernes inddragelse af børn og unge ...........................................27
7. Øvrige forhold .........................................................................................27
7.1. Sektorovergange....................................................................................27
7.2. Brug af vagter ........................................................................................28
7.3. Rekruttering ...........................................................................................29
Side 3 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
OMBUDSMANDENS TEMARAPPORTER ...................................................30
GRUNDLAGET FOR OMBUDSMANDENS TILSYN ....................................30
Side 4 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
1. Indledning
Temaet for de tilsynsbesøg, som ombudsmanden i samarbejde med Institut
for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur
gennemførte inden for tema på børneområdet i 2023, var børn og unge i
psykiatrien.
Børn og unge med en psykiatrisk diagnose kan være i en sårbar situation.
Det gælder ikke mindst de børn og unge, der har behov for døgnindlæggelse
i psykiatrien. Hertil kommer, at der med hjemmel i psykiatriloven kan
anvendes forskellige former for tvang over for børnene og de unge. Navnlig
disse forhold var baggrunden for ombudsmandens valg af tema for 2023.
For at belyse temaet foretog ombudsmanden tilsynsbesøg på 20 døgnafsnit
fordelt på i alt ni børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Ombudsmanden
besøgte dermed alle landets børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, hvor
børn og unge kan være døgnindlagt. Under tilsynsbesøgene var der fokus
på:
•
•
•
•
Information til forældremyndighedsindehavere
Fiksering mv. (fiksering og anvendelse af fysisk magt)
Husordener og ”skærmning til stue”
Inddragelse af børn og unge.
2. Hvad har temabesøgene vist?
2.1. Hovedkonklusioner
•
Ombudsmandens overordnede indtryk var – ligesom under
tilsynsbesøgene i 2016 – at børnene og de unge blev behandlet med
omsorg og respekt, og at de psykiatriske afdelinger ydede en professionel
og engageret indsats i forbindelse med behandlingen af børnene og de
unge.
•
Tilsynssynsbesøgene efterlod generelt det indtryk, at afdelingerne havde
fokus på at sikre, at medarbejderne havde kendskab til reglerne om tvang,
samt at de arbejdede på at nedbringe brugen af tvang.
•
Flere afdelinger informerede ikke konsekvent forældrene til børn og unge
under 15 år om muligheden for at undlade at tage stilling til brug af tvang
eller magtanvendelse over for deres børn.
•
Afdelingernes udfyldelse af tvangsprotokoller og journalføring kunne
forbedres.
Side 5 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
•
Afholdelse af eftersamtaler blev på flere afdelinger ikke gennemført eller
tilbudt i overensstemmelse med reglerne.
•
Der var generelt fokus på at inddrage børnene og de unge i deres
behandlingsplaner og på at udarbejde forhåndstilkendegivelser.
2.2. Generelle anbefalinger
På baggrund af tilsynsbesøgene anbefaler ombudsmanden generelt, at
børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger
•
sikrer, at den obligatoriske efterprøvelse af tvangsfikseringer sker i
overensstemmelse med tidsangivelserne i psykiatriloven, samt at
afvigelse herfra kun sker, hvis det ud fra en lægefaglig vurdering vurderes
skadeligt at vække en sovende patient, og at beslutningen herom i givet
fald noteres i patientens journal
•
har fokus på journalføring i tilknytning til anvendelse af tvang
•
har fokus på at afholde eftersamtaler i overensstemmelse med reglerne
herfor.
Ombudsmanden vil drøfte opfølgningen på de generelle anbefalinger med
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og følge op på dem under fremtidige
tilsynsbesøg.
Ombudsmanden vil endvidere drøfte visse yderligere spørgsmål afdækket i
forbindelse med tilsynsbesøgene med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Det drejer sig om karakteren af et forældresamtykke til brug af tvang over for
børn og unge under 15 år, jf. pkt. 3.3, rammerne for at ”pulje” eftersamtaler,
jf. pkt. 4.1.3.4, kompetencen til at træffe beslutning om fysisk
magtanvendelse, jf. pkt. 4.2.4, samt adgangen til visitation af patienter,
herunder 14-åriges mulighed for selv at samtykke til visitation, jf. pkt. 5.1.2.
De senere års tilsynsbesøg har tydet på, at der er visse udfordringer i
sektorovergangene mellem på den ene side børne- og ungdomspsykiatrien
og på den anden side kommuner og opholdssteder mv., jf. nedenfor under
pkt. 7.1. Det er ombudsmandens vurdering, at disse udfordringer kan have
betydning for, om børn og unge med psykiatriske udfordringer får den samlet
set bedste støtte og behandling for deres udfordringer. Ombudsmanden vil
derfor drøfte problematikken med Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt
Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Side 6 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
Ombudsmanden vil også drøfte spørgsmålet om visse afdelingers
rekrutteringsudfordringer med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. pkt. 7.3
nedenfor.
2.3. Baggrunden for valg af tema og fokusområder
Ombudsmandens tilsyn er især rettet imod samfundets allermest udsatte
borgere. Denne gruppe er bl.a. kendetegnet ved, at borgerne ofte har meget
få ressourcer, og at deres rettigheder let kan komme under pres. Dette kan
f.eks. gælde for børn og unge i psykiatrien – ikke mindst for de børn og unge,
der er døgnindlagt. Ombudsmanden har derfor et generelt fokus på
forholdene for denne gruppe børn og unge.
Et af formålene med temaet for 2023 var – i forhold til tidligere tilsynsbesøg
på børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger – at få opdateret viden om
forholdene for børn og unge i psykiatrien.
Ombudsmanden ville som led heri bl.a. undersøge afdelingernes information
til forældremyndighedens indehaver om muligheden for at undlade at tage
stilling til brug af tvang eller magtanvendelse over for deres børn under 15 år
samt inddragelsen af og medbestemmelsen for børnene og de unge.
Ombudsmanden ønskede også – i tråd med ombudsmandens generelle
fokusområder – at fokusere på afdelingernes brug af fiksering og fysisk
magtanvendelse, herunder afholdelse af eftersamtaler. Ombudsmanden ville
i den forbindelse se på bl.a. udviklingen i brugen af fiksering og fysisk
magtanvendelse og på afdelingernes indsats for at begrænse og forebygge
brugen af disse indgreb.
Endelig ønskede ombudsmanden – på baggrund af erfaringer fra det
voksenpsykiatriske område og ny lovgivning om husordener på psykiatriske
afdelinger – at afdække, om afdelingernes husordener var i
overensstemmelse med de gældende regler samt at få belyst afdelingernes
eventuelle brug af ”skærmning til stue”.
Ombudsmanden besøgte også i 2016 flere børne- og ungdomspsykiatriske
afdelinger. Ombudsmanden gav i den forbindelse en række anbefalinger til
de besøgte afdelinger. Tilsynsbesøgene i 2023 har vist et behov for, at de
børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger fortsat arbejder med nogle af disse
temaer, herunder journalføring og afholdelse af eftersamtaler.
Side 7 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
2.4. Hvordan gjorde ombudsmanden?
2.4.1. Materiale og information i forbindelse med besøgene
Forud for tilsynsbesøgene modtog ombudsmanden oplysninger om en række
forhold fra de psykiatriske afdelinger samt kopi af materiale om konkrete
tilfælde af fiksering og anvendelse af fysisk magt.
