Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh.: Nina Fjord Fromberg
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 655
Dok. nr.: 11457
Dato: 14-09-2023
Evaluering af psykiatrilovens bestemmelser om notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter,
intervallet for de lægelige tilsyn i forbindelse med spørgsmålet om anvendelse af tvangsfiksering og særlige
regler for surrogatanbragte
1. Indledning og baggrund
Den 21. december 2021 vedtog Folketingets lovforslag nr. L 84 A
1
og L 84 B
2
om forslag til ændring af lov
om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.
3
(herefter psykiatriloven)
Af to tillægsbetænkninger som blev afgivet i forbindelse med en række ændringsforslag til bestemmel-
serne fremgår det, at sundhedsministeren (nu: indenrigs- og sundhedsministeren) senest den 1. marts
2024 skal fremsætte lovforslag i Folketinget om revision af bestemmelserne
4
.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på denne baggrund udarbejdet en vurdering af bestemmelserne,
herunder om bestemmelserne efter ministeriets vurdering bør justeres eller ophæves. Ministeriets vur-
dering fremgår af afsnit 2. I afsnit tre beskrives det nærmere indhold af bestemmelserne, og i afsnit fire
beskrives ministeriets inddragelse af interessenter og bidragene fra disse.
2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering af notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patien-
ter, intervallet for det lægelige tilsyn i forbindelse med spørgsmålet om anvendelse af tvangsfiksering og
særlige regler for surrogatanbragte
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder indledningsvist anledning til at bemærke, at evalueringen bærer
præg af, at psykiatrilovens bestemmelser om notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter,
intervallet for det lægelige tilsyn i forbindelse med spørgsmålet om anvendelse af tvangsfiksering, og sær-
lige regler for surrogatanbragte, trådte i kraft den 1. januar 2022. Således har bestemmelserne været
gældende under to år på tidspunktet for udarbejdelsen af nærværende evaluering. Dette indebærer, at
erfaringerne med anvendelsen af bestemmelserne er forholdsvist sparsomme.
Det er dog ministeriets vurdering, at der uanset dette er tilstrækkeligt grundlag til at foretage en evalue-
ring af lovændringerne.
2.1. Notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at indførelsen af notatpligten for den faste vagt for
bæltefikserede patienter at notatpligten medfører grundigere dokumentation for tvangsfikserede patien-
ters tilstand, hvilket kan styrke lægens vurdering af patienten og bidrage til oplysningen af eventuelle kla-
gesager. Det er derfor ministeriets vurdering, at notatpligten for den faste vagt ikke bør ophæves.
1
2
L 84 A og L 84 B– Folketinget 2021-22
L 84 A og L 84 B– Folketinget 2021-22
3
L 2617 af 28. december 2021.
4
Tillægsbetænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 16. december 2021 til lovforslag nr. L 84 A og L 84 B
–
Folke-
tingstidende, tillæg B