Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2023-24
§71 Alm.del Bilag 24
Offentligt
Patientklagesystemet
- Tillidskrise og fejlslagen nedbringelse af tvang
Opgaven er udarbejdet af:
Maiken Lindegaard Kemp
30.09.96
Studieretning: Jura
Vejleder: Frederik Waage
Engelsk titel: Patients’ appeal system - confidence crisis and failed reduction of the use
of coercive measures
Antal anslag: 139.909
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0002.png
Anvendte forkortelser
Lovgivning
Aul.
= Autorisationsloven
EAL
EMRK
FOL
Grl.
KEL
Ombl.
Psl.
Rpl.
SL
=
=
=
=
=
=
=
=
=
Erstatningsansvarsloven
Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
Forældelsesloven
Grundloven
Klage- og erstatningsloven
Ombudsmandsloven
Psykiatriloven
Retsplejeloven
Sundhedsloven
IMR
PKN
PKA
STPS
STPK
UTH
=
=
=
=
=
=
Nævn, styrelser mv.
DPS
= Dansk Psykiatrisk Selskab
EMD
=
Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol
Institut for
Menneskerettigheder
Det Psykiatriske
Patientklagenævn
Det Psykiatriske Ankenævn
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientklager
Utilsigtet Hændelse
Note
Sundhedsministeriet har siden sin oprettelse i perioder været sammenlagt med
Indenrigsministeriet, Ældreministeriet og har også på et tidspunkt været et Ministerium
for Sundhed og Forebyggelse. For nemheds skyld og da ministeriet udelukkende i
denne afhandling inddrages i sin egenskab af sundhedsministerium, er ministeriet
benævnt ’Sundhedsministeriet’ overalt i afhandlingen.
2
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
Abstract
The thesis examines the development of the public appeal system regarding patients’
rights. The thesis especially focuses on the Psychiatric Patients’ Board of Appeal.
Firstly, the thesis explains and analyses the complaint, supervision and compensation
institutions that make up the patients’ appeal system. Thereafter the constitutional
committee on deprivation of liberty, the ombudsman, the courts and the non-sanctioning
report system and their role in the appeal system is explained.
The thesis includes case law concerning the deprivation of liberty in psychiatric wards.
Furthermore, the legal and political considerations regarding the patients’ appeal system
and the wish to reduce the use of coercive measures in psychiatric wards is assessed. To
achieve a nuanced insight for the discussion of legal certainty and patient safety both
the medical perspective and the human rights perspective is accounted for.
The thesis concludes that appeal deadlines for the Psychiatric Patients’ Board of Appeal
should be introduced. Furthermore, the problem about the shortage of medical
professionals in the Psychiatric Patients’ Board of Appeal and the prolonged processing
of complaints, should be dealt with, or else the board risks violating constitutional
requirements and human rights. The responsibility for Psychiatric Patients’ Board of
Appeal should be transferred to the health authorities and the medical argument should
be given more significance at the board proceedings.
There is a lack of confidence in the patients’ appeal system from the health
professionals. To regain trust legislative changes should be made and additional
resources given to the psychiatric wards and the healthcare system, which is an ongoing
task and debate.
3
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0004.png
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1 Problemformulering
1.2 Afgrænsning
1.3 Metode og kilder
1.4 Struktur
2. Patientklagesystemet
2.1 Retsudvikling
2.1.1 Patientrettigheder
2.2 Klageorganer
2.2.1 Den almindelige klageadgang
2.2.2 Specielle lovbestemte klageordninger indenfor sundhedsvæsenet
2.3 Tilsynsorganer
2.4 Erstatningsorganer
2.4.1 Patienterstatningen
2.4.2 Særligt om erstatning for ulovlig tvang
2.5 Øvrig kontrol
2.5.1 § 71-tilsynet
2.5.2 Ombudsmanden
2.5.3 Domstolene
2.5.4 Utilsigtede hændelser
2.6 Opsummering og delkonklusion
3. Det Psykiatriske Patientklagenævn
3.1 Klagefrister og forældelsesfrister
3.2 Særlig domstolsadgang
3.3 Patientrådgiverordningen
3.4 Sammensætning og organisering
3.4.1 Organisatorisk placering
3.4.2 Sagkundskab i nævnet
3.5 Opsummering og delkonklusion
4. Retspraksis og retspolitiske overvejelser
4.1 Retspraksis
4.1.1 Betingelser for tvang
4.1.2 Krænkelse af EMRK art. 3
4.2 Det menneskeretlige synspunkt
4.3 Det lægefaglige synspunkt
4.4 Retspolitiske overvejelser om nedbringelse af tvang
4.5 Opsummering og delkonklusion
6
7
7
9
10
10
12
14
15
15
17
20
22
22
24
24
25
26
27
29
29
31
32
36
41
43
43
44
47
49
49
49
52
53
56
60
62
4
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0005.png
5 Retssikkerhed og patientsikkerhed
5.1 Placering af individuel skyld
5.2 Tillidskrise
5.3 Forenkling af klagesystemet
5.4 Retssikkerheden i PKN
5.5 Tvangsbehandling
5.6 Opsummering og delkonklusion
6. Konklusion
Litteraturfortegnelse
64
65
66
67
68
70
71
72
74
5
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0006.png
1. Indledning
Hvert år udsættes mere end 5.500 personer for en eller flere tvangsforanstaltninger i
psykiatrien. På trods af politiske ambitioner om nedbringelse af tvang, så er det ikke
lykkedes i løbet af de seneste 10 år. Antallet af frihedsberøvede er forblevet uændret.
1
Når man fratager folk deres frihed, så påtager man sig samtidigt ansvaret for dem.
Derfor er frihedsberøvelse reguleret af psykiatriloven (psl.), og bag loven ligger
menneske- og grundlovsrettigheder.
I 2020 fik den psykiatriske patient Niels Lund Aggerholm medhold hos Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) for Danmarks overtrædelse af den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) art. 3. Aggerholm var
tvangsfikseret i 23 timer, hvilket dog ikke er særlig lang tid set i en dansk
sammenhæng,
2
men det var den længste fiksering EMD nogensinde havde taget stilling
til.
3
EMD når frem til, at grundlaget for den tidsmæssige udstrækning af fikseringen
ikke var tilstrækkeligt vurderet af de danske domstole. Danmark får desuden
international kritik fra FN og Europarådets torturforebyggelseskomitéer og
menneskerettighedskomité for brugen af tvang i psykiatrien.
En central del af de frihedsberøvede patienters retssikkerhed er sundhedsvæsenets
klagesystemet, som er patienternes indgang til håndhævelsen af deres rettigheder.
Patientklagesystemet har undergået mange ændringer i de ca. 35 år, det har eksisteret.
Bl.a. pga. kommunalreform, nedlægning af statsforvaltningen og sundhedsreformer har
patientklagesystemet udviklet sig til et komplekst og uigennemskueligt system, som
både læger og patienter har udtrykt utilfredshed med.
4
Det Psykiatriske
Patientklagenævn (PKN) modtog 1731 klager over tvang i 2022.
5
Emnets aktualitet
understreges yderligere af igangværende undersøgelser af patientklagesystemet
6
, nyligt
1
2
Sundhedsstyrelsen,
Monitorering af tvang i psykiatrien 2022,
s. 6
Se bl.a. U 2023.378 H (lovlig tvangsfiksering i 12 dage) og U 2021.1893 H (9 måneders fiksering
udgjorde krænkelse af EMRK art. 3)
3
Aggerholm v. Denmark, para 103
4
COWI,
Evaluering af sundhedsvæsenets patientklagesystem,
Ugeskrift for Læger,
Lægeforeningen, DSR
og FOA: Patientklagesystemet skal gentænkes fra bunden
og Danske Patienter, danskepatienter.dk,
Politiske holdninger: Patientklagesystem
5
Det Psykiatriske Patientklagenævn, Årsberetning 2022
6
Sundhedsministeriet,
Kommissorium for undersøgelsen af patientklagesystemet
6
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0007.png
vedtaget sundhedsreform,
7
og nyligt vedtaget flytning af PKN fra Erhvervsministeriet til
Sundhedsministeriet.
8
Denne opgave vil belyse en række forskellige spørgsmål, der relaterer sig til
patientklagesystemet.
-
-
-
-
Hvordan er patientklagesystemet opbygget, og hvordan har retsudviklingen været?
Hvordan adskiller PKN sig, og hvilke konsekvenser har det?
Hvad siger retspraksis og retspolitikken om klagesystemet og tvang i psykiatrien?
Hvilken betydning har det for retssikkerheden og patientsikkerheden, og hvilken
rolle spiller det ift. at nedbringelsen af tvang ikke er lykkedes?
1.1 Problemformulering
Undersøgelsesspørgsmålene leder til følgende problemformulering:
Hvilken betydning har retliggørelsen af sundhedsvæsenet, udviklingen af
patientklagesystemet og Det Psykiatriske Patientklagenævns praksis for
retssikkerheden og patientsikkerheden for de centrale aktører i patientklagesystemet?
1.2 Afgrænsning
Nærværende afhandling beskæftiger sig primært med sundhedsretten, men inddrager
menneskeretten og stats- og forfatningsretten i det omfang, det er relevant. Når
lovgivningen om administrativ frihedsberøvelse behandles, er det primært
tvangsindgreb med hjemmel i psl., der tænkes på. Dog inddrages tvang efter
epidemiloven og efter tvangsbehandlingsloven i forbindelse med gennemgangen af den
kvalificerede domstolskontrol efter grl. § 71, stk. 6. Anden administrativ
frihedsberøvelse, herunder ’præventiv anholdelse’ efter politiloven eller
frihedsberøvelse efter udlændingeloven, falder uden for opgavens område.
Fokus for afhandlingen vil være de processuelle regler for de sundhedsretlige
kontrolorganer. De materielle sundhedsretlige regler belyses kun i det omfang, det er
7
8
Sundhedsministeriet,
Sundhedsreform
Sundhedsministeriet,
Psykiatrisk patientklagenævn flyttes
7
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
påkrævet, for at forstå genstanden for kontrolorganerne og konteksten for de
processuelle regler.
Foruden klageordningerne henviser begrebet ’patientklagesystemet’ i denne fremstilling
også til tilsyns- og erstatningsorganerne. Derudover gennemgås også de øvrige
kontrolmuligheder, som patienterne har via § 71-tilsynet, Folketingets Ombudsmand,
domstolene og rapporteringssystemet for Utilsigtede Hændelser (UTH).
Afhandlingen beskæftiger sig særligt med PKN, da en undersøgelse af alle klageorganer
i dybden ville være for omfattende. Formålet med opgaven er at klarlægge retstilstanden
for de involverede parter i PKN i sammenligning med det øvrige patientklagesystem.
De involverede parter er patienterne, sundhedspersonalet og regionerne.
Afhandlingen forsøger derudover at biddrage med en praktisk vinkel ved at analysere
retspraksis om frihedsberøvelse i psykiatrien og inddrage de menneskeretlige,
lægefaglige og retspolitiske argumenter, som fylder i den aktuelle debat om
patientklagesystemet og nedbringelse af tvang i psykiatrien.
Privatretlige og overenskomstbaserede klagenævn falder i denne afhandling uden for,
hvad der menes med ’patientklagesystemet’. Fokus for denne afhandling er altså de
offentligretlige klage- og tilsynsorganer på sundhedsområdet og domstolenes bidrag til
forståelsen af gældende ret. Ankestyrelsen, kommunaltilsynet og psykolognævnet
henhører under Social-, Bolig- og Ældreministeriet, og falder derfor uden for
afhandlingens område.
Selvom Patienterstatningen er en privat forening oprettet af regioner og
forsikringsselskaber, så behandles den alligevel som en del af patientklagesystemet her,
da erstatningsordningen er nært knyttet til det offentlige klagesystem, da erstatningerne
primært udbetales af det offentlige, og ordningen er af væsentlig betydning for
patienterne. Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning behandles dog ikke.
8
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0009.png
1.3 Metode og kilder
Afhandlingen benytter først og fremmest den retsdogmatiske metode, hvorved
gældende ret søges beskrevet, analyseret og systematiseret gennem alle tilgængelige
retskilder.
9
I afhandlingen inddrages relevant lovgivning, lovforarbejder, administrative
forskrifter, juridisk litteratur og retspraksis. Baggrunden for at benytte den
retsdogmatiske metode i den retlige gennemgang af patientklagesystemet er for at
belyse det komplicerede klagesystem og derigennem undersøge retstilstanden.
En gennemgang af patientklagesystemet udgør sammenligningsgrundlaget for en
komparativ analyse af PKN, hvor der fokuseres på de punkter, hvor PKN adskiller sig
fra det øvrige patientklagesystem. Som en del af belysningen af PKN og af
lægestandens holdning til PKN, har der været foretaget en kort kvalitativ undersøgelse,
hvor Nævnenes Hus og Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) skriftligt er blevet adspurgt en
række spørgsmål. Svar på spørgsmålene fremgår af afhandlingens bilag. Den retlige
analyse af patientklagesystemet og PKN leder afhandlingen videre til diskussionen af
retssikkerheden og patientsikkerheden.
Den litteraturmæssige indgangsvinkel til emnet har været professor Helle Bødker
Madsens bøger i sundhedsret og psykiatriret. Patientklagesystemets udvikling er af
særlig interesse for analysen, hvorfor der er inddraget lovforarbejder, historisk
lovgivning og historiske lovforarbejder for at være i stand til at identificere, hvilke
punkter lovgiver har ændret og justeret, og hvad hensigten bag det har været.
Retspraksis er udvalgt på baggrund af, at dommene ændrer PKN’s afgørelser og belyser
de områder, hvor PKN’s praksis giver anledning til uhensigtsmæssigheder.
Belysningen af de lægefaglige argumenter baserer sig primært på DPS’ udtalelser og
belysningen af de menneskeretlige argumenter baserer sig særligt på Institut for
Menneskerettigheders (IMR) artikler og høringssvar. Derudover benytter afhandlingen
en lang række pressemeddelelser og nyhedsartikler til at belyse tidligere og aktuelle
debatter og hændelser af relevans for diskussionen om retssikkerheden og
patientsikkerheden i patientklagesystemet.
9
Blume s. 32
9
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0010.png
1.4 Struktur
Først gennemgås patientklagesystemet og den øvrige kontrol med sundhedsvæsenet i
afsnit 2 for at forstå sundhedsrettens klagesystem og den kontekst, som PKN agerer i.
Baggrund og formål for de lovbestemte rekursmuligheder belyses med henblik på at
give overblik og forståelse for den retshistoriske udvikling inden for de sundhedsretlige
klageorganer.
Der sondres indledningsvist mellem den almindelige lovbestemte klageadgang indenfor
sundhedsvæsenet og de specielle lovbestemte klage- og ankeinstanser. Derefter
behandles tilsynsmyndigheden, patienterstatningsordningen og til sidst den øvrige
retlige kontrol med sundhedsvæsenet.
Afhandlingen dykker dernæst mere specifikt ned i, på hvilke punkter PKN adskiller sig
fra de øvrige klage-, tilsyns- og erstatningsorganer i afsnit 3. Konkrete elementer i
sagsbehandlingen og sammensætningen i nævnet behandles og analyseres i
sammenligning med de øvrige organer. Domstolskontrol med sundhedsforvaltningen
behandles under afsnit 2, men behandles mere indgående i relation til den særlige
domstolskontrol, som gælder for PKN, under afsnit 3.
Til sidst vil afhandlingen, med afsæt i analysen af patientklagesystemet, diskutere
hvordan det står til med retssikkerheden og patientsikkerheden i PKN og i
patientklagesystemet generelt. I den forbindelse inddrages perspektiver fra retspraksis,
de retspolitiske overvejelser om nedbringelse af tvang og aktørerne i
patientklagesystemets synspunkter. Disse perspektiver er belyst i afsnit 4, og
diskussionen af retssikkerheden og patientsikkerheden finder herefter sted i afsnit 5.
2. Patientklagesystemet
Et selvstændigt ministerium for sundhedsområdet blev oprettet i 1987,
10
og derefter
fulgte oprettelsen af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn i 1988,
11
Det Psykiatriske
10
11
Sundhedsministeriet, sum.dk,
Ministeriet historie
Centralstyrelsesloven, LOV nr. 397 af 10/06/1987
10
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0011.png
Patientklagenævn (PKN) i 1989
12
og patienterstatningsordningen i 1992
13
. Tidligere var
forholdene i sundhedsvæsenet reguleret af væsentligt ældre lovgivning, nemlig 1932-
Centralstyrelsesloven
14
og 1938-Sindssygeloven
15
, og patienternes eneste mulighed for
retlig kontrol eller erstatning var gennem domstolene. Oprettelsen af
patientklagenævnene og patienterstatningsorganet udgjorde dermed en væsentlig
materiel og processuel forbedring af patienternes retsstilling. Siden er patienterne i
stigende grad blevet tillagt patientrettigheder gennem lovgivningen med det formål at
forbedre patientsikkerheden og retssikkerheden.
Administrativ rekurs er en forvaltningsretlig retsgrundsætning, som indebærer, at
borgerne har adgang til at indbringe en myndigheds afgørelse for en anden myndighed,
der har pligt til at realitetsbehandle klagen. Retsgrundsætningen gælder for
myndigheder, der står i over-/underordnelsesforhold, f.eks. en styrelses afgørelse, som
påklages til ressortministeriet.
16
Regioner indgår ikke i det administrative hierarki,
hvorfor deres afgørelser kun kan påklages i tilfælde af lovbestemt rekurs.
17
I dag er der
dog en stigende tendens til at regulere rekursordningerne med skrevne regler. Det
betyder bl.a., at rekursadgangen til vedkommende minister ofte er afskåret ved lov,
18
og
at der i flere tilfælde at er oprettet klageordninger for myndigheder, som ellers ikke
indgår i det administrative hierarki, som det f.eks. er tilfældet med patientklagesystemet.
Faktisk forvaltningsvirksomhed anses ikke for en afgørelse i forvaltningslovens
forstand, hvorfor denne normalt ikke kan være genstand for rekurs.
19
Patientklagesystemet rummer både rekursinstanser, det behandler klager over faktisk
forvaltningsvirksomhed, f.eks. klager over sundhedsfaglig behandling til Styrelsen for
Patientklager (STPK), og instanser, der behandler klager over forvaltningsafgørelser,
f.eks. klager over erstatningsafgørelser til Ankenævnet for Patienterstatningen.
12
13
1989-psykiatriloven, LOV nr. 331 af 24/05/1989
Patientforsikringsloven, LOV nr. 367 af 06/06/1991
14
1932-Centralstyrelsesloven, LOV nr. 182 af 23/06/1932
15
1938-Sindssygeloven, LOV nr. 118 af 13/04/1938
16
Revsbech m.fl. s. 375 f.
17
Bødker Madsen,
Sundhedsret
s. 547
18
Ibid.
19
Fenger s. 81
11
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0012.png
Et markant træk ved dansk administration er det store antal ankenævn, hvilket
formentlig kan forklares med, at Danmark ikke har en forvaltningsdomstol.
Hovedformålet bag administrativ rekurs er at værne om borgernes retssikkerhed.
20
Øget
retliggørelse af sundhedsvæsenet
21
har derfor givet behov for flere forvaltningsretlige
håndhævelsesinstanser.
Fordelene ved administrativ rekurs sammenholdt med anden kontrol er, at det er gratis
for borgerne, det er som regel hurtigere end domstolskontrollen, samt at
rekursmyndigheden kan sætte en anden afgørelse i stedet for den påklagede.
22
Sidstnævnte beføjelse er dog i flere tilfælde afskåret for klageorganerne i
sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og STPK beskæftiger sig
udelukkende med at udtale kritik og derigennem bidrage til at fastlægge den
sundhedsfaglige norm. PKN, Det Psykiatriske Ankenævn (PKA) og
Tvangsbehandlingsnævnet kan udelukkende stadfæste eller tilsidesætte en beslutning
om tvang.
2.1 Retsudvikling
Med oprettelsen af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn i 1988 blev der etableret en
særlig klageordning, hvormed sundhedsfaglig virksomhed blev genstand for
administrativ rekurs.
23
Erstatning for skader i forbindelse med behandling blev i 1992 omfattet af
patientforsikringsloven, hvormed patienterstatning overgik fra at være reguleret af
culpareglen ved domstolene til en såkaldt ”no fault”-forsikringsordning, som indebar
både en processuel og materiel forbedring af patienternes mulighed for at få
erstatning.
24
Siden er reglerne og organiseringen af patientklagesystemet ændret
adskillige gange i et forsøg på at give patienterne en bedre retsstilling.
20
21
Revsbech m.fl. s. 376
Bødker Madsen,
Sundhedsret
s. 26
22
Revsbech m.fl. s. 378
23
Bødker Madsen,
Sundhedsret
s. 610
24
Ibid. s. 547
12
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0013.png
I forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen i 2007 blev amtskommunerne
nedlagt, og ansvaret for sygehusvæsenet overgik til de fem regioner. Den
lovgivningsmæssige gennemførelse skete ved sundhedsloven (SL), som samlede
forhold, der tidligere havde været reguleret i 15 forskellige love, i én sammenhængende
lov.
25
På klage- og erstatningsområdet blev bestemmelser, der tidligere var reguleret i
centralstyrelsesloven, patientforsikringsloven og lægemiddelskadeerstatningsloven
samlet i en ny lov; lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet
(KEL).
26
I 2007 trådte også autorisationsloven (aul.) i kræft, som samlede indholdet fra de 14
hidtil eksisterende autorisationslove.
27
I 2015 flyttede tilsynsvirksomheden fra
Sundhedsstyrelsen til den dengang nyoprettede Styrelse for Patientsikkerhed (STPS) for
at styrke patientsikkerheden.
I forhold til klageordningerne skete der væsentlige ændringer med en lovændring, der
trådte i kræft i 2011.
28
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn blev afløst af
Patientombuddet, som skulle udgøre en ny entydig klageindgang på sundhedsområdet,
hvortil alle klager, erstatningskrav mv. skulle indgives. Med lovændringen fik
patienterne muligheden for at vælge imellem at klage over et behandlingssted
(forløbsklager) eller over en konkret sundhedsperson (disciplinærnævnssager). Denne
sondring og opdeling er siden fastholdt.
Patientombuddet blev i 2015 afløst af STPS, som i 2018 blev afløst af STPK. STPK
behandler forløbsklager og rettighedsklager, mens klager over konkrete
sundhedspersoners faglige virksomhed behandles af det uafhængige nævn,
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som sekretariatsbetjenes af STPK.
29
25
26
Sundhedsloven § 277, stk. 2
Bødker Madsen,
Sundhedsret
s. 26-28
27
Ibid. s. 28
28
LOV nr. 706 af 25. juni 2010
29
Bødker Madsen,
Sundhedsret
s. 613
13
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0014.png
På baggrund af den politiske aftale om sundhedsreformen fra 2022 er der nedsat en
arbejdsgruppe, som skal se på at forbedre og forenkle patientklagesystemet. Af
kommissoriet fremgår, at arbejdsgruppen skal se på, om brugen af dialogsamtaler og
vejledning kan øges i stedet for klagesagsbehandling. Arbejdsgruppen skal desuden se
på, om klager i højere grad kan behandles som forløbsklager frem for
disciplinærnævnssager. Arbejdet forventes færdigt ultimo 2023.