Umiddelbart op til tilsynsbesøget informerede ombudsmanden børnene og de
unge om besøget med henblik på at tale med så mange børn og unge som
muligt. Under tilsynsbesøgene havde besøgsholdene samtaler med i alt 36
børn og unge op til og med 17 år og to unge på 19 år.
Besøgsholdene talte endvidere med forældre til børnene og de unge (i alt 70
forældre), ligesom besøgsholdene talte med patientrådgivere (i alt 12) og
personale på afdelingerne samt indhentede oplysninger om stederne i
forbindelse med drøftelser med ledelsen.
2.4.2. Retsgrundlaget for tilsynsbesøg
Tilsynsbesøgene blev gennemført som led i ombudsmandens almindelige
tilsynsvirksomhed efter ombudsmandsloven og som led i ombudsmandens
arbejde med at forebygge, at mennesker, der er eller kan blive berøvet deres
frihed, udsættes for umenneskelig eller nedværdigende behandling, jf. den
valgfri protokol til FN’s konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig
eller nedværdigende behandling eller straf.
Ombudsmandens arbejde for at forebygge nedværdigende behandling mv. i
henhold til protokollen udføres i samarbejde med Institut for
Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.
Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY bidrager i samarbejdet med
menneskeretlig og lægefaglig ekspertise. Således deltager personale med
ekspertise på disse områder fra de to institutter i planlægning og
gennemførelse af samt opfølgning på tilsynsbesøg.
Derudover har ombudsmanden et særligt ansvar for at beskytte børns
rettigheder efter FN’s Konvention om Barnets Rettigheder
(børnekonventionen).
En børnesagkyndig fra ombudsmandsinstitutionen deltager som
udgangspunkt i tilsynsbesøgene på børneområdet.
2.4.3. Oversigt over besøg i 2023
På ombudsmandens hjemmeside findes en samlet oversigt over de aflagte
besøg i 2023, herunder de anbefalinger, der blev givet til de enkelte børne-
Side 8 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
2897349_0010.png
og ungdomspsykiatriske afdelinger:
Gennemførte tilsynsbesøg på
børneområdet i 2023 (ombudsmanden.dk).
3. Information til forældremyndighedsindehavere
3.1. Reglerne
Børn og unge, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling, kan blive udsat for
tvang. Tvangen kan bestå i f.eks. bæltefiksering, fastholdelse eller
behandling med ernæring via sonde. Ved tvang forstås, at der ikke er givet et
informeret samtykke til foranstaltningen.
3.1.1. Reglerne på tilsynstidspunktet
Indtil den 1. juni 2024 var der ikke tale om tvang i psykiatrilovens forstand,
hvis et indgreb blev foretaget imod barnets eller den unges vilje, men hvor
forældrene gav et informeret samtykke på vegne af deres barn under 15 år.
Der var i stedet tale om magtanvendelse, og dermed bortfaldt nogle af
retssikkerhedsgarantierne i psykiatriloven, f.eks. beskikkelse af
patientrådgiver og klageadgang. Forældremyndighedsindehavere skulle
derfor informeres om, at der var mulighed for at frasige sig stillingtagen til
anvendelse af tvang eller magtanvendelse over for barnet eller den unge
under 15 år.
Ønskede forældremyndighedsindehavere ikke at tage stilling til anvendelse af
tvang over for barnet eller den unge under 15 år, svarede det til, at der ikke
var givet et informeret samtykke. Der ville således – som i andre tilfælde
uden et informeret samtykke – alene kunne iværksættes foranstaltninger
efter psykiatriloven, hvis betingelserne i psykiatriloven herfor var opfyldt,
ligesom der i givet fald var klagemulighed og skulle beskikkes patientrådgiver
mv.
3.1.2. Reglerne pr. 1. juni 2024
Den 1. juni 2024 trådte en ændring af psykiatriloven i kraft
1
. Efter de nye
regler er der – uanset om forældremyndighedsindehaverne har givet
informeret samtykke – tale om tvang, hvis barnet eller den unge under 15 år
ikke selv har givet et informeret samtykke. Formålet med lovændringen er at
sikre, at patienter under 15 år har de samme retssikkerhedsmæssige
garantier som patienter, der er fyldt 15 år, herunder mulighed for at klage
samt at få beskikket en patientrådgiver.
1
Lov nr. 508 af 27. maj 2024 om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.
(Styrkelse af mindreårige patienters rettigheder, anvendelse af metaldetektorer, videregivelse
af oplysninger til politiet i forbindelse med fælles udkørsel til borgere m.v.)
Side 9 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
Det fremgår af forarbejderne til loven, at et informeret samtykke fra
forældremyndighedens indehavere skal noteres i den mindreårige patients
journal. Endvidere skal det noteres, hvis forældremyndighedens indehavere
ikke ønsker at give informeret samtykke eller frasiger sig retten til at tage
stilling.
Ombudsmandens gennemgang af materialet og informationerne fra
afdelingerne samt tilbagemeldinger i forbindelse med tilsynsbesøgene er –
ligesom pkt. 3.2 nedenfor – baseret på de regler, der gjaldt på tidspunktet for
tilsynsbesøgene. De steder – ud over pkt. 3.2 – hvor lovændringen navnlig vil
have en betydning, er det søgt anført nedenfor.
3.2. Afdelingernes information til forældremyndighedsindehavere
Tilsynsbesøgene efterlod generelt det indtryk, at der var behov for, at
afdelingerne forbedrede informationen til forældrene om muligheden for at
undlade at tage stilling til brug af tvang eller magtanvendelse over for deres
børn under 15 år.
Otte af de ni afdelinger oplyste således, at de informerede forældrene
mundtligt om muligheden for at undlade stillingtagen, men fem af de otte
afdelinger gav ikke informationen konsekvent. En afdeling gav som
udgangspunkt ikke informationen. Enkelte afdelinger udleverede – eventuelt
efter en konkret vurdering – skriftligt materiale om muligheden for at undlade
stillingtagen. En afdeling havde skriftligt materiale herom tilgængeligt i
fællesområdet.
På otte af de ni børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, som
ombudsmanden besøgte, talte besøgsholdet med forældre til børn og unge
under 15 år. Der var på syv af de otte afdelinger en eller flere forældre til
børn og unge under 15 år, som ikke mente eller ikke kunne huske at have
modtaget information om, at de kunne undlade at tage stilling til brug af tvang
eller magtanvendelse over for deres barn.
Ombudsmanden anbefalede syv af de ni børne- og ungdomspsykiatriske
afdelinger (fortsat) at være opmærksomme på at sikre fornøden information
til forældremyndighedsindehavere til et barn under 15 år om muligheden for
at frasige sig stillingtagen til brug af tvang eller magtanvendelse over for
barnet.
To afdelinger tilkendegav at ville udarbejde skriftligt materiale herom, som
også kan anvendes på tværs af de to regioner, som afdelingerne hører
under.
Side 10 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
3.3. Karakteren af et forældresamtykke til brug af tvang over for børn og
unge under 15 år
Som nævnt kan forældremyndighedsindehavere til børn og unge under 15 år
frasige sig stillingtagen til brug af tvang eller magtanvendelse over for barnet.
