§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Orientering om evaluering af psykiatrilovens bestemmelser om notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter, intervallet for de lægelige tilsyn ifm. spørgsmålet om anvendelse af tvangsfiksering og særlige regler for surrogatanbragte, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2023-24
§71 Alm.del Bilag 17
Offentligt

Enhed: Psykiatri og Misbrug

Sagsbeh.: Nina Fjord Fromberg

Koordineret med:

Sagsnr.: 2023 - 655

Dok. nr.: 11457

Dato: 14-09-2023

Evaluering af psykiatrilovens bestemmelser om notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter,

intervallet for de lægelige tilsyn i forbindelse med spørgsmålet om anvendelse af tvangsfiksering og særlige

regler for surrogatanbragte

1. Indledning og baggrund

Den 21. december 2021 vedtog Folketingets lovforslag nr. L 84 A

og L 84 B

om forslag til ændring af lov

om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.

(herefter psykiatriloven)

Af to tillægsbetænkninger som blev afgivet i forbindelse med en række ændringsforslag til bestemmel-

serne fremgår det, at sundhedsministeren (nu: indenrigs- og sundhedsministeren) senest den 1. marts

2024 skal fremsætte lovforslag i Folketinget om revision af bestemmelserne

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på denne baggrund udarbejdet en vurdering af bestemmelserne,

herunder om bestemmelserne efter ministeriets vurdering bør justeres eller ophæves. Ministeriets vur-

dering fremgår af afsnit 2. I afsnit tre beskrives det nærmere indhold af bestemmelserne, og i afsnit fire

beskrives ministeriets inddragelse af interessenter og bidragene fra disse.

2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering af notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patien-

ter, intervallet for det lægelige tilsyn i forbindelse med spørgsmålet om anvendelse af tvangsfiksering og

særlige regler for surrogatanbragte

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder indledningsvist anledning til at bemærke, at evalueringen bærer

præg af, at psykiatrilovens bestemmelser om notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter,

intervallet for det lægelige tilsyn i forbindelse med spørgsmålet om anvendelse af tvangsfiksering, og sær-

lige regler for surrogatanbragte, trådte i kraft den 1. januar 2022. Således har bestemmelserne været

gældende under to år på tidspunktet for udarbejdelsen af nærværende evaluering. Dette indebærer, at

erfaringerne med anvendelsen af bestemmelserne er forholdsvist sparsomme.

Det er dog ministeriets vurdering, at der uanset dette er tilstrækkeligt grundlag til at foretage en evalue-

ring af lovændringerne.

2.1. Notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at indførelsen af notatpligten for den faste vagt for

bæltefikserede patienter at notatpligten medfører grundigere dokumentation for tvangsfikserede patien-

ters tilstand, hvilket kan styrke lægens vurdering af patienten og bidrage til oplysningen af eventuelle kla-

gesager. Det er derfor ministeriets vurdering, at notatpligten for den faste vagt ikke bør ophæves.

L 84 A og L 84 B– Folketinget 2021-22

L 2617 af 28. december 2021.

Tillægsbetænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 16. december 2021 til lovforslag nr. L 84 A og L 84 B

–

Folke-

tingstidende, tillæg B

§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Orientering om evaluering af psykiatrilovens bestemmelser om notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter, intervallet for de lægelige tilsyn ifm. spørgsmålet om anvendelse af tvangsfiksering og særlige regler for surrogatanbragte, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har lagt vægt på, at SIND overordnet vurderer, at notatpligten har haft

en positiv effekt, og at Det Psykiatriske Patientklagenævn, bl.a. har henvist til, at notaterne er et vigtigt

supplement til oplysning i sager om tvang i forhold til, om mindre indgribende foranstaltninger kunne

have været tilstrækkelige. Ministeriet har endvidere noteret, at Danske Regioner overordnet er enige i, at

der skal være fokus på objektive beskrivelser af patientens adfærd, og at en grundig dokumentation af

den tvangsfikserede patients tilstand er et relevant krav i forbindelse med tvangsindgreb. Endelig har

