Endelig tilsynsrapport over § 71-tilsynets anmeldte til-
synsbesøg på de sikrede afdelinger på Sølager den 1.
marts 2024
1. Indledning
Den 1. marts 2024 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt tilsynsbesøg på de
sikrede afdelinger på Sølager i Hundested.
Fra § 71-tilsynet deltog formand Peter Juel-Jensen (V), næstformand
Maria Durhuus (S), Nanna W. Gotfredsen (M) og Louise Brown (LA).
Desuden deltog udvalgsassistent Gitte Ravn Jensen og udvalgssekre-
tær Weston Behrend von Bourke.
Tilsynet blev bl.a. mødt af forstander Christel J.H. Pedersen og en
række af de øvrige medarbejdere på institutionen.
Personalet på Sølager startede med at fortælle om de forskellige af-
delinger og de anbragte børn og unge på stedet, og tilsynets medlem-
mer havde mulighed for at stille spørgsmål. Tilsynet blev herefter delt
op i to grupper, som hver især fik en rundvisning på de sikrede afde-
linger sammen med ledelsen.
Efter rundgangen var der en opsamling med ledelsen på stedet.
2. Tilsynet udtaler
Tilsynet finder det stærkt kritisabelt, at de unge, der er anbragt af soci-
alretlige årsager på Sølager, får begrænset deres ret til kontakt og di-
gitalt samvær med deres netværk, herunder venner, da personalet er
nødt til at håndhæve reglerne over for gruppen af unge, der er anbragt
af retslige årsager. Tilsynet bemærker, at det er en problemstilling, der
går igen på andre anbringelsessteder, og at der bør findes en løsning.
18. juni 2024
§ 71-tilsynet
Charlotte Avnsted-
Vilman
Udvalgssekretær
charlotte.avnsted-
Tlf. 3337 3648
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Tlf. 3337 5500
www.ft.dk
Side 1 | 7