I forbindelse med behandlingen af spørgsmålet om information herom gav
karakteren af det samtykke, som forældre meddeler til brug af tvang,
ombudsmanden anledning til nærmere overvejelser.
Overvejelserne angik for det første, om et samtykke kan gives til al tvang, der
måtte blive aktuel under en indlæggelse (dvs. et generelt samtykke), eller om
et samtykke alene kan gives til specifikke situationer, som kan forudsiges
eller forventes (dvs. et konkret samtykke). Baggrunden for overvejelserne
var, at fire af de ni afdelinger oplyste, at de – i hvert fald i et vist omfang –
anvendte generelle samtykker indhentet i den indledende del af en
indlæggelse som grundlag for at anvende tvang over for børnene og de
unge.
Ombudsmandens overvejelser angik for det andet spørgsmålet om, hvorvidt
forældre kan meddele et ”efterfølgende samtykke”. Baggrunden herfor var, at
tilsynsbesøgene viste, at tre af de ni afdelinger forsøgte at indhente et
efterfølgende samtykke fra forældrene, hvis det ikke havde været muligt at
indhente et samtykke forud for indgrebet.
På en afdeling gav spørgsmålet om indhentning af samtykke og information
til forældremyndighedsindehavere herudover anledning til overvejelser om,
hvorvidt forældre i henhold til forældreansvarsloven kan give samtykke til
brug af tvang over for børn og unge under 15 år, som ikke er omfattet af
psykiatrilovens anvendelsesområde. Baggrunden for overvejelserne var, at
nogle af de børn, der blev indlagt på afdelingen, blev indlagt til udredning for
f.eks. ADHD, og ikke var omfattet af psykiatrilovens anvendelsesområde.
Afdelingen indhentede derfor samtykke efter forældreansvarsloven til at
håndtere eventuelle konflikter.
Ombudsmanden vil drøfte disse spørgsmål med Indenrigs- og
Sundhedsministeriet.
4. Fiksering mv.
4.1. Fiksering
4.1.1. Reglerne
En patient, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling, kan blive tvangsfikseret
efter psykiatriloven. Det gælder også for børn og unge.
Side 11 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
Barnets bedste skal komme i første række ved alle foranstaltninger, der
vedrører børn. Det fremgår af børnekonventionen.
Det følger herudover af de generelle principper i psykiatriloven, at tvang ikke
må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens
frivillige medvirken. Anvendelsen af tvang skal endvidere stå i rimeligt forhold
til det, som søges opnået herved. Er mindre indgribende foranstaltninger
tilstrækkelige, skal disse anvendes. Endelig skal tvang udøves så skånsomt
som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, således at der ikke
forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Tvang må ikke anvendes i videre
omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.
Side 12 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
2897349_0014.png
FIKSERING
Hvad
Tvangsfiksering må kun anvendes kortvarigt og i det omfang, det er
nødvendigt for at afværge, at en patient
1. udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på
legeme eller helbred,
2. forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller
3. øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.
En patient kan tvangsfikseres i længere tid end nogle få timer, når hensynet
til patientens eller andres liv, førlighed eller sikkerhed tilsiger dette.
Hvem
En beslutning om tvangsfiksering træffes som udgangspunkt af overlægen,
efter at denne har tilset patienten, men kan i overlægens fravær træffes af en
anden læge. Overlægen skal i givet fald snarest tage stilling til beslutningen.
Sygeplejepersonalet kan i særlige situationer på egen hånd beslutte at
fiksere en patient med bælte, men overlægen skal da straks tilkaldes.
Hvordan
Fiksering kan ske med bælte, hånd- og fodremme samt handsker.
En patient, der er tvangsfikseret, skal have fast vagt. Den faste vagt skal
udarbejde en objektiv beskrivelse af patientens aktuelle tilstand og notere
sine observationer og tidspunktet herfor minimum hvert 15. minut. Der skal
anvendes ét notat pr. påbegyndt time.
Revurderinger
En tvangsfiksering skal revurderes af en læge, så ofte som forholdene tilsiger
det, dog mindst tre gange i døgnet, som skal være jævnt fordelt. Den første
revurdering skal foretages senest 4 timer efter, at beslutningen om
tvangsfiksering blev truffet. Efterfølgende revurderinger skal foretages med
højst 10 timers mellemrum. Fristerne for revurdering finder ikke anvendelse,
hvis patienten sover, og det ud fra en lægefaglig vurdering vurderes skadeligt
at vække patienten. Beslutningen om, at det vurderes skadeligt at vække
patienten, skal noteres i patientens journal.
Hvis tvangsfikseringen varer længere end 24 timer, skal en speciallæge i
psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri, der ikke er ansat på samme
afsnit, som ikke har ansvaret for patientens behandling, og som ikke står i et
underordnelsesforhold til den behandlende læge, vurdere spørgsmålet om
fortsat fiksering. Tilsvarende gælder efter 48 timer, på fjerdedagen og
derefter en gang om ugen, så længe fikseringen varer.
Side 13 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
2897349_0015.png
Dokumentation, klagevejledning mv.
Både tvangsfiksering og fiksering iværksat mod den mindreåriges vilje, men
med forældresamtykke, skal registreres i afdelingens tvangsprotokol. Dette
gælder også efter ændringen af psykiatriloven, jf. pkt. 3.1.2 ovenfor.
En patient, der tvangsfikseres, skal endvidere have klagevejledning samt
underrettes mundtligt og skriftligt om den påtænkte tvang, dens nærmere
indhold, baggrund og formål. Underretningen kan i særligt hastende tilfælde
undlades, men begrundelsen skal i så fald gives efterfølgende. Efter
ændringen af psykiatriloven, jf. pkt. 3.1.2 ovenfor, gælder kravet om
klagevejledning og underretning også børn og unge under 15 år, der ikke
samtykker til en fiksering.
En patient, der har været tvangsfikseret, skal tilbydes en eller flere samtaler
(eftersamtaler). Børn og unge under 15 år, hvis forældre har samtykket til
behandlingen, men som ikke selv har samtykket, skal også tilbydes en
eftersamtale. Tilsvarende gælder barnets eller den unge under 15 års
forældre. Dette gælder også efter ændringen af psykiatriloven, jf. pkt. 3.1.2
ovenfor.
4.1.2. Omfanget af (tvangs-)fikseringer
Ombudsmanden indhentede forud for besøgene oplysninger om antallet af
tvangsfikseringer og fikseringer med samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren i perioden 2020-2022. Det fremgår af de
tilsendte oplysninger, at det årlige antal fysiske (tvangs-)fikseringer varierede
meget mellem afdelingerne i perioden. De gik fra 0 og op til 416 (tvangs-
)fikseringer på et år. Der kunne ikke umiddelbart konstateres en
sammenhæng alene mellem afdelingernes størrelse og antallet af (tvangs-
)fikseringer.
Flere afdelinger pegede på, at en stor del af (tvangs-)fikseringerne i de
senere år var koncentreret om få patienter og for hovedpartens
vedkommende knyttet til svær selvskade eller spiseforstyrrelse.
Besøgene efterlod generelt det indtryk, at afdelingerne havde fokus på at
forebygge og nedbringe brugen af tvangsindgreb over for patienterne.