Det er dog samtidig Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at der er grundlag for at foretage en

nærmere undersøgelse af, hvorvidt kravet om at der skal udarbejdes et notat hvert 15. minut er menings-

fyldt, herunder om det bidrager til arbejdet med at nedbringe tvang, eller om der bør fastsættes interval-

ler af længere varighed.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har lagt vægt på bemærkningerne fra Danske Regioner hvoraf det

fremgår, at hyppigheden for notatpligten ikke bidrager meningsfuldt til lægens vurdering af patientens

tilstand, da hyppigheden af den faste vagts notater svækker overblikket, og kan være uhensigtsmæssigt

for lægens overblik.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker afslutningsvist, at ministeriet har noteret sig, at Dansk Psy-

kiatrisk Selskab ønsker at det bliver et krav, at den faste vagt har en sundhedsfaglig uddannelse, hvilket

ikke eksisterer på nuværende tidspunkt. Ministeriet bemærker hertil, at ministeriet ikke finder anledning

til at ændre på, at der ikke er krav om, at den faste vagt har en sundhedsfaglig uddannelse.

2.2 Intervallet for det lægelige tilsyn i forbindelse med spørgsmålet om anvendelse af tvangsfiksering

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at fastsættelsen af intervallet for det lægelige tilsyn,

antallet og den tidsmæssige placering fungerer efter hensigten, og at bestemmelsen ikke bør justeres el-

ler ophæves.

Ministeriet har lagt vægt på, at samtlige interessenter har givet udtrykt for, at bestemmelsen bør fasthol-

des i dens nuværende form. Således bemærkes det bl.a. af Danske Regioner, at tidsintervallerne vurderes

relevante og ønskes fastholdt, da de medvirker til at sikre en kontinuerlig og fagligt begrundet argumen-

tation for enten fastholdelse eller løsning af bæltefikseringen, ligesom de lægefaglige tidsintervaller fort-

sat giver mulighed for en vis fleksibilitet.

2.3 Særlige regler for surrogatanbragte

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at psykiatrilovens kapitel 5 b om særlige regler for

surrogatanbragte fungerer efter hensigten, og at bestemmelsen således ikke bør justeres eller ophæves.

Ministeriet har lagt vægt på Danske Regioners bemærkninger om, at regionerne oplever, at tiltagene i ka-

pitel 5 b giver mulighed for at øge sikkerheden for patienter såvel som medarbejdere på de pågældende

afsnit, og at Institut for Menneskerettigheder henviser til deres høringssvar som blev afgivet i forbindelse

med høringen af lovforslaget, hvor det bl.a. fremgår, at instituttet anerkender, at ønsket om at sikre et

tilstrækkeligt sikkerhedsniveau og skabe større tryghed på psykiatriske afdelinger er et sagligt og vægtigt

hensyn.

Ministeriet har noteret sig, at det endvidere fremgår af høringssvaret fra Institut for Menneskerettighe-

der, at instituttet finder det betænkeligt, at der indføres adgang til at foretage yderligere indgreb i psykia-

triske patienters grundlæggende rettigheder, uden at der i lovudkastet er foretaget en nærmere vurde-

ring af, om hensynet til at højne sikkerheden og trygheden på psykiatriske afdelinger kan opnås med min-

dre indgribende midler. Ministeriet bemærker i denne forbindelse, at psykiatrilovens mindstemiddel- og

proportionalitetsprincip i § 4 ligeledes finder anvendelse på afdelinger for personer anbragt i varetægts-

surrogat.

Ministeriet har endvidere noteret sig, at regionerne bl.a. udtrykker ønske om, at kapitel 5 b justeres, så

bestemmelserne følger typen af patient frem for typen af afsnit, da reglerne kun kan benyttes i regioner,

der antalsmæssigt har tilstrækkelig volumen til at drive sådanne særskilte afsnit. Ministeriet bemærker i

denne forbindelse, at ministeriet ikke finder det ønskværdigt, at der kan iværksættes forskellige

Side 2

begrænsninger for hhv. patienter og varetægtssurrogater, der er anbragt på samme afdeling. Ministeriet

bemærker derudover, at der ikke er noget til hinder for, at en afdeling for personer anbragt i varetægts-

surrogat er en mindre afdeling, som eksempelvis kan omdannes til en almindelig afdeling, hvis der i perio-

der ikke er varetægtssurrogater.

3. Det nærmere indhold af lovændringerne

3.1

Notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter

Det fremgår af psykiatrilovens § 16, stk. 1, at en patient, der er tvangsfikseret med bælte, skal have en

fast vagt.

