§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 45: Høringssvar og kommenteret høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Styrkelse af mindreårige patienters rettigheder, anvendelse af metaldetektorer, videregivelse af oplysninger til politi i forbindelse med fælles udkørsel til borgere, m.v.), (L 128 behandles i SUU), fra indenrigs- og sundhedsministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2023-24
§71 Alm.del Bilag 45
Offentligt

Enhed: Psykiatri og Misbrug

Sagsbeh.: NFF

Koordineret med:

Sagsnr.: 2023 - 655

Dok. nr.: 76909

Dato: 03-01-2024

Kommenteret høringsnotat

Vedrørende

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psyki-

atrien m.v. (Styrkelse af mindreårige patienters rettigheder, an-

vendelse af metaldetektorer, videregivelse af oplysninger til politi

i forbindelse med fælles udkørsel til borgere, m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Udkast til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Styrkelse af min-

dreårige patienters rettigheder, anvendelse af metaldetektorer, videregivelse af oplysnin-

ger til politi i forbindelse med fælles udkørsel til borgere, m.v.) har været sendt i offentlig

høring i perioden 29. november 2023 til 3. januar 2024 hos følgende myndigheder og orga-

nisationer m.v.:

Danske Regioner, KL, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Region Hovedstaden, Region

Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland,3F, Danmarks Apote-

kerforening, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeut-

forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fodterapeuter, Danske

Fysioterapeuter, Den Danske Dommerforening, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomfor-

eningen, FOA, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Speciallæger, Jordemoderfor-

eningen, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Praktiserende

Lægers Organisation, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Socialpædagogernes Landsfor-

bund, Yngre Læger, Alzheimerforeningen, Bedre Psykiatri, Dansk Handicap Forbund, Danske

Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Ældreråd, Det Centrale Handicapråd, Di-

abetesforeningen, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens

Bekæmpelse, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsfor-

eningen LEV, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen

SIND, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke,

Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Udviklingshæmmedes Landsforbund, ÆldreForum,

Ældresagen, Børns Vilkår, Red Barnet, Børnesagens Fællesråd, Børne- og Ungdomspsykia-

trisk Selskab, Advokatrådet, Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker, Dansk

Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT

–

Råd for IT-og persondatasikkerhed, Dansk Psykiatrisk

Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sel-

skab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Standard, Danske Dental

Laboratorier, Danske Seniorer, Dignity

–

Dansk Institut mod Tortur, Forbrugerrådet, For-

eningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forsikring

& Pension, Retspolitisk Forening, Ankestyrelsen, Datatilsynet, Den Nationale Videnskabseti-

ske Komité, Det Etiske Råd, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Færøernes

Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder, Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen, Kriminalforsorgen, Lægemiddelstyrelsen, Patienterstatningen, Rigsadvokaten,

Rigsombudsmanden på Færøerne, Heilsumálaráðið, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigs-

politiet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Statens Serum Institut,

§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 45: Høringssvar og kommenteret høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Styrkelse af mindreårige patienters rettigheder, anvendelse af metaldetektorer, videregivelse af oplysninger til politi i forbindelse med fælles udkørsel til borgere, m.v.), (L 128 behandles i SUU), fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Beskæftigelses-

ministeriet, Social- Bolig-, og Ældreministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet,

Justitsministeriet, Statsministeriet, By- Land- og Kirkeministeriet, Børne- og Undervisnings-

ministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Digitaliserings- og Ligestillingsmini-

steriet.

Lovforslaget har desuden været

offentliggjort på

www.borger.dk

under

Høringsportalen.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunk-

ter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Sundhedsudvalg.

2. Bemærkninger til lovforslaget

2.1 Høringsparter og proces

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget 23 høringssvar.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende (i alfabetisk ræk-

kefølge): Bedre Psykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Børnerådet, Danmarks In-

stitut mod Tortur (DIGNITY), Dansk Psykiatrisk Selskab (Retspsykiatrisk Interessegruppe),

Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Fysioterapi og Dansk Selskab for Pædiatrisk Fy-

sioterapi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, Danske Regioner, Dom-

merforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Lægeforeningen, Psykiatrifonden, Region

Hovedstaden Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark,

Retspolitisk Forening, , Foreningen af Yngre Psykiatere, SIND

–

Landsforeningen for psykisk

sundhed, og Sundhed Danmark.

Lovforslaget har desuden været offentliggjort på www.borger.dk under Høringsportalen.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Indenrigs og Sundhedsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunk-

ter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets

§ 71-tilsyn.

2.2 Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommentarer til høringssvar

2.2.1 Styrkelse af mindreårige patienters rettigheder

Bedre Psykiatri bakker op om forslaget og styrkelsen af rettigheder for mindreårige patien-

ter, men pointerer, at det er uklart, hvorfor kravet om forældrenes samtykke fastholdes,

hvis barnets samtykke under alle omstændigheder er afgørende. Desuden fremfører Bedre

Psykiatri, at det er uklart, hvorvidt barnets stillingtagen også skal fremgå af patientjourna-

len. Endeligt bemærker Bedre Psykiatri, at tvang er en foranstaltning og ikke behandling,

hvilket

ikke fremgår klart af lovforslaget, da begrebet ”behandling” og sammensat ”tvangs-

behandling” flere steder bliver tilnærmelsesvist ligestillet med begrebet ”tvang” i forslaget.

Side 2

Børnerådet ser særdeles positivt på forslaget og styrkelsen af patientrettighederne for børn

under 15 år, men rådet bemærker, at der er uklarhed om, hvilken retsstilling forslaget vil

medføre, hvorfor det risikeres, at barnets rettigheder overtrædes ved fejlfortolkning af lo-

ven. Konkret bemærker rådet, at ved uenighed om samtykke barn og forældre imellem,

skal det håndteres fyldestgørende og korrekt af personalet. Børnerådet foreslår, at foræl-

drenes manglende samtykke skal noteres i journalen og udløse ekstra rådgivning til barn og

forældre. Rådet bemærker endvidere, at forslaget skaber uklarhed, da det ikke stemmer

overens med definitionen af informeret samtykke i sundhedsloven. Samtidig bemærker rå-

det, at barnet skal tillægges et ansvar, der er alderssvarende. Endeligt pointerer rådet, at

udtrykket ”tvangsbehandling” er uhensigtsmæssigt, og foreslår, at det tilrettes, således det

stemmer overens med psykiatriloven.

Danske Regioner bakker op om formålet med forslaget om at styrke retsstillingen for min-

dreårige patienter under 15 år, men finder det problematisk, at aldersgrænsen for informe-

ret samtykke hos mindreårige patienter adskiller sig fra sundhedslovens aldersgrænse på

15 år. Såfremt forslaget vedtages i sin nuværende form, finder Danske Regioner det væ-

sentligt, at der i forslaget indarbejdes en nedre aldersgrænse for, hvornår et barn skal give

informeret samtykke til behandling. Desuden gør Danske Regioner opmærksom på, at for-

slaget vil medføre en stigning i den registrerede anvendelse af tvang for patienter under 15

år, hvortil Danske Regioner forventer, at der i forbindelse med forhandlingerne om en ny

partnerskabsaftale for tvang vil blive taget højde for dette. Endeligt bemærker Danske Regi-

oner, at forslaget forventeligt vil føre til øget administration og at der er behov for patient-

rådgivere med børnefaglig viden.

Region Hovedstaden tilslutter sig forslaget og finder det positivt, at den mindreårige vil få

ret til en patientrådgiver og ret til klageadgang. Region Hovedstaden bemærker, at åbnin-

gen for en ny klageadgang kan medføre et øget pres på de psykiatriske hospitalers admini-

strationer.