Afdelingerne redegjorde i den forbindelse relevant for forskellige indsatser,
f.eks. øget fokus på patienternes forhåndstilkendegivelser, efterfølgende
gennemgang af konkrete tvangssituationer samt ledelsesmæssig
opmærksomhed på emnet.
Side 14 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
4.1.3. Eksempler på konkrete (tvangs-)fikseringer
Både tvangsfiksering og fiksering iværksat mod den mindreåriges vilje, men
med forældresamtykke, skal registreres i afdelingens tvangsprotokol. Dette
gælder også efter ændringen af psykiatriloven, jf. pkt. 3.1.2 ovenfor.
I forbindelse med tilsynsbesøgene indhentede ombudsmanden materiale
vedrørende afdelingernes seneste tilfælde af (tvangs-)fiksering, herunder
tvangsprotokoller, den faste vagts notater og referat af eftersamtale.
Ombudsmanden modtog materiale vedrørende i alt 30 sager om
tvangsfiksering og i alt 12 sager om fiksering med samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren.
Gennemgangen af materialet vedrørende de konkrete sager dannede
grundlag for drøftelser mellem besøgsholdene og de besøgte steder under
tilsynsbesøgene. Hovedtemaerne for disse drøftelser fremgår nedenfor under
pkt. 4.1.3.1-4.1.3.4.
4.1.3.1. Obligatorisk efterprøvelse
Det følger af psykiatriloven, at der – så længe en tvangsfiksering opretholdes
– skal foretages fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet om fortsat
anvendelse af tvangsfikseringen, så ofte som forholdene tilsiger det, dog
mindst tre gange i døgnet, som skal være jævnt fordelt. Den første vurdering
skal foretages senest 4 timer efter, at beslutningen om anvendelse af
tvangsfiksering er truffet. Efterfølgende vurderinger skal foretages med højst
10 timers mellemrum. De anførte tidsintervaller finder ikke anvendelse, hvis
patienten sover, og det ud fra en lægefaglig vurdering vurderes skadeligt at
vække patienten. Se nærmere pkt. 4.1.1 ovenfor.
Gennemgangen af det modtagne materiale viste, at der på tre afdelinger var
eksempler på, at den obligatoriske efterprøvelse af tvangsfikseringer ikke var
sket i overensstemmelse med psykiatrilovens rammer herfor. To af disse
afdelinger var endvidere ikke bekendt med, at afvigelse fra tidsangivelserne i
psykiatriloven kun kan ske, hvis det ud fra en lægefaglig vurdering vurderes
skadeligt at vække en sovende patient, og at beslutningen herom i givet fald
skal noteres i patientens journal.
Ombudsmanden anbefalede på den baggrund de tre afdelinger at sikre, at
den obligatoriske efterprøvelse af tvangsfikseringer sker i overensstemmelse
med angivelserne i psykiatriloven. Ombudsmanden anbefalede endvidere to
af afdelingerne at sikre, at afvigelse fra angivelserne i psykiatriloven kun sker,
hvis det ud fra en lægefaglig vurdering vurderes skadeligt at vække en
sovende patient, og at beslutningen herom i givet fald noteres i patientens
journal.
Side 15 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
2897349_0017.png
Ombudsmanden anbefaler generelt, at det sikres, at den obligatoriske
efterprøvelse af tvangsfikseringer sker i overensstemmelse med
tidsangivelserne i psykiatriloven, samt at afvigelse herfra kun sker, hvis det
ud fra en lægefaglig vurdering vurderes skadeligt at vække en sovende
patient, og at beslutningen herom i givet fald noteres i patientens journal.
4.1.3.2. Fast vagt
En patient, der er tvangsfikseret med bælte, skal have en fast vagt. Den faste
vagt skal under tvangsfikseringen udarbejde en objektiv beskrivelse af
patientens aktuelle tilstand og gøre notat om sine observationer minimum
hvert 15. minut.
På baggrund af det modtagne materiale og det oplyste under
tilsynsbesøgene anbefalede ombudsmanden én afdeling at have fokus på at
dokumentere, at der er fast vagt ved fikseringer, herunder at der gøres notat
hvert 15. minut, i overensstemmelse med psykiatrilovens regler.
4.1.3.3. Journalføring
I medfør af psykiatriloven skal enhver oplysning om bl.a. tvangsfiksering og
fiksering mod den mindreåriges vilje, men med samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren, tilføres afdelingens tvangsprotokol. Der er
regler om, hvilke oplysninger der skal tilføres tvangsprotokollen
2
. Herudover
skal en række yderligere oplysninger tilføres patientens journal, herunder
oplysninger om eftersamtaler og den faste vagts notater.
Gennemgangen af det modtagne materiale i forbindelse med
tilsynsbesøgene viste, at afdelingernes udfyldelse af tvangsprotokoller og
journalføring kan forbedres. Således gav ombudsmanden otte afdelinger en
anbefaling om at have (fortsat) fokus på journalføringen.
Grundlaget for anbefalingerne varierede afdelingerne imellem, men flere
anbefalinger vedrørte manglende tilførsel i tvangsprotokollerne af navne på
det implicerede personale samt utilstrækkelig dokumentation af
eftersamtaler.
Ombudsmanden anbefaler generelt, at de psykiatriske afdelinger har fokus
på journalføring i tilknytning til anvendelse af tvang.
4.1.3.4. Eftersamtaler
En patient skal efter enhver tvangsforanstaltning tilbydes en eller flere
samtaler (eftersamtaler). Tilsvarende gælder mindreårige under 15 år, hvis
2
Bekendtgørelse nr. 1079 af 27. oktober 2019 om tvangsprotokoller og optegnelser samt
registrering og indberetning af tvang samt udskrivningsaftaler og koordinationsplaner på
psykiatriske afdelinger samt vejledning nr. 9256 om registrering af tvang m.v. i psykiatrien.
Side 16 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
2897349_0018.png
forældre har samtykket til behandlingen, men hvor den mindreårige ikke selv
har samtykket. Det samme gælder for forældrene til den mindreårige. Dette
gælder også efter ændringen af psykiatriloven, jf. pkt. 3.1.2 ovenfor.
En eftersamtale skal omfatte en række specifikke forhold, f.eks. hvordan
patienten oplevede tvangsforanstaltningen og patientens vurdering af,
hvordan tvang kunne have været undgået i den konkrete situation. Formålet
med samtalen er at belyse patientens og personalets opfattelse af den
situation, som ledte til tvangsanvendelse, med henblik på at forebygge
yderligere tvangsanvendelse og eventuelt gennemføre tvang på en anden
måde ved fremtidige tvangsforanstaltninger. Efter samtalen skal der
udarbejdes et referat, som skal tilføjes patientjournalen. Hvis patienten ikke
ønsker en eftersamtale, skal dette anføres i journalen sammen med
begrundelsen herfor.
Ombudsmanden bad om at modtage referat fra eftersamtalerne vedrørende
de sager om (tvangs-)fikseringer, som afdelingerne sendte forud for
tilsynsbesøgene.
Gennemgangen af det fremsendte materiale sammenholdt med de
oplysninger, som besøgsholdene modtog under tilsynene, viste, at der i en
række tilfælde ikke blev gennemført eller tilbudt eftersamtaler i
overensstemmelse med reglerne herom.
