Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2023-24
§71 Alm.del Bilag 55
Offentligt
2862379_0001.png
Tilsynsrapport over tilsynsbesøg på Børnehjemmet
Tupaarnaq (Tilsynsbesøg 5)
1. Indledning
Torsdag den 7. september 2023 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt
tilsynsbesøg på Børnehjemmet Tupaarnaq i Nuuk.
Fra § 71-tilsynet deltog næstformand for tilsynet Camilla
Fabricius (S), Mike Villa Fonseca (M), Theresa Berg Andersen
(SF), Alexander Ryle (LA), Stinus Lindgren (RV) og Aaja
Chemnitz (IA).
6. maj 2024
Derudover deltog udvalgschef Lis Grønnegaard Rasmussen,
udvalgssekretær Charlotte Avnsted-Vilman, udvalgsassistent
Gitte Ravn Jensen og en tolk.
Tilsynet havde et indledende møde med ledelsen og de ansatte på
børnehjemmet. Fra børnehjemmet deltog leder Birgit L.
Andersen, socialpædagog Martin Ømark Andersen og flere af de
ansatte deltog undervejs i mødet og rundvisningen.
Personalet fortalte om dagligdagen på børnehjemmet, og om de
udfordringer de møder i hverdagen. Det var personalets opfattelse,
at de er godt stillet på børnehjemmet. De har en god social profil
og kompetente medarbejdere med flere års erfaring.
Personalet oplyste, at man ikke anvender vikarer på Tupaarnaq,
da det er deres helt klare overbevisning, at børnene ikke har godt
af hele tiden at skulle forholde sig til nye voksne. I praksis løses
det ved, at personalet tager ekstravagter efter behov.
På tidspunktet for tilsynsbesøget var der ikke anbragt børn uden
samtykke. Børnegruppen har været en del af systemet længe og
har f.eks. været igennem familiebehandling eller været i
familiepleje. Det sker dog, at de modtager børn, der er anbragt
uden samtykke.
2. Tilsynet udtaler
Tilsynet finder det bekymrende, at der er anbragt børn på
Tupaarnaq på grund af, at forældrene er hjemløse. Tilsynet har
naturligvis forståelse for, at der kan lægge andre årsager til grund
for en anbringelse, men hjemløshed hos forældrene kan
besværliggøre opretholdelsen af kontakt mellem det anbragte barn
og dets familie, og det er vigtigt, at det undersøges, om der kan
§ 71-tilsynet
Charlotte Avnsted-
Vilman
Udvalgssekretær
charlotte.avnsted-
[email protected]
Tlf. 33373648
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
[email protected]
www.ft.dk
Side 1 | 7
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: § 71-tilsynets endelige tilsynsrapport for anmeldt tilsynsbesøg den 7/9-2023 på Børnehjemmet Tupaarnaq i Nuuk, Grønland (tilsynsbesøg nr. 5)
findes andre løsninger for familien. En anbringelse uden for
hjemmet er meget indgribende over for barnet og forældrene.
Tilsynet finder det også bekymrende, at det er svært at få udredt
børnene og de unge i Psykiatrien. Målet med udredningen er at
finde ud af, om barnet har en sygdom eller forstyrrelse, og hvilken
behandling der i så fald er den rigtige. Det er også afgørende for
den socialpædagogiske indsats, som skal iværksættes over for
barnet.
Derudover er det vigtigt, at personalet har den nødvendige viden
og får supervision i forhold til at understøtte de udsatte børn og
unge. Det er afgørende, at personalet hele tiden bliver opdateret i
deres viden om, hvordan man bedst møder børn, der f.eks. er
blevet krænket, sultet og udsat for vold.
Tilsynet finder det særdeles positivt, at Tupaarnaqs
aktivitetsniveau er højt, og at de gør rigtig meget ud af at aktivere
børnene og de unge, lige som de tager på ture om sommeren.
Tilsynet finder det ligeledes positivt, at der er meget fokus på
forældresamarbejdet. Det er vigtigt, at forældrene inddrages i
barnets dagligdag og trivsel, og det styrker muligheden for, at
barnet kan hjemgives på sigt, hvis det vurderes at være forsvarligt.
Endelig finder tilsynet det særdeles positivt, at der sjældent
anvendes magt over de anbragte børn på Tupaarnaq, men at
personalet altid sørger for at følge op, hvis det er sket.
3. Kort om Børnehjemmet Tupaarnaq
Tupaarnaq er en kommunal døgninstitution. Målgruppen er
normaltbegavede, omsorgssvigtede børn og unge med
udviklingspotentiale og et stort behov for struktur og rammer.