Region Syddanmark anerkender behovet for styrkelse af rettigheder for mindreårige patien-

ter under 15 år, men mener at ændringen bør være således, at forældremyndighedsinde-

haveren kan samtykke på den under 15-årige patients vegne

medmindre

denne modsætter

sig. Regionen foreslår herudover, at man i forbindelse med ændringen, der giver den min-

dreårige ret til en patientrådgiver, bør overveje, hvorvidt patientrådgiverne skal have en

særlig børnefaglig/pædagogisk baggrund og kompetencer. Endvidere efterspørger Region

Syddanmark en uddybende beskrivelse af under 15-årige patienters reelle kompetenceevne

til at træffe beslutning om psykiatrisk behandling. Endelig bemærker regionen, at Indenrigs-

og Sundhedsministeriet i afsnit 2.1.3 overser, at tallene for tvangsforanstaltninger for min-

dre børn vil øges som følge af forslaget.

Region Midtjylland er overordnet enig i, at styrkelsen af mindreårige patienters rettigheder

er væsentlig, men udtrykker en bekymring for en manglende nedre aldersgrænse i lov-

forslaget, ligesom regionen ikke finder forslaget fagligt hensigtsmæssig. Regionen anfægter,

at alvorligt syge børn kan forventes at kunne træffe en nødvendig beslutning ift. deres be-

handling og tvang, som ikke er et alderssvarende ansvar. Regionen påpeger, at forslaget

kan opleves som manglende lovmæssig ligestilling for forældre med børn med henholdsvis

somatiske og psykiatriske vanskeligheder. Regionen foreslår, at gældende lovgivning om-

kring mindreårige patienter under 15 år fastholdes dog med en skærpelse af, i hvilket om-

fang forældreansvarsloven kan gøres gældende og med sikring af barnets rettigheder i form

af en patientrådgiver og klageadgang. Regionen påpeger, at vedtages forslaget i nuværende

form, anbefaler regionen en nedre aldersgrænse. Endvidere henleder regionen opmærk-

somheden på, at forslaget forudsætter ansættelse af flere patientrådgivere og at disse skal

have en særlig viden om børnegruppen. Regionen fremsætter derudover en

række

Side 3

bemærkninger af lovteknisk karakter, herunder at det er uklart, hvor meget information

barnet skal modtage om sine muligheder for at sige nej til behandlingen med den konse-

kvens, at gennemførelse alene kan ske i henhold til psykiatrilovens tvangsbestemmelser.

Slutteligt anfører regionen, at forslagets § 1, stk. 5 og 6 kan opfattes som modstridende, da

det fremgår af stk. 6, at uanset samtykke fra forældremyndigheden, så vil der altid foreligge

tvang i de tilfælde, hvor patienter under 15 år ikke giver informeret samtykke til behand-

ling.

Region Nordjylland bemærker, at den nuværende retstilstand for samtykke til behandling af

patienter under 15 år bør fastholdes. Fastholdes denne ikke, bør der ifølge regionen fast-

sættes en nedre aldersgrænse for, hvornår et barn kan afvise at give informeret samtykke

til behandling. Regionen bemærker endvidere, at passivitet efter sundhedslovens regler

ikke er et gyldigt samtykke.

Region Sjælland bemærker, at der kan være gode intentioner i at skabe grundlag for at

styrke mindreårige patienters retssikkerhed, men regionen vurderer, at ophævelsen af den

gældende aldersgrænse for børns informerede samtykke er uhensigtsmæssig. I stedet bør

de juridiske rettigheder tilpasses barnets modenhed. Endvidere finder regionen det ikke til-

strækkeligt hensyntagende, at barnet skal vejledes af en ukendt voksen patientrådgiver

fremfor f.eks. forældremyndighedsindehaveren, som også er i strid med

FN’s børnekonven-

tion. Regionen bemærker desuden, at der bør tages stilling til, om der er behov for at styrke

forældres ret til at ”undlade at tage stilling” samt, at der er behov for, at børn med psykiske

lidelser ikke får tilsidesat deres ret til omsorgsbeskyttelse.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab er enige i, at barnets rettigheder skal beskyttes og

have mulighed for at udtrykke sin utilfredshed, men selskabet pointerer flere mulige udfor-

dringer ved forslaget, herunder at patienter under 15 år vil blive udsat for tvang for at mod-

tage åbenlys nødvendig behandling. Derfor anser Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

forslaget for at kunne skævvride sundheden mellem somatisk og psykiatrisk sygdom hos

børn. Endvidere påpeger selskabet, at forslaget kan medføre, at mange børn ikke modtager

den relevante ambulante medicinske behandling. Selskabet pointerer også, at det er en

uheldig udvikling, hvis ansvar for barnets tarv varetages af ukendte voksne, her patientråd-

givere. Endeligt finder selskabet det uklart, hvem der effektuerer, at barnet bringes til afde-

lingen, når barnet tvangsindlægges.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed ser positivt på styrkelsen af retssikkerheden for mindre-

årige patienter under 15 år og understreger, at det særligt er et vigtigt fokusområde set i

lyset af stigningen i anvendelsen af tvang i børne- og ungdomspsykiatrien. Selskabet be-

mærker, at vægtningen af informeret samtykke fra den mindreårige samt forældreindeha-

veres informeret samtykke bør beskrives mere tydeligt.

Lægeforeningen bakker op om forslaget, men bemærker, at det i lovbemærkningerne bør

præciseres, hvordan sundhedspersonalet forventes at skulle forvalte reglerne, herunder

hvordan sundhedspersoner i praksis forventes at indhente informeret samtykke fra børn

under 15 år. Desuden pointerer Lægeforeningen, at der er behov for præcisering mht. ind-

hentning af samtykke fra patienten samt konsekvensen, hvis et samtykke ikke forsøges ind-

hentet fra patienten. Endeligt bemærker Lægeforeningen, at det ikke fremgår, hvordan en

mindreårig patient under 15 år i praksis vil skulle kunne udnytte sin klageadgang, herunder

også hvis der er modstridende interesser mellem forældre og barn.

Institut for Menneskerettigheder ser særdeles positivt på forslaget. Instituttet bemærker

dog, at retsstillingen for disse børn er uklar, herunder at der er en uoverensstemmelsen

mellem ”informeret samtykke” i henhold

til sundhedsloven og psykiatriloven,

Side 4

hvorfor instituttet opfordrer til, at ministeriet tydeliggør, hvornår der er tale om tvang i psy-

kiatrilovens forstand ift. børn under 15 år. Herudover bemærker instituttet, at barnet skal

komme i første række jf. artiklerne i

FN’s børnekonvention.

Endeligt opfordrer instituttet til,

at ministeriet bør anvende begrebet ”foranstaltning” fremfor ”behandling” og ”tvangsbe-

handling”,

da disse ikke harmonerer med psykiatrilovens §1, stk. 3.

SIND-Landsforeningen for psykisk sundhed glæder sig over ønsket om at styrke mindreårige

patienters retsstilling, men foreningen anbefaler, at man formulerer forslaget, således det

følger anbefalingen fra FN’s Antitorturkomité og gør det helt klart, at der altid er tale om

tvang, hvis den mindreåriges ikke kan eller vil give samtykke.

Dansk Selskab for Fysioterapi og Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi bemærker, at mini-

steriet bør tage flere forslag til efterretning, herunder at det bør tydeliggøres

om ”patien-

ter” også omfatter børn

under 15 år, at patienter under 15 år har ret til en patientrådgiver

før 24 timers uafbrudt tvangsfiksering. Derudover bemærker selskaberne, at det bør tages

til efterretning, at forældremyndighedsindehaver også har ret til, at få rettens vurdering af

en tvangshandling (retsplejelovens kapitel 43 a) for patienter under 15 år, og at børn og

unge vurderes af læge oftere end tre gange i døgnet og med en kortere tidsfrist for første

vurdering ifm. tvangsfiksering. Endeligt foreslår selskaberne, at det bør overvejes, om en

gennemsøgning af værelse, kropsvisitation mv. bør udløse kontakt til forældremyndigheds-

indehaver, når patienten er under 15 år.