Ombudsmanden anbefalede derfor fem afdelinger at have (fortsat) fokus på,
at eftersamtaler, herunder med forældre til børn og unge under 15 år,
afholdes i overensstemmelse med reglerne om samtaler efter ophør af
tvangsforanstaltning og magtanvendelse på psykiatriske afdelinger.
Ombudsmanden anbefaler generelt, at afdelingerne har fokus på at afholde
eftersamtaler i overensstemmelse med reglerne herfor, jf. også pkt. 4.2.3.2
om eftersamtaler nedenfor.
Det fremgår af tvangsanvendelsesvejledningen,
3
at en eftersamtale skal finde
sted snarest efter ophør af tvangsforanstaltningen. Flere
tvangsforanstaltninger kan drøftes ved samme samtale, hvis
foranstaltningerne var led i samme episode, f.eks. tvangstilbageholdelse,
fastholdelse og beroligende medicin samme dag eller flere tilfælde af indgift
af beroligende medicin inden for samme døgn.
I forbindelse med tilsynsbesøgene blev ombudsmanden opmærksom på flere
tilfælde, hvor tvangsforanstaltninger over en længere periode (dage op til en
måned) blev ”puljet” og tilbudt drøftet ved én eftersamtale. Der var tale om et
3
Punkt 7 i vejledning nr. 9257 af 19. marts 2023 om anvendelse af tvang m.v. i psykiatrien.
Side 17 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
større antal tvangsfikseringer i forbindelse med længerevarende
tvangsbehandlingsforløb med daglige tilfælde af tvangsernæring med sonde.
Ombudsmanden vil i lyset heraf drøfte rammerne for at ”pulje” eftersamtaler
med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
4.1.4. Kendskab til regler mv.
Børn og unge, der er indlagt i psykiatrien, skal behandles værdigt,
hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder. For at sikre dette
er det afgørende, at personalet kender de regler, der gælder for (tvangs-
)fiksering af børnene og de unge. Skriftlige retningslinjer kan i den forbindelse
være en støtte og hjælp i det daglige arbejde.
Besøgsholdene fik under tilsynsbesøgene generelt det indtryk, at
afdelingerne havde fokus på at sikre, at medarbejderne – f.eks. via
uddannelse – havde kendskab til psykiatrilovgivningen og til den mest
skånsomme måde at gennemføre tvangsindgreb på.
Ombudsmanden fandt dog anledning til at anbefale én afdeling at sikre, at
nyansatte modtager relevant undervisning vedrørende konflikthåndtering
inden for rimelig tid efter deres ansættelse, og to andre afdelinger at sikre, at
medarbejderne modtager undervisning om reglerne vedrørende
(tvangs)fiksering og fysisk magtanvendelse i forhold til børn under 15 år.
Ombudsmanden gav også enkelte anbefalinger vedrørende afdelingernes
skriftlige retningslinjer, herunder om at sikre, at retningslinjerne er i
overensstemmelse med de gældende regler.
4.1.5.
Tvangsfikseringer, der udstrækkes i længere tid end 30 dage
Overlægen har ansvaret for, at en tvangsfiksering, der udstrækkes i længere
tid end 30 dage, indberettes til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Besøgsholdene bad forud for tilsynsbesøgene om at modtage eventuelle
indberetninger af denne karakter. Alle ni afdelinger oplyste, at de ikke havde
haft sådanne indberetninger.
4.2. Anvendelse af fysisk magt
4.2.1. Reglerne
Psykiatriloven giver også mulighed for, at der i visse situationer kan
anvendes fysisk magt over for en person, der er indlagt på en psykiatrisk
afdeling. Det gælder ligeledes i forhold til børn og unge.
Fysisk magtanvendelse skal gennemføres under iagttagelse af de generelle
principper i psykiatriloven, jf. ovenfor under pkt. 4.1.1.
Side 18 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
Side 19 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
2897349_0021.png
ANVENDELSE AF FYSISK MAGT
Hvad
En person, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling, kan fastholdes og om
fornødent med magt føres til et andet opholdssted på sygehuset, hvis det er
nødvendigt for at afværge, at den pågældende
1. udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på
legeme eller helbred
2. forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller
3. øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.
Dokumentation, klagevejledning mv.
Fysisk magtanvendelse, herunder fysisk magtanvendelse iværksat mod den
mindreåriges vilje, men med forældresamtykke, skal registreres i afdelingens
tvangsprotokol. Dette gælder også efter ændringen af psykiatriloven, jf. pkt.
3.1.2 ovenfor. Også omstændighederne omkring fastholdelsen skal beskrives
i journalen.
En patient, der har været udsat for fysisk magtanvendelse uden
forældresamtykke, skal have klagevejledning samt underrettes mundtligt og
skriftligt om den påtænkte tvang, dens nærmere indhold, baggrund og formål.
Underretningen kan i særligt hastende tilfælde undlades, men begrundelsen
skal i så fald gives efterfølgende. Efter ændringen af psykiatriloven, jf. pkt.
3.1.2 ovenfor, gælder kravet om klagevejledning og underretning uanset, om
der foreligger et forældresamtykke, hvis barnet eller den unge under 15 år
ikke samtykker til fastholdelsen.
En patient, der har været udsat for fysisk magtanvendelse uden
forældresamtykke, skal tilbydes en eller flere samtaler (eftersamtaler). Det
samme gælder børn og unge under 15 år, hvis forældre har samtykket til
behandlingen, men som ikke selv har samtykket. Tilsvarende gælder
forældre til barnet eller den unge under 15 år. Dette gælder også efter
ændringen af psykiatriloven, jf. pkt. 3.1.2 ovenfor.
4.2.2. Omfanget af fysisk magtanvendelse
Ombudsmanden indhentede forud for besøgene oplysninger om antallet af
fysiske magtanvendelser (uden forældresamtykke) og om fysiske
magtanvendelser over for børn og unge under 15 år mod deres vilje, men
med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, i perioden 2020-2022.
Det fremgår af de tilsendte oplysninger, at det årlige antal fysiske
magtanvendelser varierede meget afdelingerne imellem i perioden. Antallet
varierede således fra 3 fysiske magtanvendelser på et år på en afdeling til
Side 20 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
833 på et år på en anden afdeling. Der kunne ikke umiddelbart konstateres
en sammenhæng alene mellem afdelingernes størrelse og antallet af fysiske
magtanvendelser. Otte af de ni afdelinger havde både fysiske
magtanvendelser uden samtykke og fysiske magtanvendelser med samtykke
fra forældremyndighedsindehaveren i perioden. Den sidste afdeling havde
alene foretaget fysiske magtanvendelser med samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren.
Som beskrevet ovenfor under pkt. 4.1.2 efterlod besøgene generelt det
indtryk, at afdelingerne havde fokus på at forebygge og nedbringe brugen af
tvangsindgreb over for patienterne. Flere afdelinger pegede på en generel
nedadgående tendens i brugen af fysisk magt. Enkelte patienter kunne have
stor betydning for det samlede årlige antal fysiske magtanvendelser.