30
2.1.1 Patientrettigheder
Rettighederne kan opdeles i processuelle patientrettigheder, dvs. regler om
selvbestemmelse, informationspligt, tolkebistand mv., og materielle patientrettigheder,
dvs. krav til behandlingstilbuddets art, omfang og kvalitet.
31
Den øgede retliggørelse har først og fremmest ført til en præcisering af de processuelle
patientrettigheder. Flere af de processuelle rettigheder er udformet som kvalificerede
retskrav. Hermed ment at bestemte krav skal opfyldes og bestemte ydelser stilles til
rådighed uanset ressourcesituationen.
32
Som eksempel herpå kan nævnes informeret
samtykke efter SL § 15 og aktindsigt i patientjournal efter SL § 37.
De materielle patientrettigheder beror i høj grad på skønsprægede pligtregler.
Autoriserede sundhedspersoner er efter aul. § 17 forpligtede til at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed i deres virke. Bestemmelsen giver patienter ret til at modtage
behandling, der er fagligt forsvarlig. Den endelige fastlæggelse af den sundhedsfaglige
norm, bestemmes ved prøvelsesinstanserne, altså Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn,
STPS og i sidste ende domstolene, hvilket betyder, at der er tale om en retsstandard.
33
Andre eksempler på materielle patientrettigheder er retten til abort efter SL § 92 og
retten til behandling svarende til god psykiatrisk sygehusstandard efter psl. § 2, stk. 5.
30
31
Sundhedsministeriet,
Kommissorium for undersøgelsen af patientklagesystemet
Bødker Madsen,
Sundhedsret
s. 25
32
Bødker Madsen,
Retliggørelse af sygehusydelsen
s. 249
33
Bødker Madsen,
Sundhedsret
s. 119
14
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0015.png
2.2 Klageorganer
Det er centralt for patienternes retsstilling, at der eksisterer en effektiv klageadgang, der
sikrer håndhævelsen af patientrettighederne, da disse rettigheder i modsat fald kunne
opleves som værende uden reel betydning. Med effektiv klageadgang menes en gratis
og nem klageadgang, hvor klager behandles forholdsvis hurtigt og under betryggende
former.
34
Domstolsprøvelse som eneste klagemulighed ville være uhensigtsmæssig pga. den
gennemgående lange sagsbehandlingstid og de ressourcekrævende forløb. Tidsfaktoren
er vigtig for patienter med behov for sygehusbehandling, og spørgsmålet om en
ressourcekrævende proces er væsentligt for denne persongruppe, som typisk er
ressourcesvag.
35
2.2.1 Den almindelige klageadgang
Den almindelige klageadgang indenfor sundhedsvæsenet indeholder to
klagemuligheder.
Den første klagemulighed er, at patienterne kan klage over behandlingsstedets
sundhedsfaglige virksomhed og behandlingsstedets overholdelse af de processuelle
patientrettigheder, de såkaldte forløbsklager, til STPK.
Den anden klagemulighed er klager over konkrete sundhedspersoners faglige
virksomhed og deres overholdelse af de processuelle patientrettigheder, de såkaldte
disciplinærnævnssager. Disse klager indgives samme sted, til STPK, men behandles af
det uafhængige nævn, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
34
35
Bødker Madsen,
Privatisering og patientrettigheder
s. 470 ff.
Bødker Madsen,
Retliggørelse af sygehusydelsen
s. 257
15
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0016.png
Selvom den videre administrative rekurs er afskåret, så kan sagerne stadig indbringes
for domstolene, jf. grl. § 63, og for Ombudsmanden for så vidt angår de
forvaltningsretlige aspekter, jf. ombudsmandsloven (ombl.) § 7, stk. 1, 1. pkt.
Patienten vælger selv, om vedkommende vil indgive en forløbsklage eller en
disciplinærnævnsklage. Om samspillet mellem de to klageorganer er det bestemt, at en
klage over den samme behandling ikke kan behandles af begge organer. STPK kan
hverken behandle en klage sideløbende med eller efter, at Disciplinærnævnet har
behandlet en klage vedrørende den samme sundhedsfaglige virksomhed, jf. KEL § 1,
stk. 1, 2. pkt. I udgangspunktet gælder det samme, med omvendte fortegn, for
Disciplinærnævnet, jf. KEL § 2, stk. 1, 2. pkt., medmindre STPK har udtalt kritik af
sundhedsvæsenets faglige virksomhed. I de tilfælde kan man godt efterfølgende stille en
konkret sundhedsperson til ansvar.
For så vidt angår forløbsklagerne, afgør STPK om den sundhedsfaglige virksomhed har
været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med lovgivningen, jf.
KEL § 1, stk. 2.
Disciplinærnævnet afgør, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har
været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med de processuelle
patientrettigheder, jf. KEL § 3, stk. 1.
Disciplinærnævnet kan udtale kritik, herunder med indskærpelse, hvis
sundhedspersonen ikke har udvist den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed, eller
sundhedslovens regler er overtrådt. Disciplinærnævnet kan ydermere anmode
anklagemyndigheden om at overveje at rejse tiltale, såfremt en sag giver grundlag for
16
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0017.png
berettiget mistanke om, at sundhedspersonen har gjort sig skyldig i grovere eller
gentagen skødesløshed.
36
Disciplinærnævnets sanktionsmuligheder omfatter endvidere offentliggørelse af
afgørelser uden anonymisering, den såkaldte ’gabestok’.
37
I sager hvor der er givet
kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse, er Disciplinærnævnet forpligtet til at
offentliggøre afgørelsen uden anonymisering af den indklagede sundhedsperson.
38
Afgørelserne offentliggøres på sundhed.dk og Disciplinærnævnets hjemmeside, og
forbliver offentlige i 2 år.
39
Har STPK eller Disciplinærnævnet udtalt kritik af et behandlingssted eller en
sundhedsperson, kan der efterfølgende rejses en tilsynssag hos STPS. STPK og
Disciplinærnævnet har en underretnings- og oplysningspligt overfor STPS, således at
STPS kan bruge arbejdet fra klageorganet i en eventuel tilsynssag.
2.2.2 Specielle lovbestemte klageordninger indenfor sundhedsvæsenet
Udover den almindelige klageadgang, så er der løbende oprettet specielle klageorganer
på en række områder indenfor sundhedsvæsenet. Lovgiver har vurderet, at der har været
behov for at indføre en speciel klageadgang i følgende tilfælde:
36
37
Bekendtgørelse om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn § 13
Bødker Madsen,
Sundhedsret
s. 634
38
Bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klagesager på sundhedsområdet § 1, stk. 1
39
Ibid. § 9, stk. 1
17
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0018.png
Ligesom for klager efter den almindelige klageadgang gælder det, at selvom
administrativ rekurs er afskåret, så kan sager stadig indbringes for Ombudsmanden og
domstolene.
Særligt for Tvangsbehandlingsnævnet, Det Psykiatriske Patientklagenævn og Det
Psykiatriske Ankenævn kan sager også indbringes for Folketingets § 71-tilsyn, jf. grl. §
71, stk. 7.
Abortankenævnet kan spores tilbage til lov om svangerskabsafbrydelse fra 1970
40
.
Nævnets funktion var og er stadig i dag at være den landsækkende klage- og
tilsynsinstans for de regionale abortsamråd, og nævnet har derved til opgave at sørge for
ensartetheden i abortsamrådenes praksis. Fra 1973 med den ændring at der ikke skulle
gives tilladelse til abort før 12. svangerskabsuge.
41
40
41
Lov om svangerskabsafbrydelse m.v., LOV nr. 120 af 24/03/1970
L 114, Folketingstidende 1972-73, spalte 2387-2402
18
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0019.png
Ankenævn for Tilsynsafgørelser blev etableret 1. juli 2021
42
, som en del af tillidspakken
efter kritik fra lægestanden i forbindelse med Svendborgsagen.
43
Nævnet har til formål
at øge retssikkerheden for sundhedspersoner ved at give adgang til en 2. instans for
alvorlige tilsynsafgørelser. Nævnet er det eneste ankenævn indenfor sundhedsretten,
hvor det udelukkende er sundhedspersoner og ikke patienter og pårørende, der har
klageadgang.
Ankenævn for Besøgsrestriktioner blev oprettet i forbindelse med
epidemilovsændringen i 2021.
44
Med lovændringen tillægges STPS beføjelse til at
påbyde regioner og kommuner at gennemføre besøgsrestriktioner på hospitaler og
plejehjem. Det blev i den forbindelse anset for nødvendigt at der blev oprettet et særligt
klagenævn, bl.a. for at undgå overimplementering.
45
Tvangsbehandlingsnævnet blev oprettet med tvangsbehandlingsloven i 2017.
46
Med
loven indføres hjemmel til gennemførelse af somatisk tvangsbehandling af varigt
inhabile patienter, som modsætter sig en sundhedsfagligt nødvendig behandling.
Regulering af området sker på baggrund af bl.a. anbefalinger fra Det Etiske Råd og
IMR.
47
Tvangsbehandlingsloven udstikker den retlige ramme, som på den ene side skal
tilgodese patienternes selvbestemmelsesret og på den anden side varigt inhabiles
patientsikkerhed i form af at modtage nødvendig behandling og omsorg.
Psl. blev vedtaget i 1989,
48
hvorved PKN blev oprettet. Indførelse af psl. havde til
formål at styrke psykiatriske patienters retsstilling i forbindelse med tvang.
49
PKN blev
i første omgang oprettet som lokale nævn i amtskommunerne, da det blev tillagt særlig
betydning, at klager og patientrådgiver havde mulighed for personligt fremmøde.
50
42
43
LOV nr. 1855 af 09/12/2020 § 2 nr. 4
Sundhedsministeriet,
Et år efter Svendborgsagen: Lovforslag skal styrke sundhedspersoners
retssikkerhed
44
Epidemiloven, LOV nr. 285 af 27/02/2021
45
L 134, Folketingstidende 2020-2021, s. 81
46
Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, LOV nr. 655 af 08/06/2017
47
L 185, Folketingstidende 2016-17, s. 7-8
48
1989-psykiatriloven, LOV nr. 331 af 24/05/1989
49
L 76, Folketingstidende 1988-89, spalte 2047
50
Ibid. spalte 2071-2072
19
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0020.png
Nævnet er siden blevet centraliseret, og sagsbehandlingen foregår i dag ved
videomøder.
51
I perioden fra psl.’s vedtagelse og indtil 2010 varetog Sundhedsvæsenets
Patientklagenævn rollen som ankeinstans for PKN.
52
PKA blev i 2011 oprettet i
forbindelse med nedlæggelsen af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Baggrunden for
oprettelsen af PKA som selvstændigt nævn var ønsket om at adskille afgørelser om
tvang fra afgørelser over konkrete sundhedspersoners virke. Sidstnævnte type sager
skulle fremadrettet behandles af det dertil oprettede Disciplinærnævn.
53
PKA kan kun behandle klager over tvangsbehandling og anvendelse af fysisk magt.
Tvangsindgreb der har karakter af administrativ frihedsberøvelse, altså
tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel og tvangsfiksering, behandles
ikke af ankenævnet, men skal ved patientens anmodning indbringes for retten efter
reglerne i rpl. kap. 43 a, jf. psl. § 37, stk. 1, hvilket er en udmøntning af grl. § 71, stk. 6.
Der har eksisteret en ankeadgang for patienterstatningen siden indførelse af lov om
patientforsikring i 1991.
54
Sagsbehandlingen fra Patientskadeankenævnet og
Lægemiddelskadeankenævnet blev samlet under et nyt nævn i 2015: Ankenævnet for
Patienterstatningen. Baggrunden for sammenlægningen var et ønske om forenkling af
reglerne, samt en måde hvorpå dobbelt sagsbehandling kunne undgås.
55
Ankenævnet for
Patienterstatningen anses for så domstolslignende et organ, at det ikke er omfattet af
ombudsmandens kompetence, jf. ombl. § 7, stk. 2.
56
2.3 Tilsynsorganer
Der sondres mellem det almindelige statslige tilsyn med kommunerne,
kommunaltilsynet, og det specielle tilsyn, sektortilsynet. Kommunaltilsynet, som
51
Bekendtgørelse om forretningsorden for Det Psykiatriske Patientklagenævn, BEK nr. 171 af
17/02/2023
52
1989-psykiatriloven, LOV nr. 331 af 24/05/1989 og 2010-psykiatriloven LBK nr. 1729 af 02/12/2010
53
Det Psykiatriske Ankenævn,
Årsberetning 2011
54
Patientforsikringsloven, LOV nr. 367 af 06/06/1991
55
L 126, Folketingstidende 2013-14
56
Fenger s. 973
20
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0021.png
varetages af Ankestyrelsen, er reguleret i kommunestyrelsesloven, og reglerne finder
også anvendelse på tilsynet med regionerne, jf. regionsloven § 31. Kommunaltilsynet er
subsidiært ift. sektortilsynet, jf. kommunestyrelsesloven § 48, stk. 3, hvoraf det fremgår,
at det almindelige tilsyn ikke kan anvendes, i det omfang særlige klage- eller
tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag.
Brug af retlige styrings- og kontrolmidler ift. regioner kræver særskilt lovhjemmel.
57
STPS har lovhjemmel til at udføre det overordnede tilsyn med sundhedsvæsenet, jf. SL
§ 213, stk. 1, et risikobaseret tilsyn med udvalgte behandlingssteder, jf. SL § 213, stk. 2
og et fagligt individtilsyn med autoriserede sundhedspersoner, jf. aul. § 5.
Overblik over STPS’ kompetence og sanktionsmuligheder:
De tilsynsforanstaltninger der ikke kategoriseres som
alvorlige
i lovgivningen, altså
afgørelse med vilkår, påbud og skærpet tilsyn, kan ikke indbringes for Ankenævnet for
Tilsynsafgørelser, jf. aul. § 14, stk. 1.
57
Bødker Madsen,
Sundhedsret
s. 599
21
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0022.png
STPS kan bringe sanktionsmulighederne i spil, hvis styrelsen vurderer, at der foreligger
en fare for patientsikkerheden. Ved vurderingen heraf skal styrelsen foretage et
sundhedsfagligt skøn. De sundhedsmæssige forhold, der kan udløse krav efter
bestemmelsen, skal forstås bredt og fortolkes i lyset af hensynet til varetagelse af
patientsikkerheden.
58
STPS besidder sagkundskab på området for det sundhedsfaglige tilsyn. Styrelsen har
sagkyndige rådgivere ansat, som overvåger, rådgiver og deltager i tilsynsarbejdet.
Tilsynsbesøg foretages af tilsynsførende. Der vil altid være tilsynsførende, som er
autoriserede sundhedspersoner, f.eks. speciallæger, sygeplejersker og tandlæger.
Derudover kan der være jurister og andre faggrupper, som bidrager ved tilsynet.
59
2.4 Erstatningsorganer
Indtil vedtagelse af patientforsikringsloven var patienters eneste mulighed for at få
erstatning at påberåbe sig erstatning efter culpareglen hos domstolene.
2.4.1 Patienterstatningen
I dag yder Patienterstatningen erstatning til patienter eller efterladte, som oplever skader
som følge af behandling eller undersøgelse på sygehusene, det præhospitale område og i
praksissektoren, jf. KEL § 19, stk. 1 og 2.
Patienterstatningsordningen sikrer patienterne lettere adgang til erstatning end efter
culpareglen. Betingelsen for erstatning er ikke afhængig af, at der er udført en
ansvarspådragende fejl, dvs. der gælder en ”no fault”-ordning. Processuelt sikres
patienterne bedre, da erstatningskrav anmeldes ved Patienterstatningen fremfor, at der
skal anlægges sag ved domstolene. Samtidigt medfører reglerne, at patienterne er
afskåret fra at anlægge sag efter de almindelige erstatningsregler, i det omfang skaden
er omfattet af KEL, jf. KEL § 26.
58
59
Bødker Madsen,
Sundhedsret
s. 604
Styrelsen for Patientsikkerhed, stps.dk,
Spørgsmål og svar om tilsyn
22
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0023.png
Beviskravet for årsagssammenhængen er lempet, jf. KEL § 20. Erstatning for
behandlingsskader ydes, såfremt skaden er omfattet af specialistreglen,
apparatursvigtreglen, facitreglen eller rimelighedsreglen, jf. KEL § 20, stk. 1, nr. 1-4.
Der ydes også erstatning for lægemiddelskader, jf. KEL § 38, såfremt patienten oplever
alvorlige og sjældne bivirkninger ved medicinen.
Erstatning og godtgørelse tilkendes efter reglerne i erstatningsansvarsloven (EAL), jf.
KEL § 24, stk. 1, dvs. at erstatning i udgangspunktet udmåles efter de samme regler,
som gælder for erstatningskrav efter de almindelige erstatningsregler. En af
undtagelserne hertil er dog den selvrisiko, som gælder ved patienterstatning, jf. KEL §
24, stk. 2, og som i 2023 udgør 8.305 kr.
Den erstatningsansvarlige region eller forsikringsselskab udbetaler erstatningen til
skadelidte, jf. KEL § 33, stk. 4. Regionen eller forsikringsselskabet kan have et
regreskrav mod en konkret sundhedsperson, såfremt denne har forvoldt skaden
forsætteligt eller groft uagtsomt, jf. KEL § 27. Denne bestemmelse svarer således til
reglen om arbejdsgivers regresret i EAL § 19, stk. 3, dog er regresretten i KEL § 27
udvidet til også at omfatte regionens regres mod privatpraktiserende sundhedspersoner,
f.eks. privatpraktiserende læger, jf. KEL § 29, stk. 1, nr. 5. Erstatning for
lægemiddelskader finansieres af staten, jf. KEL § 54, stk. 1.
De selvforsikrede regionsråd og de forsikringsselskaber, som har tegnet forsikringer for
erstatningspligtige privathospitaler, private klinikker og speciallægepraksis, opretter i
fællesskab foreningen; Patienterstatningen, jf. KEL § 32, stk. 1. Foreningen vedtager en
forretningsorden, der godkendes af sundhedsministeren.
60
Patienterstatningens bestyrelse kan ikke pålægge sekretariatet at afgøre en konkret sag
på en bestemt måde, men kan kun fastsætte generelle retningslinjer.
61
Sekretariatets
medarbejdere, som typisk er jurister, behandler og afgør erstatningssagerne med
60
61
Bekendtgørelse om vedtægter for Patienterstatningen, BEK nr. 613 af 23/05/2018 § 9, stk. 2
Patienterstatningen, patienterstatningen.dk,
Forretningsorden og vedtægter
§ 4
23
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0024.png
inddragelse af Patienterstatningens lægekonsulenter. Forvaltningsloven finder
anvendelse på Patienterstatningens virksomhed.
62
Patienterstatningen er dermed en privat forening men med forbindelse til
Sundhedsministeriet, som har vedtaget bekendtgørelsen om foreningens vedtægter og
som skal godkende forretningsordenen. Foreningen er sikret uafhængighed i
behandlingen af erstatningssagerne, da det er sekretariatet, der afgør de enkelte sager.
2.4.2 Særligt om erstatning for ulovlig tvang
Der ydes ikke erstatning for ulovlig tvang via Patienterstatningsordningen, som i stedet
følger dansk rets almindelige erstatningsbetingelser, hvormed det er domstolene, der
afgør spørgsmålet om tortgodtgørelse.
63
Der argumenteres for, at erstatning for ulovlig tvang burde være omfattet af
Patienterstatningsordningen i en UfR-artikel af Søren Birkeland.
64
Tvangsudøvelse
anses ikke for omfattet af patienterstatningens behandlingsbegreb. Ifølge Birkeland er
dette problematisk, når lovforarbejderne ellers lægger op til en bred forståelse af
behandlingsbegrebet, og psykiatritvang som en
patientrettet helbredelsesforanstaltning
burde være omfattet. Det er svært for patienten at løfte bevisbyrden for culpa i
forbindelse med et tortkrav for ulovlig tvang, hvilket kan være problematisk ift. EMRK
art. 5, stk. 5 om en reel erstatningsadgang for uretmæssigt frihedsberøvede.
2.5 Øvrig kontrol
Den øgede retliggørelse af patientbehandlingen indebærer, at stadigt flere beslutninger,
som træffes som led i patientbehandlingen, er omfattet af forvaltningslovens
afgørelsesbegreb.
65
De ovenfor gennemgåede klage-, erstatnings- og tilsynsorganer
dækker i de fleste tilfælde patienternes behov for at kunne håndhæve deres rettigheder.
Derudover kan patienterne dog også vælge at rejse deres krav ved domstolene (hvis den
62
Bekendtgørelse om forvaltningslovens anvendelse på Patientforsikringsforeningens virksomhed, BEK
nr. 652 af 23/07/1992 § 1
63
Bødker Madsen,
Psykiatriret
s. 220
64
Birkeland,
Tortkrav efter uretmæssig psykiatritvang
65
Bødker Madsen,
Sundhedsret
s. 26
24
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0025.png
administrative rekurs er udnyttet), eller at henvende sig med deres sag til § 71-tilsynet
eller Folketingets Ombudsmand, såfremt sagen drejer sig om henholdsvis
frihedsberøvelse eller et forvaltningsretligt emne.
2.5.1 § 71-tilsynet
Grl. § 71 om den personlige frihed pålægger Folketinget at nedsætte et udvalg, der fører
tilsyn med frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen, jf. grl. § 71, stk. 7. Det, der
kendetegner administrativ frihedsberøvelse, er, at det er en forvaltningsmyndighed, der
beslutter frihedsberøvelsen efter en række betingelser, som er fastsat ved lov.
66
§ 71-
tilsynet består af ni folketingsmedlemmer og nedsættes ved begyndelsen af hver
folketingssamling, jf. Folketingets forretningsorden § 7, stk. 6, 2. pkt. Tilsynet er ikke
en klageinstans og kan ikke træffe afgørelser om lovligheden af administrativ
frihedsberøvelse.
Tilsynet kan derimod tage stilling til
behandlingen
af personer, der er underkastet
administrativ frihedsberøvelse. Behandling skal forstås bredt, og begrebet fastlægges af
tilsynet selv. Begrebet omfatter ikke kun det, der ud fra en lægefaglig vurdering vil
karakteriseres som behandling, men også spørgsmål om anvendelse af tvang,
belægningsforhold, personalenormering, aktivitetstilbud, beskæftigelsesønsker,
institutionernes indretning og censurering af breve. Tilsynets medlemmer kan komme
med deres vurderingen af forholdene, og kan i den forbindelse udtale kritik, henstille og
anbefale.
67
Ift. udformningen af grl. § 71, stk. 7 var det et problem, at man ikke på det tidspunkt
vidste, om ombudsmandsinstitutionen ville blive grundlovsfæstet. Stk. 7 blev derfor en
garant for, at der ville være et tilsyn med administrativ frihedsberøvelse. Det var dog
grundlovskommissionens intention at tilsynet i stk. 7 skulle sortere under
ombudsmanden. Alligevel har § 71-tilsynet siden 1953-grundloven været et
66
67
§ 71-tilsynet i 50 år
s. 19
Bødker Madsen,
Psykiatriret
s. 230-231
25
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0026.png
parlamentarisk tilsyn. Dette skyldes muligvis, at ombudsmandens rolle først
efterfølgende blev konkretiseret ved lov.