Det fremgår psykiatrilovens § 16, stk. 2, at den faste vagt skal udarbejde en objektiv beskrivelse af patien-

tens aktuelle tilstand, mens patienten er tvangsfikseret med bælte. Sundhedsministeren fastsætter nær-

mere regler om, hvor ofte den faste vagt skal observere patientens aktuelle tilstand, hvad vagten skal ob-

servere, og hvad vagten skal notere.

Det fremgår af bemærkningerne til lovændringen, der dannede baggrund for indførelsen af notatpligten,

at det overordnede formål er at sikre, at bæltefikseringer ikke udstrækkes i længere tid end nødvendigt,

at give den ansvarlige læge et værktøj til at vurdere patientens tilstand, samt at styrke retssikkerheden for

patienter i bælte, i tilfælde af, at patienten ønsker at klage over bæltefikseringen.

Det fremgår endvidere af en betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 15. december 2021 over for-

slag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. og sundhedsloven, som dannede

baggrund for indførelsen af notatpligten, at det forudsættes, at det i retningslinjerne fastlægges, at nota-

ter skal foretages minimum hvert 15. minut

Det fremgår derudover af vejledning nr. 9285 af 4. marts 2022 om notatpligt for den faste vagt for patien-

ter, der er tvangsfikseret med

bælte (herefter ”vejledningen”), at der ikke er tale om en sundhedsfaglig

beskrivelse af patientens tilstand. Beskrivelsen er således ikke sammenlignelig med den lægelige vurde-

ring af patienten, og betragtes ikke som et alternativ hertil. Det fremgår endvidere af vejledningen, at der

ikke nødvendigvis skal være tale om en sundhedsfaglig vurdering af patienten, men under alle omstæn-

digheder en objektiv beskrivelse af patientens opførsel. Den faste vagt skal som minimum gøre notat

hvert 15. minut, og så ofte som forholdene tilsiger det.

3.2 Faste intervaller for det lægelige tilsyn

Det fremgår af psykiatrilovens § 21, stk. 4, at så længe en tvangsfiksering opretholdes, skal der foretages

fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfikseringen, så ofte som forhol-

dene tilsiger det, dog mindst tre gange i døgnet, som skal være jævnt fordelt, efter beslutningen om an-

vendelse af tvangsfiksering er truffet. Den første vurdering skal foretages senest 4 timer efter, at beslut-

ningen om anvendelse af tvangsfiksering er truffet. Efterfølgende vurderinger skal foretages med højest

10 timers mellemrum. 2. og 3. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt patienten sover, og det ud fra en læ-

gefaglig vurdering vurderes skadeligt at vække patienten.

Det fremgår af bemærkningerne til lovændringen, der dannede baggrund for indførelsen af de faste inter-

valler, at formålet med den foreslåede ændring er at sikre patientens retssikkerhed yderligere ved at

sætte et lovfastsat interval for den første lægelig vurdering, og ligeledes et lovfastsat interval i forhold til

de efterfølgende vurderinger.

2.3 Særlige regler for surrogatanbragte

Med psykiatrilovens kapitel 5 b er der i §§ 19 b

–

19 e fastsat særlige regler for personer anbragt i vare-

tægtssurrogat.

Det fremgår af § 19 b, at regionsrådende kan oprette særlige afdelinger for personer anbragt i varetægts-

surrogat, for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau på de psykiatriske afdelinger.

L 84

–

Folketinget 2021-2022

–

Folketingstidende

–

Tillæg B

–

Bilag 8

Side 3

Det fremgår af § 19 c, at overlægen på afdelinger for personer anbragt i varetægtssurrogat for at sikre

hensynet til orden og sikkerhed uden retskendelse kan beslutte, at den anbragtes post skal åbnes eller

kontrolleres, den anbragtes stue eller ejendele skal undersøges, eller at der kan anvendes kropsscannere,

bagagescannere, og magnetiske detektorer for mobiltelefoner ved undersøgelse af en anbragt eller per-

soner, som søger adgang til afdelingen, med henblik på at sikre, at medikamenter, rusmidler, farlige gen-

stande eller mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr ikke er blevet indført eller vil blive indført

i afdelingen. Det fremgår af § 19 c, stk. 2, at bestemmelserne i § 2 a-c finder tilsvarende anvendelse på

afdelingerne for personer anbragt i varetægtssurrogat. Bestemmelserne i § 2 a-c omhandler muligheden

for at fastsætte afskæringer eller begrænsninger i henhold til husordener på psykiatriske afdelinger.