Foreningen af Yngre Læger ser positivt på den øgede opmærksomhed på mindreåriges rets-

sikkerhed, men slår tvivl om, hvorvidt børn under 15 år vil drage fordel af forslaget, samt

om forslaget vil føre til, at børn under 15 år nu skal forholde sig til, at de er blevet udsat for

tvang, og at omfanget af tvangsforanstaltninger statistisk vil stige. Endeligt bemærker for-

eningen, at de er bekymrede for de ekstra sundhedsfaglige ressourcer, forslaget kræver.

Foreningen af danske sundhedsvirksomheder

–

Sundhed Danmark stiller sig ikke imod øn-

sket om at styrke retssikkerheden for mindreårige patienter, men udtrykker en bekymring

vedrørende forslaget og anbefaler derfor, at man i stedet for at gennemføre krav om sam-

tykke for mindreårige patienter under 15 år, indfører et krav om anvendelse af modnings-

vurderinger.

Retspolitisk Forening ser meget positivt på forslaget og fremhæver, at det er et vigtigt skridt

på vejen mod at anse børn som selvstændige bærere af rettigheder i overensstemmelse

med principperne bag FN’s

Børnekonvention.

Dansk Psykolog Forening er positiv over for forslaget om at sikre ensartethed i retssikkerhe-

den for alle psykiatriske patienter, og foreslår at der iværksættes efteruddannelse af det so-

matiske sundhedspersonale i pædiatrien.

Dansk Psykiatrisk Selskab og DIGNITY ser positivt på forslaget.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommentarer:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker indledningsvist for så vidt angår de hørings-

parter som har påpeget, at der fremstår uklart om de mindreårige patienter kan give infor-

meret samtykke i henhold til sundhedsloven, at dette er blevet justeret i lovforslagets be-

mærkninger, så det tydeligt fremgår, at mindreårige patienter får mulighed for at give infor-

meret samtykke efter sundhedslovens kapitel 5.

En række regioner har bemærket, at den gældende retstilstand enten bør bibeholdes, eller

at der bør fastsættes en nedre aldersgrænse eller en modenhedsvurdering af de

Side 5

mindreårige patienter, idet mindre børn ikke har kompetencerne til at træffe beslutning om

deres behandling. Region Sjælland har supplerende bemærket, at det ikke er tilstrækkeligt

hensyntagende at barnet skal vejledes af en ukendt voksen patientrådgiver. Børne- og Ung-

domspsykiatrisk Selskab bemærker ligeledes, at det er en uheldig udvikling, at barnets tarv

skal varetages af ukendt voksne patientrådgivere. Endelig har bl.a. Region Midtjylland be-

mærket, at forslaget kan opleves som en manglende lovmæssig ligestilling for forældre med

børn med hhv. somatiske og psykiatriske vanskeligheder.

Ministeriet bemærker hertil, at ministeriet ikke finder der hensigtsmæssigt at fastsætte en

nedre aldersgrænse, da formålet med forslaget er, at give alle mindreårige patienter samme

rettigheder, som patienter der er fyldt 15 år. På baggrund af bemærkningerne har ministe-

riet i lovbemærkningernes afsnit 2.1.3 tilføjet en henvisning til sundhedslovens § 16, stk. 3,

hvoraf det fremgår, at information om helbredstilstand og behandlingsmuligheder skal gi-

ves på en hensynsfuld måde og være tilpasset til modtagerens individuelle forudsætninger

med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v. Således vil sundhedspersoner skulle tilpasse

informationer om behandlingsmuligheder ud fra den mindreårige patients alder og moden-

hed.

For så vidt angår patientrådgiverens vejledning, henviser ministeriet til, at det er blevet tilfø-

jet i lovbemærkningernes afsnit 2.1.3, at det forudsættes, at patientrådgiverens samtale

med det mindre barn vil skulle ske ud fra barnets forudsætninger og modenhed, og at sam-

taler med patientrådgiveren også som overvejende udgangspunkt altid vil skulle ske med

deltagelse af forældremyndighedens indehavere, som således vil blive inddraget i behovet

for eller ønsket om at klage.

Ministeriet har endvidere tilføjet en bemærkning om, at ændringen er en afvigelse fra ud-

gangspunktet i sundhedsloven, som indeholder en aldersgrænse på 15 år, men at psykiatri-

loven allerede på nuværende tidspunkt afviger fra sundhedslovens aldersgrænse, idet psyki-

atriloven ikke indeholder krav om en modenhedsvurdering af mindreårige patienter, der er

fyldt 15 år.

For så vidt angår bl.a. Danske Regioners henvisning til, at lovforslaget vil medføre en stig-

ning i den registrerede anvendelse af tvang, er ministeriet opmærksomme på, at dette vil

være en konsekvens, eftersom registreringen af magtanvendelse ikke længere med de for-

slåede ændringer vil være mulig. Samtidig henviser ministeriet til lovforslagets afsnit 2.1.3

hvor det fremgår, at jo mere indgribende tvangstiltag en tvangsforanstaltning er, og jo

yngre den mindreårige patient er, jo mere vil tale for, at behandlingens formål kan opnås

ved brug af alternative metoder, og at det fremgår det af bemærkningerne til § 1, at et al-

vorligt indgreb som eksempelvis tvangsfiksering i udgangspunktet ikke anvendes over for

mindreårige.

For så vidt angår Region Midtjyllands bemærkning om, at det er uklart hvor meget informa-

tion barnet skal modtage, har ministeriet som tidligere nævnt tilføjet en henvisning til sund-

hedslovens § 16, stk. 3, hvoraf det fremgår, at information om helbredstilstand og behand-

lingsmuligheder skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset til modtagerens indivi-

duelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v. Det vil således være en

konkret vurdering, hvor meget information der skal gives til barnet, og på hvilket måde. Mi-

nisteriet bemærker i denne forbindelse, at Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9257 af 19.

marts 2023 om anvendelse af tvang m.v. i psykiatrien vil skulle opdateres som følge af æn-

dringen, og at der i denne forbindelse vil blive tilføjet et justeret afsnit om mindreårige pati-

enter.

Side 6

Danske Regioner og flere regioner har bemærket, at der vil være behov for patientrådgivere

med særlig børnefaglig viden. Ministeriet bemærker hertil, at der allerede på nuværende

tidspunkt i henhold til de gældende regler registreres tvangsindgreb for patienter under 15

år, i de tilfælde hvor forældremyndighedsindehaverne ikke giver informeret samtykke til ind-

grebet. I disse tilfælde får mindreårige patienter under 15 år ret til en patientrådgiver og til

at klage. Således må det lægges til grund, at der allerede på nuværende tidspunkt er pati-

entrådgivere som har erfaring med at vejlede og rådgive patienter under 15 år.

En enkelt region har bemærket, at der bør tages stilling til, om børn med psykiske lidelser får

tilsidesat deres ret til omsorgsbeskyttelse. Ministeriet bemærker hertil, at det fremgår af

forslagets § 1, stk. 5, at udgangspunktet er, at forældremyndighedens indehavere kan give

informeret samtykke. Ministeriet har på baggrund af bemærkningen tilføjet, at dette skal

ses i sammenhæng med sundhedslovens § 14 og udgangspunktet i forældreansvarslovens §

2, hvoraf det fremgår, at forældremyndighedens indehavere skal drage omsorg for barnet

og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov.

For så vidt angår Lægeforeningens bemærkning om udnyttelse af klageadgang, herunder i

tilfælde af modstridende interesser mellem forældre og barn, bemærker ministeriet som tid-

ligere nævnt, at samtaler med patientrådgiveren som overvejende udgangspunkt altid vil

skulle ske med deltagelse af forældremyndighedens indehavere, som således vil blive inddra-

get i behovet for eller ønsket om at klage. Ved modstridende interesser mellem forældre og

barn, skal patientrådgiveren vejlede og bistå barnet i at klage. Det bemærkes dog, at pati-

entrådgiveren som overvejende udgangspunkt kun skal indgive en klage til Det Psykiatriske

Patientklagenævn, hvis patienten giver samtykke hertil. Patientrådgiveren kan kun klage på

patientens vegne uden samtykke i særlige tilfælde, hvor patienten ikke selv er er i stand til

selv at klage, og at det efter omstændighederne er tydeligt, at det både vil være i patientens

interesse og patientens eget ønske, at patientrådgiveren klager til Det Psykiatriske Patient-

klagenævn.