68
2.5.2 Ombudsmanden
Ombudsmanden fører kontrol med alle dele af den offentlige forvaltning, dvs. også
regioner og sundhedsmyndigheder, jf. ombl. § 7, stk. 1, 1. pkt. Ombudsmanden
behandler sager ved klage eller af egen drift. Rekursmulighederne skal være udtømt før
Ombudsmanden kan behandle en klage, jf. ombl. § 14.
Som prøvelsesinstans bliver ombudsmanden ofte inddraget som alternativ til
domstolene, navnlig fordi prøvelsen er uden retsafgift, normalt uden
advokatomkostninger og hurtigere end en retssag. Ombudsmanden tager stilling til
sagernes forvaltningsretlige aspekter, samt spørgsmålet om god forvaltningsskik,
herunder rimelig sagsbehandlingstid, personalets opførsel og indretning af institutioner.
For så vidt angår bevismæssige spørgsmål er ombudsmandens kompetence dog
begrænset, da ombudsmanden ikke har adgang til at afhøre vidner, men alene behandler
sager på skriftligt grundlag.
69
Ombudsmanden kan ikke udstede retligt bindende afgørelser, kun udtale kritik eller
henstille, men sådanne henstillinger følges så godt som altid.
70
Ombudsmanden
besidder ikke sundhedsfaglig sagkundskab og efterprøver derfor ikke lægefaglige
vurderinger, men med det øgede antal lovbestemte processuelle patientrettigheder udgør
ombudsmanden et væsentligt supplement til de sundhedsspecifikke klageinstanser.
71
Eksempler, hvor ombudsmanden har udtalt sig ift. god forvaltningsskik på
sundhedsområdet, er, FOB 2009-12-2, hvor der udtales kritik af en sagsbehandlingstid
på 5 �½ år hos Patientklagenævnet,
72
og FOB 2022-10, hvor der udtales kritik af en
68
69
§ 71-tilsynet i 50 år
s. 11-15
Fenger s. 962
70
Ibid.
71
Bødker Madsen,
Sundhedsret
s. 638-639
72
FOU nr. 2009.1202 5�½ års samlet sagsbehandlingstid hos Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
26
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0027.png
gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 12,4 måneder i klagesager om aktindsigt efter
sundhedsloven hos STPK.
73
Om samspillet mellem ombudsmanden og § 71-tilsynet gælder, at ombudsmanden skal
henvise klager fra administrativt frihedsberøvede til § 71-tilsynet, jf. ombl. § 15. I
praksis behandler ombudsmanden dog uden videre sagerne selv og underretter § 71-
tilsynet om den enkelte sags udfald, hvis den indeholder kritik, henstilling eller i øvrigt
må anses for at være af principiel karakter. Ombudsmanden kan ligesom § 71-tilsynet
inspicere psykiatriske afdelinger, jf. ombl. § 18. Der er således tale om et vist overlap
mellem ombudsmanden og § 71-tilsynet.
74
2.5.3 Domstolene
Domstolene har adgang til at prøve øvrigmyndighedens grænser, jf. grl. § 63.
Domstolsprocessen adskiller sig fra sagsbehandlingen ved klage- og tilsynsorganer, da
sagerne ved domstolene behandles efter civilprocessen. Det betyder, at patienten skal
anlægge et civilretligt søgsmål, og hermed varetage sagens oplysning sammen med
modparten.
Domstolsprocessen er ressourcekrævende og forholdsvis langsommelig, hvilket udgør
et retssikkerhedsmæssigt problem ift. patienter, som typisk er ressourcesvage og har
brug for en hurtig afgørelse.
75
Det er også baggrunden for, at der er oprettet så mange
administrative klage-, tilsyns- og erstatningsorganer på sundhedsrettens område.
Et ønske om grundlovsfæstede frihedsrettigheder er at finde allerede i
grundlovsforslaget af 1939. Grundlovsforslaget blev dog forkastet af befolkningen, og
det videre grundlovsrevisionsarbejde blev først genoptaget efter krigen. Krigens
begivenheder havde styrket viljen til at forbedre sikringen af den personlige frihed. Det
var således grundlovskommissionens opfattelse, at den gældende bestemmelse om
domstolsprøvelse af øvrigmyndighedens grænser kunne udlægges som svag og elastisk,
73
FOU nr. 2022.10 Styrelsen for Patientklagers sagsbehandlingstid i klagesager om aktindsigt i
patientjournaler
74
Bødker Madsen,
Psykiatriret
s. 231-232
75
Bødker Madsen,
Retliggørelse af sygehusydelsen
s. 249-257
27
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0028.png
idet den bl.a. åbnede op for den fortolkningsmulighed, at domstolsprøvelse ved
frihedsberøvelser kunne indskrænkes. Drøftelser om forudgående retskendelse ved
samtlige administrative frihedsberøvelser blev hurtigt forkastet, da et sådant krav ikke
ville være praktisk muligt, bl.a. henset til omfanget af tvangsindlæggelser på
psykiatriske hospitaler.
76
Grundlovens § 71, stk. 6 giver administrativt frihedsberøvede en særlig adgang til
domstolsprøvelse, som blev indført med 1953-grundloven. Efter den tidligere grundlov
havde administrativt frihedsberøvede samme mulighed for at få deres sag prøvet, som
efter den bestemmelse der i dag findes i § 63. Grundlovskommissionen anså ikke denne
ordning for betryggende, da det i mange tilfælde ikke ville være praktisk muligt for den
administrativt frihedsberøvede at gennemføre en sådan sag. Kommissionen foreslog
derfor, at der skulle gives adgang til domstolsprøvelse blot ved at fremsætte begæringen
herom.
77
Spørgsmål om erstatning for ulovlig frihedsberøvelse skal efter begæring pådømmes
under sagen om frihedsberøvelsens lovlighed, jf. rpl. § 469, stk. 6. Retten kan dog
vælge at udskyde erstatningsspørgsmålet til senere behandling. Hvorvidt der foreligger
et erstatningsansvar for ulovlig frihedsberøvelse, følger af dansk rets almindelige
erstatningsregler.
78
Se afsnit 2.4.2 om erstatning for ulovlig tvang ovenfor.
Domstolene besidder ikke selv lægefaglig sagkundskab, men almindeligvis indhentes
sagkyndige erklæringer, herunder fra Retslægerådet, til brug for retssagen. De
sagkyndige erklæringer indgår principielt i bevisførelsen for domstolene på lige fod
med andre beviser. Domstolene er således ikke bundet af erklæringerne, men uden
lægefagligt bidrag ville domstolene have vanskeligt ved at føre prøvelsen til bunds.
79
76
77
§ 71-tilsynet i 50 år
s. 9-11
Forslag til Danmarks Riges Grundlov, Rigsdagstidende 1952-53, spalte 3562-3563
78
Bødker Madsen,
Sundhedsret
s. 476-477
79
Ibid. s. 643
28
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0029.png
2.5.4 Utilsigtede hændelser
Regionsrådet og kommunalbestyrelsen modtager, registrerer og analyserer
rapporteringer om utilsigtede hændelser (UTH), jf. SL § 198, stk. 1. En sundhedsperson,
der bliver opmærksom på en UTH i forbindelse med sit faglige virke, er forpligtet til at
rapportere hændelsen, jf. SL § 198, stk. 2, hvorimod patienter og pårørende kan vælge
at rapportere en UTH, jf. SL § 198, stk. 4. Der er tale om et ikke-sanktioneret system,
hvorfor både den rapporterende og den indrapporterede person ikke som følge af
rapporteringen kan underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af
arbejdsgiveren, tilsynsmæssige reaktioner fra STPS eller strafferetlige sanktioner af
domstolene.
80
Rapporterne fra de lokale rapporteringssystemer skal videresendes i anonymiseret form
til det nationale rapporteringssystem ved STPS, jf. SL § 199, stk. 1 og 4. STPS vejleder
sundhedsvæsenet på baggrund af de modtagne oplysninger, jf. SL § 199, stk. 1, 2. pkt.
Hensigten med rapporteringssystemet er, at der forebyggende kan reageres fra
sundhedsmyndighedernes side, samt forbedring af kvaliteten af sygdomsbehandlingen
generelt.
81
2.6 Opsummering og delkonklusion
Lovgiver har løbende fundet behov for oprettelse af specialiserede klageorganer på
sundhedsområdet. Når man læser lovforarbejderne, er de gennemgående hensyn
retssikkerhed og patientsikkerhed. Tendensen til at lovfæste patientrettigheder og
omorganisere klageorganer har medført en kompleksitet i patientklagesystemet.
Der har eksisteret en pligt for kommuner og amter til at yde vejledning om klageadgang
siden oprettelsen af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
82
En stigende kompleksitet
stiller krav om bedre patientvejledning, hvorfor regionernes vejledningsforpligtelse
sidenhen er udvidet til, at der skal være patientkontorer i alle regioner.
83
80
81
Ibid. s. 154
Patientsikkerhedsloven, LOV nr. 429 af 10/08/2003 og L 224, Folketingstidende 2002-03, side 6969
82
1987-Centralstyrelsesloven, LOV nr. 397 af 10/06/1987 § 23
83
Lov om ændring af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., LOV nr. 428 af 10. juni 2003
29
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0030.png
Behovet for vejledning afspejler, at patientklagesystemet kan være svært for patienterne
at gennemskue. At patientklagesystemet opleves som uoverskueligt kan også læses i
den kritik, der har været af systemet,
84
og i det kommissorium, der har nedsat en
arbejdsgruppe, der skal gentænke patientklagesystemet.
Det bemærkes at flere af de gennemgåede klage- og ankenævn er oprettet indenfor de
seneste 10 år, herunder Tvangsbehandlingsnævnet, Ankenævnet for Tilsynsafgørelser
og Ankenævnet for Besøgsrestriktioner. Man har tilsyneladende forsøgt at løse
problemer i patientklagesystemet ved at oprette flere nævn. Ankenævnet for
Tilsynsafgørelser oprettes for at øge sundhedspersoners retssikkerhed efter af kritik af
STPS’s tilsynsvirksomhed, og Ankenævnet for Besøgsrestriktioner oprettes for at sørge
for at myndighederne ikke overimplementerer restriktioner iværksat i kraft af
epidemiloven. De specialiserede ankenævn er vigtige for retssikkerheden, men de
bidrager unægteligt til klagesystemets kompleksitet.
Muligheden for at indgive forløbsklager, som har eksisteret siden 2011, anses både af
patienter og sundhedspersonale for generelt at være en positiv udvikling.
85
Kritikken fra
sundhedspersonale i forbindelsen med Svendborgsagen var da også, at en enkelt person
ifaldt et ansvar, som ifølge lægerne, burde være faldet tilbage på arbejdspladsen.
86
Forløbsklagerne giver netop patienterne mulighed for at klage over behandlingsstedet
fremfor over en enkelt sundhedsperson. Svendborgsagen omhandlede selvfølgelig en
tilsynssag med efterfølgende domstolsprøvelse og ikke en klage ved STPK eller
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, men Svendborgsagen eksemplificerer alligevel,
det individfokus som nogle sundhedspersoner er utilfredse med. Patienterne er enige i,
at indførelse af forløbsklagerne forbedrede klagesystemet, da fokus for klagen bliver det
samlede system fremfor en enkelt person, og at sandsynligheden for at sikre positive
forandringer dermed øges.
87
84
Danske Patienter, danskepatienter.dk,
Politiske holdninger: Patientklagesystem,
og Ugeskrift for
Læger,
Lægeforeningen, DSR og FOA: Patientklagesystemet skal gentænkes fra bunden
85
COWI, Evaluering af sundhedsvæsenets patientklagesystem
86
Dagens Medicin,
Har læger fået mere tillid til Styrelsen for Patientsikkerhed? Seks læger gør status
87
COWI, Evaluering af sundhedsvæsenets patientklagesystem
30
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0031.png
Formålet med de mange navneændringer og omorganiseringer i patientklagesystemet er
svært at få øje på. Der har ikke været en tradition for, at der kunne klages over ydelserne
i sundhedsvæsenet før slutningen af 80’erne, hvor man oprettede et selvstændigt
sundhedsministerium, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og de regionale
psykiatriske patientklagenævn. Navneændringerne og omorganiseringerne afspejler
formentlig processen med at finde det mest optimale patientklagesystem og de politiske
uenigheder herom. Kommissoriet om undersøgelse af patientklagesystemet viser
tydeligt, at dette arbejde stadig er i gang.
Patientklagesystemet og patienterstatningsordningen indebærer en betydelig processuel
forsimpling for patienterne. Dette begrundes med at patienterne som gruppe typisk er
ressourcesvage, og at hurtig sagsbehandling er af afgørende betydning for denne
gruppe. Det kan derfor undre at erstatning for ulovlig tvang er undtaget fra
patienterstatningsordningen med henvisning til de argumenter, der fremføres af Søren
Birkeland. Der kan dog argumenteres for at den processuelt lettede domstolsadgang
efter grl. § 71, stk. 6 og det forhold at erstatningsspørgsmålet så vidt muligt skal
bedømmes sammen med vurderingen af lovligheden af tvangsudøvelsen, jf. rpl. § 469,
stk. 6, kan gøre op herfor.
Opsummerende kan det konkluderes at den administrative rekurs indenfor
sundhedsvæsenet er tæt lovreguleret. Udviklingen er en følge af, at patienterne i
stigende grad er tillagt patientrettigheder gennem lovgivningen, hvilket har skabt et
behov for administrativ kontrol med rettighedernes overholdelse.
3. Det Psykiatriske Patientklagenævn
Psl. fra 1989 indebar en skærpelse og præcisering af betingelserne for anvendelse af
tvang, lovfæstelse af mindstemiddelsprincippet, indførelse af krav om
tvangsprotokoller, obligatorisk efterprøvelse af fortsat frihedsberøvelse efter faste
terminer, krav om fastvagt til bæltefikserede og endelig kom der også en helt ny
klageordning.
88
88
L 76, Folketingstidende 1988-89, spalte 2047
31
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0032.png
Før indførelsen af psl. var det sindssygeloven fra 1938, der regulerede retsgrundlaget
for tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse i psykiatrien. Anvendelse af
tvangsbehandling og tvangsmidler var således ikke direkte lovreguleret før 1989.
Udover præcisering af reglerne om frihedsberøvelse indførte psl. derfor regler for
tvangsmedicinering, tvangsbehandling af en somatisk lidelse, tvangsfiksering,
beskyttelsesfiksering, anvendelse af fysisk magt og indførelse af beroligende middel
med tvang.
89
Reglerne om tvang er siden blevet udvidet til at omfatte bestemmelser om
personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse for patienter med demens på
psykiatriske afdelinger, aflåsning af patientstuer og oppegående tvangsfiksering på
Sikringsafdelingen, personlig skærmning, aflåsning af døre i afdelingen, personlig
hygiejne med tvang, tvungen opfølgning efter udskrivning (indført i 2010 og ophævet i
2019)
90
, samt adgang til uden retskendelse at foretage kontrol af post, kræve afgivelse
af udåndingsprøve eller urinprøve, undersøgelse af patientstue og udførelse af
kropsvisitation.
91
Sygehusmyndigheden skal efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren
indbringe klager over tvang til PKN, jf. psl. § 35. PKN behandler klager over alle
former for tvang i 1. instans, og udgør dermed den enstrengede indgang til det
psykiatriske klagesystem. PKN’s afgørelser kan indbringes for PKA, jf. psl. § 38 eller
for retten, jf. psl. § 37.
Udover at skabe den fornødne lovhjemmel for anvendelse af tvang og at opstille
retsgarantier til kontrol og efterprøvelse heraf, havde psl. til formål at begrænse eller om
muligt at forebygge tvangsanvendelse.
92
3.1 Klagefrister og forældelsesfrister
Indledningsvist kan der sondres mellem forældelsesregler og andre fristregler.
Forældelsesregler omhandler forældelsen af en fordring, f.eks. de specielle
forældelsesregler i KEL om patientskadeerstatningskrav.
89
90
Ibid. spalte 2038-2040
LOV nr. 505 af 01/05/2019 § 1
91
Psykiatriloven, LBK nr. 185 af 01/02/2022
92
L 76, Folketingstidende 1988-89, spalte 2052
32
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0033.png
Fristregler opstiller frister for, at krav eller andre rettigheder kan gøres gældende, f.eks.
fristregler for at gøre patientrettigheder gældende.
93
Den almindelige retsgrundsætning om administrativ rekurs indeholder ikke en
klagefrist. Er der derimod fastsat en klagefrist i lovgivningen for lovbestemte
rekursmyndigheder, og overskrides denne frist, afskæres klageadgangen efter den
almindelige retsgrundsætning om rekurs.
94
Forældelsesloven (FOL) gælder for alle fordringer, for hvilke der ikke er fastsat
afvigende regler. Udgangspunktet efter FOL er, at den relative forældelsesfrist for
fordringer er 3 år, jf. FOL § 3, stk. 1, og den absolutte forældelsesfrist er 10-30 år
afhængigt af typen af krav, jf. FOL § 3, stk. 3. Fravigelse fra FOL kræver lovhjemmel.
95
På det sundhedsretlige område, hvor der i stort omfang er indført særlige klage- og
erstatningsorganer med lovbestemte klage- og forældelsesfrister, gælder FOL og
retsgrundsætningen om rekurs kun udfyldende og som fortolkningsbidrag.
Her ses en oversigt over sundhedsretlige klage- og erstatningsorganer, deres relative og
absolutte forældelses-/klagefrist og dennes hjemmel.
Den relative klagefrist for STPK og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn på 2 år
stammer fra oprettelsen af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, og er begrundet i
efterforskningsmæssige og ressourcemæssige forhold.
96
93
94
Von Eyben s. 15
Fenger s. 1017
95
Von Eyben s. 16
96
L 58, Folketingstidende 1986-87, spalte 1180
33
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0034.png
Forældelsesfristerne i KEL følger udgangspunktet i FOL. I forbindelse med at FOL i
2008 afløste den tidligere 1908-forældelseslov blev fristen for anmeldelse af
erstatningskrav for behandlingsskader i KEL § 59, stk. 1 ændret fra 5 til 3 år. For
anmeldelse af erstatningskrav for lægemiddelskader gjaldt allerede en 3-års frist i KEL
§ 60, stk. 1, da reglerne også tidligere fulgte fristen i produktansvarsloven.
97
Både klagefristerne og forældelsesfristerne følger forældelseslovgivningens
suspensionsregler, hvor det er patientens viden eller burde viden om de faktiske
omstændigheder, der er afgørende for, hvornår fristen løber fra ligesom i FOL § 3, stk.
2.
Suspensionsmuligheden ved anmeldelse af erstatningskrav begrænses af den absolutte
frist på 10 år, jf. KEL § 59, stk. 2 og § 60, stk. 2. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor
skaden blev forårsaget eller det skadevoldende lægemiddel blev udleveret. Som
begrundelse for den absolutte 10-års frist henvises i forarbejderne til at pligten for
opbevaring af patientjournaler er begrænset til 10 år, samt de bevisvanskeligheder som
opstår ved en sen anmeldelse. Forarbejderne anfører i den forbindelse, at det ikke skal
kunne betale sig for skadelidte at udskyde rejsning af erstatningskrav på grund af de
stigende vanskeligheder med at fastlægge det faktiske begivenhedsforløb.
98
Suspensionsmuligheden for indgivelse af klage over sundhedsfaglig virksomhed
begrænses af den absolutte frist på 5 år i KEL §§ 3 a og 4 a. Fristen regnes fra det
tidspunkt, hvor klageforholdet har fundet sted. Ifølge forarbejderne er fristen begrundet
i, at det kan være særdeles vanskeligt og tidskrævende at oplyse klagesager, der ligger
flere år tilbage. Til sammenligning, anfører lovforarbejderne, at den absolutte frist i det
svenske klagenævn kun er 2 år.
99
Som det ses i skemaet, så gælder der ingen klagefrist for indgivelse af klager til PKN.
Det betyder, at der i princippet kan indgives klager over tvang udøvet helt tilbage fra da
psl. trådte i kraft i 1989. I en artikel i Juristen fra 1999 påpeger forfatteren Jakob
97
98
Von Eyben s. 76
L 144, Folketingstidende 1990-91, spalte 3310-3311
99
L 223, Folketingstidende 2002-03, s. 6960
34
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0035.png
Næsager allerede dengang det retssikkerhedsmæssigt problematiske ved, at der ikke er
en klagefrist i psl.
100
Artiklen påpeger, at man fra politisk side har været tilbageholdende med at fastsætte
kategoriske og absolutte klagefrister pga. HIV-sagen/blødersagen og Boneloc-sagen. De
to sager omhandler begge tragiske hændelser, der fandt sted i 80’erne og 90’erne. I
blødersagen blev 91 patienter smittet med HIV efter at have modtaget ikke-
varmebehandlet blødermedicin lavet på baggrund af HIV-smittet donorblod.
Efterfølgende fulgte en lang retssag, og i 1996 fik Bløderforeningen medhold i en sag
hos EMD om langsommelig sagsbehandling.
101
Boneloc-sagen referer til den
erstatningssag der fulgte efter at ca. 3.100 patienter var blevet hofteopereret med
knoglecementet Boneloc, som viste sig at være ustabilt, og derfor resulterede i en
usædvanlig høj frekvens af proteseløsninger hos de hofteopererede patienter. Sagen
drejede sig om, at Sundhedsstyrelsen havde svigtet sin tilsynspligt ved ikke at have
grebet ind overfor producenten af Boneloc i tide, selvom Sundhedsstyrelsen var blevet
gjort opmærksom på udfordringerne med knoglecementet. Et kommissorium udtalte
kritik af Sundhedsstyrelsen
102
, og Boneloc-patienter har i flere tilfælde fået udbetalt
erstatning.
103
De to sager med skader, der først viser sig senere, og de efterfølgende meget lange
sagsforløb, viser dermed, at patienter også har behov for beskyttelse mod
langtidsvirkningerne af sundhedsvæsenets behandlinger. Dette forhold omfavnes dog af
suspensionsreglerne i KEL, hvorefter klagefristen eller forældelsesfristen først begynder
at løbe, når patienten bliver bekendt med skaden.
Næsager argumenterer for, at der ikke gælder samme hensyn for psykiatriske patienter,
der har været udsat for tvang. De kender allerede ved tvangens ophør den fulde
somatiske virkning af indgrebet. Den manglende klagefrist stiller psykiatriske patienter
gunstigere med hensyn til klageadgang end somatiske patienter. Behandles psykiatriske
100
101
Næsager,
Manglende klagefrister i psykiatriloven
Danmarks Bløderforening,
Blødersagen
102
Nordskov Nielsen
103
L 196, Folketingstidende 1998-99, s. 4635
35
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0036.png
patienter samtidigt for en somatisk lidelse, så gælder to forskellige klagefrister. Der
mangler således konsekvens i sundhedsvæsenets klageadgange.
De ovenfor gennemgående bevismæssige hensyn, som begrunder fristerne i KEL, findes
også at være til stede i sager om tvang. Det svækker retssikkerheden, da det ikke kan
udelukkes, at tvangsudøvelsen i gamle sager vil blive underkendt på grund af
utilstrækkelig viden om de faktiske forhold. Patienterne opnår dermed ikke at få
afprøvet, om de materielle betingelser for tvangen reelt var til stede, og
sundhedspersonalet risikerer at få underkendt beslutninger, på trods af at de materielle
betingelser var opfyldt, fordi hændelsen tidsmæssigt ligger så langt tilbage, at
bevisførelsen ikke kan varetages tilstrækkeligt.
