§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 14: Sundhedsstyrelsens Monitorering af tvang i psykiatrien – opgørelse for perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023 samt en særskilt opgørelse af Sundhedsdatastyrelsens tal over tvangsindlæggelser og tvangsforanstaltninger

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2023-24
§71 Alm.del Bilag 14
Offentligt

Monitorering

af tvang i

psykiatrien

Opgørelse for perioden

1. juli 2022 – 30. juni 2023

§71, Alm.del - 2023-24 - Bilag 14: Sundhedsstyrelsens Monitorering af tvang i psykiatrien – opgørelse for perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023 samt en særskilt opgørelse af Sundhedsdatastyrelsens tal over tvangsindlæggelser og tvangsforanstaltninger

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion

............................................................................................................................................................................

1.1. Baggrund

1.2. Datagrundlag

2. Sammenfatning og vurdering

.............................................................................................................................

2.1. Voksne berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger

2.2. Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse

2.3 Bæltefikseringer, fastholdelser og akut beroligende medicin med tvang

2.3. Tvangsmedicin

2.4. Udvikling i tvang blandt børn og unge

3. Resultater

..............................................................................................................................................................................

3.2 Alle typer tvangsforanstaltninger

3.3 Bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang

3.4 Tvangsmedicinering

3.5 Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse

Bilagsfortegnelse

...............................................................................................................................................................32

Monitorering af tvang i psykiatrien

Opgørelse for perioden

1. juli 2022 – 30. juni 2023

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Elektronisk ISBN: 978-87-7014-575-6

Sprog: Dansk

Version: 01

Versionsdato: 14. november 2023

Design og layout: Sundhedsstyrelsen

Foto: Lars Wittrock for Sundhedsstyrelsen

Udgivet af Sundhedsstyrelsen

November 2023

Monitorering af tvang i psykiatrien

1. Introduktion

Tvang berører nogle af de mest grundlæggende

menneskerettigheder; retten til frihed og respekt for

den fysiske og psykiske integritet. Tvang i psykia-

trien kan ikke helt undgås, men når tvang udøves,

skal det ske så skånsomt som muligt og med størst

mulig hensyntagen til patienten, således at der ikke

forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

Udøvelse af tvang skal således altid finde sted un-

der videst muligt hensyn til patientens integritet og

værdighed. Psykiatrilovens mindstemiddelsprincip

fastlægger, at tvang på en psykiatrisk afdeling ikke

må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for

at opnå patientens frivillige medvirken. Derudover

skal brugen af tvang stå i rimeligt forhold til det,

som man forsøger at opnå – hvis mindre indgri-

bende foranstaltninger er tilstrækkelige, skal man

bruge dem.

Sundhedsstyrelsen har et kontinuerligt fokus på,

at brugen af tvang skal reduceres til et minimum

for at sikre patienternes selvbestemmelsesret og

menneskerettigheder, og udgiver halvårligt nær-

værende monitoreringsrapport med udvalgte data

for anvendelse af tvang overfor mennesker med

psykiske lidelser.

Sundhedsstyrelsen vil, i forbindelse med offentlig-

gørelse af rapporten og regionernes data, bede re-

gionerne om at forholde sig til deres anvendelse af

tvang samt hvilke indsatser, regionerne har iværksat

for at nedbringe tvang. Der vil ligeledes være en

systematisk drøftelse af dette på det kommende

møde i Task Force for Psykiatriområdet.

af bæltefikseringer samtidig med at den samlede

brug af tvang skulle reduceres frem mod udgan-

gen af 2020. Siden da har regionerne arbejdet

med at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien, og

Sundhedsstyrelsen har halvårligt offentliggjort en

monitoreringsrapport om anvendelsen af tvang i

psykiatrien. I partnerskabsperiodens afsluttende

rapport, årsrapporten fra 2020, blev det konstate-

ret, at til trods for det store arbejde og regionernes

skærpede fokus på området var den samlede brug

af tvang under partnerskabsperioden steget, og

målene blev altså ikke indfriet.