4.2.3. Eksempler på konkrete magtanvendelser
Fysiske magtanvendelser (uden forældresamtykke) og fysiske
magtanvendelser over for børn og unge under 15 år mod deres vilje, men
med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, skal registreres i
afdelingens tvangsprotokol. Dette gælder også efter ændringen af
psykiatriloven, jf. pkt. 3.1.2 ovenfor.
I forbindelse med tilsynsbesøgene indhentede ombudsmanden materiale
vedrørende afdelingernes seneste tilfælde af begge typer magtanvendelser,
herunder tvangsprotokoller og referat af eftersamtale. Ombudsmanden
modtog materiale vedrørende i alt 28 sager om fysiske magtanvendelser
uden forældresamtykke og i alt 32 sager om fysisk magtanvendelse med
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Materialet kom fra alle ni
afdelinger (for én afdelings vedkommende dog kun sager om fysisk
magtanvendelse med forældresamtykke).
Gennemgangen af materialet vedrørende de konkrete sager dannede
grundlag for drøftelser mellem besøgsholdene og de besøgte steder under
tilsynsbesøgene. Hovedtemaerne for disse drøftelser fremgår nedenfor under
pkt. 4.2.3.1-4.2.3.2.
4.2.3.1. Journalføring
Psykiatrilovgivningen indeholder – i lighed med det, der fremgår ovenfor i pkt.
4.1.3.3 – regler om, hvilke oplysninger der skal tilføres tvangsprotokollen og
patientens journal i forbindelse med en fysisk magtanvendelse, herunder en
fysisk magtanvendelse med forældresamtykke.
Gennemgangen af de modtagne sager viste, at afdelingernes udfyldelse af
tvangsprotokoller og journalføring for så vidt angår sagerne om fysisk
magtanvendelse kan forbedres. Således fik otte af de ni afdelinger en
anbefaling om (fortsat) at have fokus på journalføringen.
Side 21 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
2897349_0023.png
Som anført under pkt. 4.1.3.3 anbefaler ombudsmanden derfor generelt, at
de psykiatriske afdelinger har fokus på journalføring i tilknytning til
anvendelse af tvang.
4.2.3.2. Eftersamtaler
En patient skal efter enhver tvangsforanstaltning tilbydes en eller flere
samtaler (eftersamtaler). Tilsvarende gælder mindreårige under 15 år, hvis
forældre har samtykket til behandlingen, men hvor den mindreårige ikke selv
har samtykket. Også forældrene til den mindreårige skal tilbydes
eftersamtaler. Se nærmere herom under pkt. 4.1.3.4 ovenfor. Dette gælder
også efter ændringen af psykiatriloven, jf. pkt. 3.1.2 ovenfor.
Gennemgangen af det modtagne materiale i sagerne om fysisk
magtanvendelse, herunder fysisk magtanvendelse med forældresamtykke,
gav ombudsmanden anledning til at anbefale fem afdelinger at have (fortsat)
fokus på, at eftersamtaler afholdes i overensstemmelse med de gældende
regler om samtaler efter ophør af tvangsforanstaltning og magtanvendelse på
psykiatriske afdelinger. Det gælder også eftersamtaler med forældre til børn
og unge under 15 år.
Ombudsmanden anbefaler derfor generelt, at afdelingerne har fokus på at
afholde eftersamtaler i overensstemmelse med reglerne herfor, jf. også
ovenfor under pkt. 4.1.3.4 om (tvangs-)fiksering.
4.2.4. Kendskab til regler mv.
Som beskrevet ovenfor under pkt. 4.1.4 om (tvangs-)fiksering fik
besøgsholdene under tilsynsbesøgene generelt det indtryk, at afdelingerne
havde fokus på at sikre, at de ansatte – f.eks. via uddannelse – havde
kendskab til psykiatrilovgivningen og til den mest skånsomme måde at
gennemføre tvangsindgreb på. Det gjaldt også i forhold til anvendelse af
fysisk magt.
Drøftelserne vedrørende fysisk magtanvendelse gav således ikke anledning
til anbefalinger ud over de anbefalinger, der er omtalt i pkt. 4.1.4.
Under to tilsynsbesøg var der anledning til at drøfte, hvem der kan træffe
beslutning om at anvende fysisk magt over for en patient. Baggrunden for
drøftelsen var, at psykiatriloven ikke regulerer spørgsmålet om
beslutningskompetence. Det fremgår til gengæld af
tvangsregistreringsbekendtgørelsen
4
, at der ved anvendelse af fysisk magt
4
Bekendtgørelse nr. 1079 af 27. oktober 2019 om tvangsprotokoller og optegnelser samt
registrering og indberetning af tvang samt udskrivningsaftaler og koordinationsplaner på
psykiatriske afdelinger.
Side 22 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
2897349_0024.png
skal ske tilførsel i tvangsprotokollen af ”navnet på den
ordinerende/tilstedeværende læge”, og af tvangsregistreringsvejledningen
5
,
at navnet på den ordinerende læge skal angives i Skema 3.
Ombudsmanden vil drøfte spørgsmålet om beslutningskompetence i forhold
til fysisk magtanvendelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
5. Husordener og skærmning til stue
5.1. Husordener
5.1.1. Reglerne
Alle psykiatriske afdelinger skal have en skriftlig husorden.
Husordenen skal indeholde de generelle regler på afdelingen om f.eks. orden
og adfærd. Den skal også indeholde en beskrivelse af, hvilke afskæringer og
begrænsninger der kan forekomme på afdelingen, samt hvilke
foranstaltninger der kan iværksættes med henblik på at undgå gentagelse af
adfærd i strid med iværksatte afskæringer eller begrænsninger.
HUSORDEN
Indhold
Husordenen skal indeholde generelle regler om patienternes
udfoldelsesmuligheder under indlæggelse. Det kan f.eks. være regler om
rygning og besøgsforhold.
Husordenen skal også indeholde en beskrivelse af, hvilke afskæringer eller
begrænsninger der kan forekomme på de enkelte afdelinger. De mulige
afskæringer og begrænsninger kan f.eks. angå:
•
•
•
•
Adgang til mobiltelefon, computer eller lignende kommunikationsudstyr
Seksuelt samkvem mellem patienter på afdelingen
Adgang til nærmere angivne bøger, tidsskrifter og lignende
Adgang til at anvende nærmere angivne sociale medier og lignende samt
nærmere angivne hjemmesider.
Afskæringer og begrænsninger må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er
muligt for at opnå patientens frivillige medvirken, og de skal stå i rimeligt
forhold til det, der søges opnået herved, ligesom de ikke må benyttes i videre
omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.
5
Vejledning nr. 9256 af 19. marts 2023 om registrering af tvang m.v. i psykiatrien.
Side 23 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
2897349_0025.png
Husordenen skal også indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der
kan træffes på afdelingen med henblik på at undgå gentagelse af adfærd i
strid med iværksatte afskæringer eller begrænsninger.
Foranstaltningerne skal stå i rimeligt forhold til den adfærd, hvorom der er
iværksat afskæringer eller begrænsninger, og må ikke benyttes i videre
omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.
Information
Husordenen skal være tilgængelig for patienterne og skal udleveres i
forbindelse med indlæggelse.