Et andet problem ved den manglende klagefrist er, at der ved sagsbehandlingen af
gamle tvangssager skal anvendes det dagældende retsgrundlag. Som indledningsvist
nævnt her i afsnit 3, så er psl. ændret adskillige gange siden dens indførelse, hvorfor der
kan opstå forvirring og usikkerhed om, hvilket regelsæt der skal bruges i afgørelsen af
sager. Hermed opstår risikoen for, at nye regler bliver brugt i vurderingen af
tvangssituationer, som fandt sted før reglens indførelse.
3.2 Særlig domstolsadgang
Som ovenfor gennemgået under afsnit 2.5.3 om domstolene, så gælder der en
almindelig domstolsadgang for alle forvaltningens afgørelser, jf. grl. § 63. Dermed kan
alle afgørelser truffet af sundhedsmyndighederne indbringes for domstolene, som i
sidste instans afgør, hvad der er gældende ret, og dermed afgør
øvrigmyndighedens
grænser.
Domstolene foretager en udtømmende prøvelse, altså en egentlig ny
behandling af sagen.
104
Prøvelsen efter grl. § 63 foregår ved den almindelige civilretlige
domstolsproces.
Den kvalificerede domstolsprøvelse for administrativt frihedsberøvede er, som nævnt,
hjemlet i grl. § 71, stk. 6. Herudover er domstolskontrol i særlige tilfælde hjemlet ved
104
Bødker Madsen,
Sundhedsret
s. 641-642
36
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0037.png
almindelig lov. I sundhedslovgivningen gælder det autorisationsfratagelsessager og
patienterstatningssager.
105
PKN udgør en enstrenget indgang til klagesystemet for psykiatriske patienter udsat for
tvang, men tvangsindgrebets nærmere karakter har betydning for de videre
klagemuligheder. Den lovbestemte rekurs fra PKN til PKA gælder kun sager om
tvangsbehandling, beroligende med tvang, anvendelse af fysisk magt, personlige alarm-
og pejlesystemer, særlige dørlåse og personlig skærmning, jf. psl. § 38, stk. 1.
PKN’s afgørelser vedrørende tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse og tilbageførsel,
altså de indgreb som har karakter af administrativ frihedsberøvelse, samt indgrebene
tvangsfiksering og aflåsning af døre, skal på patienten eller patientrådgiverens
anmodning indbringes for retten efter reglerne i rpl. kap. 43 a, jf. psl. § 37, stk. 1. Rpl.
kap. 43 a omhandler prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse, hvilket
defineres som frihedsberøvelse udenfor strafferetsplejen, og som foruden
tvangsindlæggelse i psykiatrien navnligt omfatter tvangsanbragte børn og
tvangstilbageholdte demente.
Bestemmelsen i psl. § 37 er, for så vidt angår indgrebene der har karakter af
administrativ frihedsberøvelse, en udmøntning af grl. § 71, stk. 6, og for indgrebene
tvangsfiksering og aflåsning af døre, udgør bestemmelsen en styrkelse af
retssikkerheden for patienterne. Tvangsfiksering og aflåsning af døre kan i nogle
tilfælde udgøre en frihedsberøvelse i grundlovens forstand, hvorfor indgrebene er
medtaget i psl. § 37.
Domstolenes prøvelsesret kan ved lov betinges af, at der forinden er foretaget
administrativ rekurs, hvilket ses i psl. § 35 om PKN’s 1. instans-behandling. Af hensyn
til prøvelsesretten i grl. § 71, stk. 6, må kravet om behandling af sagen i PKN som 1.
instans ikke medføre unødig forlængelse af sagsbehandlingen. Der er derfor indsat
frister for PKN’s afgørelser i psl. § 36, stk. 3. PKN skal træffe afgørelse ”snarest
105
Ibid. s. 643-644
37
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0038.png
muligt”,
jf. psl. § 36, stk. 3. I praksis bør afgørelsen være truffet inden 14 dage, ellers
skal nævnet underrette patienten om årsagen til den lange sagsbehandlingstid.
Regionen er rette sagsøgte i tvangssager på trods af kravet om, at rekursmuligheden skal
være udnyttet.
106
Det stemmer dog fint overens med den praktiske virkelighed, at det er
sygehusmyndigheden, der som udøver af den faktiske forvaltningsvirksomhed: selve
tvangen, er den rette sagsøgte. Regionen må anses for nærmest til at hjælpe med at
oplyse sagen, og regionen har, som arbejdsgiver og repræsentant for sine
sundhedsfaglige medarbejdere, en interesse i, at personalets beslutninger ikke
underkendes, og at retstilstanden klarlægges, så rammerne for tvangsudøvelse bliver
tydelig.
Nedenfor ses en oversigt over domstolskontrollen for sundhedsvæsenets klage-, tilsyns-
og erstatningsorganer.
Automatisk
106
Mathiassen s. 173
38
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0039.png
Med reglerne i rpl. kap. 43 a gives nem adgang til domstolsprøvelse, da den
frihedsberøvede blot, skal fremsætte begæring om prøvelse, hvorefter det påhviler den
pågældende myndighed at indbringe sagen for retten. Forelæggelse for retten skal ske
inden for 5 hverdage, jf. rpl. § 469, stk. 2. En anmodning om prøvelse efter kap. 43 a
har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, jf. rpl. § 469, stk. 3, dvs.
igangværende frihedsberøvelse opretholdes indtil rettens afgørelse foreligger. Kapitlet
indeholder herudover regler om, at retten varetager officialvirksomheden og
tilrettelægger sagen, jf. rpl. § 471, samt at udgifter til bevisførelse afholdes af
statskassen, jf. rpl. § 474.
Når STPS træffer beslutning om tvangsindgreb efter epidemiloven, så skal der ske
automatisk domstolsprøvelse, jf. epidemiloven § 65. Det betyder, at den patient, der
f.eks. udsættes for tvangsisolation efter epidemiloven, ikke skal anmode om, at sagen
indbringes for retten, denne indbringelse sørger STPS automatisk for. Dermed kan
STPS udøve den akut nødvendige tvang, men denne vil altid blive efterprøvet hos
domstolene. Den automatiske domstolsprøvelse blev indført som en del af nyaffattelsen
af epidemiloven ifbm. coronapandemien for at styrke retssikkerheden.
107
Epidemilovens
§ 65 fastsætter dermed både processuelle krav for STPS som skal indbringe sagerne for
retten, og lempeligere vilkår ved at prøvelsen foregår efter rpl. kap. 43 a.
En sundhedsperson kan ikke endeligt fratages sin autorisation eller få sit
virksomhedsområde endeligt indskrænket foruden dom, jf. aul. § 11. STPS kan dog
midlertidigt fratage autorisationen eller indskrænke virksomhedsområdet, jf. aul. § 9.
Aul. § 11 udgør derfor en garant for sundhedspersonens retssikkerhed ved at pålægge
STPS processuelle krav og obligatorisk domstolsprøvelse i sager om varig
autorisationsfratagelse og virksomhedsindskrænkning.
108
Som det fremgår af modellen, så er domstolskontrollen med Ankenævnet for
Patienterstatningens sager særligt lovfæstet i KEL § 58 d. Formålet med bestemmelsen
107
108
L 134, Folketingstidende 2020-21, side 83
L 184, Folketingstidende 2015-16, side 120
39
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0040.png
er formentligt at tydeliggøre domstolsadgangen og indføre en tidsfrist på 6 måneder for
sagsanlæg. Overskrides fristen afvises sagen.
109
Frihedsberøvelse er underlagt strenge retskrav efter grl. § 71 og EMRK art. 5. Det
fremstår derfor velbegrundet, at der er nem domstolsadgang for de administrativt
frihedsberøvede i sundhedsvæsenet. Begrundelsen for at indføre obligatorisk
domstolsprøvelse af STPS’ beslutninger om tvang efter epidemiloven og i sager om
autorisationsfratagelse og virksomhedsindskrænkning er retssikkerhedshensyn, hvilket
giver god mening indgrebenes alvorlige konsekvenser taget i betragtning.
Grl. § 71 og EMRK art. 5 er formuleret som rettigheder for borgerne, og gælder ikke for
offentlige myndigheder. En tilsvarende ret til nem adgang til kvalificeret
domstolsprøvelse findes derfor ikke for modparten; regionerne.
Pernille Boye Koch har behandlet spørgsmålet om offentlige myndigheders
søgsmålskompetence nærmere i U.2005B.1. Af artiklen fremgår det, at domstolene
generelt har været tilbageholdende med at tilkende offentlige myndigheder
søgsmålskompetence, da domstolene har holdt sig til det traditionelle krav om konkret
og aktuelt retlig interesse i en sags udfald. Søgsmålskompetence anerkendes for
offentlige myndigheder med selvstændig økonomisk interesse i sagens udfald, men også
behovet for afklaring af tvivlsspørgsmål og myndigheders planlægning kan tillægges
betydning for, om retten realitetsbehandler sagen.
110
At der er fastlagt en lovbestemt rekursordning kan tale imod søgsmålskompetence for
den underordnede myndighed.
111
I det her behandlede tilfælde har lovgiver, gennem
etableringen af PKN som rekursinstans, taget stilling til, at det er PKN, der skal
fastlægge retstilstanden. Offentlige myndigheder, som underkendes af en overordnet
rekursmyndighed, har dog som udgangspunkt ikke andre steder at gå hen end til
domstolene.
112
Boye Koch anfører også argumentet om, at lokale myndigheder i kraft af
109
110
FED 2003.2993 Ø
Boye Koch s. 5
111
Waage s. 191 og U 2002.1472 H
112
Boye Koch s. 2
40
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0041.png
deres demokratiske mandat og uafhængige stilling ift. statsorganer, repræsenterer en
kumuleret borgerinteresse, og at lokale myndigheder, f.eks. regioner, kan have helt
andre formål, intentioner og politisk grundindstilling. Denne interesse bør kunne
tilgodeses i domstolssystemet.
113
Situationen hvor regionen sagsøger PKN, fordi regionen er uenig i nævnets afgørelse,
har endnu ikke været relevant. I de domme der foreligger, er det patienten, der sagsøger
regionen, hvis patienten er uenig i PKN’s afgørelse, eller hvis patienten ønsker at få
erstatning for ulovlig tvang. Angående PKN’s afgørelser om tvangsindgreb, der ikke
udgør frihedsberøvelse, altså tvangsbehandling, fysisk magt, beroligende med tvang
mv., da kan både patienten eller regionen indbringe afgørelsen for den administrative
ankeinstans, jf. psl. § 38.
Domstolene har i flere tilfælde omgjort afgørelser, til skade for patienten, ved at kende
tvangsudøvelse lovlig, som PKN havde kendt ulovlig. Eksempler herpå er U 2023.378
H, hvor PKN delvist havde tilsidesat en tvangsfiksering, hvorefter Højesteret kendte
hele tvangsfikseringens tidsudstrækning lovlig, og U 2022.327 H, hvor PKN havde
vurderet en ud af tre bæltefikseringer ulovlig, hvor Højesteret efterfølgende kendte alle
tre fikseringer lovlig. Hensynet til korrekt regelanvendelse vejer tungere end et forbud
mod
reformatio in pejus
(omgørelse til skade for klageren).
3.3 Patientrådgiverordningen
Som noget særligt i psykiatrien gælder det, at enhver patient der udsættes for tvang,
automatisk tildeles en patientrådgiver, jf. psl. § 24, stk. 1. Patientrådgiveren har til
opgave at rådgive patienten med hensyn til alle forhold i forbindelse med indlæggelsen,
opholdet og behandlingen på den psykiatriske afdeling, jf. psl. § 24, stk. 2.
Patientrådgiveren skal varetage patientens interesser bedst muligt. Patientrådgiveren
vejleder patienten ift. klageadgangen, bistår med gennemførelsen af klager, deltager så
vidt muligt i PKN-møder og formidler, hvis hensigtsmæssigt, kontakten med personalet.
Patientrådgiveren skal mødes med patienten senest 24 timer efter beskikkelsen, og
113
Ibid. s. 8-9
41
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0042.png
herefter mindst en gang om ugen og i øvrigt efter behov, så længe tvangsindgrebet
består, jf. psl. § 26, stk. 1.
Patientrådgiverordningen i psykiatrien adskiller sig fra klagevejledningen i det øvrige
sundhedsvæsen. Der er ikke fastsat nogen bestemmelser om en pligt til generel
klagevejledning i sundhedsloven. Regionen har dog pligt til at oprette et eller flere
patientkontorer, som kan vejlede patienter om klage- og erstatningsreglerne. Patienterne
har mulighed for selv at henvende sig til patientvejlederne på patientkontoret, som skal
bistå patienterne med at videresende og udforme klager og erstatningskrav til rette
myndighed, jf. SL § 51, stk. 1.
Der gælder ikke en pligt for sundhedspersoner til at yde klagevejledning af egen drift.
Undtagelser hertil indbefatter klagevejledning ved enhver anvendelse af tvang i
psykiatrien, jf. psl. § 32, stk. 1, og beslutninger om anvendelse af tvang i somatikken, jf.
tvangsbehandlingslovens § 17, stk. 1. Herudover skal autoriserede sundhedspersoner,
som bliver bekendt med skader, der må antages at kunne give ret til erstatning efter lov
om klage- og erstatningsadgang, informere skadelidte herom og i fornødent omfang
bistå med anmeldelse til Patienterstatningen, jf. KEL § 23.
Sundhedspersoner, der er ansat i det offentlige, har imidlertid pligt til at yde
klagevejledning, hvis patienten anmoder om det, jf. fvl. § 7, stk. 1. Det samme må
antages at gælde for sundhedspersoner i det private, jf. aul. § 17 om omhu og
samvittighedsfuldhed. En sådan pligt må efter omstændighederne antages at kunne bestå
i henvisning til en anden myndighed, der er mere nærliggende til at vejlede om
klageadgang, f.eks. patientkontoret.
114
Det er frivilligt for patienten om denne vil
benytte sig af patientkontorets vejledning i klagesager, hvorimod beskikkelsen af en
patientrådgiver er lovpligtig.
Baggrunden for indførelsen af patientrådgiverordningen var, at det med 1989-
psykiatriloven blev anset for nødvendigt at forbedre den dagældende
tilsynsværgeordning efter 1938-sindssygeloven for at styrke patienternes retlige og
114
Harlev m.fl. s. 437
42
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0043.png
faktiske stilling. Efter sindssygelovens regler gjaldt det, at der ved tvangsindlæggelse
skulle beskikkes en tilsynsværge af skifteretten. Tilsynsværgen skulle holde sig
underrettet om patientens tilstand og sikre at sygehusopholdet ikke varede længere end
højst nødvendigt. Desuden skulle tilsynsværgen være behjælpelig ved indgivelse af
klage, som dengang kunne ske til Justitsministeriet. Tilsynsværgen var som regel en af
patientens nærmeste pårørende.
115
Med 1989-psykiatriloven blev tilsynsværgeordningen afløst af en
patientrådgiverordning med kvalificerede og uafhængige patientrådgivere.
Patientrådgiverbeskikkelse blev gjort obligatorisk ved tvangsindlæggelse,
tvangstilbageholdelse og tvangsbehandling.
116
I dag er reglerne udvidet så patienten
automatisk får tildelt en patientrådgiver ved ethvert tvangsindgreb.
Formålet med patientrådgiverordningen er at forbedre patientens retssikkerhed.
117
Dette
formål må siges at blive opfyldt. Patientrådgiverordningen virker desuden velbegrundet
set ud fra psykiatriske patienters særlige behov for hjælp til at overskue deres
rettigheder, når de udsættes for meget indgribende foranstaltninger i situationer, hvor de
er alvorligt påvirkede af deres sygdom. Desuden kan patientrådgiverordningen anses for
medvirkende til overholdelse af EMRK art. 5, stk. 5 om en ”enforceable
right”
til
kompensation for ulovlig frihedsberøvelse, da patientrådgiveren rådgiver om og
varetager de første skridt ift. at få underkendt ulovlig tvang, hvilket er en forudsætning
for den videre prøvelse og evt. godtgørelse.
3.4 Sammensætning og organisering
3.4.1 Organisatorisk placering
PKN var i 1989 organiseret som lokale nævn i hvert amt.
118
I 2007 blev nævnet flyttet
til de regionale statsforvaltninger pga. strukturreformen,
119
i 2013 blev de fem regionale
psykiatriske patientklagenævn slået sammen til et samlet landsdækkende nævn i
115
116
L 76, Folketingstidende 1988-89, spalte 2068-2070
Ibid. spalte 2068
117
Bødker Madsen,
Psykiatriret
s. 191
118
L 76, Folketingstidende 1988-89, spalte 2043
119
Bekendtgørelse om forretningsorden for de psykiatriske patientklagenævn, BEK nr. 1496 af
14/12/2006, § 1
43
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0044.png
forbindelse med sammenlægningen af de regionale statsforvaltninger
120
og i 2016 blev
nævnet flyttet til Nævnenes Hus.
121
Pr. 1. december 2023 overflyttes PKN til STPK, så
ressortansvaret derved overgår fra Erhvervsministeriet til Sundhedsministeriet.
Flytningen giver god mening ift. at sikre et mere sammenhængende klagesystem. Der
har været kritik af PKN’s manglende fokus på de sundhedsfaglige argumenter, hvilket
også har været angivet som en af årsagerne til, at der mangler lægefaglige medlemmer i
PKN. Det er sundhedsministerens forhåbningen, at flytningen af PKN vil bidrage til at
løse de udfordringer.
122
Det må i den forbindelse antages, at der er lovændringer på vej,
som vil konsekvensrette benævnelsen af Nævnenes Hus til STPK i psl.
PKN’s organisatoriske placering er væsentlig pga. myndighedernes
instruktionsbeføjelse og fortolkningsuoverensstemmelser. Af PKN’s årsberetninger og
regionernes høringssvar fremgår, at der udspiller sig en fortolkningsuoverensstemmelse
mellem på den ene side regionerne og Sundhedsministeriet og på den anden side PKN
(Nævnenes Hus). Uoverensstemmelsen drejer sig om situationen, hvor en beslutning om
tvangsfiksering skal træffes af en overlæge, efter at denne har tilset patienten, jf. psl. §
15, stk. 1. I tilfælde af overlægens fravær, træffes beslutningen om tvangsfiksering efter
§ 15 af en anden læge, hvorefter overlægen ”efterfølgende
snarest skal tage stilling til
beslutningen”,
jf. psl. § 4 a. PKN er af den opfattelse, at overlægen skal tilse patienten i
forbindelse med, at der tages stilling til beslutningen, jf. psl. § 4 a.
123
Sundhedsministeriet og regionerne er af den opfattelse, at det ikke er et krav, at
overlægen skal tilse patienten, da det er den læge, der træffer beslutning i overlægens
fravær, der skal efterleve kravet i § 15.
124
Denne fortolkningsuoverensstemmelse løses
ved flytning af PKN.
3.4.2 Sagkundskab i nævnet
PKN består ved nævnsmøder af en formand, en af direktøren for Nævnenes Hus
bemyndiget ansat (typisk en jurist), og to medlemmer som er beskikket af
120
121
L 157, Folketingstidende 2012-13, s. 26-27
L 91, Folketingstidende 2018-19, s. 57
122
Sundhedsministeriet,
Orientering om overførsel af ressortansvar for Det Psykiatriske
Patientklagenævn
123
Det Psykiatriske Patientklagenævn, Årsberetning 2020 s. 20
124
Det Psykiatriske Patientklagenævn, Årsberetning 2020 s. 37-38, 41-43 og 45-46
44
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0045.png
sundhedsministeren efter indstilling fra Lægeforeningen og Danske
Handicaporganisationer (som er paraplyorganisation for bl.a. SIND - Landsforeningen
for psykisk sundhed), jf. psl. § 34.
Indtil 2019 blev nævnets møder som udgangspunkt afholdt på den psykiatriske afdeling,
hvor patienten var indlagt, men i dag afholdes møderne som udgangspunkt som
videomøder, da nævnsmedlemmerne sidder i Viborg. Ændringen i arbejdsmodellen blev
gennemført af hensyn til tidsbesparelse for sagsbehandleren.
125
Det er tiltænkt, at
nævnet skal sidde samlet i Viborg, men pga. mangel på lægefaglige medlemmer har det
været nødvendigt at afholde såkaldte hybrid-møder, hvor det lægefaglige medlem har
været koblet på med video hjemmefra.
126
Efter flytningen af PKN pr. 1. december 2023
vil nævnsbehandlingen foregå ved STPK i Århus.
127
Manglen på lægefaglige medlemmer i PKN har i en årrække været et tiltagende
problem. Det er således nævnt som en principiel problemstilling i samtlige
årsberetninger for 2020-2022.
128
I den forbindelse har § 71-tilsynet stillet spørgsmål til
henholdsvis erhvervsministeren og sundhedsministeren ang. sagsbehandlingstider og
mangel på lægefaglige medlemmer.
129
Af svarene fremgår, at det lave antal lægefaglige
medlemmer betyder, at PKN har været nødt til at prioritere klagerne med opsættende
virkning, hvor der er en lovbestemt frist for sagsbehandling på 7 dage, jf. psl. § 36, stk.
3. Behandlingen af de øvrige klager kan derfor i mange tilfælde ikke behandles inden de
14 dage, som loven ellers forudsætter.
I de øvrige klage-, erstatnings- og ankenævn er der også en helt klassisk
nævnssammensætning med en jurist for bordenden, et sundhedsfagligt medlem og en
repræsentant fra en patientorganisation (eller anden relevant part). På den måde sikres
den juridiske fagkundskab, den sundhedsfaglige kundskab og inddragelse af patientens
125
Nævnenes Hus, naevneneshus.dk,
Ændret arbejdsmodel i Det Psykiatriske Patientklagenævn giver
mere tid til kerneopgaven
126
Det Psykiatriske Patientklagenævn, Årsberetning 2020 s. 16
127
Sundhedsministeriet,
Psykiatrisk patientklagenævn flyttes
128
Det Psykiatriske Patientklagenævn, Årsberetning 2020, Årsberetning 2021 og Årsberetning 2022
129
Erhvervsministeriet, §71 Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 4 og Sundhedsministeriet, §71 Alm.del
- endeligt svar på spørgsmål 7
45
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0046.png
perspektiv. Kravene til sagkundskaben eller antallet af nævnsmedlemmer er stigende i
rekursinstansen, hvilket giver god mening ift. rekursinstansernes hierarkiske opbygning.
På disse punkter adskiller PKN sig ikke fra de øvrige nævn.
I de øvrige nævn opleves ikke samme problem med mangel på lægefaglige medlemmer.
For nærmere at belyse problemstillingen med manglende sundhedsfaglig sagkundskab i
PKN, er Nævnenes Hus og Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) i forbindelse med
nærværende afhandling blevet adspurgt om problemstillingen.