For at understøtte arbejdet med at nedbringe tvang

har Sundhedsstyrelsen i 2021 udgivet

Anbefalinger

for nedbringelse af tvang for mennesker med psyki-

ske lidelser

, der tager afsæt i eksisterende forsk-

ning, viden og gode erfaringer med at forebygge og

nedbringe tvang samt peger på, hvor der kan ske

forbedringer i forhold til eksempelvis det tværsek-

torielle samarbejde.

Ambitionerne for det fremadrettede arbejde med

nedbringelse af tvang i psykiatrien er også et fokus i

Sundhedsstyrelsens

Fagligt oplæg til en 10-årsplan:

Bedre mental sundhed og en styrket indsats til men-

nesker med psykiske lidelser

. Her er et af de faglige

mål for den samlede indsats, at børn, unge og

voksne med psykiske lidelser udsættes for mindre

tvang og magtanvendelse

. Endvidere anbefales en

række tiltag, som kan bidrage til at nedbringe tvang

både før og under indlæggelse.

Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental

sundhed

, fra september 2022, er det blevet aftalt,

at anvendelsen af tvang i psykiatrien skal nedbrin-

ges i løbet af de næste 10 år. I aftalen lægges der

op til, at der skal forhandles et nyt partnerskab med

Danske Regioners Formandskab og evt. regionerne.

Frem til den nye tvangsmonitoreringsmodel og en

ny partnerskabsaftale foreligger, fortsætter den

halvårlige monitorering med enkelte justeringer.

Denne monitoreringsrapport er den femte rap-

port i den mellemliggende periode og omhandler

anvendelsen af tvang i psykiatrien i perioden 1. juli

2022–30. juni 2023. I følgende kapitler angives perio-

den ’2022/2023’.

1.2. Datagrundlag

Sundhedsdatastyrelsen har i samarbejde med

regionerne og Sundhedsstyrelsen udviklet den

nationale model til monitorering af anvendelsen af

tvang, hvor anvendelsen af tvang følges gennem

indikatorer inden for følgende udvalgte områder

•

Anvendelse af alle typer af tvang (aggregeret)

Anvendelse af bæltefiksering

Anvendelse af remme

Anvendelse af akut beroligende medicin

med tvang

Anvendelse af fastholdelse

Anvendelse af tvangsmedicinering

Anvendelse af personlig afskærmning over

24 timer

Anvendelse af tvangsindlæggelse

Anvendelse af tvangstilbageholdelse

1.1. Baggrund

Anvendelse af tvang er reguleret i

”Lov om anven-

delse af tvang i psykiatrien” (psykiatriloven)

, der giver

hjemmel til, at indlæggelse og behandling kan ind-

ledes eller fortsættes uden patientens informerede

samtykke (boks 1).

I 2014 indgik det daværende Ministerium for

Sundhed og Forebyggelse en national partner-

skabsaftale med regionerne om at halvere brugen

De enkelte indikatorer og udviklingen over tid, både

nationalt og fordelt på regioner, fremgår af bilag 1

De bagvedliggende data for den samlede monito-

rering kan downloades på Sundhedsdatastyrelsens

hjemmeside.

Rapporten er baseret på data fra Landspatientre-

gisteret (LPR), Danmarks Statistik og Register over

Tvang i Psykiatrien (TiP). Ved de fleste indikatorer er

der fastlagt en baseline, som er et simpelt gennem-

snit af årene 2011-2013. I de seneste år har Sund-

hedsstyrelsen derudover medtaget andre indika-

torer, hvor der ikke er inkluderet en baseline, men

hvor data sammenlignes med data fra 2011/2012.

Dette gør sig for eksempel gældende for antal

personer pr. 100.000 borgere, hvor der er anvendt

bæltefiksering.

En ændring af psykiatriloven i juni 2015 medførte, at

det blev obligatorisk at indberette al tvang for børn

og unge fra og med 15 år uanset værges samtykke

Grundet denne ændring i registreringspraksis kom-

menteres der derfor på udviklingen i anvendelsen

af tvang blandt børn og unge siden 2015/2016 og

ikke siden 2011-2013.