5.1.2. Afdelingernes husordener
Forud for tilsynsbesøgene bad ombudsmanden afdelingerne om at sende
husordener for de afsnit, der var omfattet af tilsynsbesøgene.
Ombudsmanden modtog husordener fra alle afdelinger (og afsnit).
Besøgsholdene fik generelt det indtryk, at afdelingerne gennemgik
husordenen med børnene og de unge og (eventuelt) deres forældre i
forbindelse med en indlæggelse samt udleverede et eksemplar til børnene og
de unge. Flere steder var husordenen også tilgængelig i fællesområderne i
afsnittene.
Den 1. januar 2022 trådte nye regler om husordener på psykiatriske
afdelinger i kraft
6
. Reglerne indebærer bl.a., at husordenerne skal indeholde
en beskrivelse af, hvilke afskæringer og begrænsninger der potentielt kan
iværksættes på afdelingen, samt en beskrivelse af mulige foranstaltninger,
som kan iværksættes med henblik på at undgå gentagelse af adfærd i strid
med iværksatte afskæringer eller begrænsninger. Gennemgangen af de
fremsendte husordener viste, at to afdelinger endnu ikke havde revideret
deres husordener i overensstemmelse med de ændrede regler herfor.
Ombudsmanden noterede sig dog i forbindelse med de to tilsynsbesøg, at
afsnittenes husordener var ved at blive revideret med henblik på at bringe
dem i overensstemmelse med de gældende regler.
Det fremgik (med sproglige variationer) af flere af de husordener, som
besøgsholdene modtog, at afdelingerne ikke erstattede tab eller tyveri af
penge eller værdigenstande under indlæggelsen. Under henvisning til dansk
rets almindelige erstatningsretlige regler anbefalede ombudsmanden derfor
6
Lov nr. 2618 af 28. december 2021 om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
m.v. (Husordener på psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige
regler for surrogatanbragte m.v.).
Side 24 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
2897349_0026.png
fire afdelinger at overveje, om formuleringerne af husordenernes afsnit om
erstatning var retvisende. Ombudsmanden anbefalede herudover en af
afdelingerne at overveje, om husordenens angivelse af en begrænsning i
adgangen til at gå uden for afsnittet ved overtrædelse af husordenen var i
overensstemmelse med psykiatrilovens § 2 c om foranstaltninger, der kan
træffes på afdelingen.
Praksis for visitation af patienter blev drøftet med alle afdelinger. Drøftelserne
gav ikke anledning til anbefalinger, men en afdeling tilkendegav, at
psykiatrilovens regler om visitation harmonerede mindre godt med
arbejdsmiljølovgivningen. Således havde Arbejdstilsynet givet udtryk for, at
alle patienter burde visiteres, da farlige genstande på afdelingen kunne
udgøre en fare for personalet. På en anden afdeling blev 14-åriges adgang til
selv at samtykke til visitation, hvis personalet ikke kunne nå at indhente et
samtykke fra forældremyndighedsindehaverne, drøftet.
Ombudsmanden vil drøfte begge problemstillinger med Indenrigs- og
Sundhedsministeriet.
5.2. Skærmning til stue
5.2.1. Indgrebet og betingelserne herfor
Ombudsmanden har i forbindelse med tidligere tilsynsbesøg på psykiatriske
afdelinger konstateret, at indgrebet ”skærmning til stue” anvendes flere
steder. Andre betegnelser for denne form for indgreb er ”miljøskærmning”,
”arealbegrænsning” og ”refleksionstid”.
Indgrebet er generelt kendetegnet ved, at en patient isoleres på egen stue
eller et andet afgrænset areal med ulåst dør og eventuelt med ansatte som
vagt uden for døren.
Indgrebet er ikke lovhjemlet, og anvendelse heraf uden samtykke fra
patienten må betragtes som en tvangsforanstaltning uden hjemmel i
psykiatriloven. Det er således en forudsætning for at anvende indgrebet, at
patienten giver frivilligt samtykke hertil, og at samtykket er baseret på
fyldestgørende information, samt at patienten er beslutningshabil. Se herom
FOB 2020-25
(på ombudsmandens hjemmeside).
5.2.2. Anvendelsen på besøgsstederne
Til brug for forberedelsen af tilsynsbesøgene bad besøgsholdene
afdelingerne om at oplyse, hvorvidt afdelingerne anvender skærmning til
stue, og om i givet fald at sende en kopi af eventuelle skriftlige retningslinjer
herom, alternativt en redegørelse for brugen af foranstaltningen, herunder for
indhentning og dokumentation af samtykke. Emnet blev også drøftet under
tilsynsbesøgene.
Side 25 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
2897349_0027.png
Flere afdelinger oplyste, at de anvender skærmning på forskellig måde i det
daglige arbejde. Afdelingerne pegede f.eks. på personlig skærmning i medfør
af psykiatriloven, skærmning som et sygeplejefagligt begreb, der angiver
observationsfrekvensen, samt forskellige frivillige indsatser. Alle ni afdelinger
oplyste imidlertid, at de ikke anvender skærmning til stue i den forstand, som
er anført ovenfor under pkt. 5.2.1, og som er beskrevet i
FOB 2020-25
(på
ombudsmandens hjemmeside).
To afdelinger oplyste, at de tidligere havde anvendt skærmning til stue i
FOB
2020-25’s
forstand, men at de ikke gjorde det længere.
6. Inddragelse af børn og unge
6.1. Reglerne
Efter artikel 12 i FN’s Børnekonvention har et barn ret til at blive hørt.
Psykiatriloven indeholder en række bestemmelser, der har til hensigt at
inddrage patienten i egen behandling under en indlæggelse.
INDDRAGELSE AF BØRN OG UNGE
Behandlingsplan
Alle, der indlægges på en psykiatrisk afdeling, skal have en behandlingsplan.
Det er overlægen, der har ansvaret herfor.
Patienten skal inddrages og høres om planens indhold.
Behandlingsplanen skal udarbejdes senest en uge efter indlæggelsen.
Behandlingsplanen er en del af patientens journal.
Forhåndstilkendegivelser
Patienten skal i forbindelse med indlæggelsessamtalen høres om eventuelle
tilkendegivelser af præferencer i forhold til behandlingen, herunder hvis
anvendelse af tvang kommer på tale (forhåndstilkendegivelser).
Patientens eventuelle forhåndstilkendegivelser skal fremgå af
patientjournalen og i videst muligt omfang inddrages i behandlingsplanen.
Hvis det ikke er muligt at indhente forhåndstilkendegivelser fra patienten ved
indlæggelsessamtalen, skal årsagen hertil fremgå af patientjournalen.
Forhåndstilkendegivelsen skal indhentes snarest muligt herefter.
Side 26 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
2897349_0028.png
Hvis patientens forhåndstilkendegivelse fraviges, skal det fremgå af journalen
sammen med begrundelsen herfor.
6.2. Afdelingernes inddragelse af børn og unge
Forud for tilsynsbesøgene bad ombudsmanden afdelingerne om materiale
vedrørende inddragelse af børn og unge.
Tilsynsbesøgene efterlod et indtryk af, at afdelingerne bestræbte sig på at
inddrage de indlagte børn og unge. Det gjaldt både i forhold til hverdagslivet
på afdelingerne og i forhold til børnenes og de unges behandling.