For så vidt angår Bedre Psykiatri’s bemærkning om, at det er uklart, hvorfor forældremyn-

dighedens indehavers samtykke fastholdes, har ministeriet som tidligere nævnt præciseret i

afsnit 2.1.3, at udgangspunktet om at forældremyndighedens indehavere kan give informe-

ret samtykke skal ses i sammenhæng med sundhedslovens § 14 og udgangspunktet i foræl-

dreansvarslovens § 2, hvoraf det fremgår, at forældremyndighedens indehavere skal drage

omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets inte-

resse og behov

Ministeriet bemærker endvidere, at det er blevet præciseret i afsnit 2.1.3, at både forældre-

myndighedens indehaveres samtykke skal noteres i den mindreårige patients journal, lige-

som det ligeledes skal noteres, såfremt forældremyndighedens indehavere ikke ønsker at

give informeret samtykke, eller frasiger sig retten til at tage stilling til behandlingen. Det er

ligeledes præciseret, at den mindreåriges informerede samtykke eller mangel herpå, skal

noteres i journalen.

For så vidt angår flere af regionernes bemærkning om, at forslaget medfører øget admini-

stration og behov for ansættelse af flere patientrådgivere, bemærker ministeriet, at dette

spørgsmål vil blive drøftet med Danske Regioner.

2.2.2 Anvendelse af metaldetektorer på psykiatriske afdelinger og ambulatorier

Bedre Psykiatri forstår ønsket om, at ville sikre et tilstrækkeligt højt sikkerhedsniveau på af-

delinger og ambulatorier, men finder forslaget uhensigtsmæssigt, da flere sikkerhedsmæs-

sige forslag som metaldetektorer i psykiatrien risikerer at skabe en

Side 7

selvforstærkende mistænkeliggørelse af mennesker med psykisk sygdom og skabe relati-

onsmæssige barrierer mellem ”dem og os” mellem patienter, pårørende og personale.

Bedre Psykiatri bemærker, at ingen andre typer af lægelige specialer i Danmark har så kraft-

fulde sikkerhedsmæssige overvejelser i lovgivningen som i psykiatrispecialet, hvilket strider

mod den gængse forestilling om lighed, ligestilling og forbud mod forskelsbehandling mv.

Danske Regioner ser positivt på ønsket om at styrke sikkerheden for personale og medpati-

enter, men understreger, at en reel forbedring af sikkerheden kræver styrket kapacitet.

Endvidere finder Danske Regioner det fordelagtigt, at lovgivningen udformes således at den

ikke er begrænset til metaldetektorer men også kan rumme den teknologiske udvikling.

Ydermere anbefaler Danske Regioner, at mulighederne ligestilles mellem de retspsykiatri-

ske- og almenpsykiatriske ambulatorier og afdelinger. Danske Regioner fremfører, at hvis

formålet er at øge sikkerheden generelt på de psykiatriske afdelinger og ambulatorier, bør

forslagets mulighed for at anvende detektorer gælde bredt i psykiatrien. Endeligt bemær-

ker Danske Regioner, at forslaget vil kræve nye retningslinjer, arbejdsgange og kurser, som

må indgå i de kommende DUT-forhandlinger samt, at magtbeføjelsesspørgsmålet i situatio-

ner, hvor en patient modsætter sig en kropsvisitation, er juridisk uafklaret.

Region Hovedstaden har ingen bemærkninger til forslaget, idet regionen har igangsat et ar-

bejde med udarbejdelse af en handleplan som opfølgning på hændelsen på retspsykiatriens

ambulatorium på Brøndbyøstervej i sommer. Region Hovedstaden bemærker dog, at an-

vendelse af scannere/metaldetektorer i psykiatrien i videre grad, end tilfældet er i dag, vil

være forbundet med et øget ressourcetræk og at metaldetektorer kan give en falsk tryg-

hed, idet ikke alle farlige genstande indeholder metal. Regionen foreslår derfor, at adgan-

gen til at gennemføre visitation af patienter og besøgendes ejendele gøres lettere. Endeligt

gør regionen opmærksom på, at der i bemærkningen til lovforslaget i indledningen ukorrekt

står, at ”en patient med en kniv fik adgang til ambulatoriet”. Regionen påpeger, at

formule-

ringen bør ændres i overensstemmelse med de faktiske begivenheder, hvor patienten med

sin kniv fik adgang til det fælles og fuldt offentlige tilgængelige venteområde på matriklen

og ikke til ambulatoriet.

Region Syddanmark vurderer, at det er fint at tilføje metaldetektorer til bestemmelsen,

men regionen undrer sig over, hvorfor man ikke tilføjer en magtbeføjelse i forbindelse med

gennemførelse af kropsvisitationen. Regionen bemærker, at også Folketingets Ombuds-

mand har undersøgt denne problematik, og at der efter regionens opfattelse er et behov

for, at de psykiatriske afdelinger kan gennemføre kropsvisitationer eller undersøgelser med

anvendelse af tvang, således en patient, der passivt modsætter sig kropsvisitation, ikke kan

komme uden om at blive kropsvisiteret. Regionen bemærker herudover, at det er uhen-

sigtsmæssigt, at overlægen først kan træffe beslutning om metaldetektor ved tilsyn af pati-

enten efter, at denne er trådt ind ad ambulatoriet med den farlige genstand jf. afsnit

2.2.3.2. Ifølge regionen er dette for sent, hvorfor regionen foreslår, at bestemmelsen enten

skal kunne bruges af andre faggrupper eller at man forudsætter at metaldetektorer bruges

over for alle patienter og øvrige besøgende inde på ambulatorierne. Endvidere bemærker

regionen, at det ikke fremgår, hvordan bestemmelsen skal håndhæves over for patienter,

pårørende eller andre, som søger adgang til det psykiatriske ambulatorium. Regionen hen-

leder desuden opmærksomheden på, at metaldetektorer kan udgøre en falsk tryghed for

personalet, da patienter kan medbringe våben, som ikke er produceret af metal. Endeligt

bemærker regionen, om man også i loven bør forholde sig til et eventuelt våbenfund.

Region Midtjylland ser positivt på styrkelsen af sikkerheden for personale og patienter, men

bemærker, at det psykiatriske personale er uddannet til at forebygge, genkende og hånd-

tere udadreagerende patienter, da dette er en del af den professionelle kliniske proces. Re-

gionen bemærker, at narkotika derimod er en af de væsentligste risikofaktorer

for

Side 8

personale og medpatienter, og at skader ikke kun opstår ved egentlige våben som knive og

pistoler af metal. På den baggrund foreslår regionen, at en reel styrkelse af sikkerhed i psy-

kiatrien kun kan foregå, hvis forslaget tager udgangspunkt i at give mulighed for at anvende

teknologi, hjælpemidler og indgrebsmuligheder i øvrigt, der understøtter det kliniske perso-

nales arbejde i at opdage, mindske og imødegå risikofaktorer, og dette sikres ikke alene ved

indførelse af hjemmel til anvendelse af metaldetektorer.