Børnehjemmet Tupaarnaq er normeret til 9 børn og unge i alderen
fra 4-18 år. Men grundet forskellige omstændigheder, har de også
modtaget børn under 4 år.
Som institution ønsker de også at arbejde med mindre søskende,
hvis et barn på 6 år har mindre søskende. Dette skyldes, at de
igennem deres erfaring og faglighed ved hvor meget større brud,
betyder i den tidlige barndom.
På tidspunktet for tilsynsbesøget havde børnehjemmet også
modtaget en dreng på 3 år, som ikke kunne være i den daværende
plejefamilie. Det krævede en dispensation. Men personalet
vurderede, at de i gennem observation og familiearbejde kan
Side 2 | 7
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: § 71-tilsynets endelige tilsynsrapport for anmeldt tilsynsbesøg den 7/9-2023 på Børnehjemmet Tupaarnaq i Nuuk, Grønland (tilsynsbesøg nr. 5)
bidrage til at drengen bliver placeret korrekt og trygt i den
kommende fremtid.
Det er vigtigt for personalet, at der er en homogen børnegruppe på
stedet. Man arbejder ud fra, at de lidt ældre børn kan dele deres
narrativ i forhold til deres anbringelse på Tupaarnaq. De større
børn spiller således en stor rolle i forhold til den generelle trivsel
på stedet. Og de små ser op til de store børn.
På tidspunktet for tilsynsbesøget var de 9 børn i alderen fra 3 til
12 år.
Personalenormeringen er 1 forstander, 2 afdelingsledere, 6
pædagoger, 2 socialhjælpere, 2 medhjælpere og en
rengøringshjælper.
Alle børn og unge som bliver anbragt på Tupaarnaq kommer fra
Nuuk. Det betyder i praksis, at familien og andet netværk er en
vigtig del af det pædagogiske arbejde og strategi. Det relationelle
arbejde prioriteres højt imellem alle involverede parter.
Erfaringen er, at familien og netværket har stor betydning i
forhold til barnets udvikling og trivsel. Struktur og
forudsigelighed er helt centralt for hverdagen på Tupaarnaq. Det
skaber den nødvendige tryghed hos barnet og understøtter
udviklingen af børnenes tillid til sig selv og deres omgivelser.
4. Tilsynets rundgang
Efter det indledende møde blev tilsynet vist rundt på institutionen.
Tupaarnaq er en mindre døgninstitution, og som er opdelt i to
afdelinger som i daglig tale bliver kaldt
”ovenpå”
og
”nedenunder”. I praksis
er det en børneafdeling og
ungdomsafdeling.
Tanken bag opdelingen er, at børnene ovenpå, har brug for mere
støtte og styring, hvilket betyder, at behovet for omsorg er
anderledes.
I børneafdelingen ovenpå, var der plads til 6 børn. Overalt var der
rent og pænt, og rummene føltes meget hjemlige. Værelserne var
hyggelige og enkelt indrettet.
I ungdomsafdelingen nedenunder var der også hyggeligt, og der
var rent og pænt. I denne afdeling skal børnene kunne honorere
nogle andre krav. Børnene skal selv stå for den personlige
Side 3 | 7
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: § 71-tilsynets endelige tilsynsrapport for anmeldt tilsynsbesøg den 7/9-2023 på Børnehjemmet Tupaarnaq i Nuuk, Grønland (tilsynsbesøg nr. 5)
hygiejne og deltage mere i fællesopgaver som madlavning og
opvask m.v.
Personalet har et ønske om, at børnene har flere
fritidsbeskæftigelser og endda et fritidsjob. Det kræver mere
selvindsigt og den indre styring, skal være den dominerende i den
unges liv.
Henset til, at de unge i ungdomsafdelingen på tidspunktet for
tilsynsbesøget var i alderen fra 11 til 12 år, forklarede personalet,
at de ikke stiller de samme krav til dem, som til en ung i alderen
14-18 år. Men det er forventningen, at børnene deltager mere i
hverdagens pligter, og de har også andre sengetider.
Tilsynet talte med et af børnene på stedet. Han fortalte, at han var
glad for at være på Tupaarnaq, og at han havde boet der i et år.
5. Øvrigt
Om målgruppen på Tupaarnaq fortalte personalet, at børnene og
de unge har oplevet massivt svigt. Der er typisk tale om en
opvækst med vold, alkohol, krænkelser og sult.
