Tilsynsrapport over anmeldt tilsynsbesøg på
døgninstitutionen Angerlarsimaffik Ivaneq i Nuuk
(Tilsynsbesøg 7)
1. Indledning
Fredag den 8. september 2023 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt
tilsynsbesøg på døgninstitutionen Ivaneq i Nuuk.
Fra § 71-tilsynet deltog næstformand for tilsynet Camilla
Fabricius (S), Theresa Berg Andersen (SF), Alexander Ryle (LA)
og Mike Fonseca (UFG).
Derudover deltog udvalgschef Lis Grønnegaard Rasmussen,
udvalgssekretær Charlotte Avnsted-Vilman, udvalgsassistent
Gitte Ravn Jensen og en tolk.
Tilsynet havde et indledende møde med ledelsen og personalet på
institutionen. Fra Ivaneq deltog bl.a. forstander Beate Platou,
konstitueret souschef Mona Villadsen og socialrådgiver Jakobine
Olsen Dahl.
Personalet fortalte om dagligdagen på stedet, og om børnene og
de unge, som er anbragt på institutionen. Personalet fortalte også
om de udfordringer, de oplever i deres daglige arbejde med
børnene og de unge.
Ivaneq ligger centralt i Nuuk.
2. Tilsynet udtaler
Tilsynet finder det bekymrende, at de anbragte børn på Ivaneq,
hvis forældre er bosiddende uden for Grønland i f.eks. Danmark,
ikke har mulighed for at se deres forældre, da dette besværliggør
muligheden for at opretholde kontakten. Tilsynet vil opfordre til,
at der findes en løsning på dette.
Tilsynet finder det endvidere bekymrende, hvis børn og unge
anbringes uden for hjemmet, alene fordi forældrene har mistet
deres hjem, men tilsynet anerkender, at der også kan være andre
årsager, der ligger til grund for en anbringelse uden for hjemmet.
Tilsynet finder det også bekymrende, at det tager lang tid at få
børnene og de unge udredt i psykiatrien. Målet med udredningen
er at finde ud af, om barnet har en sygdom eller forstyrrelse, og
hvilken behandling der i så fald er den rigtige. Det er også
6. maj 2024
§ 71-tilsynet
Charlotte Avnsted-
Vilman
Udvalgssekretær
charlotte.avnsted-
Tlf. 33373648
Folketinget
Christiansborg
1240 København
K
3337 5500
www.ft.dk
Side 1 | 7