Boks 1

Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

Psykiatriloven giver hjemmel til, at indlæggelse og behandling kan indledes eller fortsættes uden

patientens informerede samtykke. Tvangsindlæggelsen eller tvangstilbageholdelsen må dog kun

finde sted, såfremt patienten er sindssyg (psykotisk) eller befinder sig i en tilsvarende tilstand, og det

vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende af hensyn til patientens helbred eller for

at afværge nærliggende fare for patienten selv eller andre. Tvang kan i henhold til psykiatrilovens

§ 1, stk. 2 udelukkende finde sted i forbindelse med indlæggelse og behandling på psykiatrisk eller

børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på offentlige sygehuse.

Psykiatriloven regulerer en række tvangsforanstaltninger, men det følger af mindstemiddelsprin-

cippet, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens frivillige

medvirken, jf. psykiatrilovens § 4, stk. 1.

Der er to vejledninger, der knytter sig til psykiatriloven, hhv. vejledning nr. 9257 om anvendelse af

tvang m.v. i psykiatrien af 19. marts 2023 og vejledning nr. 9256 om registrering af tvang m.v. i psykia-

trien af 19. marts 2023.

Fordi tvangsanvendelse er så indgribende, er der retssikkerhedsgarantier knyttet til beslutninger om

tvangsanvendelse. Bl.a. skal patienter, der udsættes for tvang, have beskikket en patientrådgiver,

tvangen skal protokolføres og indberettes, og patienten har mulighed for at klage over tvangsind-

grebet og skal modtage en eftersamtale.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse af lov om anvendelse

af tvang i psykiatrien mv.: LBK nr. 936 af 2. september 2019 (Psykiatriloven).

Link: https:/

/www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/936

Monitorering af tvang i psykiatrien, årsrapport 2020

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for nedbringelse af tvang for

mennesker med psykiske lidelser.

Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan.

Her menes tvang i henhold til psykiatriloven og magtanvendelse

i henhold til serviceloven.

Psykiatriaftale_2022_FinalVersion.pdf (sum.dk).

Sundhedsstyrelsen kommenterer ikke på indikatorer om remme

og personlig skærmning over 24 timer, men data kan findes i bilag

1 og 5.

Data opgjort pr. 100.000 er afrundet til nærmeste hele tal.

Data før 1. juni 2015 inkluderer ikke tilfælde af tvangslignende foran-

staltninger med forældresamtykke (magtanvendelse). Sådanne foran-

staltninger iværksat mod den mindreåriges vilje, men med informeret

samtykke fra forældremyndighedens indehaver, er i den nye psykia-

trilov fra 2015 lovpligtige at registrere, mens dette ikke var tilfældet i

den tidligere psykiatrilov. Disse registreres nu som magtanvendelse.

tidligere psykiatrilov. Disse registreres nu som magtanvendelse.

Monitorering af tvang i psykiatrien

2. Sammenfatning og vurdering

Monitoreringen for perioden 1. juli 2022 – 30. juni

2023 viser, at der i alt var 6.028 mennesker (børn,

unge og voksne), som blev udsat for tvang i psy-

kiatrien, og at det fortsat er forskelligt, hvor meget

tvang, der bliver anvendt på tværs af regionerne.

I indeværende kapitel sammenfatter og vurderer

Sundhedsstyrelsen udviklingen dels for voksne og

dels for børn og unge, der er blevet udsat for tvang.

2.2. Tvangsindlæggelse og

tvangstilbageholdelse

I 2022/2023 er 3.118 voksne blevet tvangsindlagt,

og 2.342 voksne er blevet tvangstilbageholdt.

I 2011-2013 blev 2.871 voksne tvangsindlagt og 2.344

voksne tvangstilbageholdt, og antallet af voksne

der tvangsindlægges og tvangstilbageholdes er

således stort set uændret på landsplan (se bilag 5).

Det seneste år er både tvangsindlæggelser og

tvangstilbageholdelser blandt voksne stort set

uændret. I Region Sjælland og Region Midtjylland

ses siden 2021/2022 en marginal nedbringelse

i antal voksne, der tvangsindlægges pr. 100.000

borgere. Der ses regionale forskelle ved særligt

anvendelsen af tvangstilbageholdelser, hvor Region

Hovedstaden ligger højere end de øvrige regioner

med 72 voksne pr. 100.000 borgere, der er ble-

vet tvangstilbageholdt i 2022/2023, hvilket er en

stigning fra 65 pr. 100.000 borgere i 2021/2022. I

Region Midtjylland er 35 voksne pr. 100.000 borgere

tvangstilbageholdt i 2022/2023.