Region Sjælland bemærker, at forslaget er en relevant udvidelse af anvendelsesområdet,

men for så vidt angår ambulante enheder, vil disse af praktiske og økonomiske årsager for-

mentlig alene anvende mindre scannere.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed er enig i det store behov for at øge sikkerheden for per-

sonale og patienter i psykiatrien, men er bekymrede for uhensigtsmæssige konsekvenser og

forkert fokus, herunder øget stigmatisering og mistænkeliggørelse af patienterne, som for-

slaget kan medføre. I stedet fremfører selskabet, at man bør indhente mere viden fra fag-

folk, som bl.a. efterspørger tiltag, der kan sikre bedre normering, kompetenceløft blandt

personalet, bedre ambulant opfølgning, opsøgende arbejde, bedre strukturelle rammer og

klare arbejdsgange, således sikkerheden og trygheden kan øges. Selskabet pointerer, at der

bør indhentes mere viden om de potentielt uhensigtsmæssige og negative afledte konse-

kvenser af indførelse af metaldetektor. Selskabet fremhæver retspsykiatrien som et særligt

udsat område for voldelige hændelser. Endeligt fremhæver Dansk Selskab for Patientsikker-

hed, at man med fordel kan anvende nogle af værktøjerne og metoderne fra det nationale

demonstrationsprojekt fra 2014 til 2017 i Sikker Psykiatri til at forbedre patientsikkerheden

i psykiatrien.

Dansk Sygeplejeråd er forbeholden over for forslaget, da de påpeger, at forslaget risikerer

at medføre en stigmatisering af patienterne. Samtidig bemærkes det, at forslaget er i

uoverensstemmelse med regeringens 10-årsplan for psykiatrien, hvor afstigmatisering er

nævnt særskilt, samt at forslaget vil besværliggøre relationsopbygningen til patienterne,

hvilket på sigt kan påvirke sikkerheden for medarbejderne negativt.

Lægeforeningen fremfører, at der lokalt kan være behov for tiltag og virkemidler, som kan

være med til at øge sikkerheden, men bemærker, at det er afgørende, at mennesker med

psykiske lidelser ikke stigmatiseres. Desuden understreger Lægeforeningen, at øget kapaci-

tet og flere medarbejderressourcer er afgørende for at løse psykiatriens udfordringer, hvor-

for Lægeforeningen også opfordrer regeringen til i regi af 10-årsplanen at allokere midler til

at sikre øget kapacitet.

Psykiatrifonden mener ikke, at metaldetektorer vil øge sikkerheden i psykiatrien, men der-

imod at forslaget vil forringe relationen mellem patient og personale samt øge stigmatise-

ringen af mennesker med psykisk sygdom. Endeligt bemærker Psykiatrifonden, at anskaffel-

sen af metaldetektorer er bekosteligt, og der er påvist ringe effekt. Derfor opfordrer Psyki-

atrifonden til, at man i stedet øger ressourcerne til behandling, således man kan øge tryg-

heden og sikkerheden for både patienter og personale.

Institut for Menneskerettigheder finder forslaget bekymrende, da forslaget kan skade relati-

onen mellem patient og behandler samt virke stigmatiserende over for mennesker med

psykisk sygdom. Sidstnævnte pointerer instituttet kan risikere at være i strid med handicap-

konventionen. Instituttet fremfører, at en sådan kontrolforanstaltning bør anvendes så re-

striktivt og skånsomt som muligt, hvorfor instituttet anbefaler, at det bør understreges i

lovbemærkningerne, at håndholdte metaldetektorer så vidt muligt bør foretrækkes. Derud-

over anbefaler instituttet, at anvendelsen af metaldetektorer bør begrænses til tilfælde,

Side 9

hvor der er mistanke om, at farlige genstande vil blive medbragt, samt at ministeriet tager

initiativ til en evaluering af reglerne i psykiatrilovens §§19 a-19 e.

SIND-Landsforeningen for psykisk sundhed anerkender ønsket om at ville beskytte medar-

bejdere og medpatienter, men udtrykker bekymring for, hvorvidt psykiatriske afdelinger og

ambulatorier forvandles til noget, der minder om fængsler end behandlingssteder. Derfor

anbefaler foreningen, at det er sundhedspersonalet, der betjener krops- og bagagescan-

nere såvel som metaldetektorer, samt at der på ambulatorier kun vil være mulighed for at

anvende metaldetektorer. Endeligt anbefaler foreningen, at der, i overensstemmelse med

psykiatrilovens § 4, stk. 2, skal udvises et passende hensyn i forbindelse med undersøgelsen

af patienter, pårørende mv.

Dansk Psykiatrisk Selskab bemærker, at man på ambulatorierne efter behov, kan anvende

metaldetektorer, som forslaget indebærer.

Foreningen af Yngre Læger ser positivt på forslaget, men understreger, at screening af vå-

ben kun bør ses som en kortsigtet nødløsning.

Dansk Psykolog Forening bakker op om at deres fokuseres på tryghed og billiger at lokale

afdelinger kan have behov for at anvende metaldetektorer. Foreningen støtter dog ikke at

der anvendes metaldetektorer i alle dele af psykiatrien, da det risikerer at skade behandling

og arbejdsmiljø, når det potentielt kan opleves stigmatiserende eller øge afstanden mellem

personale og patienter samt deres pårørende. Foreningen påpeger endvidere, at tryghed

og sikkerhed fremmes ved et generelt løft af psykiatrien og opfordrer til, at der ses nær-

mere på foranstaltninger og tiltag lokalt, som kan imødekomme specifikke behov og der-

med kan styrke trygheden.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommentarer:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker for så vidt angår de høringsparter, som har

anført, at forslaget vil medføre mistænkeliggørelse og stigmatisering, at formålet med for-

slaget er at sikre, at psykiatriske afdelinger og ambulatorier har de rette værktøjer til at

sikre et tilstrækkeligt højt sikkerhedsniveau. Ved brug af metaldetektorer forudsættes det,

at mindstemiddelsprincippet i psykiatrilovens § 4, stk. 2, iagttages, og at der udvises et pas-

sende hensyn i forbindelse med undersøgelsen af patienter, pårørende eller andre, som sø-

ger adgang til den psykiatriske afdeling. Dette fremgår af lovforslagets i afsnit 2.2.3.1.

For så vidt angår de høringsparter, bl.a. Danske Regioner og Lægeforeningen, som har hen-

vist til, at forbedring af sikkerheden kræver øget kapacitet, henviser ministeriet til, at rege-

ringen i november 2024 indgik aftalen om løft af psykiatrien 2024, hvor regeringen Sociali-

stisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, En-

hedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige) blev enige

om at prioritere en række indsatser og midler hertil, herunder til løbende kapacitetsopbyg-

ning, der vil give psykiatrien et markant og reelt løft, herunder bl.a. øget tryghed og fore-

byggelse af vold og mindre tvang i psykiatrien.

Flere regioner, herunder Region Hovedstaden og Region Syddanmark, har fremsat ønske om

mulighed for i højere grad at få mulighed for at anvende kropsvisitation. Ministeriet har ta-

get regionernes ønske til efterretning, men finder ikke på nuværende tidspunkt anledning til

at tilføje en mulighed herfor, udover hvad der allerede i dag er muligt i henhold til psykiatri-

lovens § 19 a, nr. 4. Danske Regioner har endvidere udtrykt ønske om, at mulighederne for

at anvende metaldetektorerne bør ligestilles mellem de retspsykiatriske- og almenpsykiatri-

ske ambulatorier og afdelinger. Ministeriet bemærker hertil, at ministeriet finder, at mulig-

heden for at anvende metaldetektorer bør ske efter samme rammer og hensyn

som

Side 10

ved anvendelse af krops- og bagagescannere, hvor der mistankekrav for almenpsykiatriske

afdelinger, som ikke er til stede på retspsykiatriske afdelinger.

Region Hovedstaden og Region Syddanmark har bemærket, at forslaget kan udgøre en falsk

tryghed for personalet, da patienter kan medbringe våben som ikke er produceret af metal.

Ministeriet anerkender, at metaldetektorerne alene kan finde våben produceret af metal.