Det var på baggrund af det fremsendte materiale og drøftelserne med
ledelsen, ansatte, forældre samt børn og unge besøgsholdenes vurdering, at
afdelingerne udarbejdede behandlingsplaner. Besøgsholdene fandt også, at
behandlingsplanerne overvejende blev udarbejdet rettidigt og efter i hvert fald
forsøg på at inddrage patienterne, samt at der var opmærksomhed på at
udarbejde forhåndstilkendegivelser for patienterne.
Tilsynsbesøgene gav på den baggrund ikke anledning til anbefalinger
vedrørende inddragelse af børn og unge. En afdeling fik dog en anbefaling
om at have fokus på journalføring, herunder i forbindelse med udarbejdelse
af forhåndstilkendegivelser.
7. Øvrige forhold
7.1. Sektorovergange
Både i 2021, hvor temaet for Ombudsmandens Børnekontors tilsynsbesøg
var børn og unge i sikrede døgninstitutioner, og i 2022, hvor temaet var
mindre, private opholdssteder for børn og unge, blev spørgsmålet om
samarbejdet med børne- og ungdomspsykiatrien drøftet. Der var begge år
institutioner, der oplyste, at de oplevede udfordringer i samarbejdet med den
akutte psykiatri. Efter tilsynsbesøgene i 2021 gjorde ombudsmanden på et
møde med det daværende Social- og Ældreministerium opmærksom på de
udfordringer, som institutionerne havde oplyst, at de oplevede på området.
Ombudsmanden har tilsvarende i forbindelse med tilsynsbesøgene på de
psykiatriske afdelinger drøftet spørgsmålet om sektorovergange.
Hovedparten af de psykiatriske afdelinger pegede i den forbindelse på
udfordringer i sektorovergange mellem afdelingerne og kommuner eller
opholdssteder.
Side 27 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
2897349_0029.png
Flere afdelinger pegede på, at mangel på egnede pladser på opholdssteder
var en udfordring, da det betød, at færdigbehandlede patienter ikke kunne
udskrives og dermed optog sengepladser i børne- og ungdomspsykiatrien.
Der var også afdelinger, der nævnte, at manglende relevant hjælp efter
indlæggelse i psykiatrien kunne være en udfordring og betyde
genindlæggelser, ligesom lange forløb, inden barnet eller den unge kom til
psykiatrien, forværrede situationen for barnet eller den unge selv samt for
resten af familien. En afdeling oplyste, at de oplevede, at nogle børn og
unge, der blev indlagt fra opholdssteder, blev opsagt af opholdsstederne
under indlæggelsen. Børnene og de unge vidste dermed ikke, hvor de skulle
bo efter indlæggelsen. Der var også børn og unge fra opholdssteder, der ikke
fik besøg fra opholdsstedet under indlæggelsen.
Enkelte afdelinger pegede samtidig på iværksatte initiativer, der havde til
formål at imødegå sektorovergangsproblematikker. Det drejede sig konkret
om et tættere samarbejde med et specifikt opholdssted og om etableringen af
et mobilteam, der i forbindelse med en konkret indlæggelsesform kunne
tilbyde sparring til patienternes bosteder.
De gennemførte tilsynsbesøg gav ikke et fuldt billede af de
sektorovergangsproblematikker, der opstår i praksis, eller årsagerne hertil.
Men de peger efter ombudsmandens opfattelse i retning af, at de
udfordringer, der er beskrevet – både af de psykiatriske afdelinger og af de
sociale institutioner på tidligere tilsynsbesøg – kan have betydning for, om
børn og unge med psykiatriske udfordringer får den samlet set bedste støtte
og behandling for deres udfordringer. De beskrevne problematikker bør
derfor efter ombudsmandens opfattelse give ressortmyndighederne på
området anledning til overvejelser.
Ombudsmanden vil i lyset heraf drøfte spørgsmålet med Indenrigs- og
Sundhedsministeriet og med Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
7.2. Brug af vagter
Besøgsholdene blev i forbindelse med to tilsynsbesøg opmærksomme på, at
afdelingerne anvender eksternt vagtpersonale. Afdelingerne oplyste, at
vagterne kun anvendes i særlige situationer og kun for at sikre personalets
sikkerhed.
Afdelingerne blev på den baggrund orienteret om, at Ombudsmandens
Tilsynsafdeling havde rejst en sag af egen drift om den retlige ramme for
private vagters brug af magt på psykiatriske afdelinger, og at afdelingerne
ville blive orienteret om resultatet heraf.
Afdelingerne er efterfølgende blevet orienteret om resultatet af
undersøgelsen (FOB
2024-12,
på ombudsmandens hjemmeside). I denne
Side 28 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
2897349_0030.png
sag fandt ombudsmanden, at faktisk myndighedsudøvelse i form af
anvendelse af fysisk magt er omfattet af kravet om udtrykkelig lovhjemmel i
forbindelse med delegation til private. Det gælder også for tilfælde, hvor
beslutningen om at anvende fysisk magt træffes af myndigheden, og den
private vagt ”alene” deltager i magtanvendelsen efter instruktion fra
myndigheden. Psykiatrilovens § 17, stk. 1, indeholder ikke hjemmel til
delegation af magtanvendelse til private.
7.3. Rekruttering
Tre afdelinger har peget på rekruttering som en faglig hovedudfordring.
Afdelingerne peger som baggrund herfor bl.a. på geografiske forhold, og at
der er tale om aften-, nat- og weekendarbejde.
Ombudsmanden vil drøfte spørgsmålet med Indenrigs- og
Sundhedsministeriet.
Med venlig hilsen
Side 29 | 30
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand
2897349_0031.png
OMBUDSMANDENS TEMARAPPORTER
Hvert år gennemfører ombudsmanden et antal tilsynsbesøg inden for et
bestemt tema. De væsentligste resultater af de gennemførte temabesøg
sammenfattes og formidles i en temarapport, som ombudsmanden
udarbejder i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY –
Dansk Institut Mod Tortur. Temarapporterne bliver offentliggjort på
ombudsmandens hjemmeside og sendt til de relevante myndigheder, så
myndighederne kan lade dem indgå i deres overvejelser. Desuden orienterer
ombudsmanden Folketinget om rapporterne.
GRUNDLAGET FOR OMBUDSMANDENS TILSYN
Tilsynsbesøgene gennemføres som led i ombudsmandens almindelige
tilsynsvirksomhed efter ombudsmandslovens § 18 og som led i
ombudsmandens arbejde med at forebygge, at personer, der er eller kan
blive berøvet deres frihed, udsættes for f.eks. umenneskelig eller
nedværdigende behandling, jf. den valgfri protokol til FN’s Konvention mod
Tortur og Anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling
eller Straf (”OPCAT”).
Ombudsmandens arbejde med at forebygge nedværdigende behandling mv.
i henhold til protokollen udføres i samarbejde med Institut for
Menneskerettigheder og DIGNITY. Institut for Menneskerettigheder bidrager
med menneskeretlig ekspertise. DIGNITY bidrager i samarbejdet med
lægefaglig ekspertise. Det betyder bl.a., at personale med disse ekspertiser
fra de to institutter deltager i planlægning og gennemførelse af samt
opfølgning på tilsynsbesøg.
Side 30 | 30