Tilsynsrapport over tilsynsbesøg hos Nuuk Outdoor i
Kapisillit (Tilsynsbesøg 9)
1. Indledning
Lørdag den 9. september 2023 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt
tilsynsbesøg hos Nuuk Outdoor i Kapisillit.
Fra § 71-tilsynet deltog næstformand for tilsynet Camilla
Fabricius (S), Mike Fonseca (M), Theresa Berg Andersen (SF) og
Alexander Ryle (LA).
Derudover deltog udvalgschef Lis Grønnegård Rasmussen,
udvalgssekretær Charlotte Avnsted-Vilman, udvalgsassistent
Gitte Ravn Jensen og en tolk.
19. juni 2024
Tilsynet havde et indledende møde med personalet fra Nuuk
Outdoor. Fra Nuuk Outdoor deltog Erik Larsen Grøndahl
Rasmussen, Hilda Larsen, Marco Sikemsen, Susan Hansen,
Aviaja Lynge Petersen, afd. leder og Sarah Petersen,
socialrådgiver.
Flere af børnene var til stede. Personalet fortalte om dagligdagen
på stedet, og om de udfordringer de har.
Børnene og de unge er anbragt i Kapisillit, mens de afventer et
egnet anbringelsessted. Børnenes og de unges udfordringer er som
oftest, at flere har en mangeårig anbringelseshistorisk med mange
skift og svigt i deres opvækst.
Flere af de unge har en psykiatrisk diagnose og forekommer
behandlingskrævende, lige som flere er endt i en kriminel
løbebane. Nogle af de unge har også problemer med misbrug af
euforiserende stoffer.
Som udgangspunkt skal alle børn og unge anbringes i fjorden
–
enten i Kapisillit eller for miljøskifte i Ameralik/Tertii. Dog
forekommer det, at børn og unge opholder sig i Nuuk på ubestemt
tid, når de afventer en afklaring på et videre forløb i psykiatrisk-
eller kommunalt regi, og hvis opholdet i Nuuk er nødvendigt eller
påkrævet.
Personalet fortalte også, at blandt de nuværende børn og unge er 7
ud af i alt 18 beboere udredt i psykiatrien.
§ 71-tilsynet
Charlotte Avnsted-
Vilman
Udvalgssekretær
charlotte.avnsted-
Tlf. 33373648
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
www.ft.dk
Side 1 | 6