Det fremgår af § 19 d, at overlægen kan beslutte at afskære eller begrænse den anbragtes mulighed for

at medtage, besidde eller råde over mobiltelefonen og lignende kommunikationsudstyr på afdelingen,

hvis den anbragtes medtagelse, besiddelse eller råden er uforenelig med hensynet til orden og sikkerhed.

Det fremgår af § 19 e, at den psykiatriske afdeling i relevant omfang skal videregive oplysninger om per-

soner, der er anbragt i varetægtssurrogat, til politiet, anklagemyndigheden eller kriminalforsorgen, hvis

videregivelsen af oplysningerne er nødvendige for, at politiet, anklagemyndigheden eller kriminalforsor-

gen kan vurdere undvigelsesrisiko, farlighed og trusselsniveau for de pågældende personer.

Det fremgår af bemærkningerne til lovændringen, der dannede baggrund for indførelsen af kapitel 5 b, at

formålet med at give hjemmel til yderligere begrænsninger for varetægtssurrogater er at højne sikkerhe-

den for personale og andre patienter, samt at undgå lignende undvigelser som i 2019, hvor en person i

varetægtssurrogat undveg fra en retspsykiatrisk afdeling med bistand fra en besøgende, som havde med-

bragt skydevåben.

4. Inddragelse af interessenter

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til brug for evalueringen af lovbemærkningerne modtaget be-

mærkninger fra SIND, Danske Regioner, Dansk Psykiatrisk Selskab, Institut for Menneskerettigheder og

Det Psykiatriske Patientklagenævn. Hovedpointerne fra interessenterne beskrives nærmere i det følgende

afsnit. Interessenternes bemærkninger vedlægges i deres helhed som bilag 1.

4.1 Notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter

4.1.1 Danske Regioner

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har stillet følgende spørgsmål til Danske Regioner:

Finder regionerne, at notaterne bidrager til lægens vurdering af patientens tilstand?

•

Finder regionerne, at notatpligten har bidraget til at skærpe personalets vurdering af, om bæltefikseringen

kan ophæves, herunder om der er tilstrækkeligt grundlag til at fastholde bæltefikseringen?

•

Finder regionerne grundlag for justering af notatpligten?

Danske Regioner har som svar på spørgsmålene bemærket, at Danske Regioner overordnet er enige i, at

der skal være fokus på objektive beskrivelser af patientens adfærd, og at en grundig dokumentation af

den tvangsfikserede patients tilstand er et relevant krav i forbindelse med tvangsindgreb. Danske Regio-

ner mener endvidere, at krav til dokumentation er et vigtigt princip, at faste rammer for dokumentations-

pligt understøtter regelmæssige arbejdsgange og skærper personalets opmærksomhed.

Samtidig har Danske Regioner bemærket, at hyppigheden i notatpligten ikke bidrager meningsfuldt til læ-

gens vurdering af patientens tilstand, da hyppigheden af den faste vagts notater svækker overblikket, og

kan være uhensigtsmæssigt for lægens overblik. Derudover har Danske Regioner bemærket, at det er

Side 4

problematisk, at plejeopgaver tilsidesættes til fordel for dokumentation. En fast vagt har løbende fokus

på at få en patient ud af bæltet, og dette sker ved general samtale, realitetskorrigering, motiverende ar-

bejde, mestringsstrategier, m.v. Dette kan være vanskeligt at udføre med kravet om notat hvert 15. mi-

nut. Regionerne har vurderet, at dokumentationen ofte tager 3-5 minutter hver gang, og derfor går op

imod 25 % af hver klokketime, patienten er fikseret, med dokumentation. Kontakten til patienten afbry-

des tilsvarende hyppigt, hvilke ikke er befordrende for den relation, der skal være mellem patient og be-

handler. Endelig har Danske Regioner bemærket, at lovændringen må have haft minimal effekt på varig-

heden af bæltefikseringer, da der ikke er sket et fald i varigheden for patienter, der fikseres ud over otte

timer. Det bemærkes dog, at der sandsynligvis er flere årsager hertil.