Ministeriet bemærker dog, at det må formodes, at de våben som kan gøre størst skade, er

våben produceret af metal. Ministeriet bemærker endvidere, at muligheden for at anvende

metaldetektorer skal ses i sammenhæng med de muligheder sundhedspersonalet allerede

har i dag, bl.a. adgangen til oplysninger om patienten, så der kan foretages en screening af

patienten, herunder om patienten eksempelvis tidligere har været udadreagerende eller vol-

delig.

For så vidt angår bemærkningerne fra Institut for Menneskerettigheder om, at håndholdte

metaldetektorer så vidt muligt bør foretrækkes, har ministeriet justeret lovforslaget således,

at det præciseres, at der med metaldetektorer forstås håndholdte apparater.

For så vidt angår SIND - Landsforeningen for psykisk sundheds bekymring om, at psykiatri-

ske afdelinger og ambulatorier forvandles til noget, der minder om fængsler, henviser mini-

steriet til lovforslagets afsnit 2.2.3.1 hvor det understreges, at det ikke forventes, at afdelin-

gerne har et sikkerhedsniveau tilsvarende kriminalforsorgen, da der er tale om hospitaler,

som bliver administreret at det almindelige sundhedspersonale, og hvis primære fokus er

den sundhedsfaglige behandling af patienterne.

Endelig bemærker ministeriet for så vidt angår Region Syddanmarks bemærkning om, at an-

dre faggrupper skal kunne anvende metaldetektoren, at det vil være muligt for andre fag-

grupper at undersøge patienter og besøgende med metaldetektorer ved delegation fra

overlægen. For så vidt angår regionens bemærkning om, at loven bør forholde sig til et

eventuelt våbenfund, henviser ministeriet til lovforslagets § 1, nr.10, hvorefter der stilles for-

slag om, at psykiatrilovens § 19 a, stk. 7, skal omfatte ambulatorier. I henhold til § 19 a, stk.

7, kan overlægen beslutte, at medikamenter, rusmidler, farlige genstande og mobiltelefoner

eller lignende kommunikationsudstyr, som bliver fundet ved indgreb efter stk. 1, 2, 5 og §§

19 c og d tages i forvaring. Overlægen skal overlade til politiet at gøre, om medikamenter,

rusmidler, og farlige genstande besiddes i strid med den almindelige lovgivning, herunder

lovgivningen om euforiserende stoffer og lovgivningen om våben m.v.

2.2.3. Videregivelse af oplysninger mellem sundhedspersoner og politi i forbindelse med

fælles udkørsel

Bedre Psykiatri bakker op om forslaget og er enige i, at politiet ikke skal få adgang til at slå

op i patientjournaler og andre elektroniske systemer, der supplerer patientjournalen. Bedre

Psykiatri fremfører, at oplysningerne, der videregives, skal være objektive og neutralt ud-

vekslet, således hverken politiet og sundhedspersonalet er forudindtagede, fordomsfulde

eller værdiladede ved besøget hos borgere med psykiske lidelser.

Danske Regioner ser positivt på forslaget, men påpeger, at det forekommer uklart, hvorvidt

forslaget kun gælder videregivelse fra den sundhedsperson, der deltager i fælles udkørsel.

Region Hovedstaden hilser forslaget velkommen, men vurderer, at det med fordel kan præ-

ciseres, at sundhedspersoner ikke skal videregive flere oplysninger, end hvad der er nød-

vendigt for politiet i den givne situation.

Side 11

Region Syddanmark gør Indenrigs- og Sundhedsministeriet opmærksom på, at ministeriet

flere steder i bemærkningerne til lovforslagets nr. 13 på side 43 anvender ordet ”kan” i ste-

det for ”skal”. Regionen foreslår, at dette bør rettes til forud for vedtagelsen af lovforslaget,

således den foreslåede bestemmelse er en pligtudleveringsbestemmelse som nævnt i sund-

hedslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

Region Midtjylland ser positivt på forslaget, men bemærker, at det er uklart, om videregivel-

sen af oplysninger er fra den sundhedsperson, der deltager i udkørslen, eller om det er

sundhedspersoner generelt, hvortil regionen pointerer, at sundhedspersonen kun er beret-

tiget til at videregive oplysninger fra egen afdeling. Implicerer forslaget at kun den sund-

hedsperson, der deltager i udkørslen, kan videregive oplysninger, vurderer regionen, at der

er tale om en snæver hjemmel, der ikke er tilstrækkelig til udkørselssamarbejdet. Endeligt

bemærker regionen, at der ikke er taget stilling til dokumentationen af videregivelsen,

hvorvidt sundhedspersonen kan være til stede telefonisk eller virtuelt samt, at forslaget

ikke er tilstrækkeligt til at sikre bedre sammenhæng på tværs af sektorer.

Region Sjælland foreslår, at det af lovteksten eller bemærkningerne til lovforslaget bør

fremgå tydeligt, at muligheden eller pligten til udveksling af patientoplysninger alene kan

ske i situationer, hvor der mellem politiet og en region er etableret et formelt grundlag her-

for.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed finder forslaget relevant og støtter det derfor, men be-

mærker samtidig, at det bør præciseres i hvilke situationer, sundhedspersonen må foretage

opslag i sundhedsjournalen, da sundhedspersonens gældende rettigheder kan udgøre en

barriere for udrykningsteamets håndtering af situationen og af betydning for sikkerheden

både for patienten, pårørende og personalet.

Foreningen af danske sundhedsvirksomheder

–

Sundhed Danmark ser positivt på forslaget,

men gør opmærksom på, at lovforslaget bør beskrive hvilke regler, der gælder for doku-

mentationspligt i disse situationer.

SIND-landsforening Landsforeningen for psykisk sundhed er særdeles positive over for for-

slaget, som ifølge foreningen ikke giver anledning til betænkeligheder.

Region Nordjylland bemærker, at det er relevant at indsætte en bestemmelse med klar

hjemmel til videregivelsen.

Dansk Psykiatrisk Selskab vurderer at det er vigtigt, at politiet har adgang til relevante oplys-

ninger, når der foretages fælles udkørsel til personer med eventuelle psykiske lidelser.

Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Foreningen af Yngre Læger ser positivt på forslaget

og bemærker bl.a., at det kan være med til at styrke det tværgående samarbejde og højne

sikkerheden for det udkørende politi og sundhedspersonale.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommentarer:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af bemærkningen fra Region Syddan-

mark justeret lovforslaget således at det konsekvent

fremgår, at der er tale om en ”skal”-

bestemmelse.

For så vidt angår Dansk Selskab for Patientsikkerhed bemærkning om opslag i sundhedsjour-

nalen, har ministeriet i lovbemærkningernes afsnit 2.3.3 tilføjet et afsnit om reglerne for op-

slag i patientjournaler.

Side 12

For så vidt angår spørgsmålet fra Region Sjælland om, hvorvidt der skal være etableret et

formelt grundlag mellem politiet og sundhedspersoner, bemærker ministeriet, at der alene

er krav om at sundhedspersoner og politiet i fællesskab foretager en fælles udkørsel. Det

formodes dog, at fælles udkørsler som oftest vil ske ud fra et formaliseret grundlag eller af-

tale. Ministeriet bemærker endvidere for så vidt angår spørgsmålet fra Region Midtjylland

om, hvorvidt sundhedspersonen kan være til stede telefonisk eller virtuelt, at der med forsla-

get menes fælles udkørsel hvor sundhedspersonerne fysisk er til stede sammen med politiet.

For så vidt angår Region Midtjyllands bemærkning om, at der ikke er taget stilling til doku-

mentationen af videregivelsen, har ministeriet i afsnit 2.3.3 tilføjet en henvisning til § 29,

stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1225 af 8. juni 2021 om autoriserede sundhedspersoners patient-

journaler (journalføring, opbevaring, videregivelse, overdragelse m.v.) hvoraf det fremgår,

at videregivelse af oplysninger uden patientens samtykke til andre formål end patientbe-

handling skal fremgå af patientjournalen i nødvendigt omfang, herunder hvilke oplysninger

der er givet, til hvem og på hvilket grundlag.