Hvis man ser på det samlede antal tvangsindlæg-

gelser, er det steget markant siden 2011/2012,

hvor der nationalt var 3.413 tvangsindlæggelser,

mens tallet i 2022/2023 var 5.168. Det svarer til en

stigning på ca. 50%. Samtidig er andelen af tvangs-

indlæggelser på farlighedsindikation

steget siden

2011/2012. I 2011/2012 udgjorde andelen af patien-

ter, der indlægges på farlighedsindikation, 58% af

alle tvangsindlæggelser, hvorimod de i dag udgør

68%. Når antallet af voksne, der tvangsindlægges,

er uændret, mens antallet af tvangsindlæggelser er

steget, indikerer det, at der er sket en stigning i hvor

mange gange, den enkelte person bliver tvangs-

indlagt. Forebyggelsespotentialet vurderes at være

større efter første tvangsindlæggelse, og det er

vigtigt, at der er et tæt samarbejde om at forebyg-

ge gentagne tvangsindlæggelser mellem borger/

patient, de pårørende og de relevante regionale

og kommunale fagpersoner. Samtidig indikerer

stigningen i andelen af tvangsindlæggelser, som

forekommer på farlighedsindikation, at patienterne

er meget syge, når de indlægges i psykiatrien, og

det understøtter ligeledes, at der er et uindfriet po-

tentiale for en bedre opsporing, forebyggelse eller

behandling af den psykiske lidelse.

Der er generelt behov for et større fokus både

nationalt og lokalt på at forebygge tvangsindlæg-

gelser og at udbrede gode erfaringer med bl.a.

styrket tværsektorielt samarbejde. Ligeledes er der

et behov for mere viden om forløbet forud for en

tvangsindlæggelse med henblik på i højere grad at

forebygge tvangsindlæggelser og øge kvaliteten i

den samlede indsats på tværs af sektorer. Nedbrin-

gelsen af tvangsindlæggelser har også betydning

for anvendelsen af tvang under indlæggelse, da

der er større risiko for at blive udsat for tvang under

indlæggelse for patienter, der er indlagt med tvang,

sammenlignet med patienter, der er indlagt frivilligt.

ste fald ses i Region Nordjylland. Region Hoved-

staden og Region Sjælland har det laveste antal

registrerede personer, der er blevet bæltefikseret

(hhv. 15 og 12 pr. 100.000 borgere) i 2022/2023.

Samtidig er der over en årrække sket et fald i det

samlede antal bæltefikseringer, og siden 2011-2013

er der sket en væsentlig reduktion i anvendelsen af

de langvarige bæltefikseringer. Antallet af bæltefik-

seringer over 48 timer er mere end halveret, da an-

tallet er faldet fra 777 i 2011-2013 til 313 i 2022/2023.

Siden 2021/2022 ses en stigning i anvendelsen af

bæltefikseringer under 24 timer, særligt de bæltefik-

seringer, der varer 0-2 timer. Et samlet fald i anven-

delsen af bæltefikseringer siden 2011-2013 skal sam-

menholdes med, at der samtidig er sket en samlet

stigning i anvendelsen af akut beroligende medicin

med tvang og fastholdelser siden 2011-2013.

Udviklingen i anvendelsen af bæltefikseringer dæk-

ker generelt over store regionale forskelle, når man

ser på antal bæltefikseringer pr. 100.000 borgere. I

2022/2023 er der fx i Region Hovedstaden registre-

ret 35 bæltefikseringer pr. 100.000 borgere, mens

der i Region Midtjylland er registreret 151. Siden

2021/2022 har både Region Midtjylland, Region

Nordjylland og Region Syddanmark haft en stigning

i antal bæltefikseringer pr. 100.000 borgere, mest

markant i Region Midtjylland, som har registreret 39

flere i 2022/2023 end i 2021/2022. Selvom Region

Midtjylland har flest registrerede bæltefikseringer

pr. 100.000 borgere, er det også den region med

flest af de kortvarige bæltefikseringer (0-2 timer).

