Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2023-24
§71 Alm.del Bilag 78
Offentligt
2883870_0001.png
Tilsynsrapport over anmeldt tilsynsbesøg på
døgninstitutionen Aqisseq i Nuuk (Tilsynsbesøg 8)
1. Indledning
Fredag den 8. september 2023 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt
tilsynsbesøg på døgninstitutionen Aqisseq i Nuuk.
Fra § 71-tilsynet deltog næstformand for tilsynet Camilla
Fabricius (S), Theresa Berg Andersen (SF), Alexander Ryle (LA),
Mike Fonseca (UFG) og Aaja Chemnitz (IA).
Derudover deltog udvalgschef Lis Grønnegaard Rasmussen,
udvalgssekretær Charlotte Avnsted-Vilman, udvalgsassistent
Gitte Ravn Jensen og en tolk.
19. juni 2024
Tilsynet havde et indledende møde med ledelsen og de ansatte på
Aqisseq. Flere af de unge beboere var tilstede under mødet. Fra
Aqisseq deltog Vittus Poulsen, Uju Petersen, Miilu Siegstad og
Kim Ringsted-Godtfredsen.
Personalet fortalte om dagligdagen på stedet, og om de unge
drenge, som er anbragt på institutionen. Det er et bevidst valg, at
døgninstitutionen kun har indskrevet unge drenge, da det er
personalets vurdering, at det nogle gange kan være svært at
håndtere både drenge og piger det samme sted, da de oftest har
nogle forskellige udfordringer og behov, som bedst kan håndteres,
når man opdeler dem.
2. Tilsynet udtaler
Tilsynet finder det bekymrende, at nogle af de unge ikke havde
set deres familier i lang tid, og at enkelte af dem slet ikke havde
kontakt med deres familier. Det var tydeligt at mærke, at det
påvirkede de unge i høj grad. Det er derfor vigtigt, at der er fokus
på at gennemføre de to årlige besøgsrejser hjem til familien, som
de unge har krav på.
Derudover finder tilsynet det bekymrende, at hjemløshed blandt
nogle forældrene er et stort problem, da det besværliggør
muligheden for at opretholde den nødvendige kontakt. Det er dog
tilsynets vurdering, at personalet på Aqisseq gør, hvad de kan for
at inddrage de unges familier, i det omfang det er muligt.
Tilsynet finder det endvidere bekymrende, at personalet på
Aqisseq fortæller, at det er svært at få de unge udredt i
psykiatrien, da personalet ikke har de nødvendige kompetencer til
at understøtte dem.
§ 71-tilsynet
Charlotte Avnsted-
Vilman
Udvalgssekretær
charlotte.avnsted-
[email protected]
Tlf. 33373648
Folketinget
Christiansborg
1240 København
K
3337 5500
[email protected]
www.ft.dk
Side 1 | 5
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 78: § 71-tilsynets endelige tilsynsrapport for anmeldt tilsynsbesøg den 8/9-2023 på døgninstitutionen Aqisseq i Nuuk, Grønland (tilsynsbesøg nr. 8)
Tilsynet finder, at det er særdeles positivt, at der ikke er
problemer med at rekruttere personale til Aqisseq. Det er meget
positivt, at ledelsen har stort fokus på medarbejdernes trivsel, da
dette også smitter af på de anbragte unge på institutionen. Det var
tydeligt at mærke, at de unge følte sig godt tilpas på Aqisseq, og
personalet virkede meget dedikerede.
Tilsynet finder det ligeledes positivt, at der er stort fokus på
anvendelsen af magt på Aqisseq, og at magt anvendes i et meget
begrænset omfang.
3. Kort om Aqisseq
Målgruppen for Aqisseq er svært omsorgssvigtede børn. Der er
plads til 8 drenge i alderen 13-18 år. Døgninstitutionen Aqisseq er
en selvejende institution. Forstanderen er Kim Godtfredsen.
Døgninstitutionen ligger i et industriområde i Nuuk. Der er lidt
øde rundt om institutionen, men ifølge personalet, er det ikke et
problem.
På Aqisseq ser de ressourcerne hos den enkelte unge frem for
manglerne. Gennem relationen fremhæver de vægten på de unges
stærke sider. Den gensidige relation med respekt for den enkelte
er det daglige pædagogiske udgangspunkt på Aqisseq.