I den forbindelse bemærkede børnehjemmet også, at flere børn
anbringes på grund af hjemløshed hos forældrene. Det
besværliggør børnenes relation til forældrene, da de ikke kan
komme hjem på besøg. Derudover er det et problem, hvis børn
alene anbringes på det grundlag, at forældrene er hjemløse. Der
burde efter personalets vurdering kunne iværksættes andre tiltag,
så børnene kan blive hos deres forældre, hvis de kan varetage
forældrerollen.
Personalet fortalte, at der mangler viden og supervision i forhold
til at understøtte de udsatte børn og unge. Det er afgørende, at
personalet hele tiden bliver opdateret i deres viden om, hvordan
man bedst møder børn, der f.eks. er blevet krænket, sultet og
udsat for vold.
Personalet fortalte, at der er meget fokus på forældresamarbejdet.
Da børnehjemmet primært modtager børn fra Nuuk, styrker det
muligheden for at inddrage forældrene i barnets dagligdag og
trivsel. Det er også vigtigt i forhold til, at udgangspunktet er, at
barnet eller den unge skal hjemgives på sigt.
I de situationer hvor institutionen har modtaget børn eller unge
uden samtykke, så arbejder personalet altid på, at anbringelsen
bliver med samtykke. Personalet kan nemmere arbejde med det
enkelte barn, hvis forældrene føler de bliver involveret og lyttet
Side 4 | 7
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: § 71-tilsynets endelige tilsynsrapport for anmeldt tilsynsbesøg den 7/9-2023 på Børnehjemmet Tupaarnaq i Nuuk, Grønland (tilsynsbesøg nr. 5)
til. Da de udelukkende modtager børn og unge fra Nuuk, starter
personalet altid med at have samtaler med forældrene, hvor de
lytter aktivt og forholder sig til familiens historie. Denne tilgang
resulterer oftest i, at forældrene giver samtykke, da de gerne vil
være en del af barnets liv
–
med de resurser de har.
Derudover blev det præciseret af personalet, at det er nødvendigt,
at der kommer bedre vilkår for pædagogerne. Det er et krævende
job, der kræver stor vilje og lyst. Tupaarnaq er en kommunal
døgninstitution, og ledelsen oplever, at mange af de private tilbud
på børneområdet ofte kan tilbyde bedre lønvilkår for de ansatte.
Personalet fortalte også, at de oplever en række
storbysudfordringer i Nuuk. Internettet er først blevet tilgængeligt
inden for de seneste 10 år, og internettet har fået meget stor
indflydelse på de unge. Både i forhold til at prøve grænser af, men
også i forhold til den generelle trivsel.
Personalet fortalte, at Tupaarnaqs aktivitetsniveau er relativt højt.
De gør rigtig meget ud af at aktivere børnene og de unge. Der
arrangeres ofte ture i svømmehallen. Skiliften og idrætsklubberne
benyttes også så meget som muligt.
Personalet fortalte, at de tror på, at fysisk velvære og motoriske
kompetencer er med til at skabe et sundt overskud og
udviklingsgrundlag, i forhold til de mentale, kognitive og
følelsesmæssige udfordringer, som børnene har, når de bliver
anbragt. Grundholdningen er, at hvis man skal lære at honorere og
forstå de sociale spilleregler i samfundet, så skal barnet eller den
unge udfordres i de forskellige miljøer og kontekster, hvor de har
deres aktiviteter.
Personalet fortalte, at de rejser på koloni i sommerferien. Om
sommeren er de afsted i 2 mdr., hvor de bor i teltlejr langt inde i
fjorden (Ameralla/kilaarsarfik). Her arbejder de med udvikling af
børnene på flere parametre. De arbejder med relationsdannelse,
fællesskabsforståelse, friluftskompetencer, fysisk og psykiske
udfordringer/strabadser, jagt og fiskeri, idræt, teambuilding og
mindfulness og ikke mindst pligter og arbejdsopgaver, som skal
klares, når man lever i naturen.
I påsken/vinteren sejler de typisk til Qoornoq i 10-12, dage, hvor
præmissen er anderledes i forhold til vind og vejr. Her er det
vinteraktiviteter som dyrkes, dvs. ski, kurrebræt, bygge snehuler,
rypejagt i fjeldet og fiskeri med stang. Herudover er der pligter,
som at hente is til vand, madlavning, tømme spanden (tørkloset),
opvask og alm. oprydning i huset.
Side 5 | 7
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: § 71-tilsynets endelige tilsynsrapport for anmeldt tilsynsbesøg den 7/9-2023 på Børnehjemmet Tupaarnaq i Nuuk, Grønland (tilsynsbesøg nr. 5)
Børnenes forældre og bedsteforældre er mere end velkomne til at
deltage i turene, hvis de har lyst.