Region Hovedstaden og Region Syddanmark har

det største antal af længerevarende bæltefikserin-

ger (>48 timer). Region Sjælland har i det seneste år

haft et markant fald i både de korte og langvarige

bæltefiksering og har registeret 26 bæltefikseringer

pr. 100.000 borgere, og er regionen med færrest

bæltefikseringer pr. 100.00 borgere.

2.1. Voksne berørt af en eller flere

tvangsforanstaltninger

På landsplan er det i løbet af de sidste 10 år ikke

lykkedes at reducere det samlede antal voksne, der

udsættes for en eller flere tvangsforanstaltninger.

Hvor der i gennemsnit var 5.632 voksne i 2011-2013,

som blev udsat for en eller flere tvangsforanstalt-

ninger, var der 5.686 voksne i 2022/2023.

Der ses i 2022/2023 regionale forskelle i hvor

mange voksne, der udsættes for en eller flere typer

tvangsforanstaltninger pr. 100.000 borgere.

Region Hovedstaden har i 2022/2023 det relativt

højeste antal voksne, der er blevet udsat for en

eller flere tvangsforanstaltninger med 147 voksne

pr. 100.000 borgere, men er samtidig den region,

der har reduceret antallet mest siden 2011-2013. I

regionen er der dog sket en stigning fra 2021/2022

til 2022/2023 på 10 voksne pr. 100.00 borgere, der

udsættes for en eller flere tvangsforanstaltninger.

Region Midtjylland har det laveste antal (104 pr.

100.000) i 2022/2023. I Region Nordjylland er an-

tallet steget siden 2011-2013, og der er 116 voksne

pr. 100.000, der er blevet udsat for en eller flere

tvangsforanstaltninger i 2022/2023.

I Region Syddanmark er antallet faldet siden 2011-

2013, og antallet af voksne, der udsættes for en eller

flere tvangsforanstaltninger i Region Syddanmark,

er 119 pr. 100.000 borgere i 2022/2023. Slutteligt er

antallet i Region Sjælland stort set uændret siden

2011-2013, og antallet af voksne, der udsættes for

en eller flere tvangsforanstaltninger, er i 2022/2023

109 pr. 100.000 borgere.

2.3 Bæltefikseringer, fastholdelser og akut

beroligende medicin med tvang

På nationalt niveau blev bæltefiksering, fastholdel-

se og akut beroligende medicin med tvang anvendt

19.569 gange i 2022/2023, svarende til en stigning

på ca. 25% sammenlignet med 2011-2013. Udviklin-

gen varierer på tværs af regionerne.

Bæltefikseringer

På landsplan er antallet af personer (børn, unge og

voksne), der er blevet bæltefikseret, faldet fra 2.035

i 2011-2013 til 1.161 i 2022/2023, hvilket svarer til et

fald på ca. 43%. Der er dog sket en stigning i anven-

delsen af bæltefikseringer siden 2021/2022 i Region

Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddan-

mark. Region Hovedstaden har siden 2011/2012 det

største fald i antal personer pr. 100.000 borgere,

hvor der er anvendt bæltefiksering, mens det mind-

Tvangsindlæggelser kan finde sted, hvis et af følgende to indikati-

oner er opfyldt: 1) Helbredindikation og 2) Farlighedsindikation, hvor

patienten er til fare for sig selv eller andre. Ifølge psykiatriloven kan

”Tvangsindlæggelse på farlighedsindikation kan finde sted, såfremt

patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må

ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve

den pågældende med henblik på behandling, fordi den pågælden-

de frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller

andre”. Kilde: Psykiatriloven (retsinformation.dk)

Monitorering af tvang i psykiatrien

Fastholdelser

Nationalt er 1.052 personer (børn, unge og voksne)

blevet fastholdt i 2022/2023. Det er varierende, om

regionerne har nedbragt antal personer, pr. 100.000

borgere, der fastholdes i perioden 2011/2012 til

2022/2023. Region Syddanmark har i 2022/2023

færrest personer, der fastholdes (7 pr. 100.000 bor-

gere), mens antallet er højest i Region Hovedstaden

(24 pr. 100.000 borgere) og Region Nordjylland (27

pr. 100.000 borgere). Udviklingen i antal personer,

der er blevet fastholdt, er stort set uændret siden

2021/2022.