Relationspædagogik handler om mødet mellem mennesker. I
Aqisseq ligger fokus på at møde de unge gennem en oprigtig
relation. Udgangspunktet er, at det er i mødet og spejlingen af
andre mennesker, at børnene og de unge udvikler selvtillid og
selvværd.
Med relationspædagogikken skabes rammen for de unges positive
fremtidige udvikling. Denne pædagogik kommer på Aqisseq til
udtryk gennem tilgange som tager afsæt i ligeværdighed, omsorg,
trivsel og anerkendelse.
Institutionen fokuserer på traditioner og værdier fra den
grønlandske kultur. De unge skal lære at værne om naturen. Der
arbejdes med fælles værdier og personalet viser de unge, hvordan
de kan styrke deres grønlandske identitet i samspil med deres
nutid og fremtid. De unge bliver klædt på til at håndtere kravene i
et moderne grønlandsk samfund. De daglige strukturelle rammer
på Aqisseq skal skabe en tryg, tillidsfuld og forudsigelig hverdag,
som kombineret med natur- og kulturoplevelser skal skabe
robuste unge mennesker.
4. Tilsynets rundgang
Side 2 | 5
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 78: § 71-tilsynets endelige tilsynsrapport for anmeldt tilsynsbesøg den 8/9-2023 på døgninstitutionen Aqisseq i Nuuk, Grønland (tilsynsbesøg nr. 8)
Efter det indledende møde blev tilsynet vist rundt på institutionen,
som ikke er særlig stort. Stedet er forholdsvist nyt, og der var
virkelig fint og hyggeligt.
Husets midtpunkt var et stort og hyggeligt spisekøkken, hvor der
også var en sofagruppe. Der var en skøn udsigt fra rummet over
fjorden.
I et andet lokale var der bordfodbold og bordtennisbord. På
væggene hang der store billeder fra ture, som institutionen har
været på igennem tiden. Overalt var der rent og pænt.
Flere af de unge ville gerne vise tilsynet deres værelser. Alle
havde deres eget værelse, som var personligt indrettet med
billeder og personlige ejendele. Generelt var de unge glade for at
være på Aqisseq. Personalet er omsorgsfulde og interesserer sig
for de unge.
En af de unge fortalte, at han savner sin familie rigtig meget. Han
var meget trist over, at han ikke vidste, hvornår han ville se sin
familie igen. På tidspunktet for tilsynets besøg var det flere
måneder siden, han havde set sin familie, og det gjorde et stort
indtryk på tilsynet. Han fortalte, at han godt kan lide at være på
institutionen, og at personalet passer godt på ham og taler med
ham, når tingene er svære, og savnet bliver for stort. Han spiller
guitar og gav et lille nummer til ære for tilsynet.
Drengene har ikke eget bad og toilet og deles om to toiletter og
bad.
5. Øvrigt
Personalet fortalte, at der altid er minimum 3 medarbejdere på
arbejde på institutionen 24 timer i døgnet. Alle medarbejderne er
erfarne i arbejdet med børn og unge. De ansætter kun folk med et
godt ry.
De har aldrig haft problemer med at rekruttere personale.
Ledelsen har stort fokus på medarbejdernes trivsel, da dette også
smitter af på de unge. Det er muligt at skaffe personaleboliger,
hvis der er behov for det.
Forud for tilsynsbesøget oplyste Aqisseq, at de er fuldt normeret.
Huset er bemandet med en lærer, pædagog samt socialrådgiver.
Derudover bruger de eksterne psykologer til bestemte opgaver.
Resten af personalegruppen er erfarne men ufaglærte.
Børnene på Aqisseq er omsorgssvigtede børn. De er typisk vokset
op i hjem, hvor der har været vold og misbrugsproblemer. De
Side 3 | 5
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 78: § 71-tilsynets endelige tilsynsrapport for anmeldt tilsynsbesøg den 8/9-2023 på døgninstitutionen Aqisseq i Nuuk, Grønland (tilsynsbesøg nr. 8)
oplever også et stigende antal børn, der bliver anbragt, fordi
forældrene er hjemløse. Det gør ondt på personalet, da
hjemløsheden har store konsekvenser for familien, og det er oftest
børnene, der betaler den største pris.