For så vidt angår bemærkningen fra Region Midtjylland og Danske Regioner om at det er

uklart, om videregivelsen af oplysninger er fra den sundhedsperson, der deltager i udkørslen,

eller om det er sundhedspersoner generelt, kan ministeriet henvise til ordlyden i den foreslå-

ede bestemmelse, hvor det fremgår, at sundhedspersoner i relevant omfang skal videregive

oplysninger til politiet om personer, hvor der er mistanke om eller kendskab til, at personen

har en psykisk lidelse, og for hvem politiet og sundhedspersoner i fællesskab foretager ud-

kørsel til. Således vil det være sundhedspersonen der deltager i udkørsel, som vil skulle vide-

regive oplysningerne.

For så vidt angår bemærkningerne fra Region Hovedstaden om, at det med fordel kan præ-

ciseres, at sundhedspersoner ikke skal videregive flere oplysninger end hvad der er nødven-

digt for politiet i den givne situation, henviser ministeriet til lovforslagets afsnit 2.3.3 hvor

det bl.a. fremgår, at der alene er tale om videregivelse af nødvendige og relevante oplysnin-

ger med henblik på at varetage opgaven, og at oplysninger af ren sundhedsfaglig karakter,

som ikke vurderes at være relevante for, at politiet kan vurdere håndteringen af den pågæl-

dende, og eventuelt iværksætte sikkerhedstiltag, må ikke videregives i medfør af bestem-

melsen.

Endelig bemærker ministeriet, at der efter dialog med Justitsministeriet er tilføjet en juste-

ring i afsnit 2.3.3, således at det både vil være muligt at videregive oplysninger mundtligt og

skriftligt. Det er samtidig blevet præciseret, at sundhedspersoner forud for den fælles udkør-

sel endvidere vil skulle dele oplysninger med politiet som led i en eventuel forberedelse af

udkørslen. Det kan eksempelvis være situationer, hvor sundhedspersonen inden den fælles

udkørsel sender nødvendige og relevante oplysninger til politiet, eller på et fælles møde med

politiet inden udkørslen mundtligt videregiver nødvendige og relevante oplysninger om per-

sonen.

2.2.4. Rettens prøvelse af spørgsmål af erstatning for frihedsberøvelse eller tvangsfiksering

Bedre Psykiatri ser positivt på forslaget og pointerer, at klager over tvang og klager over

skader i forbindelse med tvang ofte er meget uigennemskuelige og komplicerede at navi-

gere i for patienter såvel som pårørende.

Danske Regioner ser positivt på forslaget, men bemærker, at det vil medføre et øget pres på

sagsmængden og dermed føre til længere ventetid på behandlingen af sager om en tvangs-

fikserings lovlighed, samt at forslaget vil medføre øgede udgifter for regionerne. Danske Re-

gioner opfordrer til, at der fastsættes en frist for patientens mulighed for at

Side 13

indbringe en klage over tvang til Det Psykiatriske Patientklagenævn. Endeligt påpeger Dan-

ske Regioner, at der er behov for afklaring på, om sygehusmyndigheden i de sager, der ind-

bringes af patienten, kan nedlægge påstand om ændring af Det Psykiatriske Patientklage-

nævns afgørelse, hvis sygehusmyndigheden ikke er enig i nævnets afgørelse.

Region Hovedstaden bemærker, at forslaget kan medføre et øget pres på sagsmængden in-

denfor retsplejelovens kapitel 43 a, som dermed kan medføre længere ventetid på at få be-

handlet sager om en tvangsfikserings lovlighed. Herudover pointerer regionen, at forslaget

kan medføre øgede udgifter for sundhedsvæsenet hvis godtgørelsesudbetalingerne udvik-

ler sig, og at usikkerheden om afgørelserne fra Det Psykiatriske Patientklagenævn kan med-

føre en forventning fra patienten om en omstødelse af erstatningsudbetalingen.

Region Midtjylland ser positivt på, at retsstillingen vedrørende behandling af erstatnings-

krav tydeliggøres, men bemærker, at det skal tydeliggøres, hvorvidt sygehusmyndigheden, i

de sager der indbringes af patienten, kan nedlægge påstand om ændring af Det Psykiatriske

Patientklagenævns afgørelse, såfremt sygehusmyndigheden ikke er enig i deres afgørelse.

Dertil bemærker regionen, at der fortsat er usikkerhed om, hvorvidt sygehusmyndighe-

den/indklagede under sagen indbragt for retten af Det Psykiatriske Patientklagenævn, men

på klagers/patientens initiativ, kan nedlægge påstand om ændring med den virkning, at af-

gørelsen ændres til skade for patienten. Regionen finder det nødvendigt med en afklaring

af dette spørgsmål.

Region Nordjylland bemærker, at det er relevant, at der i psykiatrilovens §35 indsættes en

klagefrist for patientens mulighed for at indbringe en klage over tvang til Det Psykiatriske

Patientklagenævn.

Region Sjælland bemærker, at såfremt forslaget vedtages i nuværende form, må psykiatrien

imødese, at udgifterne til erstatning eller godtgørelse vil vokse på baggrund af et forvente-

ligt øget antal sager.

SIND-Landsforeningen for psykisk sundhed ser med tilfredshed på forslaget, men bemærker,

at det vil være rimeligt at udstrække retten til at gælde alle krav om erstatning for alle ulov-

lige tvangsforanstaltninger.

Dansk Psykiatrisk Selskab finder intet til hinder for forslaget.

Dommerforeningen

bemærker, at udkastets § 1, nr. 15 må forventes at føre til et øget antal

sager efter dette kapitel, hvilket vil give flere opgaver navnlig for visse byretter.

Institut for Menneskerettigheder ser særdeles positivt på forslaget og har ingen yderligere

bemærkninger.

Foreningen af danske sundhedsvirksomheder

–

Sundhed Danmark ser positivt på forslaget,

men savner en beskrivelse af de gældende regler for krav om erstatning i forbindelse med

tvungen behandling grundet patientens tilstand.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Lægeforeningen ser positivt på forslaget og finder det

hensigtsmæssigt, at der foretages ændring af den gældende retstilstand, således alle psyki-

atriske patienter, der har været frihedsberøvet eller tvangsfikseret, får ens og let adgang til

at få prøvet spørgsmål om erstatning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommentarer:

Side 14

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker for så vidt angår bl.a. Region Midtjyllands be-

mærkning om, at det skal tydeliggøres, hvorvidt sygehusmyndigheden i de sager der ind-

bringes af patienten, kan nedlægge påstand om ændring af Det Psykiatriske Patientklage-

nævns afgørelse, at sygehusmyndigheden kan nedlægge påstand om ændring af nævnets

afgørelse, såfremt sygehusmyndigheden ønsker dette. Sygehusmyndigheden kan endvidere

vælge selv at anlægge et civilt søgsmål mod Det Psykiatriske Patientklagenævn ved domsto-

lene med påstand om ændring af Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse, såfremt sy-

gehusmyndigeden er uenig i denne. Det vil dog alene være patienten, som har mulighed for

at få prøvet sagen i henhold til retsplejelovens kapitel 43 a.

For så vidt angår flere af regionernes bemærkning om, at forslaget medfører økonomiske

konsekvenser, bemærker ministeriet, at dette spørgsmål vil blive drøftet med Danske Regio-

ner.

2.2.5. Ophævelse af to revisionsbestemmelser om notatpligt for den faste vagt for bæltefik-

serede patienter, faste intervaller for den lægelige vurdering, og kapitel 5 b om varetægts-

surrogater samt en lovteknisk ændring af psykiatrilovens § 16

Bedre Psykiatri er ikke enig i, at indenrigs- og sundhedsministeren skal fastsætte nærmere

regler om, hvor ofte den faste vagt skal observere patientens aktuelle tilstand, hvad vagten

skal observere, og hvad vagten skal notere. Bedre Psykiatri finder det væsentligt at fast-

holde kravet om, at notater skal foretages som minimum hvert 15. minut. Desuden gør

Bedre Psykiatri opmærksom på, at tiltaget om notatpligt skal medvirke til at styrke retssik-

kerheden for patienter udsat for bæltefiksering.