130
Nævnenes Hus
angiver, at problemstillingen skyldes flere aspekter. Nævnet er juridisk, og det
lægefaglige medlem har kun én stemme. Derudover mener Nævnenes Hus, at
honorarets størrelse, den generelle mangel på psykiatere, mødeformen i form af
videomøder og de korte frister i sagerne også medvirker til manglen på lægefaglige
medlemmer. Nævnenes Hus angiver dog den generelle mangel på speciallæger, som den
primære årsag. DPS mener, at manglen på læger i PKN hænger sammen med, at de
lægefaglige aspekter ikke tillægges tilstrækkelig vægt i afgørelserne. Det er DPS’
opfattelse, at det formelle vægtes så højt, at det ikke får nogen reel betydning, om der
sidder en læge eller ej.
Blandt de løsningsforslag som Sundhedsministeriet overvejer, er, nedsættelse af et
dialogforum, undersøgelse af behovet for en højere grad af sundhedsfagligt fokus i
nævnet, undersøgelse af honoreringen af de lægelige medlemmer og undersøgelse af
fleksibilitet i mødedeltagelsen,
131
hvilket derved i nogen grad imødekommer de
aspekter, som Nævnenes Hus og DPS peger på.
Et eksempel på PKN’s manglende lægefaglige fokus er to principafgørelser fra PKA,
som ændrer PKN’s praksis ift. indgivelse af beroligende medicin med tvang. PKN har
haft en forkert læsning og forståelse af lægemiddelanbefalingerne på pro.medicin,
hvilket PKA har rettet op på.
132
130
131
Bilag 1 og 2
Sundhedsministeriet, §71 Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 7
132
Det Psykiatriske Ankenævn, 21DPA03 og 21DPA04,
Injektion Zyprexa 10 mg svarede til tablet
zyprexa 10 mg
46
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
Det manglende sundhedsfaglige fokus i PKN kan være medvirkende til, at det er svært
at rekruttere lægefaglige medlemmer til nævnet, hvorved både patientbehandlingen og
retssikkerheden forringes. Det bliver interessant at følge, om flytningen af PKN til
STPK pr. 1. december 2023 kommer til at imødegå denne udfordring.
3.5 Opsummering og delkonklusion
Anvendelse af tvang i psykiatrien er et indgribende middel overfor patienterne, men det
er også i nogle situationer et nødvendigt middel for at sikre den påkrævede behandling
eller personalets, medpatienternes eller patientens egen sikkerhed. Alvorligheden og
intensiteten i tvangsindgrebene afspejles i lovgivningen ved at frihedsberøvelse er
reguleret i grundloven, menneskerettighederne og i en fra den øvrige
sundhedslovgivning særskilt lov: psykiatriloven. Det er en forudsætning for
frihedsberøvelsen, at den sker
med henblik på behandling.
Tvang udgør ikke i sig selv
behandling, men den sundhedsfaglige behandling er et grundlæggende element i
udøvelsen af tvangen. Det er derfor velbegrundet, at der eksisterer et særligt klageorgan
for dette specialiserede og juridisk komplekse område, som er adskilt fra det øvrige
patientklagesystem.
Det fremstår retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at der ikke gælder nogen klagefrister i
psl. Der kunne indføres frister med inspiration fra klage- og forældelsesfristerne i KEL
og FOL. En relativ klagefrist kunne f.eks. afhænge af tidspunktet for tvangens ophør
eller patientens udskrivning, og evt. også kombineres med en absolut frist, som løb fra
at beslutningen om tvang blev truffet. Det ville kræve lovændring, og det ville være
vigtigt at inddrage psykiatere og patienter i vurderingen af, hvornår en patient igen vil
være i stand til at overskue sin situation, og dermed hvorvidt et tvangsindgreb giver
anledning til en klage.
Den manglende klagefrist giver især anledning til undren, når man sammenholder med,
at der automatisk beskikkes en patientrådgiver for alle patienter, der har været udsat for
tvang. Indførelse af klagefrister ville styrke sundhedspersonernes retssikkerhed ved at
gamle sager, hvor tilstrækkelig oplysning af sagen ville være svær, ikke blev taget op.
47
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
Patientens retssikkerhed ville blive varetaget ved, at patientrådgiveren rådgav om og var
opmærksom på klagefristernes overholdelse.
De retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige hensyn der skal varetages ved
administrativ frihedsberøvelse, begrunder at der gælder særlige regler for
klageadgangen og domstolsprøvelsen. Grl. § 71, stk. 6 er lex superior ift. psykiatriske
patienters adgang til domstolsprøvelse af frihedsberøvelse. Rpl. kap. 43 a er lex
speciales, som går forud for retsplejelovens almindelige bestemmelser om sagsgangen
ved domstolene.
Sundhedsmyndighederne kan udøve de akut nødvendige tiltag for at tilgodese almene
samfundsinteresser; f.eks. tvangsindlæggelse for at undgå at en psykotisk patient udgør
en fare for sine medborgere, tvangsisolation for at forhindre smittespredning, eller
midlertidig autorisationsfratagelse for at forhindre, at en uansvarlig læge fortsætter sit
virke. Reglerne om domstolskontrol udgør modvægten til disse meget indgribende tiltag
overfor individet, og giver dermed retssikkerhed for borgerne via kontrol med
statsmagten.
Man kunne overveje, om der skulle gælde en obligatorisk prøvelse (enten hos PKN eller
hos domstolene) for visse typer af tvangsindgreb, ligesom der gælder en obligatorisk
prøvelse efter epidemiloven og autorisationsloven. Det er i dag kun de patienter, der
selv er i stand til at klage, der får prøvet deres sag om frihedsberøvelse. Det må dog
antages, at obligatorisk prøvelse ved domstolene ville medføre en stor sagsbyrde for
domstolene pga. omfanget af brugen af tvang i psykiatrien. Desuden får de psykiatriske
patienter, som ikke selv er i stand til at klage, deres interesser varetaget af
patientrådgiverne, hvilket må antages i nogen grad at imødegå problemstillingen.
Det er svært at forstå, at PKN har været placeret ved Nævnenes Hus, som hører under
Erhvervsministeriet, hvorfor det giver god mening, at PKN nu overflyttes til STPK, som
hører under Sundhedsministeriet.
48
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
Manglen på lægefaglige medlemmer i PKN har den konsekvens, at
sagsbehandlingstiden i nævnet bliver længere end de i lovgivningen forudsatte 14 dage,
og at patienternes retssikkerhed dermed svækkes. Det gælder især de tvangsindgreb, der
har karakter af frihedsberøvelse, hvor patienterne efter grl. § 71, stk. 6 skal have nem
adgang til kvalificeret domstolsprøvelse. Patienterne skal afvente en afgørelse fra PKN
førend, at de kan anmode om at få indbragt sagen for domstolene. Den lange
sagsbehandlingstid ved PKN har også konsekvenser for kvaliteten af
patientbehandlingen, da klager over tvangsbehandling har opsættende virkning, jf. psl. §
32, stk. 3, hvilket betyder at påbegyndelse af behandling og dermed patientens bedring
kan blive udskudt.
Frihedsberøvelse og tvangsindgreb har en klar juridisk dimension. I psykiatrien er den
lægefaglige vurdering en nødvendig forudsætning for det juridiske grundlag for
udøvelse af tvang. Den juridiske vurdering og den lægefaglige vurdering er ikke
modstridende hensyn, men to kriterier der skal spille sammen. Den offentlige debat
afspejler ellers, at der er en stigende polarisering, hvilket næppe kommer de
frihedsberøvede patienter til gode.
Det fremstår velbegrundet, at PKN på nogle punkter adskiller sig fra det øvrige
patientklagesystem, herunder ift. særlig adgang til kvalificeret domstolskontrol og en
særlig patientrådgiverordning. Samtidigt virker det dog mindre hensigtsmæssigt, at
PKN adskiller sig fra det øvrige patientklagesystem ift. klagefrister og tidligere
organisatorisk placering.
4. Retspraksis og retspolitiske overvejelser
4.1 Retspraksis
4.1.1 Betingelser for tvang
U 2023.378 H omhandler en patient med skizofreni, som er tvangsfikseriet i 13 dage i
forlængelse af, at patienten har overfaldet en sygeplejerske og stukket vedkommende ni
gange med en gaffel i baghovedet og ryggen. PKN behandler som 1. instans klagen over
tvang og giver patienten delvist medhold.
49
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
PKN godkender fikseringen for de første to dage, men tilsidesætter udstrækningen af
fikseringen for de følgende 11 �½ døgn. Ved et journalnotat to dage efter
tvangsfikseringens iværksættelse finder nævnet det ikke længere dokumenteret, at der
forelå en konkret, påviselig og aktuel fare, der nødvendiggjorde, den fortsatte fiksering.
Da nævnet allerede ved dette journalnotat konstaterer, at lovens betingelser ikke
længere er opfyldt, tilsidesætter nævnet den fulde længde af den fortsatte
tvangsfiksering (de 11 �½ døgn).
Patienten får indbragt sagen for retten efter reglerne i rpl. kap. 43 a med hensigt om at få
tilkendt erstatning. Domstolene skal tage stilling til frihedsberøvelsens lovlighed og
efterfølgende udmåle evt. erstatning. Regionen nedlægger derfor påstand om, at
tvangsfikseringen kendes lovlig, og at regionen dermed frifindes for kravet om
erstatning. Havde regionen derimod ikke anfægtet PKN’s afgørelse, så ville sagen ikke
kunne føres efter reglerne i rpl. kap 43 a, og sagsøger ville være henvist til at lægge sag
an efter civilrettens almindelige former for at få tilkendt erstatning, jf. U 2023.1358 H.
Parterne er enige om, at de første to dages tvangsfiksering var lovlig. Patienten
nedlægger påstand om stadfæstelse af PKN’s afgørelse og tilkendelse af erstatning.
Byretten frifinder regionen.
Landsretten finder det derimod ikke godtgjort, at hensynet til andres liv, førlighed eller
sikkerhed tilsagde, at tvangsfikseringen skulle udstrækkes i det pågældende omfang.
Her lægger retten vægt på, at patienten i et døgn ikke havde slået ud efter personalet,
samt at man kunne have forsøgt at løsne håndremmene for at se, hvordan patienten ville
reagere i den situation. Landsretten finder ikke, at der er grundlag for den langvarige
fiksering, da det vurderes, at der ikke foreligger ”væsentlige
grunde”
i form af
”nærliggende
og væsentlig fare”,
og det tillægges dertil vægt, at patientens
retssikkerhedsgarantier i form af eksternt tilsyn ikke var overholdt.
For Højesteret påstår patienten/appellanten stadfæstelse af landsrettens dom, dog med
forhøjelse af godtgørelsen fra 50.000 kr. til 200.000 kr. I Højesteret inddrages udtalelse
fra Retslægerådet, hvori Retslægerådet tydeligt er af den opfattelse, at patienten
frembød en vedvarende fare for omgivelserne, som ikke kunne være imødegået med
50
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
mindre indgribende midler. Desuden fører Højesteret supplerende vidneafhøring af den
behandlingsansvarlige overlæge, hvor der bliver dykket mere ned i journalnotaterne
under de 11 �½ døgns fortsatte tvangsfiksering, og ikke blot journalnotaterne op til og
ved begyndelsen af den underkendte periode.
En væsentlig forskel fra de tidligere instanser er således, at Højesteret i højere grad
anlægger en samlet vurdering af hele forløbet, for at få det mest retvisende billede af de
faktiske omstændigheder. Dette står nærmest i kontrast til PKN’s initiale afgørelse, som
direkte angiver, at idet nævnet ikke finder den nærliggende og væsentlige fare beskrevet
eller dokumenteret allerede i et journalnotat to dage efter tvangsfikseringens
påbegyndelse, så vælger nævnet at tilsidesætte hele den resterende fiksering,
tilsyneladende uden at tillægge de efterfølgende journalnotater vægt.
Heraf kan udledes en praksis, hvor PKN’s tilgang er mere formalistisk, og Højesteret
irettesætter med en helhedsvurdering af forløbet. At reglen om eksternt tilsyn ikke var
korrekt overholdt i sagen, kunne ikke, ifølge Højesteret, føre til et andet resultat. I
forlængelse heraf kan også FED 2006.104 V nævnes, da landsretten kendte to
tvangsfikseringer lovlig, fordi de materielle betingelser var opfyldt, uanset at journaler
og tvangsprotokoller ikke var tilstrækkeligt udfyldt. Opfyldelse af de materielle
betingelser vejer altså tungere ved domstolene end opfyldelse af de formelle betingelser.
PKN har nogle begrænsninger i og med at de ikke kan føre den samme bevisførelse som
domstolene. Domstolene inddrager ofte supplerende vidneforklaringer og
Retslægerådsudtalelser, hvor PKN baserer deres sagsbehandling på de foreliggende
journalnotater og forklaringer fra patienten, rådgiveren og personalet.
I U 2022.327 H følger domstolene PKN’s afgørelser vedrørende tre bæltefikseringer. Et
af spørgsmålene for retten var, hvorvidt psl. § 1, stk. 4 lever op til det skærpede
hjemmelskrav i grl. § 71, stk. 2. Ifølge psl. § 1, stk. 4 er der ikke tale om tvang, når
forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke for en patient under 15 år.
Højesteret fandt, at der i den pågældende situation var tale om magtanvendelse og ikke
tvang, og at psl. § 1, stk. 4 udgjorde et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag, også i tilfælde
51
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
af at indgrebet udgjorde frihedsberøvelse i henhold til grundloven. Dommen illustrerer
også den problematik, der kan opstå, når PKN underkender en beslutning om
tvangsbehandling. Forløbet op til en af tvangsfikseringerne beskrives med, at patientens
medicin blev seponeret fra den ene dag til den anden, da PKN havde underkendt en
afgørelse om tvangsbehandling. Overlægen udtaler i sagen, at det ud fra et lægefagligt
perspektiv havde været at foretrække, at medicinen blev nedtrappet, men når PKN
tilsidesætter en tvangsbehandling, så ophører man behandlingen med det samme. I
forløbet op til tvangsfikseringen får patienten det tiltagende psykisk og fysisk dårligt
med begyndende abstinenser, hvilket starter den konflikt, der ender med at personalet
tilkalder politiet, som hjælper med at tvangsfiksere patienten. Sagen er altså et eksempel
på, at underkendelse af en beslutning om tvangsmedicinering kan føre til, at det bliver
nødvendigt at anvende andre tvangsforanstaltninger, mens man endnu en gang venter
på, motiveringsfasen og sagsbehandling af spørgsmålet om tvangsmedicinering hos
PKN.
4.1.2 Krænkelse af EMRK art. 3
I U 2021.1893 H var en patient tvangsfikseret på en retspsykiatrisk afdeling i 9
måneder. Der blev en måned inde i tvangsfikseringen udstedt farlighedsdekret om
anbringelse på Sikringen, men pga. pladsmangel på Sikringen blev patientens
overflytning dertil 1,5 år forsinket. Patienten var derfor fortsat tvangsfikseret i
retspsykiatrien. Højesteret konkluderer, at betingelserne i psl. §§ 4 og 14 angående
tvangsfikseringen har været opfyldt. Samtidigt anfører Højesteret, at såfremt patienten
var blevet overført til Sikringsafdelingen i overensstemmelse med farlighedsdekretet, så
ville der have været hjemmel til at benytte aflåsning af patientstue eller oppegående
tvangsfiksering, jf. psl. §§ 18 a-18 c, som er særlige tvangsforanstaltninger på
Sikringsafdelingen, som skal udgøre alternativer til f.eks. sengeliggende fiksering. Det
må derfor formodes, at patienten, som har været sengeliggende tvangsfikseret i
retspsykiatrien i 9 måneder, har været fikseret i væsentligt videre omfang, end hvis han
var blevet overført til Sikringen tidligere. Under de omstændigheder finder Højesteret
derfor, at de 9 måneders tvangsfiksering udgør en krænkelse af EMRK art. 3, og
godtgørelsen fastsættes til 250.000 kr.
52
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
U 2023.695 V omhandler den samme patient, men angår perioden fra ophøret af 9-
måneders tvangsfikseringen og indtil overførslen til Sikringen, hvor der igen går ca. 9
måneder. I den periode er patienten underlagt foranstaltninger, som indebærer, at han
skal forblive på sin egen patientstue. Tvangsfikseringen blev bragt til ophør
udelukkende pga. patientens dårlige fysiske tilstand som følge af fikseringen.
Landsretten anfører at foranstaltningerne i sagen minder mest om aflåsning af
patientstuen, som der er hjemmel til at foretage på Sikringen, jf. psl. § 18 a, stk. 3, nr. 1.
Det er rettens opfattelse, at patienten i væsentligt omfang ville være blevet undergivet
lignende foranstaltning i den pågældende periode, hvis han i overensstemmelse med
farlighedsdekretet med det samme var blevet overført til Sikringen. Landsretten finder
derfor, at der var den fornødne hjemmel i psl. eller dennes analogi til at iværksætte
foranstaltningerne. Foranstaltningerne var endvidere ikke uproportionale eller
nedværdigende, og der forelå derfor ikke en krænkelse af EMRK art. 3.
I den første dom havde PKN godkendt de 9 måneders tvangsfiksering, og i den anden
dom havde PKN ikke realitetsbehandlet klagen, da nævnet vurderede, at det ikke havde
kompetence til at behandle sagen, da foranstaltningerne efter deres opfattelse faldt
udenfor psl.’s anvendelsesområde.
Manglende ressourcer og pladsmangel kan ikke legitimere umenneskelig eller
nedværdigende behandling, jf. U 2021.1893 H, men som følgedommen U 2023.695 V
viser, så kan psl.’s analogi godt anvendes som lovhjemmel til at indføre
Sikringsafdelingens foranstaltninger, mens man afventer plads til anbringelse.
4.2 Det menneskeretlige synspunkt
Som det ses ovenfor i de gennemgåede domme, så skal man i tvangssituationer afveje
selvbestemmelsesretten overfor samfundets hjælpepligt og afværgelse af fare. Tvang i
psykiatrien berører derfor nogle af de mest grundlæggende menneskerettigheder, nemlig
EMRK art. 5; retten til frihed og sikkerhed, EMRK art. 8; retten til privatliv og
familieliv, EMRK art. 3; forbuddet mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende
behandling, samt EU’s charter om fundamentale rettigheder art. 3; respekt for
menneskets fysiske og psykiske integritet.
53
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0054.png
D. 15. september 2020 blev Danmark dømt for krænkelse af EMRK art. 3 ved EMD.
Sagen
Aggerholm v. Danmark
omhandler en retspsykiatrisk patient med paranoid
skizofreni, som var bæltefikseret i knap 23 timer. Tvangsfikseringen blev i første
omgang underkendt af PKN, men blev efterfølgende kendt lovlig hos byret og landsret.
Anke til højesteret blev afvist, hvorefter sagen blev indledt hos EMD. EMD var enig
med de danske domstole i, at iværksættelse af tvangsfikseringen var sidste udvej for at
undgå nærliggende fare for andre. Det er dog den tidsmæssige udstrækning af
bæltefikseringen, der udgjorde en krænkelse af EMRK. Ifølge EMD foretog de danske
domstole ikke en tilstrækkelig vurdering af forholdene, der begrundende varigheden af
fikseringen.
133
EMD kritiserede Danmark for følgende tre forhold: For det første blev patienten
undervejs i fikseringen beskrevet som ”potentielt” farlig. En potentiel fare er ikke
tilstrækkelig til at opretholde en tvangsfiksering, jf. psl. § 14, stk. 2. For det andet
kritiserede EMD, at der ikke blev foretaget lægeligt tilsyn i en periode på næsten 12
timer, mens fikseringen stod på. For det tredje gik der halvanden time fra, at det blev
besluttet, at patienten skulle løsnes fra bæltefikseringen og til, at det rent faktisk skete.
På den baggrund fandt EMD, at udstrækningen af tvangsfikseringen udgjorde en
overtrædelse af art. 3. Aggerholm fik tilkendt en økonomisk godtgørelse på 10.000 €.
134
IMR peger på, at dommen kan føre til et opgør med langvarige bæltefikseringer i
Danmark. En bæltefiksering, der varer i 23 timer, udgør ikke i sig selv en krænkelse,
men risikoen for krænkelse er stor, når lange fikseringer anvendes. Det er instituttets
opfattelse, at det er nødvendigt helt at afskaffe anvendelsen af længerevarende
tvangsfikseringer over 48 timer, hvis Danmark i fremtiden skal undgå krænkelser af art.
3.
135
De danske myndigheders reaktion på dommen har bl.a. været en lovændring af psl. §
21, stk. 4, således at første lægetilsyn efter tvangsfikseringens iværksættelse skal ske
133
134
Aggerholm v. Denmark para 98 og 110
Ibid. para 111-115 og 119
135
Institut for Menneskerettigheder,
Høring over lovforslag om ændring af psykiatriloven
s. 8-9
54
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0055.png
senest 4 timer efter fikseringens påbegyndelse og herefter skal der foretages tilsyn med
højst 10 timers mellerum, dog med mulighed for undtagelse i tilfælde af, at patienten
sover. At vække patienten for at foretage tilsyn ville være kontraproduktivt i forhold til
behandlingen. Det er sundhedsministeriets vurdering, at dommen ikke er udtryk for en
generel ulovlig praksis på de psykiatriske afdelinger, men derimod en ulovlig
håndtering i den konkrete sag. I myndighedernes reaktion til dommen henvises i vidt
omfang til 10-årsplanen for psykiatrien, som skal løse ressourceudfordringerne i
psykiatrien.
136
I december 2021 indgik den danske stat forlig i sagen
Dam v. Danmark,
fordi sagen på
flere punkter mindede om Aggerholm-sagen. Regeringen vurderede, at det var
overvejende sandsynligt, at sagen ville ende med en dom for en lignende
menneskerettighedskrænkelse. Forliget indebar en økonomisk kompensation til klager
på 90.000 kr. Samtidigt forpligtede regeringen sig til at stille lovforslag, der skulle
sikre, at der skrives notat mindst en gang i timen, når en patient er bæltefikseret.
137
Dette lovforslag blev stillet med L 84
138
, hvorefter det er forudsat, at den faste vagt skal
foretage notat hvert 15. minut mens tvangsfikseringen står på. I Sundhedsministeriets
reaktion på forliget henvises endnu en gang til den kommende 10-årsplan for
psykiatrien.
139
I juni 2023 indgik den danske stat forlig i sagen
M.P. v. Denmark,
som
ligeledes vedrørte en tvangsfikseret patient. Pga. ændringer af psykiatriloven, og den
nye praksis fra EMD, var det regeringens vurdering, at sagen ville ende med en dom for
overtrædelse af EMRK art. 3, hvis den blev realitetsbehandlet ved EMD. Forliget gav
derfor klager en økonomisk kompensation på 223.000 kr.
140
Danmark har gentagne gange modtaget international kritik for brugen af langvarige
bæltefikseringer. Den Europæiske Torturforebyggelseskomité (Committee for the
Prevention of Torture and Inhuman and Degrading Treatment or Punishment - CPT),
136
137
Sundhedsministeriet, Endeligt svar på spg. 20, s. 2
Sundhedsministeriet,
Orientering om forlig af klagesag ved Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol – Dam v. Danmark
138
L 84, Folketingstidende 2021-22 og L 84 - bilag 8, Betænkning, s. 4
139
Sundhedsministeriet,
Danmark indgår forlig i sag om bæltefiksering
140
Sundhedsministeriet,
Orientering om forlig af klagesag ved Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol – M.P. v. Denmark
55
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0056.png
som er en del af Europarådets menneskerettighedsbeskyttelse, har i forbindelse med
sine periodiske besøg i Danmark bl.a. udtalt, at bæltefikseringer bør regnes i minutter
fremfor timer, at en bæltefiksering almindeligvis ikke bør vare mere end 6 timer og
allerhøjest 24 timer, og at fikseringer, der varer i dagevis, ikke ifølge CPT kan have
nogen medicinsk berettigelse.