I forhold til magtanvendelse, så anvendes det i et meget begrænset
omfang. Hvis det anvendes helt undtagelsesvist, så er der typisk
tale om fysisk fastholdelse. Hvis der har været anvendt fysisk
magt, så bliver indgrebet altid registreret efter de gældende regler
herom. Og personalet tager altid en samtale med den unge
efterfølgende om episoden.
Personalet nævnte også, at de har lært forskellige greb af politiet.
Derudover bliver der afholdt medarbejderdage, hvor der er fokus
på gruppevision. Det er vigtigt for ledelsen, at medarbejderne på
stedet er helt bevidste om, at magtanvendelse er den allersidste
udvej, og at man kan nå langt ved hjælp af dialog med den unge.
Sportslige aktiviteter fylder meget på institutionen, og der spilles
rigtig meget håndbold og fodbold. Det hænder også, at der
kommer professionelle fodbold- og håndboldspillere forbi og
træner med de unge. Det vækker stor glæde hos de unge. De
besøger også jævnligt svømmehallen i Nuuk eller fitnesscentret.
Personalet fortalte, at de unge typisk går i skole til kl. 14.00-
14.30. Dog er der ofte et par af de unge, som ikke har overskud til
at gå i skole nogle gange. Personalet respekterer dette, da de ved,
at anerkendelse og respekt er bedre end tvang.
Målet for personalet er, at de unge skal gennemføre folkeskolen.
Mange af de unge vil gerne på efterskole i Danmark.
Det er også vigtigt for personalet, at de unge skal lære at værne
om naturen. Institutionen har en hytte inde i fjorden, hvor
personalet tager på jagt med de unge. Udgangspunktet er, at
fjordturene skal være en god oplevelse for alle. De ældste tager
også på rensdyrjagt, hvor de sover i telte.
I forhold til inddragelsen af de unges forældre fortalte personalet,
at det til tider kan være rigtig svært. Forældrene er altid velkomne
på institutionen, men det er ikke alle forældre, der evner at blive
inddraget i deres barns liv. Det er hårdt for de unge, og personalet
forsøger at kompensere så godt, de kan. F.eks. har de afholdt en
række konfirmationer på institutionen, og de sørger altid for at
fejre de unge ordentligt, når de har fødselsdag med gæster udefra.
Hvis en af drengene ikke har så meget familie, der kan deltage i
de store fester, så kommer personalets familier og fejrer den unge.
Side 4 | 5
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 78: § 71-tilsynets endelige tilsynsrapport for anmeldt tilsynsbesøg den 8/9-2023 på døgninstitutionen Aqisseq i Nuuk, Grønland (tilsynsbesøg nr. 8)
Personalet fortalte, at det tager lang tid at bearbejde en ung, der er
blevet anbragt uden for hjemmet. Derfor er det altid en afvejning i
forhold til, hvor meget forældrene skal inddrages i forhold til den
unge. I den forbindelse fortalte personalet, at de har flere
eksempler på unge, der er/har været anbragt, og hvor forældrene
efterfølgende er rejst til Danmark. Det betyder, at den unge ikke
kan opretholde en ordentlig kontakt til forældrene, og det gør
ondt.
I sådanne tilfælde har den unge krav på to årlige besøgsrejser,
men dette efterleves ikke af kommunen, hvilket er frustrerende for
både de unge og personalet, da det giver de unge en følelse af, at
de ikke er noget værd.
Mange af de unge er ikke blevet udredt i psykiatrien, selv om det
er oplagt. Det gør ondt på personalet at se, når de unge er syge og
har brug for hjælp
–
uden at personalet kan hjælpe dem.
Nogle gange vælger kommunen at ændre anbringelsesstedet, og
det kan få fatale konsekvenser for den unge. Det er ikke godt, hvis
de bliver kastebold i systemet, for de har brug for stabilitet i gode
og trygge rammer.
Der er også husregler på institutionen, som alle de unge er
bekendte med. Der er regler for sengetider, besøg og anvendelse
af elektronisk udstyr. Det er dog ikke altid reglerne overholdes, og
der er ingen faste regler for, hvad der sker, hvis de unge bryder
reglerne.
Endelig fortalte personalet, at de unge efter en anbringelse på
Aqisseq ofte bliver anbragt i efterværn. I en efterværnsordning har
de unge mulighed for at gå 10. klasse om. De får ofte besøg af
tidligere anbragte unge, hvilket betyder meget for personalet.
Side 5 | 5