Danske Regioner ser positivt på forslaget om en nærmere undersøgelse af notatpligten

hvert 15. minut ved bæltefikserede patienter. Det er Danske Regioners opfattelse, at en

mere lempelig notatpligt vil være i overensstemmelse med erfaringer og vurderinger fra de

kliniske afdelinger.

Region Hovedstaden har ingen bemærkninger til forslaget, men pointerer, at det nuvæ-

rende interval på 15 minutter er vanskeligt i praksis og ofte kan virke konfliktoptrappende

for patienten. Ydermere bemærker regionen, at patientens tilstand ved bæltefiksering ikke

ændrer sig så hurtigt, at det vurderes nødvendigt at dokumentere hvert 15. minut. Desu-

den fremfører regionen, at på retspsykiatriske sengeafsnit, hvor kapitel 5b om særlige reg-

ler for personer anbragt i varetægtssurrogat ikke er gældende, benytter patienter elektro-

niske kommunikationsmidler til at udnytte hinanden, herunder f.eks. pengeoverførsler via

MobilePay. Ifølge regionen kan disse elektroniske kommunikationsmidler ikke reguleres på

tilfredsstillende vis. Region Hovedstaden påpeger, at bestemmelserne i lovens kapitel 5 a er

en klar forbedring, men ikke løser udfordringerne, da kommunikationsbegrænsningerne er

på individniveau, hvorfor en patient med stor sikkerhed vil kunne tilegne sig f.eks. en mobil-

telefon fra en uskyldig medpatient. På den baggrund foreslår Region Hovedstaden, at det

via en arbejdsgruppe under Indenrigs- og Sundhedsministeriet bør overvejes, hvordan man

løser denne udfordring, og hvordan man vil kunne udarbejde regler og retningslinjer, som

sikrer mindst mulig indgribende foranstaltninger for de øvrige patienter på andre lukkede,

retspsykiatriske sengeafsnit end de særlige afsnit for surrogatvaretægtsfængslede.

Region Midtjylland bifalder, at hensigtsmæssigheden i de påkrævede notater hver 15. minut

undersøges. Regionen henstiller til, at landets psykiatriske afdelinger inddrages i undersø-

gelsen af hensigtsmæssigheden ved notatpligt hver 15. minut. Endeligt bemærker regio-

nen, at notatpligten hver 15. minut giver mange siders dokumentation, der risikerer at

overskygge andre kritiske observationsfund.

Side 15

Region Sjælland ser med tilfredshed på forslaget om tilsyn af overlæge. Endvidere bemær-

ker regionen, at forslaget om ændret notatpligt ved bæltefikserede patienter er i god over-

ensstemmelse med erfaringer og vurderinger fra de kliniske afdelinger.

Institut for Menneskerettigheder finder det problematisk, at ministeriet åbner op for at fast-

sætte længere intervaller mellem den faste vagts notatet om bæltefikserede patienter, da

notaterne ifølge instituttet fungerer som en væsentlig retssikkerhedsgaranti. Derfor anbe-

faler instituttet, at ministeriet fastholder det nuværende interval på 15 minutter for notat-

pligten.

Dansk Selskab for Fysioterapi og Dansk Selskab for Pædiatrisk bemærker, at ministeriet bør

tage til efterretning, at børn og unge vurderes med notatpligt oftere end voksne i de kom-

mende regler.

Dansk Psykiatrisk Selskab bemærker, at notatpligten for den faste vagt for bæltefikserede

patienter på fuld forsvarlig vis kan praktiseres en gang i timen. Desuden påpeger selskabet,

at bestemmelserne i lovens kapitel 5 a er en klar forbedring, men at selskabet finder det

hensigtsmæssigt, at der såvel på afsnit for personer anbragt i varetægtssurrogat som på

alle lukkede, retspsykiatriske sengeafsnit, via husordenen, kan gennemføres generelle be-

grænsninger i uovervåget kontakt til omverdenen og ikke kun begrænsninger på individni-

veau, da en del kriminalitet ifølge selskabet sker via elektroniske medier.

Foreningen af Yngre Læger fremfører, at mennesker der tvangsfikseres fortjener den aller-

mest omhyggeligt og nærværende observation og dokumentation, hvorfor foreningen hå-

ber, at ministeren tager sit ansvar alvorligt ved bestemmelsen af disse regler.

DIGNITY er kritiske over for forslaget omkring omfanget af den faste vagts notatpligt, og po-

interer, at en ændring af den nuværende ordning er i strid med kravet om at forebygge

umenneskelig og nedværdigende behandling jf. artikel 3 i EMRK, samtidig med at det vil

forringe patienters retssikkerhed. DIGNITY anbefaler derfor at fastholde den nuværende

ordning om den faste vagt notatpligt hver 15. minut.

Retspolitisk Forening bemærker, at det bør overvejes at man ved en ny bekendtgørelse i

stedet styrker notatpligten, således at den faste vagt forpligtes til at tilkalde sundhedsfagligt

personale, når patientens bæltefiksering ikke længere er absolut nødvendig. Retspolitisk

Forening bemærker endvidere, at foreningen godt kan følge ministeriets ønske om mere

fleksible regler i forbindelse med notatpligten, men foreningen mener ikke, at forslaget er

hensigtsmæssigt, da der er et væsentligt retssikkerhedselement i, at patienterne på lovni-

veau er garanteret en vis notathyppighed.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommentarer:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker for så vidt angår kritikken fra Bedre Psykiatri,

Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY, som bl.a. henviser til, at forslaget vil forringe

patienters retssikkerhed, at ministeriet i bemærkningerne til § 1, nr. 6-7 har tilføjet et afsnit

som understreger, at der ikke vil være hjemmel til at ophæve selve notatpligten. Ministeriet

har endvidere tilføjet, at det overordnede formål med notatpligten om at sikre, at bæltefik-

seringer ikke udstrækkes i længere tid end nødvendigt, at give den ansvarlige læge et værk-

tøj til at vurdere patientens tilstand, samt at styrke retssikkerheden for bæltefikserede pati-

enter, fortsat vil være gældende.

Ministeriet henviser endvidere til, at det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 6-7, at rele-

vante interessenter vil blive inddraget forud for en eventuel ændring af hyppigheden af hvor

ofte notatet vil skulle udarbejdes.

Side 16

For så vidt angår Region Hovedstadens forslag om, at en arbejdsgruppe som skal se på ud-

fordringer i forhold til reguleringen af elektroniske kommunikationsmidler og mindst mulige

indgribende foranstaltninger for øvrige patienter, har ministeriet noteret regionens forslag.

Ministeriet finder dog ikke anledning til at foretage justeringer i lovforslaget på baggrund af

forslaget. Ministeriet henviser dog til, at Sundhedsstyrelsen har igangsat et arbejde med at

se på mindre indgribende tvangsforanstaltninger, som skal afsluttes i løbet af 2024.

For så vidt angår Retspolitisk Foreningsbemærkning om, at den faste vagt forpligtes til at

tilkalde sundhedsfagligt personale, når bæltefikseringen ikke længere er absolut nødvendig,

at dette allerede et krav i henhold til psykiatrilovens mindstemiddel-og proportionalitets-

princip i § 4.

2.2.6 Ressortændring af Det Psykiatriske Patientklagenævn

Lægeforeningen og Psykiatrifonden ser meget positivt på forslaget vedrørende ressortæn-

dring af det Psykiatriske Patientklagenævn.

Foreningen af Yngre Læger forholder sig neutrale til resortændringen.

Side 17