I 2022/2023 var det samlede antal fastholdelser

4.695 svarende til en stigning på ca. 66% siden 2011-

2013, hvor antallet var 2.824. Den samlede stigning

dækker dog over store regionale forskelle. Den

største stigning i anvendelsen af fastholdelser ses i

Region Sjælland, som har haft 160 fastholdelser, pr.

100.000 borgere, i 2022/2023 - en stigning på 121

fastholdelser, pr. 100.000 borgere, siden 2011/2012.

Som den eneste region har Region Midtjylland

haft en faldende tendens i perioden 2011/2012 til

2022/2023, hvor de er gået fra at have 49 til 42 fast-

holdelser pr. 100.000 borgere. Siden 2021/2022 er

antal gange, der fastholdes, faldet fra 4.951 til 4.695.

Faldet det seneste år ses i tre ud af fem regioner.

Akut beroligende medicin med tvang

På landsplan har i alt 2.347 personer (børn, unge og

voksne) fået akut beroligende medicin i 2022/2023,

hvilket er stort set uændret siden 2021/2022. Siden

2011/2012 ses en mindre stigning i alle regioner

undtagen Region Hovedstaden, i antal personer

pr. 100.000 borgere, der har fået akut beroligende

medicin med tvang.

Der er blevet givet akut beroligende medicin med

tvang 10.152 gange i 2022/2023. Til sammenligning

blev akut beroligende medicin med tvang givet

7.133 gange i 2011-2013, hvilket svarer til en stigning

på ca. 42%. Der ses en stigende tendens i alle regio-

ner i perioden, men det varierer, hvor stor stigningen

er. Stigningen er særlig markant i Region Sjælland,

hvor antallet af gange, der er givet beroligende me-

dicin med tvang, er steget fra 65 til 154 pr. 100.000

borgere siden 2011/2012, svarende til en stigning

på ca. 137%. Siden 2021/2022 er udviklingen aftaget

marginalt på landsplan, hvilket dækker over store

regionale forskelle. Fx har Region Sjælland det se-

neste år reduceret antallet af gange, der gives akut

beroligende med tvang pr. 100.000 borgere fra 233

til 154, mens antallet er steget fra 145 til 163 i Region

Midtjylland og fra 114 til 134 i Region Nordjylland.

En del af den regionale variation i anvendelsen af

særligt bæltefikseringer og fastholdelser kan skyl-

des, at Sundhedsstyrelsens vejledninger til psyki-

atriloven (Vejledning

om anvendelse af tvang m.v. i

psykiatrien

Vejledning om registrering af tvang

m.v. i psykiatrien)

blev revideret i 2020. I den forbin-

delse blev bl.a. omstændighederne vedrørende an-

vendelse af fastholdelse præciseret, herunder den

maksimale varighed af en fastholdelse

. En mulig

årsag til den store forskel på tværs af regionerne

kan således fx skyldes variation i fortolkning af

vejledningerne og registreringspraksis. Derfor pågår

der løbende et samarbejde mellem Sundhedsda-

tastyrelsen og regionerne om at ensarte fortolkning

og registreringspraksis på tværs af regionerne.

2.3. Tvangsmedicin

I hele landet er 860 personer (børn, unge og voks-

ne) blevet tvangsmedicineret i 2022/2023. Det er en

stigning på i alt 193 personer, der har fået medicin

med tvang, siden 2011-2013, hvor 667 personer blev

tvangsmedicineret, hvilket svarer til en stigning på

ca. 30%. Der ses også en stigning i alle regioner

siden 2011/2012, når man ser på personer, der har

fået tvangsmedicin pr. 100.000 borgere. I 2022/2023

har Region Hovedstaden flest personer pr. 100.000,

der har fået tvangsmedicinering (20 pr. 100.000),

mens Region Sjælland har færrest (11 pr. 100.000).