141
Tilsvarende har FN’s Torturkomité (UN Committee
against Torture - CAT) og Menneskerettighedskomité (UN Human Rights Committee,
International Covenant on Civil and Political Rights - CCPR) udtrykt bekymring for den
hyppige anvendelse af tvangsforanstaltninger i psykiatrien i Danmark. CCPR bemærker
bl.a., at på trods af Danmarks forsøg på at nedbringe anvendelsen af tvangsfikseringer,
så anvendes det stadig i vidt omfang, også i tilfælde hvor fikseringen varer mere end 48
timer, selvom den danske psykiatrilov foreskriver, at fiksering skal bruges som sidste
udvej. Komitéen anbefaler, at Danmark øger indsatsen for at nedbringe tvang og
samtidigt sikrer sig, at tvangsforanstaltninger er nødvendige og proportionale.
142
4.3 Det lægefaglige synspunkt
Der består blandt sundhedspersonalet en helt generel utilfredshed med
patientklagesystemet, som det er i dag. Det er for kompliceret, sagsbehandlingstiden er
for lang og processen er uigennemskuelig. Klagesagerne er mentalt opslidende for de
involverede parter, og systemet fordrer dermed ikke en tilstrækkelig tryg og konstruktiv
læringskultur.
143
Svendborgsagen, som også er omtalt i afsnit 2.6, var en kulmination af lægers
utilfredshed med patientklagesystemet. Spørgsmålet for Højesteret var om en læge på
akutmodtagelsen i Svendborg havde gjort sig skyldig i overtrædelse af aul. § 75 om
”grovere forsømmelse” eller ”skødesløshed”. Byretten frifandt, landsretten dømte, og
Højesteret frifandt med størst mulig dissens.
144
Ved siden af retssagen havde den
offentlige debat udviklet sig med en ”#DetKuHaVæretMig”-kampagne på sociale
141
CPT,
Report to the Danish Government on the visit to Denmark carried out from 4 to 13 February
2014, CPT/Inf (2014) 25 s. 65-66 og
Report to the Danish Government on the visit to Denmark carried
out from 3 to 12 April
2019, CPT/Inf (2019) 35
s. 70
142
CAT,
Concluding observations on the combined sixth and seventh periodic reports of Denmark,
para
40-41 og CCPR,
Concluding observations on the sixth periodic report of Denmark
para 25-26
143
Ugeskrift for Læger,
Lægeforeningen, DSR og FOA: Patientklagesystemet skal gentænkes fra bunden
144
Christensen, Jens Peter,
Højesteret og Svendborg-lægesagen
56
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0057.png
medier, lukkede facebook-grupper med støtte til Svendborg-lægen og et
”mistillidsvotum” til STPS, som blev underskrevet af mere end 9.000 læger, eller
svarende til ca. hver tredje læge i Danmark.
145
Forud for Svendborgsagen blev STPS oprettet i 2015 efter nogle uheldige sager, hvor
bl.a. en hjerneskadet psykiater havde fået lov at praktisere i flere år.
146
En tilsynspakke,
også kaldet ”Strammerpakken” blev indført i 2016, hvorefter STPS fik mulighed for
nemmere at fratage autorisationer og mulighed for at udstede straks-forbud mens sagen
behandles.
147
I 2022 rejser skyderiet i Field’s ny offentlig opmærksomhed på forholdene i psykiatrien.
Gerningsmanden havde forud for skyderiet et forløb hos Psykiatrisk Center Amager,
hvor han ifølge eksperter, ikke fik den rette behandling.
148
STPS gennemførte et reaktivt
tilsyn, som konkluderede, at der var større problemer af betydning for
patientsikkerheden på Psykiatrisk Center Amager.
149
24 % af alle drab begået i Danmark fra 2012-2019 er begået af folk, der var sindssyge i
gerningsøjeblikket.
150
Gerningsmanden i Field’s-sagen er foreløbigt af byretten idømt
forvaring på Sikringsafdelingen på ubestemt tid (sagen er anket).
151
D. 21. juli 2023
bliver en læge stukket ned af en psykotisk patient i psykiatrien. Det er det niende drab
på en sundhedsprofessionel siden 2012. Sammen med Field’s-sagen rejser lægedrabet
spørgsmål om screening for voldsrisiko og om sikkerheden i psykiatrien generelt.
145
Rasmussen, Lars Igum,
DIREKTE: »Jeg er rigtig ked af det her interview, det tager en drejning, jeg
ikke bryder mig om«
og Ugeskrift for Læger,
Tusindvis af læger sender mistillidsvotum til omstridt
styrelse
146
Ibid.
147
Sundhedsministeriet,
Ny tilsynspakke strammer reglerne for sundhedsautorisationer
148
Hansen, Louise Bolvig m.fl.,
Med den rette behandling var tiltalte ikke blevet så farlig, vurderer
eksperter
149
Styrelsen for Patientsikkerhed,
Tilsynsrapport Psykiatrisk Center Amager Region Hovedstadens
Psykiatri
150
Ugeskrift for Læger,
Drab puster til debat om sikkerhed i psykiatrien
151
Københavns Byrets dom afsagt den 5. juli 2023, SS-31572/2022-KBH, 1375/23
57
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0058.png
Kræftsagen fra Århus viser også, hvor presset sundhedsvæsenet er. Medier afslører, at
kræftpatienter har ventet længere end den påbudte maksimale ventetid på to uger
152
operation for mave- og tarmkræft.
153
Sagen afføder en række patienterstatningssager.
154
Forsinkelsen skyldes manglen på personale, især kirurger og
operationssygeplejersker.
155
Regeringen kommer med en ny sundhedspakke, som
afsætter 5 mia. kr. ekstra årligt til sundhedsvæsenet. Sundhedspakken fokuserer særligt
på styrkelse af kræftbehandlingen.
156
Derudover har der kørt nogle krænkelsessager mod læger. En hvor en læge blev dømt
for seksuelle overgreb og blufærdighedskrænkelser,
157
og en hvor en læge blev frikendt
efter halvandet års sagsforløb. I sagen med den frikendte læge havde STPS midlertidigt
frataget lægens autorisation pga. mistanken mod ham. Lægen har ikke kunnet udføre sit
hverv i halvandet år frem til frifindelsen, hvilket har påvirket ham voldsomt både
personligt og økonomisk. Sagen afføder derfor kritik fra Lægeforeningen om, at lægers
retssikkerhed er for dårlig. Lægerne støtter et stærkt tilsyn, men ønsker skærpede krav
til proportionaliteten i sanktionerne fra STPS, hurtigere sagsbehandling og mulighed for
økonomisk erstatning i tilfælde af frifindelse. I kritikken af STPS kobles lægernes
retssikkerhed med patientsikkerhed. Frygten for klagesager kan betyde, at nogle læger
ikke tør at udføre en bestemt type undersøgelser, eller den kan lede til at lægerne
udfører defensiv medicin.
158
En ud af fire læger tilkendegiver i en undersøgelse, at de dagligt eller ugentligt bestiller
unødvendige undersøgelser, fordi de er bekymrede for at få en klage (dvs. defensiv
medicin). Lægeforeningen kommenterer i den forbindelse at undersøgelsen blotlægger
en uhensigtsmæssig konsekvens af klagesystemet, hvor der er fokus på placering af
152
Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske
hjertesygdomme, BEK nr. 584 af 28/04/2015
153
Pedersen, Marie Lagoni,
To måneder efter afsløringer ventede kræftpatienter stadig for længe på
omstridt afdeling
154
Patienterstatningen,
Første erstatning for forsinkede kræftoperationer i Region Midtjylland
155
Pedersen, Marie Lagoni,
To måneder efter afsløringer ventede kræftpatienter stadig for længe på
omstridt afdeling
156
Sundhedsministeriet,
Faktaark: Ny sundhedspakke
157
Øllgaard, Anne Klit,
Ung læge kendt skyldig i seksuelle overgreb og blufærdighedskrænkelser mod
patienter
158
Ugeskrift for Læger,
Læge frifundet – Lægeforeningen rejser principiel kritik af lægers retssikkerhed i
brev til minister
58
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0059.png
skyld fremfor læring. Det udfordrer patientsikkerheden. Defensiv medicin kan udgøre
en risiko for patienten, f.eks. i form af unødvendige scanninger, og det er spild af
ressourcer i et i forvejen presset sundhedsvæsen. Der er en tillidskrise mellem læger og
systemet, hvor systemet opleves mere som en modspiller end en medspiller.
159
Specifikt ift. PKN, så angiver DPS, at den største udfordring ved nævnet efter deres
opfattelse er, at ”det formelle” tillægges så stor vægt, som det gør. DPS mener, at
kravene til det formelle er i en detaljeringsgrad, som ikke giver faglig mening og
dermed reelt ikke er med til at sikre patientens retssikkerhed, men som til gengæld får
store konsekvenser for behandlingen og patientens bedring.
160
DPS vurderer, at der i
dag forekommer ”unødvendig tvang” som dybest set skyldes ressourcemangel. Det er
også DPS’ vurdering, at psl. og PKN’s praksis i stigende grad komplicerer og forlænger
patientforløbene. Især ventetiden inden en tvangsbehandling kan iværksættes er
problematisk. For den enkelte patient opstår der ofte behov for akut beroligende
medicin med tvang i venteperioden, ligesom at der i venteperioden kan opstå behov for
bæltefiksering. Det leder til mere tvang overfor patienterne samt til arbejdsulykker og
skadesanmeldelser blandt personale.
161
Konkret anbefaler DPS lovændring, som sikrer patientens behov for hurtig behandling.
Dertil bør patientklagenævnspraksis og ankenævnspraksis generelt smidiggøres
vedrørende vurderingen af de formelle kriteriers opfyldelse. Herudover bør der åbnes op
for, at ECT (Elektro-Convulsiv Terapi) kan anvendes med tvang på lige fod med
medikamenter, da ECT er en skånsom og meget virksom behandlingsform. Slutteligt
anbefaler DPS en betydeligt større vægtning af den lægefaglige vurdering på
nævnsmøderne.
162
Endvidere mener DPS, at lovgivning og afgørelser i klagesager i højere grad bør
understøtte, at den lægefaglige vurdering af patientens farlighed foretages ud fra den
159
Sundhedspolitisk Tidsskrift,
Mange patienter får unødvendige behandlinger på grund af lægers skræk
for klager
160
Bilag 1
161
Dansk Psykiatrisk Selskab,
Den nødvendige og unødvendige tvang
s. 3, 6 og 13
162
Ibid. s. 13-17
59
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0060.png
samlede kliniske tilstand - og ikke kun ud fra et øjebliksbillede.
163
Det her beskrevne
synspunkt kommer til udtrykt i ovenfor gennemgåede U 2023.378 H, hvor PKN netop
underkender en tvangsfikserings udstrækning pga. et øjebliksbillede beskrevet i
journalen, hvorimod Højesteret inddrager flere dele af patientjournalen og
Retslægerådets udtalelse i en helhedsvurdering af patientens farlighed.
4.4 Retspolitiske overvejelser om nedbringelse af tvang
Der har i mange år været stort politisk og fagligt fokus på nedbringelse af tvang i
psykiatrien. I 2014 satte sundhedsministeriet og regionerne et fælles mål om, at brugen
af bæltefikseringer skulle halveres frem mod 2020, og at den generelle brug af tvang
samtidigt skulle mindskes. Andelen af patienter, der i perioden 2014-2020
bæltefikseres, er faldet, men ikke nok til at indfri målet, og samtidig er den samlede
brug af tvang steget.
164
Om det utilfredsstillende resultat meddeleler Sundhedsstyrelsen,
at der fremadrettet skal være mere fokus på læring og forebyggelse, og at der skal sættes
nye mål for nedbringelse af tvang.
165
I et debatindlæg fra IMR peges der på, at PKN og domstolene alene tager stilling til, om
farekriteriet (eller behandlingskriteriet) var opfyldt på det tidspunkt, hvor
frihedsberøvelsen blev iværksat. IMR angiver, at de savner, at der bliver taget stilling
til, om årsagen til, at patienten f.eks. bliver farlig, er resultatet af mangelfuld
behandling, pleje eller omsorg, manglende respekt for patientens selvbestemmelse eller
andre forhold.
166
Formålsbestemmelserne i psl. foreskriver, at tvang aldrig må erstatte
omsorg, behandling og pleje, jf. psl. § 2, stk. 2. Det kan dog være forbundet med
udfordringer retrospektivt at vurdere, om psl. § 2 er overtrådt. Desuden er der tale om
en formålsbestemmelse, som ikke indfører en patientrettighed, men en bestemmelse
som skal være retningsgivende for tilgangen til patientbehandling i psykiatrien.
167
163
164
Ibid. s. 15
Rigsrevisionen,
Beretning om indsatsen for at nedbringe brug af tvang i psykiatrien
165
Sundhedsstyrelsen,
Målet om at nedbringe tvang inden udgangen af 2020 er ikke nået
166
Institut for Menneskerettigheder,
DEBAT: Psykiatrien i krise. "Jo mere jeg undersøger
psykiatriområdet, jo mere indser jeg, hvor meget der skal til"
167
L 137, Folketingstidende 2014-15, s. 11
60
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0061.png
I den ovenfor gennemgåede dom, U 2022.327 H, ses, hvordan PKN’s underkendelse af
en tvangsbehandling er et af de momenter, som leder til patientens forværring og
efterfølgende tvangsfiksering. Denne problematik, hvor patienter kan være
tvangsindlagt i ugevis men uden at modtage behandling, peger DPS også på med et
eksempel i deres pjece om tvang.
168
Psykiatere og DPS efterspørger lovændring til at
imødegå problemet, og foreslår, at hvis man er vurderet syg nok til at blive
tvangsindlagt, så er man også syg nok til, at tvangsbehandling igangsættes med det
samme. Den foreslåede model ville følge den svenske lovgivning på området.
169
10-årsplanen for psykiatrien, som regeringen henviser til adskillige gange i deres
reaktioner på problemer i psykiatrien, blev vedtaget i september 2022 af et bredt flertal i
Folketinget.
170
Planen var regeringens svar på psykiatriens udfordringer og den
langvarige kritik af brugen af tvang. Planen understreger behovet for en langsigtet og
vedvarende indsats på området. Planen blev modtaget med blandet reaktion. Der peges
på, at planen er et skridt i den rigtige retning, men planen er også drillende blevet kaldt
”2-års planen”, fordi den ikke står mål med udfordringerne. Flere interessenter peger på,
at det er positivt, at planen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens
faglige oplæg om psykiatrien, men alle inkl. regeringen selv, betegner 10-årsplanen som
”det første skridt” i en langvarig og sammenhængende indsats. Psykiatrifonden mener,
at planen er for vagt formuleret, og at problemet med finansieringen er, at den tager
udgangspunkt i, hvor mange penge politikerne har lyst til at bruge, og ikke det reelle
behov i psykiatrien.
171
Dansk Psykolog Forening og DPS mener, at den regionale
psykiatri slet ikke løftes nok. Der er akut kapacitetsmangel og
rekrutteringsudfordringer, som planen ikke adresser eller håndterer tilstrækkeligt.
172
Interessenterne er enige om, at der er behov for en ambitiøs del 2 til planen.
168
169
Dansk Psykiatrisk Selskab,
Den nødvendige og unødvendige tvang
s. 10-11
Kristeligt Dagblad,
Patienter indespærres med tvang, men må vente på behandlingen: ”Det er dybt
problematisk”
170
Sundhedsministeriet,
Bred aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
171
Psykiatrifonden,
Psykiatrifonden om tiårsplan: For lidt, for løst og for kort
172
Dansk Psykolog Forening,
Godt og skidt: 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
og Dansk
Psykiatrisk Selskab,
Pressemeddelelse fra Dansk Psykiatrisk Selskab om Psykiatriaftale
61
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0062.png
10-årsplanen afsatte samlet 1,1 milliard kr. til psykiatrien. SVM-regeringen lovede
ekstra 3 milliarder om året til psykiatrien i deres regeringsgrundlag, så bevillingen til
psykiatrien om 10 år er øget med 4,1 milliard kr. om året. Det udtrykker bl.a.
Lægeforeningen tilfredshed med, men påpeger dog samtidigt behovet for at rekruttere
og uddanne flere speciallæger.
173
DPS efterspørger implementeringen af 10-årsplanen,
men regeringen afviser præmissen med henvisning til, at implementeringen er i gang.
174
Nedbringelse af tvang er en af de 19 specifikke målsætninger i 10-årsplanen.
Uddybende om nedbringelsen af tvang angives, at der er behov for at identificere og
indsamle data om forløbet, der leder op til en tvangsindlæggelse. Muligheden for
alternative og mindre indgribende tvangsformer skal undersøges, men det er afgørende:
”at
grundlaget for, hvornår tvang kan iværksættes, ikke lempes”.
175
Med den
formulering virker det ikke sandsynligt, at DPS’ ønske om, at tvangsindlæggelse
automatisk skal give mulighed for tvangsbehandling, vil blive imødekommet i den
nærmeste fremtid.
Læger og jurister fra Region Syddanmark og Syddansk Universitet peger i en kronik på,
at Danmark har en problematisk lovgivning i forhold til at forske i tiltag, der kan være
med til at nedbringe tvang i psykiatrien. Det følger af psl. § 23, stk. 1, at
frihedsberøvede patienter ikke må undergives ”forsøgsbehandling”, hvilket betyder, at
lovgivningen spænder ben for udviklingen af evidensbaserede alternative metoder til
tvang.
176
4.5 Opsummering og delkonklusion
Ift. den gennemgåede retspraksis, så er det værd at bemærke, at flere sager om
administrativ frihedsberøvelse ender i Højesteret, hvilket understreger sagernes
principielle karakter. Der også flere domme hvor byretter, landsretter og Højesteret
kommer frem til forskellige resultater, samt domme afsagt med dissens, hvilket afspejler
173
Lægeforeningen,
Debat: Endelig tegner det til at blive psykiatriens tur
og Lægeforeningen,
Uden flere
speciallæger får psykiatrien ikke det nødvendige løft
174
Altinget,
Debat: Løhde til Psykiatrisk Selskab: Jeg er også utålmodig, men opbygning af psykiatrien
skal ske gradvist
175
Sundhedsministeriet,
Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
176
Ugeskrift for Læger,
Evidensbaserede tiltag til nedbringelse af tvang – ja tak, men hvordan?
62
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
den retsusikkerhed, der gælder på området. Endvidere fremhæver antallet af meget nye
domme emnets aktualitet. De gennemgåede domme illustrerer den svære balance, som
psykiatrien skal finde imellem på den ene side at afværge fare, og på den anden side
opretholde respekten for menneskerettigheder i en tiltagende ressourcepresset hverdag.
U 2023.378 H, som er beskrevet i afsnit 4.1.1, hvor en farlig skizofren patient er
tvangsfikseret efter at have overfaldet en sygeplejerske, sammenholdt med
problematikken beskrevet i afsnit 4.3 om drab af sundhedsprofessionelle og voldsrisiko,
illustrerer (sat på spidsen) dette dilemma.
Mangel på ressourcer, dårlig screening og utilstrækkelig opfølgning udgør ikke blot en
risiko for patientsikkerheden, men også en sikkerhedsrisiko for personale og borgere.
Dommene U 2021.1893 H og U 2023.695 V om patienten der var tvangsfikseret og
indespærret, mens der i halvandet år blev afventet plads på Sikringen, er også et
eksempel på den ressourcepressede psykiatri. Større kapacitet i psykiatrien både i form
af sengepladser og i form af medarbejdere er et oplagt sted at sætte ind. Denne
kapacitetsforbedring er påbegyndt med regeringens 10-årsplan og især med
ekstrabevillingen på 3 mia. kr., men forandringerne sker ikke fra den ene dag til den
anden, og der skal tænkes uddannelse og rekruttering af kvalificeret arbejdskraft ind.
Derudover kunne det måske være en ide at genindføre tvungen opfølgning efter
udskrivning, hvorved patienter, der er udskrevet, har pligt til at møde op til den
ambulante behandling. Ordningen med tvungen opfølgning, som gjaldt 2010-2019, gav
mulighed for at holde en særlig patientgruppe af primært habituelt kronisk psykotiske
patienter i en medicinsk behandling. Ordningen blev af sundhedspersonalet vurderet til
at være en væsentlig og effektiv metode til at holde de omfattede patienter i et stabilt
behandlingsforløb. Ordningen havde dog både snævre grænser for, hvornår den kunne
anvendes, hvorved den omfattede en relativt lille patientgruppe, og ordningen havde en
tidsbegrænsning på 12 måneder, hvorefter mange patienter faldt tilbage i sygdommen.
Sundhedsstyrelsen angiver i evalueringen af ordningen, at den giver anledning til en
række retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Ordningen fraveg psl.’s udgangspunkt
om, at loven kun finder anvendelse for patienter, der befinder sig på en psykiatrisk
63
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0064.png
afdeling.
177
Ydermere var det Sundhedsstyrelsens vurdering, at der eksisterede en
mindre hensigtsmæssig fortolkning af mindstemiddelsprincippet. Ordningen anbefalede
brug af depotbehandling, hvilket strider mod den praksis, som er fastlagt af PKN, hvor
brugen af depotmedicin anses for mere indgribende end enkeltdosering.
178
Ved en
eventuel genindførelse af tvungen opfølgning kunne man overveje, om det skulle være
muligt at tilrettelægge ordningen mere hensigtsmæssigt, så den kan bruges mere bredt
og effektivt. Hensynet til en god og effektfuld patientbehandling skulle være bærende,
så det undgås, at patienter i samme grad svinger ind og ud af indlæggelser, og så
situationer, hvor andre tvangsforanstaltninger bliver nødvendige, undgås.
På den ene side får psykiatrien at vide, at tvang skal nedbringes, og at Danmark klarer
sig dårligt internationalt, hvad angår tvang. På den anden side skal personalet afværge
fare. Er der den rette balance mellem hensynet til patientens autonomi og hensynet til
personalets sikkerhed? Tvang nedbringes ikke ved skærpede formelle krav, men ved
tilføjelse af markant flere ressourcer og generelt bedre patientbehandling, så
tvangssituationerne i større grad undgås. Uforudsigelighed og vilkårlighed vil altid være
en risiko for personalet i psykiatrien, men bedre patientbehandling kan måske mindske
risikoen.
10-årsplanen for psykiatrien er dermed en del af løsningen for målet om at nedbringe
anvendelse af tvang i psykiatrien, og at undgå menneskerettighedskrænkende
tvangsudøvelse. Planen imødegår dermed dommen fra EMD og kritikken fra CAT, CPT
og CCPR. Investering i psykiatrien er dermed ikke udelukkende et internt nationalt
anliggende, men faktisk noget som Danmark er forpligtet til i kraft af sine internationale
forpligtelser.