Danske Regioner foreslår på denne baggrund, at pligten enten kun gælder for de første to timer af bælte-

fikseringen, eller at hyppigheden af notatpligten justeres til én gang i timen.

4.1.2 SIND

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har stillet følgende spørgsmål til SIND:

Finder SIND grundlag for at justere psykiatrilovens bestemmelse om notatpligten?

SIND har indledningsvist bemærket, at lovændringerne trådte i kraft 1. januar 2022, hvorfor der for nuvæ-

rende er et meget spinkelt grundlag for at vurdere effekten af de ændringerne. SIND finder det dog uhen-

sigtsmæssigt at ændre loven på nuværende tidspunkt.

SIND har som svar på det konkrete spørgsmål bemærket, at formålet med ændringen ikke er realiseret,

idet der er sket en stigning i anvendelsen af bæltefikseringer. Konstateringen skal dog tages med forbe-

hold, idet det ikke kan vides hvordan udviklingen havde været, hvis ændringerne ikke var gennemført.

SIND har dog bemærket, at ændringen efter SIND’s opfattelse har haft en positiv effekt. Endelig har SIND

fremsat ønske om en analyse af, hvordan Det Psykiatriske Patientklagenævn og domstolene vurderer den

faste vagts noter.

4.1.3 Dansk Psykiatrisk Selskab

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har stillet følgende spørgsmål til Dansk Psykiatrisk Selskab:

Finder selskabet grundlag for at justere psykiatrilovens bestemmelse om notatpligten?

Dansk Psykiatrisk Selskab har som svar på spørgsmålet bemærket, at notater som ikke er udført af en

sundhedsfaglig person, men kan udføres af en lægmand, ikke i tilstrækkelig grad bidrager til vurderingen

af den bæltefikserede patients farlighed, og at der ønskes en justering af bestemmelsen, hvorefter det

bliver et krav, at den faste vagt har en sundhedsfaglig uddannelse.

4.1.4 Det Psykiatriske Patientklagenævn

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har stillet følgende spørgsmål til Det Psykiatriske Patientklagenævn:

Finder nævnet, at notaterne har bidraget til oplysning af patienternes klagesager, således at notaterne ind-

går i klagesager som en del af dokumentationen for patientens tilstand?

Det Psykiatriske Patientklagenævn har som svar på spørgsmålet bemærket, at notaterne fra den faste

vagt indgår som et vigtigt element i oplysningen af patienternes klagesager, og at notaterne er et vigtigt

supplement til sagens oplysning i forhold til, om mindre indgribende foranstaltninger kunne have været

tilstrækkelige.

4.2. Faste intervaller for de lægelige tilsyn

Side 5

4.2.1 Danske Regioner

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har stillet følgende spørgsmål til Danske Regioner:

Finder regionerne, at de faste intervaller har bidraget til at sikre, at bæltefikseringen ophæves, så snart det

er muligt?

Finder regionerne, at intervallerne har bidraget til at skærpe vurderingen af, om der er tilstrækkeligt grund-

lag for at fastholde bæltefikseringen?

Finder regionerne grundlag for justering af intervallerne?

Danske Regioner har som svar på spørgsmålene bemærket, at regionerne samlet set mener, at de faste

intervaller for de lægelige vurderinger kan bidrage til at sikre, at bæltefikseringerne kan ophæves, når der

ikke længere er grundlag herfor, selvom det ikke kan påvises, at bestemmelsen har ført til kortere fikse-

ringer. Danske Regioner har endvidere bemærket, at selvom de faste intervaller i selv ikke har bidraget til

at skærpe vurderingen af, om der er tilstrækkeligt grundlag til at fastholde bæltefikseringen, anses de nu-

værende intervaller som passende. Endelig har Danske Regioner bemærket, at tidsintervallerne vurderes

relevante og ønskes fastholdt, da de medvirker til at sikre en kontinuerlig og fagligt begrundet argumen-

tation for enten fastholdelse eller løsning af bæltefikseringen, ligesom de lægefaglige tidsintervaller fort-

sat giver mulighed for en vis fleksibilitet.