Antal børn og unge, der tvangsindlægges, er steget

markant siden 2015/2016. I 2022/2023 er 185 børn

og unge blevet tvangsindlagt, mens der var 133 i

2015/2016. Der er særligt de seneste år registreret

flere tvangsindlæggelser blandt børn og unge, og i

dag udgør tvangsindlæggelser ca. halvdelen af den

samlede anvendelse af tvang over for børn og unge

under 18 år.

I 2022/2023 blev i alt 114 børn og unge tvangstilba-

geholdt. I 2015/2016 var antallet 107. Når man ser på

børn og unge pr. 100.000 borgere, der tvangstilba-

geholdes, ses der en variation mellem regionerne.

Region Hovedstaden og Region Sjælland har det

højeste antal børn og unge, der er blevet tvangstil-

bageholdt i 2022/2023 med hhv. 13 og 14 børn og

unge pr. 100.000 borgere, imens Region Midtjylland

har 6 børn og unge pr. 100.000 borgere, der er ble-

vet tvangstilbageholdt.

Det er bekymrende, at anvendelsen af tvang på

børne- og ungeområdet

er steget de seneste år.

Særligt bekymrende er stigningen i antal tvangs-

indlæggelser, som i 2022/2023 udgør en væsentlig

andel af tvangsanvendelsen overfor børn og unge.

Det tyder på, at børn og unge ofte er meget syge,

når de indlægges i psykiatrien, og at der derfor er

behov for bedre opsporing, forebyggelse og/eller

behandling af psykiske lidelser hos børn og unge,

der er i risiko for en tvangsindlæggelse.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at det er centralt at få

mere viden om årsager til den høje anvendelse af

tvang overfor børn og unge, forebyggelse af tvang

overfor børn og unge samt at få viden om, hvilke

konsekvenser det har, at børn og unge i en tidlig

alder udsættes for tvang.

2.4. Udvikling i tvang blandt børn og unge

Den samlede anvendelse af tvang over for børn

og unge under 18 år er særligt steget de seneste

år og i 2022/2023 er i alt 342 børn og unge blevet

udsat for tvang i psykiatrien. I 2019/2020 var der 264

børn og unge, der blev udsat for tvang, hvilket er

en stigning på ca. 29% fra 2019/2020 til 2022/2023.

I årene forinden (siden 2016/2017) var udviklingen

ellers faldende.

Det skal bemærkes, at der generelt er tale om små

tal ift. børn og unge, og at tallene derfor kan være

udtryk for tilfældig variation.

Anvendelsen af tvang overfor børn og unge er dog

varierende på tværs af regionerne. Antal børn og

unge, der er blevet udsat for tvang pr. 100.000 bor-

gere, er i 2022/2023 højest i Region Sjælland (47 pr.

100.000) og Region Hovedstaden (34 pr. 100.000).

Antallet er lavest i Region Nordjylland, hvor 23 børn

og unge pr. 100.000 borgere i 2022/2023 er blevet

udsat for en eller flere tvangsforanstaltninger.

Ift. registrering af bæltefikseringer blev det indført, at man nu

skal indberette alle bæltefikseringer, som foretages i forbin-

delse med tvangsbehandlinger og at der skal registreres en ny

bæltefiksering hver gang en patient har været løsnet af bæltet

i længere end 15 min. Disse ændringer kan være årsag til stig-

ningen i særligt de korte bæltefikseringer på 0-2 timer. Det kan

også betyde, at flere løsnes tidligere og har brug for endnu en

efterfølgende bæltefiksering.

Tallene for de enkelte regioner fsva. børn og unge er små.

Ændringerne fra år til år, kan være udtryk for tilfældige variatio-

ner, og dermed ikke nødvendigvis en signifikant ændring.

Monitorering af tvang i psykiatrien

3. Resultater

Nedenstående afsnit beskriver udviklingen i anven-

delsen af tvang i psykiatrien på både nationalt og

regionalt niveau. Afsnittet er fokuseret på udvalgte

indikatorer, der er opgjort i absolutte tal og antal

personer pr. 100.000 borgere, der udsættes for

tvang. Der kommenteres således ikke på alle indi-

katorer, men alle indikatorer fremgår i bilag 1 og 5.