5 Retssikkerhed og patientsikkerhed
Der skal både tages hensyn til patienternes og sundhedspersonalets retssikkerhed. Når
patienterne gradvist er tillagt flere rettigheder i sundhedslovgivningen, så skal
177
178
L 164, Folketingstidende 2018-19, s. 7-9
Ibid.
64
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0065.png
klagesystemet også kunne rumme håndhævelsen af flere rettigheder. Det er ovenfor
under afsnit 4.3 om det lægefaglige synspunkt gennemgået, at den nuværende
indretning af klagesystemet har store konsekvenser for sundhedspersonalet.
Patientsikkerhed omhandler kvaliteten og dermed sikkerheden for patienterne, når de
undergives den sundhedsfaglige behandling.
5.1 Placering af individuel skyld
Fokus på placering af individuel skyld i patientklagesystemet skaber en dårlig
læringskultur og fremmer brugen af defensiv medicin. Mundrette sætninger blandt
lægerne som ”Ryggen fri før luftvejene”, og omskrivningerne som ”Tiden sårer alle
læger” illustrerer denne faggruppes manglende tillid til klagesystemet.
Sundhedspersonalet mener, at klagerne bør starte som forløbsklager, altså klager hvor
der er fokus på afdelingen fremfor et enkelt individ.
Lægeløftet, som dog kun indebærer en etisk forpligtelse, blev indført ved Københavns
Universitet i 1815,
179
og deraf kan måske siges at være opstået en tradition om at
pålægge et individuelt ansvar. Lægeløftet bygger på den hippokratiske ed fra antikkens
Grækenland ca. 500 år f.v.t., og det danske lægeløfte var inspireret af juristløftet fra
1736.
180
Lægeloven, som går forud for nutidens autorisationslov, stammer fra 1935, og
formulering om ”omhu
og samvittighedsfuldhed”
består stadig i dag. Men at pålægge et
individuelt ansvar giver ikke nødvendigvis lige så meget mening i nutidens
sundhedsvæsen, hvor patientbehandlingen er blevet kompliceret og omfangsrig på store
og avancerede hospitaler. Arbejdsgange, IT-systemer, kommunikation og ressourcer
spiller en større rolle for den enkelte patients forløb i dag.
På den anden side så er det individuelle ansvar stadig relevant, når sundhedspersoner
agerer i et stort og indviklet patientbehandlingssystem. Men kunne det være en ide, helt
at fjerne individklagerne hos STPK? Et forslag kunne i hvert fald være, at alle
klagesager som udgangspunkt startede som forløbsklager, hvormed fokus vil være på
179
180
Lægeforeningen, laeger.dk,
Lægeløftet
Ugeskrift for Læger,
Lægeløftet og lægeloven
65
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0066.png
det samlede forløb og afdelingens ageren. STPS ville stadig have deres individtilsyn,
men der behøvede måske ikke at køre parallelle individklager hos STPK ved siden af.
5.2 Tillidskrise
Som illustreret bl.a. ved det mistillidsvotum til STPS, som ca. 1/3 af alle læger i
Danmark har underskrevet, så består der en tillidskrise mellem lægestanden og
patientklagesystemet.
Der skal arbejdes for at genopbygge lægernes tillid til tilsynsmyndigheden og resten af
klagesystemet. Proportionalitet i sanktionerne og sundhedspersonernes retssikkerhed
skal tænkes ind. Sagsbehandlingstiden bør være kortere, så læger ikke har en sag
kørende i månedsvis eller årevis. Der burde være adgang til erstatning, hvis en læge har
fået frataget sin autorisation midlertidigt af STPS, såfremt lægen i sidste ende bliver
frikendt, sådan som det skete i den ene af de under afsnit 4.3 omtalte krænkelsessager.
Der bør være adgang til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og for svie og smerte.
Hvis man er modig, så kunne man fjerne visse patientrettigheder, og i stedet gøre dem
til formålsbestemmelser og målsætninger, og samtidigt vise sundhedsvæsenet den tillid
at de selv kan tilrettelægge patientbehandlingen med målsætningerne som retningslinje.
Et presset sundhedsvæsen har allerede flere gange været nødt til at ændre i
behandlingsgarantien. Udredningsgarantien og behandlingsgarantien om at man har ret
til at blive udredt henholdsvis behandlet indenfor 1 måned, fremgår af SL § 87 om
udvidet frit sygehusvalg. Behandlingsgarantien på 1 måned blev indført i 2007. Siden
har garantien været ændret til 2 måneder for mindre alvorlige sygdomme, tilbage til 1
måned for alle sygdomme og senest i 2023 midlertidigt ændret til 2 måneder indtil
udgangen af 2024, pga. sundhedsvæsenets aktuelle kapacitetsudfordringer.
181
Behandlingsgarantien er et eksempel på en upraktisk patientrettighed, når den ikke kan
overholdes pga. manglende ressourcer.
181
LOV nr. 413 af 25/04/2023
66
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0067.png
I sundhedsretten er perspektivet i stigende grad blevet patientens. Tidligere var der
adgang til at begrænse patientens indsigt i egen journal, hvis det ville være til alvorlig
skade for behandlingen og det fremtidige forhold mellem patienten og den behandlende
sundhedsperson. Efter en lovændring i 2010 kan retten til aktindsigt i patientjournalen
ikke længere begrænses for patienten selv.
182
Lovændringen kan ses som eksempel på
retliggørelsen af sundhedsvæsenet. Ændringen afspejler en udvikling, hvor
patientjournalen i højere grad kommer til at udgøre et juridisk dokument fremfor et
arbejdsredskab mellem sundhedsprofessionelle.
Der er mange instanser i patientklagesystemet. Indførelsen af Ankenævnet for
Tilsynsafgørelser er, som nævnt, et eksempel på, at man har forsøgt at løse
retssikkerhedsmæssige udfordringer ved at indføre et nyt nævn. Det særlige ved
Ankenævnet for Tilsynsafgørelser er, at nævnet skal tilgodese de autoriserede
sundhedspersoners retssikkerhed. Et perspektiv der ikke tidligere har fyldt lige så meget
hos lovgiver.
5.3 Forenkling af klagesystemet
Patientklagesystemets kompleksitet udgør i sig selv et retssikkerhedsmæssigt problem,
fordi det er svært for patienterne at navigere i.
Af afsnit 2 om patientklagesystemet fremgår det, at der er et overlap mellem visse af
kontrolorganerne. I afsnit 2.5 beskrives den parlamentariske kontrol i § 71-tilsynet, den
forvaltningsretlige kontrol hos ombudsmanden, det ikke-sanktionerende UTH-system
og domstolskontrollen, som den følger af grl. §§ 63 og 71, stk. 6. De forskellige
instanser har forskellige faglige forudsætninger, forskellige mandater og procedurer, så
et vist overlap giver god mening. F.eks. den parlamentariske kontrol med
frihedsberøvede psykiatripatienter, hvor de parlamentariske medlemmer er nærmere til
at gøre brug af parlamentarisk debat og lovgivende tiltag, hvorimod PKN og
domstolene varetager en anden form for kontrol med mulighed for at godkende eller
underkende afgørelser og med mulighed for at give erstatning.
182
Bødker Madsen,
Psykiatriret
s. 192
67
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
Hvis man vil forenkle klagesystemet, kan der dog være behov for at overveje, om nogle
instanser bør fjernes, eller om i hvert fald indgangen til patientklagesystemet i højere
grad bør samles et sted. Man kunne også overveje at indføre en bagatelgrænse eller at
fremme brugen af ikke-sanktionerende organer, som f.eks. UTH. Derved ville man
mindske sundhedspersonalets frygt for at små fejl kan udvikle sig til en klagesag, men
stadig fremme at fejl bliver noteret og fulgt op på i forbindelse med det almindelige
kvalitetsarbejde i sundhedsvæsenet.
5.4 Retssikkerheden i PKN
Klager over tvang i psykiatrien indtager en særlig plads i patientklagesystemet, fordi
lovreguleringen har forbindelse til grundloven, hvilket relativt få lovområder i Danmark
har.
Angående de manglende klagefrister, så taler det på den ene side imod indførelsen af
absolutte frister, at frihedsberøvede psykiatripatienter er en særligt udsat patientgruppe.
På den anden side så taler hensynet til sundhedspersonernes retssikkerhed for, at der
indføres klagefrister. Det sidste argument er det stærkeste, når man medregner, at
patienternes overholdelse af klagefrister kan ske ved hjælp af patientrådgiveren.
Lovgiver har ikke haft et problem med at indføre klage- og forældelsesfrister for de
øvrige organer indenfor patientklagesystemet med henvisning til bevismæssige hensyn,
hvilket også burde gælde for klager over tvang i psykiatrien.
Selvom videomøder er smarte og tidsbesparende, så må det siges at udgøre en
svækkelse af patientens retssikkerhed, da det kan være sværere for en patient med
psykiske udfordringer at strukturere sig i et videomøde. Det strider også imod det
oprindelige hensyn bag indførelsen af PKN som lokale nævn i amtskommunerne,
nemlig at det blev tillagt særlig betydning, at klager og patientrådgiver havde mulighed
for personligt fremmøde. Det ville ikke nødvendigvis være det rigtige at genindføre de
fysiske møder. Nævnsmedarbejderne blev også samlet i Viborg for at skabe et stærkt
fagligt miljø for sagsbehandlerne. Herudover giver manglen på lægefaglige medlemmer
også en udfordring ift. muligheden for at afholde fysiske møder. Det bør dog tænkes
ind, at videomøder udgør en svækkelse af retssikkerheden for patienten, og det kan
68
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0069.png
overvejes, om patientens retssikkerhed kan tilgodeses på anden måde, f.eks. ved at
patienten selv kan vælge, om vedkommende vil tilkendegive sine synspunkter mundtligt
til patientrådgiveren, på skrift eller om patienten ikke har noget problem med at deltage
på et videomøde.
Manglen på lægefaglige medlemmer i PKN er en stor retssikkerhedsmæssig udfordring
for nævnets evne til at behandle klagesagerne indenfor de i lovgivningen fastsatte og
forudsatte tidsrammer. At det lægefaglige argument ikke, ifølge lægestanden, vægter
nok i nævnsbehandlingen, er formentlig en faktor af betydning for manglen på
lægemedlemmer. I et forsøg på at overholde den lovbestemte sagsbehandlingsfrist på 7
dage i sager om tvangsbehandling, jf. psl. § 36, stk. 3, så er sagsbehandlingstiden i de
øvrige klager over tvang steget. Loven forudsætter en sagsbehandlingstid på 14 dage,
men i 2020 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager om frihedsberøvelse 42
dage, og i sager om andre former for tvang var sagsbehandlingstiden 70 dage.
183
PKN’s
lange sagsbehandlingstid er især problematisk for retssikkerheden i sager om
administrativ frihedsberøvelse, fordi forudsætningen for domstolsprøvelse efter grl. §
71, stk. 6 er, at PKN har gennemført sin 1. instans-behandling. Når PKN’s
sagsbehandling forsinkes, så forsinkes den grundlovssikrede domstolsprøvelse også.
Både i Aggerholm-sagen og U 2023.378 H er det kvalificeringen af farlighedskriteriet,
der bliver afgørende for sagernes udfald. Både EMD og PKN underkender
tvangsfikseringens udstrækning i de to sager, da faren ikke vurderes tilstrækkelig
kvalificeret og aktuel. PKN er formentlig påvirket af EMD i deres praksis. Denne
afhandling viser, at der består en dissonans mellem det juridiske/menneskeretlige
synspunkt og det sundhedsfaglige synspunkt. DPS kritiserer direkte PKN og PKA for at
være blevet for ”rigide” i deres lovfortolkning og for formelt ”juristede” uden
hensynstagen til lægefaglige vurderinger. Polariseringen i debatten kommer næppe
patienterne til gode, hvorfor der bør indledes en konstruktiv dialog mellem
sagsbehandlerne i PKN og speciallæger i psykiatri ift. om regler og praksis i PKN bør
ændres.
183
Psykiatrifonden,
Analysenotat: Klagesager afsluttet i Det Psykiatriske Patientklagenævn 2018, 2019
og 2020
s. 5
69
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
Desuden har reglerne om PKN ikke ændret sig væsentligt siden indførelsen i 1989. Man
kunne derfor måske savne en mere tilbundsgående modernisering af nævnet. Til
sammenligning er de øvrige klage-, erstatnings- og tilsynsorganer indenfor
sundhedsvæsenet ændret adskillige gange siden deres indførelse. Ved en evt.
modernisering af PKN savner i hvert fald lægestanden en strukturering, der fordrer, at
det sundhedsfaglige argument vægtes højere.
I forarbejderne til psl. af 1989 angives lovens formål til at være en styrkelse af psykisk
syges retsstilling. Ifølge lovens forarbejder skal tvang forebygges og om muligt undgås,
samtidigt med at tvang heller ikke kan undværes som redskab. Der indføres løbende
retssikkerhedsgarantier for patienterne, f.eks. i form at bæltetilsynsregler, for at sikre at
unødvendig og menneskerettighedskrænkende tvang undgås. Det er dog først med 10-
årsplanen for psykiatrien, at ressourcemanglen er adresseret. Det kan forhåbentligt
bidrage til at bringe Danmarks brug af tvangsforanstaltninger i den rigtige retning og i
bedre overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
5.5 Tvangsbehandling
PKN påvirker patientsikkerheden negativt med deres praksis for underkendelse af
tvangsmedicinering. Det illustrerer retspraksis i den i afsnit 4.1.1 gennemgåede dom U
2022.327 H, hvor patientens medicin seponeres fra den ene dag til den anden pga.
PKN’s underkendelse af tvangsmedicineringen, hvilket leder til en forværring af
patientens situation og derefter tvangsfiksering. Ligeledes er PKN’s tidligere
fejlfortolkning af lægemiddelsanbefalingerne på pro.medicin et eksempel på, at PKN’s
manglende lægefaglige fokus udgør en risiko for patientsikkerheden.
Der kan gå lang tid inden en effektiv tvangsbehandling kan iværksættes, fordi der er
lovkrav om, at der skal være en motiveringsfase på op til tre dages varighed, jf. psl. §
12, stk. 5. Derefter har patientens klage over beslutningen om tvangsmedicinering
opsættende virkning, jf. psl. § 32, stk. 3. PKN skal herefter træffe afgørelse om
beslutningen om tvangsmedicinering inden 7 hverdage, jf. psl. § 36, stk. 3, 1. pkt. Alt
70
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0071.png
imens afventer patienten, hvormed patientens tilstand muligvis forværres, og behovet
for akut beroligende med tvang eller bæltefiksering opstår.
Desuden giver bestemmelsen i psl. § 12, stk. 3 om, at ECT med tvang kun må benyttes,
såfremt patienten befinder sig i en livstruende tilstand, ikke lægefagligt mening. Som
det fremgår af afsnit 4.3, så er ECT tværtimod en yderst virksom og skånsom
behandlingsform med få bivirkninger sammenlignet med medicinering. At ECT skulle
være et mere indgribende middel end medicinering beror på fordomme og uvidenhed.
At rette op på de uhensigtsmæssigheder der består som følge af lovgivning og praksis
omkring tvangsbehandling ville kræve lovændring. Her kunne man følge DPS’s forslag
om at efterligne den svenske model, hvormed tvangsindlæggelse vil medføre adgang til
tvangsbehandling. Når tiltag til nedbringelse af tvang diskuteres, så er det udover
retssikkerhedsperspektivet og menneskerettighedsperspektivet også vigtigt at vurdere
lovgivningens betydning for patientsikkerheden.
5.6 Opsummering og delkonklusion
Anvendelse af tvangsforanstaltninger er et politisk betændt område. Lovgiver påvirkes
af internationale organer og domstole, der stiller sig kritisk overfor Danmarks praksis
ift. tvang. PKN’s praksis lægger et ikke uvæsentlig pres på sundhedspersonalet, som
skal udøve deres sundhedsfaglige virksomhed i en juridisk verden.
At undgå og nedbringe unødvendig tvang er et fælles mål for de fleste interessenter
indenfor psykiatrien. Hvilke årsager og tiltag der peges på som de primære, udgør
imidlertid forskellen. IMR peger på styrkelse af patientrettighederne,
184
DPS peger på
investeringer i personalenormeringer og personalekompetencer,
185
og SIND peger på
øget ledelsesmæssigt fokus på reduktion af tvang.
186
Der er naturligvis overlap i de
tiltag, som interessenterne peger på, men her er deres fokus fremhævet.
184
Institut for Menneskerettigheder,
DEBAT: Psykiatrien i krise. "Jo mere jeg undersøger
psykiatriområdet, jo mere indser jeg, hvor meget der skal til"
185
Dansk Psykiatrisk Selskab,
Den nødvendige og den unødvendige tvang
s. 18
186
SIND, sind.dk,
SIND mener
71
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
Pga. tillidskrisen og risiciene ved brugen af defensiv medicin er der behov for et opgør
med, hvordan man i patientklagesystemet ser på placeringen af individuel skyld, fordi
sundhedsvæsenet fungerer anderledes i nutidens Danmark, ift. dengang ansvarsreglerne
blev skabt. Et stærkt og velfungerende patientklagesystem er en interesse for alle parter.
Patientsikkerheden varetages med et velfungerende klagesystem ved, at patienterne får
mulighed for at håndhæve deres rettigheder. Samtidigt er det med til at opretholde
tilliden til de sundhedsprofessionelle. På nuværende tidspunkt er der dog ikke en
optimal og velfungerende balance i systemet.
6. Konklusion
Afhandlingen har undersøgt og diskuteret udviklingen og indretningen af
patientklagesystemet. Klagesystemet er et resultat af retliggørelsen af sundhedsvæsenet,
og det deraf følgende behov for nem og effektiv håndhævelse. PKN og tvang efter psl.
har været i fokus i afhandlingen og udgør et særligt juridisk felt indenfor det
sundhedsretlige klagesystem. Det danske patientklagesystem er opbygget med både
klage-, tilsyns- og erstatningsorganer, og suppleres af parlamentarisk (§ 71-tilsynet),
forvaltningsretlig (ombudsmanden) og ikke-sanktioneret (UTH) kontrol. Domstolene
afgør i sidste ende øvrigmyndighedens grænser, og domstolene spiller samtidigt en
særlig vigtig rolle som retssikkerhedsgarant for frihedsberøvede patienter.
PKN adskiller sig fra det øvrige patientklagesystem ved, at der ikke gælder nogen
klagefrister, at frihedsberøvede patienter har en særlig domstolsadgang, at der er en
obligatorisk patientrådgiverordning, at PKN tidligere henhørte under
Erhvervsministeriet, samt at PKN mangler lægefaglige medlemmer til deres
sagsbehandling. Sidstnævnte problemstilling har den konsekvens, at PKN har svært ved
at overholde fastsatte og forudsatte sagsbehandlingsfrister, hvilket påvirker patienternes
retssikkerhed negativt.
Det kan konkluderes, at det fremstår retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at der ikke
eksisterer en klagefrist for PKN. En lovændring som indfører en klagefrist, der følger
FOL’s suspensionsregler med en relativ og en absolut frist, kunne fint anvendes til at
72
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
forbedre retssikkerheden for sundhedspersonalet og patienterne. Risikoen for fortabelse
af klagemuligheden pga. fristoverskridelse kan imødegås ved patientrådgiverordningen.
Det kan tillige konkluderes, at frihedsberøvede patienters nemme adgang til kvalificeret
domstolsprøvelse er velbegrundet og i overensstemmelse med grundlovssikrede
frihedsrettigheder og menneskerettighederne. Den tiltagende lange sagsbehandlingstid
ved PKN udgør derfor en betydelig risiko for overtrædelse/krænkelse, såfremt
problemet med manglen på lægefaglige medlemmer ikke håndteres.
Den lange sagsbehandlingstid ved PKN udgør en risiko for patientsikkerheden, når
patientbehandling udskydes pga. klagesagsbehandling. Risikoen for patientsikkerheden
er dog tillige en konsekvens af indretningen af lovgivningen, når beslutningen om
tvangsbehandling er adskilt fra beslutningen om tvangsindlæggelse, og når klager over
tvangsbehandling har opsættende virkning. Reglerne og procedurerne omkring
tvangsbehandling er et eksempel på, at patientsikkerhed og patientens retssikkerhed
godt kan være to modsatrettede hensyn.
Retspraksis viser, at PKN’s fortolkning, i hvert fald i nogle tilfælde, er for formalistisk
og ikke tilstrækkeligt helhedsorienteret. Det lægefaglige argument bør vægtes højere i
PKN’s sagsbehandling. Det skal hertil bemærkes, at PKN overflyttes til
sundhedsmyndighederne med virkning fra afleveringsdatoen for nærværende
afhandling, hvilket forhåbentligt vil påvirke vægtningen af det lægefaglige argument i
en positiv retning. Flytning er også med til at sikre et mere sammenhængende og
konsekvent patientklagesystem.
Fra diskussionsafsnittet skal det fremhæves, at der består en tillidskrise mellem
sundhedspersonalet og patientklagesystemet, hvor systemet betragtes som en modspiller
og en risiko for patientsikkerheden. Der er behov for lovændringer og markant flere
ressourcer i psykiatrien og i sundhedsvæsenet generelt for at genskabe tilliden. Med
psykiatriens 10-årsplan, sundhedsreformen og igangværende undersøgelse af
patientklagesystemet, så er arbejdet i gang, og det bliver interessant at følge, om den
73
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0074.png
fortsatte udvikling i patientklagesystemet leder til mere retssikkerhed og bedre
patientsikkerhed.
Litteraturfortegnelse
Lovgivning
Autorisationsloven (aul.), LBK nr. 122 af 24/01/2023
Centralstyrelsesloven, LOV nr. 397 af 10/06/1987 (historisk)
-
1932-Centralstyrelsesloven, LOV nr. 182 af 23/06/1932 (historisk)
Epidemiloven, LOV nr. 285 af 27/02/2021
Grundloven (grl.), LOV nr. 169 af 05/06/1953
Klage- og erstatningsloven (KEL), LBK nr. 9 af 04/01/2023
Kommunestyrelsesloven, LBK nr. 47 af 15/01/2019
Lov om svangerskabsafbrydelse m.v. LOV nr. 120 af 24/03/1970
Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov
om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven
og forskellige andre love, LOV nr. 706 af 25/06/2010
Lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed og lov om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger, LOV nr. 1855 af
09/12/2020 (historisk)
Lov om ændring af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., LOV nr. 428 af
10/06/2003
Ombudsmandsloven (ombl.), LBK nr. 349 af 22/03/2013
Patientforsikringsloven, LOV nr. 367 af 06/06/1991 (historisk)
Patientsikkerhedsloven, LOV nr. 429 af 10/08/2003 (historisk)
Psykiatriloven (psl.), LBK nr. 185 af 01/02/2022
-
Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. og
retsplejeloven, LOV nr. 505 af 01/05/2019 (historisk)
-
Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, LOV nr. 579 af
04/05/2015 (historisk)
-
Psykiatriloven, LBK nr. 1729 af 02/12/2010 (historisk)
-
1989-Psykiatriloven, LOV nr. 331 af 24/05/1989 (historisk)
-
1938-Sindssygeloven, LOV nr. 118 af 13/04/1938 (historisk)
74
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0075.png
Psykologloven, LBK nr. 1534 af 01/07/2021
Regionsloven, LBK nr. 447 af 08/04/2022
Sundhedsloven (SL), LBK nr. 1011 af 17/06/2023
-
LOV nr. 413 af 25/04/2023
(Udvidelse
af fristen for retten til udvidet frit
sygehusvalg i forbindelse med somatisk behandling)
Tvangsbehandlingsloven, Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang ved somatisk
behandling af varigt inhabile, LBK nr. 126 af 27/01/2019
-
Tvangsbehandlingsloven, LOV nr. 655 af 08/06/2017 (historisk)
Administrative forskrifter
Bekendtgørelse om forretningsorden for Det Psykiatriske Patientklagenævn, BEK nr.