4.2.2 SIND

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har stillet følgende spørgsmål til SIND:

Finder SIND grundlag for at justere psykiatrilovens bestemmelse om fast intervaller for lægelige vurderin-

ger?

SIND har som svar på spørgsmålet bemærket, at det findes uhensigtsmæssigt at ændre loven på nuvæ-

rende tidspunkt. SIND har endvidere bemærket, at det er SIND’s fornemmelse, at man fortsat foretræk-

ker ikke at vække patienten, hvis patienten sover.

4.2.3 Dansk Psykiatrisk Selskab

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har stillet følgende spørgsmål til Dansk Psykiatrisk Selskab:

Finder selskabet grundlag for at justere psykiatrilovens bestemmelse om faste intervaller for lægelige vur-

deringer?

Dansk Psykiatrisk Selskab har som svar på spørgsmålet bemærket, at de lægelige vurderingers intervaller

bidrager til at sikre, at bæltefikseringer ikke udstrækkes længere end nødvendigt, og at der ikke ønskes en

justering af bestemmelsen.

4.3. Særlige regler for surrogatanbragte

4.3.1 Danske Regioner

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har stillet følgende spørgsmål til Danske Regioner:

Finder regionen, at sikkerheden for personale og andre patienter opleves at være blevet højnet i forbin-

delse med muligheden for at fastsætte særlige regler på afdelinger for personer anbragt i varetægtssur-

rogat?

•

Side 6

Finder regionen, at muligheden for at fastsætte særlige regler for varetægtssurrogater har medvirket til,

at varetægtssurrogater begrænses i eventuelle fortsatte kriminelle aktiviteter ved at begrænse mulighe-

den for at kommunikere med omverdenen?

•

Finder regionerne grundlag for at justere kapitel 5 b? Hvis regionerne ikke finder, at der bør ske en ju-

stering af kapitel 5 b, anmodes regionerne ligeledes om at oplyse dette, samt baggrunden herfor.

•

Danske Regioner har som svar på spørgsmålene bemærket, at to af regionerne for nuværende har afsnit

for varetægtssurrogater.

Danske Regioner har endvidere bemærket, at regionerne oplever at tiltagene i kapitel 5 b giver mulighed

for at øge sikkerheden for patienter såvel som medarbejdere på de pågældende afsnit. Regionerne øn-

sker dog at kapitel 5 b justeres, så bestemmelserne følger typen af patient fremfor typen af afsnit, da reg-

lerne kun kan benyttes i regioner, der antalsmæssigt har tilstrækkelig volumen til at drive sådanne sær-

skilte afsnit. Endelig udtrykker regionerne ønske om at kunne skærme patienterne på stuen, ligesom der

ønskes en præcisering af §§ 19 d og 19 e.

4.3.1 Institut for Menneskerettigheder

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Institut for Menneskerettigheder om eventuelle be-

mærkninger til psykiatrilovens kapitel 5 b i forhold til omfanget og karakteren af de indgreb og begræns-

ninger, kapitel 5 b giver mulighed for at iværksætte.

Institut for Menneskerettigheder har bemærket, at instituttet ikke på nuværende tidspunkt har yderligere

at tilføje, men henviser til deres høringssvar af 29. september 2021 som blev afgivet i forbindelse med

den offentlige høring af bemærkningerne til lovforslaget som dannede baggrund for kapitel 5 b.

Det fremgår bl.a. af høringssvaret, at instituttet anerkender, at ønsket om at sikre et tilstrækkeligt sikker-

hedsniveau og skabe større tryghed på psykiatriske afdelinger er et sagligt og vægtigt hensyn. Instituttet

finder det imidlertid betænkeligt, at der indføres adgang til at foretage yderligere indgreb i psykiatriske

patienters grundlæggende rettigheder, uden at der i lovudkastet er foretaget en nærmere vurdering af,

om hensynet til at højne sikkerheden og trygheden på psykiatriske afdelinger kan opnås med mindre ind-

gribende midler. Instituttet bemærkede i den sammenhæng, at lovudkastet ikke forholder sig nærmere til

Danmarks menneskeretlige forpligtelser, ligesom der ikke foretages en egentlig afvejning af hensynet til

at beskytte den enkeltes rettigheder over for hensynet til sikkerhed og tryghed.

Side 7

BILAG 1

Side 8