Hvert andet år arbejdes der på, at institutionen rejser til Danmark,
hvor de deltager i et stort internationalt atletikstævne for anbragte
børn og unge. Det er deres venskabsinstitution Orøstrand, som
inviterer til stævnet.
Personalet oplever, at de unge begynder at bryde med personalet
på børnehjemmet, når de rammer 16-17 års alderen. Her får de
unge et stort behov for at stå på egne ben, og i samarbejde med
kommunen forsøger man at hjælpe dem godt videre. Som voksne
vender de tilbage og kommer på besøg på børnehjemmet.
Forud for tilsynsbesøget spurgte tilsynet ind til, hvor mange af de
anbragte børn og unge, der er udredt i psykiatrien. Hertil svarede
personalet, at det er svært at få de unge udredt. Et af de anbragte
børn, var i gang med en udredning, men de har også andre børn,
som man burde få udredt grundigt.
Det er afgørende for børnehjemmet, at de ved hvilke udfordringer
børnene og de unge har. Ifølge vedtægterne modtager de kun børn
og unge, der er normalt begavede med udviklingspotentiale, men
desværre er virkeligheden anderledes. De prøver altid, at fastholde
en anbringelse, så længe de kan magte opgaven, men der er
desværre anbringelser, hvor de må erkende, at de ikke kan løse
opgaven. Det er ærgerligt, da der oftest ikke er et alternativ til
deres institution.
Forud for tilsynsbesøget oplyste personalet, at de igennem de
sidste år har haft 3 fysiske magtanvendelser, og at dette reelt er
mere end i de foregående år. Konkret har de omhandlet et barn
med en diagnose, som har haft svært ved at forstå omverdenen -
eller måske vigtigst, at omverden har svært ved at forstå ham.
De har også mindre børn, hvor det er nødvendigt at lave en
adfærdsregulering i forhold til opdragelse. F.eks. hvis barnet
bliver ved med at løbe rundt om bordet, når det skal børstet
tænder ved sengetid. I sådanne situationer løfter personalet barnet
op i favnen og går ud og børster tænder. Dette betragter personalet
ikke som en egentlig magtanvendelse.
Udover fysisk magtanvendelse så kan det også ske, at personalet
føler sig nødsaget til, at holde et barn hjemme fra skole. Det kan
være på foranledning af skolen, hvis der f.eks. har været uro
dagen før. Det kan også være, hvis barnet har haft en dårlig start
på dagen, hvor personalet vurderer, at barnet ikke magter de
voldsomme stimuli, der er i skolen.
Side 6 | 7
 §71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: § 71-tilsynets endelige tilsynsrapport for anmeldt tilsynsbesøg den 7/9-2023 på Børnehjemmet Tupaarnaq i Nuuk, Grønland (tilsynsbesøg nr. 5)
Personalet oplyste endvidere, at de tidligere har valgt at tage ind i
fjorden i 14 dage med et barn, som havde haft det rigtig svært
over en længere periode. Det var nødvendigt at være alene for at
få den nødvendige ro omkring barnet. Det er ikke altid, at barnet
eller den unge har været enig i den beslutning, men personalet har
bestemt, at det skal være sådan. Uenigheden er kommet til udtryk
verbalt.
Hvis der har været anvendt magt over for et barn eller en ung, har
personalet altid samtaler med børnene og de voksne efter en
magtanvendelse. Dette kan være individuelt eller ske i fællesskab.
Barnet bliver også opfordret til selv at komme med løsninger til,
hvordan anvendelse af magt fremover kan undgås.
På børnehjemmet er der en række regler, som børnene og de unge
skal overholde. Det er f.eks. ikke tilladt at ryge og drikke alkohol.
Der er husregler på institutionen, og børnene og de unge er
bekendt med dem. De findes på skrift, men ledelsen ønsker ikke
alt for meget tekst og plancher på væggene. Først og fremmest
fordi, Tupaarnaq skal føles som et hjem og ikke en institution.
Reglerne bliver løbende drøftet.
Der er faste sengetider på institutionen, og tiderne er aldersrettet.
Personalet er meget opmærksomme på, hvad forskerne siger i
forhold til søvnbehov. Børnene skal aflevere alt elektronik, når
lyset slukkes, og der er ingen wifi efter kl. 22.00.
Børnene og de unge må gerne have besøg eller besøge andre, men
personalet er meget strukturerede omkring aftaler. Børnene skal
lave aftaler i god tid - dvs. minimum dagen før. Unge, der er fyldt
15 år har et større råderum i forhold til aftaler.
Side 7 | 7