171 af 17/02/2023
-
Bekendtgørelse om forretningsorden for Det Psykiatriske Patientklagenævn,
BEK nr. 1077 af 27/10/2019 (historisk)
-
Bekendtgørelse om forretningsorden for de psykiatriske patientklagenævn, BEK
nr. 1496 af 14/12/2006 (historisk)
Bekendtgørelse om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, BEK nr.
1447 af 15/12/2010
Bekendtgørelse om forvaltningslovens anvendelse på Patientforsikringsforeningens
virksomhed, BEK nr. 652 af 23/07/1992
Bekendtgørelse om henlæggelse af behandlingen af sager om erstatning efter lov om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet til Tandlægeforeningens
Tandskadeerstatning og Tandskadeankenævnet, BEK nr. 494 af 03/05/2018
Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved
iskæmiske hjertesygdomme, BEK nr. 584 af 28/04/2015
Bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klagesager på sundhedsområdet,
BEK nr. 1109 af 11/09/2015
Bekendtgørelse om vedtægter for Patienterstatningen, BEK nr. 613 af 23/05/2018
Bekendtgørelse om ændringer i forretningernes fordeling mellem ministrene, BEK nr.
1777 af 23/12/2016
Forretningsorden for Folketinget, BEK nr. 9578 af 04/07/2023
Kongelig resolution af 28. november 2016
Lovforarbejder
L 84 Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. og
Sundhedsloven, Folketingstidende 2021-22, tillæg A
75
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0076.png
L 84 - bilag 8, Betænkning over forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af
tvang i psykiatrien m.v. og sundhedsloven, Folketingstidende 2021-22, tillæg B
L 134 Forslag til lov om epidemier m.v., Folketingstidende 2020-2021, tillæg A
L 164 Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.,
sundhedsloven og forskellige andre love, Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg
A
L 98 Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, Folketingstidende 2017-18, tillæg A
L 185 Forslag til lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt
inhabile, Folketingstidende 2016-17, tillæg A
L 137 Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien,
Folketingstidende 2014-15 (1.samling), tillæg A
L 126 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang
inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed, Folketingstidende 2013-14, tillæg A
L 157 Forslag til lov om ændring af lov om regional statsforvaltning, lov om børns
forsørgelse, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love som
følge af ændret organisering af statsforvaltningerne, Folketingstidende 2012-13, tillæg
A
L 223 Forslag til lov om ændring af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.,
Folketingstidende 2002-03, tillæg A
L 196 Forslag til lov om erstatning til patienter opereret med Boneloc-cement før 1. juli
1992, Folketingstidende 1998-99, tillæg A
L 144 Forslag til lov om patientforsikring, Folketingstidende 1990-91 (2.samling),
tillæg A
L 76 Forslag til lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, Folketingstidende
1988-89, tillæg A
Forslag til Danmarks Riges Grundlov, Rigsdagstidende 1952-53, tillæg A, spalte 3465
Afgørelser
EMD
Aggerholm v. Denmark (Application no. 45439/18)
Dam v. Denmark (Application no. 1349/21)
M.P. v. Denmark (Application no. 25263/22)
76
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0077.png
Højesteret
U 2023.378 H (lovlig tvangsfiksering i 13 dage)
U 2023.1358 H (erstatningssag kunne ikke behandles efter rpl. kap. 43 a, da der var
enighed om tvangens ulovlighed)
U 2022.327 H (magtanvendelse overfor mindreårig og fiksering pga. pludselig
seponering af medicin)
U 2021.1893 H (9 måneders tvangsfiksering udgjorde krænkelse af EMRK art. 3)
U 2002.1472 H (patientskadeankenævnet frifundet på grund af manglende
søgsmålskompetence hos Patientforsikringsforeningen)
Landsret
U 2023.695 V (fornøden hjemmel i psykiatrilovens analogi)
FED 2003.2993 Ø (sag afvist pga. overskridelse af ankefrist)
Byret
Københavns Byrets dom afsagt den 5. juli 2023, SS-31572/2022-KBH, 1375/23 (Fields-
sagen)
Folketingets Ombudsmand
FOB 2009-12-2
FOB 2022-10
Det Psykiatriske Ankenævn
21DPA03
21DPA04
Bøger
§ 71-tilsynet i 50 år (2003)
Blume, Peter
Retssystemet og juridisk metode
(2020) 4. udgave
Bødker Madsen, Helle
Privatisering og patientrettigheder
(2010) 1. udgave
Psykiatriret
(2022) 3. udgave
Sundhedsret
(2021) 5. udgave
Fenger, Niels m.fl.: Christina Ekmann, Morten Engberg, Hanne Marie Motzfeldt,
Anders Valentiner-Branth, Nikolaj Aarø-Hansen, Søren Højgaard Mørup, Karsten
Loiborg, Jens Kristiansen, Hans B. Thomsen, Hanna Ege, Lise Brandi-Hansen, Kirsten
Talevski
Forvaltningsret
(2018) 1. udgave
Harlev, Mette m.fl.: Peter Jakobsen og Katharina Ó Cathaoir
Sundhed og Jura
(2022) 3. udgave
Nordskov Nielsen, Lars
Sundhedsstyrelsens rolle i Boneloc-sagen
(1998) Sundhedsministeriet
77
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0078.png
Revsbech, Karsten m.fl.: Søren Højgaard Mørup, Jens Garde, Jørgen Albæk Jensen,
Orla Friis Jensen, Helle Bødker Madsen og Ole Terkelsen
Forvaltningsret - Almindelige emner
(2022) 7. udgave
Von Eyben, Bo
Specielle forældelsesregler
(2021) 2. udgave
Waage, Frederik
Offentligretlige retssager
(2020) 1. udgave
Juridiske artikler
Birkeland, Søren, Ugeskrift for Retsvæsen (2017) U.2017B.251:
Tortkrav efter
uretmæssig psykiatritvang
Boye Koch, Pernille, Ugeskrift for Retsvæsen (2005) U.2005B.1:
Retten til
domstolsprøvelse - også en ret for myndigheder?
Bødker Madsen, Helle, Ugeskrift for Retsvæsen (2005) U.2005B.249:
Retliggørelse af
sygehusydelsen
Mathiassen, Jørgen, Ugeskrift for Retsvæsen (2004) U.2004B.171:
Rette sagsøgte på
forvaltningens side
Næsager, Jacob, Juristen nr. 9 (1999)
Manglende klagefrister i psykiatriloven
Artikler, rapporter, nyheder og publikationer
Altinget (2023)
Debat: Løhde til Psykiatrisk Selskab: Jeg er også utålmodig, men
opbygning af psykiatrien skal ske gradvist
-
https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/loehde-til-psykiatrisk-selskab-jeg-er-
ogsaa-utaalmodig-men-opbygning-af-psykiatrien-skal-ske-gradvist
CAT (Committee against Torture) (2016)
Concluding observations on the combined
sixth and seventh periodic reports of Denmark,
CAT/C/DNK/CO/6-7
-
https://documents-dds-
ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/G16/017/75/PDF/G1601775.pdf?OpenElement
CCPR (UN Human Rights Committee, International Covenant on Civil and Political
Rights) (2016)
Concluding observations on the sixth periodic report of Denmark,
CCPR/C/DNK/CO/6
-
https://documents-dds-
ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/G16/180/52/PDF/G1618052.pdf?OpenElement
Christensen, Jens Peter, Jyllands-Posten (2018)
Højesteret og Svendborg-lægesagen
-
https://domstol.dk/media/2926/kronik-om-hoejesteret-og-svendborg-laegesagen-
loerdag-den-31-marts-2018.pdf
COWI (2015) Evaluering af sundhedsvæsenets patientklagesystem
78
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0079.png
-
https://sum.dk/Media/0/C/Evaluering-af-sundhedsvaesenets-patientklagesystem-
april-2015.pdf
CPT (European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading
Treatment or Punishment) (2014)
Report to the Danish Government on the visit to
Denmark carried out from 4 to 13 February 2014,
CPT/Inf (2014) 25
-
https://rm.coe.int/CoERMPublicCommonSearchServices/DisplayDCTMContent
?documentId=090000168069570e
CPT (European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading
Treatment or Punishment) (2020)
Report to the Danish Government on the visit to
Denmark carried out from 3 to 12 April 2019,
CPT/Inf (2019) 35
-
https://rm.coe.int/1680996859
Dagens Medicin (2020)
Har læger fået mere tillid til Styrelsen for Patientsikkerhed?
Seks læger gør status
-
https://dagensmedicin.dk/har-laeger-faaet-mere-tillid-til-styrelsen-for-
patientsikkerhed-seks-laeger-goer-status/
Dansk Psykolog Forening (2022)
Godt og skidt: 10-årsplan for psykiatrien og mental
sundhed
-
https://www.dp.dk/godt-og-skidt-10-aarsplan-for-psykiatrien-og-mental-
sundhed/
Dansk Psykiatrisk Selskab (2022)
Pressemeddelelse fra Dansk Psykiatrisk Selskab om
Psykiatriaftale
-
https://www.dpsnet.dk/pressemeddelelse-psykiatriaftale/
Hansen, Louise Bolvig og Allan Spansberg Hansen, TV2 (2023)
Med den rette
behandling var tiltalte ikke blevet så farlig, vurderer eksperter
-
https://nyheder.tv2.dk/krimi/2023-06-28-med-den-rette-behandling-var-tiltalte-
ikke-blevet-saa-farlig-vurderer-eksperter
Institut for Menneskerettigheder (2020)
Bæltefiksering i 23 timer dømt ulovlig af
Menneskerettighedsdomstol
-
https://menneskeret.dk/nyheder/baeltefiksering-23-timer-doemt-ulovlig-
menneskerettighedsdomstol
Institut for Menneskerettigheder (2021)
Danmark indgår forlig i sag om langvarig
bæltefiksering
-
https://menneskeret.dk/nyheder/danmark-indgaar-forlig-sag-langvarig-
baeltefiksering
Institut for Menneskerettigheder (2021)
DEBAT: Psykiatrien i krise. "Jo mere jeg
undersøger psykiatriområdet, jo mere indser jeg, hvor meget der skal til"
-
https://menneskeret.dk/nyheder/debat-psykiatrien-krise-mere-undersoeger-
psykiatriomraadet-mere-indser
79
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0080.png
Kristeligt Dagblad (2021)
Patienter indespærres med tvang, men må vente på
behandlingen: ”Det er dybt problematisk”
-
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/patienter-indespaerres-med-tvang-
men-maa-vente-paa-behandlingen-det-er-dybt-problematisk
Lægeforeningen (2023)
Debat: Endelig tegner det til at blive psykiatriens tur
-
https://laeger.dk/foreninger/laegeforeningen/nyheder-og-presse/debatindlaeg-og-
laeserbreve/2023-debat-endelig-tegner-det-til-at-blive-psykiatriens-tur
Lægeforeningen (2023)
Uden flere speciallæger får psykiatrien ikke det nødvendige løft
-
https://laeger.dk/foreninger/laegeforeningen/nyheder-og-presse/debatindlaeg-og-
laeserbreve/2023-uden-flere-speciallaeger-faar-psykiatrien-ikke-det-
noedvendige-loeft
Patienterstatningen (2023)
Første erstatning for forsinkede kræftoperationer i Region
Midtjylland
-
https://patienterstatningen.dk/nyheder/2023/jun/foerste-erstatning-for-
forsinkede-kraeftoperationer-i-region-midtjylland
Pedersen, Marie Lagoni, DR (2023)
To måneder efter afsløringer ventede
kræftpatienter stadig for længe på omstridt afdeling
-
https://www.dr.dk/nyheder/indland/maaneder-efter-afsloeringer-ventede-
kraeftpatienter-stadig-laenge-paa-omstridt
Psykiatrifonden (2023) Analysenotat: Klagesager afsluttet i Det Psykiatriske
Patientklagenævn 2018, 2019 og 2020
-
https://psykiatrifonden.dk/files/media/document/Psykiatrifonden_analysenotat_k
lagesager_samlet.pdf
Psykiatrifonden (2022) Pressemeddelelse:
Psykiatrifonden om tiårsplan: For lidt, for
løst og for kort
-
https://via.ritzau.dk/embedded/release/13660597/psykiatrifonden-om-tiarsplan-
for-lidt-for-lost-og-for-kort?publisherId=13560491&lang=da
Regeringen og Finansministeriet (2015),
Bedre Balance I
-
https://www.regeringen.dk/aktuelt/tidligere-publikationer/bedre-balance/
Rigsrevisionen (2021)
Beretning om indsatsen for at nedbringe brug af tvang i
psykiatrien
-
https://rigsrevisionen.dk/revisionssager-arkiv/2021/feb/beretning-om-indsatsen-
for-at-nedbringe-brug-af-tvang-i-psykiatrien-
Styrelsen for Patientsikkerhed (2022)
Tilsynsrapport Psykiatrisk Center Amager Region
Hovedstadens Psykiatri
-
https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/Psykiatriske-
centre/Psykiatrisk%20Center%20Amager/Documents/Tilsynsrapport%20PCA,
%20Region%20H.pdf
80
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0081.png
Sundhedsministeriet (2022)
Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
-
https://sum.dk/Media/637998818153312977/Psykiatriaftale_2022_FinalVersion.
pdf
Sundhedsministeriet (2019)
Et år efter Svendborgsagen: Lovforslag skal styrke
sundhedspersoners retssikkerhed
-
https://sum.dk/nyheder/2019/marts/et-aar-efter-svendborgsagen-lovforslag-skal-
styrke-sundhedspersoners-retssikkerhed-
Sundhedsministeriet (2023)
Faktaark: Ny sundhedspakke
-
https://sum.dk/Media/638204240236882380/01-Faktaark-ny-sundhedspakke-
maj-2023.pdf
Sundhedsministeriet (2023)
Kommissorium for undersøgelsen af patientklagesystemet
-
https://sum.dk/Media/638158497555831331/Patientklager_kommissiorium.pdf
Sundhedsministeriet (2016)
Ny tilsynspakke strammer reglerne for
sundhedsautorisationer
-
https://sum.dk/nyheder/2016/januar/ny-tilsynspakke-strammer-reglerne-for-
sundhedsautorisationer
Sundhedsministeriet (2023)
Psykiatrisk patientklagenævn flyttes
-
https://sum.dk/nyheder/2023/november/psykiatrisk-patientklagenaevn-flyttes
Sundhedsministeriet (2022)
Sundhedsreform
-
https://sum.dk/Media/637888973082282053/Aftale%20-
%20Et%20sammenh%C3%A6ngende,%20n%C3%A6rt%20og%20st%C3%A6r
kt%20sundhedsv%C3%A6sen.pdf
Rasmussen, Lars Igum, POLITIKEN (2018)
DIREKTE: »Jeg er rigtig ked af det her
interview, det tager en drejning, jeg ikke bryder mig om«
-
https://politiken.dk/indland/art6313504/%C2%BBJeg-er-rigtig-ked-af-det-her-
interview-det-tager-en-drejning-jeg-ikke-bryder-mig-om%C2%AB
Sundhedspolitisk Tidsskrift (2022)
Mange patienter får unødvendige behandlinger på
grund af lægers skræk for klager
-
https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/6297-mange-patienter-far-
unodvendige-behandlinger-pa-grund-af-laegers-skraek-for-klager.html
Sundhedsstyrelsen (2022)
Monitorering af tvang i psykiatrien
-
https://www.sst.dk/-
/media/Udgivelser/2022/Psykiatri/Tvangsmonitoreringsrapport-2021.ashx
Sundhedsstyrelsen (2021)
Målet om at nedbringe tvang inden udgangen af 2020 er ikke
nået
-
https://www.sst.dk/da/nyheder/2021/maalet-om-at-nedbringe-tvang-inden-
udgangen-af-2020-er-ikke-naaet
81
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0082.png
Ugeskrift for Læger (2023)
Drab puster til debat om sikkerhed i psykiatrien
-
https://ugeskriftet.dk/nyhed/drab-puster-til-debat-om-sikkerhed-i-psykiatrien
Ugeskrift for Læger (2022)
Evidensbaserede tiltag til nedbringelse af tvang – ja tak,
men hvordan?
-
https://ugeskriftet.dk/debat/evidensbaserede-tiltag-til-nedbringelse-af-tvang-ja-
tak-men-hvordan
Ugeskrift for Læger (2023)
Læge frifundet – Lægeforeningen rejser principiel kritik af
lægers retssikkerhed i brev til minister
-
https://ugeskriftet.dk/nyhed/laege-frifundet-laegeforeningen-rejser-principiel-
kritik-af-laegers-retssikkerhed-i-brev-til
Ugeskrift for Læger (2022)
Lægeforeningen, DSR og FOA: Patientklagesystemet skal
gentænkes fra bunden
-
https://ugeskriftet.dk/nyhed/laegeforeningen-dsr-og-foa-patientklagesystemet-
skal-gentaenkes-fra-bunden
Ugeskrift for Læger (2006)
Lægeløftet og lægeloven
-
https://ugeskriftet.dk/debat/laegeloftet-og-laegeloven
Ugeskrift for Læger (2018)
Tusindvis af læger sender mistillidsvotum til omstridt
styrelse
-
https://ugeskriftet.dk/nyhed/tusindvis-af-laeger-sender-mistillidsvotum-til-
omstridt-styrelse
Ugeskrift for Læger (2016)
Tvangsbehandling i psykiatrien – omsorg eller overgreb?
-
https://ugeskriftet.dk/debat/tvangsbehandling-i-psykiatrien-omsorg-eller-
overgreb
Øllgaard, Anne Klit, DR (2023)
Ung læge kendt skyldig i seksuelle overgreb og
blufærdighedskrænkelser mod patienter
-
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/ung-laege-kendt-skyldig-i-seksuelle-
overgreb-og-blufaerdighedskraenkelser-mod
Årsrapporter
Det Psykiatriske Ankenævn
-
Årsberetning 2022
https://stpk.dk/media/lkjdkfau/det-psykiatriske-anken%C3%A6vn-
%C3%A5rsberetning-for-2022.pdf
-
Årsberetning 2011
https://stps.dk/da/udgivelser/2012/aarsberetning-for-det-psykiatriske-ankenaevn-
2011/~/media/427AE800BC5C41E786C861A074FAE18F.ashx
Det Psykiatriske Patientklagenævn
-
Årsberetning 2022
https://naevneneshus.dk/media/10510/aarsberetning-2022.pdf
82
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0083.png
-
-
Årsberetning 2021
https://naevneneshus.dk/media/10508/aarsberetning-2021.pdf
Årsberetning 2020
https://naevneneshus.dk/media/10256/ppkn-aarsberetning-2020.pdf
Høringssvar
Institut for Menneskerettigheder (2021)
Høring over lovforslag om ændring af
psykiatriloven
-
https://menneskeret.dk/files/media/document/H%C3%B8ringssvar%20vedr.%20
lovforslag%20om%20%C3%A6ndring%20af%20lov%20om%20anvendelse%2
0af%20tvang%20i%20psykiatrien.pdf
Svar på spørgsmål til ministeren
Erhvervsministeriet, §71 Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 4, Tilsynet i henhold til
grundlovens § 71, 2022-23 (2. samling)
-
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/%C2%A771/spm/4/svar/1958715/2708
914.pdf
Sundhedsministeriet, §71 Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 7, Tilsynet i henhold til
grundlovens § 71, 2022-23 (2. samling)
-
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/%C2%A771/spm/7/svar/1968949/2730
506.pdf
Sundhedsministeriet, §71 Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 20, Tilsynet i henhold til
grundlovens § 71, 2020-21
-
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/%C2%A771/spm/20/svar/1779941/238
9739.pdf
Hjemmesider
Bløderforeningen, bloderforeningen.dk,
Blødersagen
https://www.bloderforeningen.dk/om-foreningen/mere-om-os/historie/blodersagen/
Danske Patienter, danskepatienter.dk, Politiske holdninger:
Patientklagesystem
https://danskepatienter.dk/politik-presse/politiske-holdninger/patientklagesystem
Erhvervsministeriet, em.dk,
Ministeriet Organisation
https://em.dk/ministeriet/organisation/
Lægeforeningen, laeger.dk,
Klager over serviceniveau
https://www.laeger.dk/foreninger/laegeforeningen/faa-
hjaelp-og-raadgivning/har-du-faaet-en-klage/klager-over-serviceniveau/
Lægeløftet
https://laeger.dk/foreninger/laegeforeningen/etik/laegeloeftet
Nævnenes Hus, naevneneshus.dk
Om Nævnenes Hus
https://naevneneshus.dk/karriere/om-naevnenes-hus/
Ændret arbejdsmodel i Det Psykiatriske Patientklagenævn giver mere tid til
kerneopgaven
83
§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 19/12-2023 fra Maiken Lindegaard Kemp om hendes speciale i sundhedsret, herunder om patientklagesystemet med særligt fokus på Det Psykiatriske Patientklagenævn og om § 71-tilsynet ift. varetagelsen af rollen som tilsynsmyndighed for frihedsberøvede psykiatriske patienter
2802865_0084.png
https://naevneneshus.dk/nyhedsarkiv/2019/oktober/aendret-arbejdsmodel-i-det-
psykiatriske-patientklagenaevn-giver-mere-tid-til-kerneopgaven/
Patienterstatningen, patienterstatningen.dk
Forretningsorden og vedtægter
https://patienterstatningen.dk/om-os/forretningsorden-
og-vedtaegter
Hvordan forløber din sag?
https://patienterstatningen.dk/har-du-soegt-erstatning/hvordan-forloeber-din-sag
SIND, sind.dk,
SIND mener
https://sind.dk/om-sind/sind-mener
Styrelsen for Patientklager, stpk.dk,
Praksisændring i Det Psykiatriske Ankenævn
https://stpk.dk/nyheder/praksisaendring-i-det-psykiatriske-ankenaevn/
Spørgsmål og svar om tilsyn
https://stps.dk/sundhedsfaglig/tilsyn/om-tilsyn/spoergsmaal-og-svar-om-tilsyn
Ministeriet historie
https://sum.dk/ministeriet/ministeriets-historie
Sundhedsministeriet, sum.dk
Organisationsdiagram for ministerområdet
https://sum.dk/ministeriet/organisationsdiagram-for-ministeromraadet
Danmark indgår forlig i sag om bæltefiksering
https://sum.dk/nyheder/2021/december/danmark-indgaar-forlig-i-sag-om-
baeltefiksering
Bred aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
https://sum.dk/nyheder/2022/september/bred-aftale-om-en-10-aarsplan-for-psykiatrien-
og-mental-sundhed
84