I vurderingen af resultaterne vedrørende antallet af

personer, der udsættes for tvang, kan regionernes

indlæggelsestal også tages i betragtning. Opgørel-

ser pr. indlagte tager højde for udsving i antallet af

indlæggelser. Når antallet af indlæggelser eksem-

pelvis stiger, vil der være flere personer pr. 100.000

borgere i regionen, som kan udsættes for tvang.

Udviklingen i antal indlæggelser fremgår af bilag 1,

tabel 1-2. Indikatorer opgjort på andelen af perso-

ner, der udsættes for tvang, ud af antal indlagte, kan

også ses i bilag 1 .

Nedenfor beskrives udviklingen i antallet af per-

soner, der er blevet berørt af forskellige typer af

tvangsforanstaltninger, samt hvor mange gange

tvangsforanstaltningen er blevet anvendt fra baseli-

ne (2011-2013) til 2022/2023. Ved de indikatorer, hvor

der ikke er inkluderet en baseline, sammenlignes

data fra år 2011/2012. Udviklingen beskrives i abso-

lutte tal og pr. 100.000 borgere. Det skal desuden

bemærkes, at de fem regioner har haft forskellige

udgangspunkter i forhold til anvendelsen af tvang.

3.1 Forbehold

Der skal tages forbehold for, at der i nogle tilfæl-

de er tale om variationer pr. år, som i absolutte

tal udtrykker en stigning eller et fald, men hvor

den observerede ændring vil kunne tilskrives en

tilfældig variation over tidsperioden frem for en

statistisk signifikant ændring over tid. Dette kan især

være et problem, når der er tale om et mindre antal

observationer. Da der ikke er foretaget en statistisk

analyse, skal resultaterne tages med forbehold for,

at det i nogle tilfælde ikke kan vurderes, om der er

tale om en statistisk signifikant ændring over tid.

Der skal desuden tages forbehold for, at ændringer

i demografien og den generelle befolkningstil-

vækst samt en øget sygdomsbyrde kan have en

betydning for både de absolutte tal og antallet pr.

100.000 borgere.

I figur 1 ses den nationale udvikling i antallet af

voksne berørt af en eller flere tvangsforanstalt-

ninger, mens figur 2 viser udviklingen opgjort pr.

100.000 borgere. I opgørelsen inkluderes al tvang,

og der skelnes ikke mellem tvangsformer. Det

betyder, at opgørelsen rummer både patienter, der

skærmes, bæltefikseres, tvangsindlægges mm.

I absolutte tal er 5.686 voksne blevet udsat for en

eller flere tvangsforanstaltninger i 2022/2023, og

der er således ikke sket en væsentlig udvikling

siden 2011-2013, hvor 5.632 voksne blev udsat for en

eller flere former for tvang (figur 1).

Figur 1:

Antal voksne berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger

6000

5900

5800

Antal

5700

5600

5500

5400

5300

2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023

År

Antal voksne berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger

3.2 Alle typer

tvangsforanstaltninger

I dette afsnit kommenteres der på udviklingen i

anvendelsen af alle typer tvangsforanstaltninger,

hvor der ikke skelnes mellem tvangsformer. Først

beskrives antal voksne (hhv. absolut antal og antal

pr. 100.000 borgere), der udsættes for tvangsforan-

staltninger. Efterfølgende beskrives det, hvor mange

børn og unge i absolutte tal og pr. 100.000 borgere,

der har været udsat for tvangsforanstaltninger.

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,

Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Monitorering af tvang i psykiatrien

Figur 2 viser, at der i 2022/2023 er 120 voksne pr.

100.000 borgere, der er blevet berørt af en eller

flere tvangsforanstaltninger. Til sammenligning blev

gennemsnitligt 129 pr. 100.000 borgere berørt af en

eller flere tvangsforanstaltninger i 2011-2013.

Da der ses en betydelig variation fra år til år, kan det

ikke konkluderes, at der er sket en betydelig ud-

vikling over perioden. På tværs af regionerne er der

forskelle både i det antal, som berøres af tvangsfor-

anstaltninger, og i udviklingen over tid. I hele perio-

den er der fx sket et markant fald i Region Hoved-

staden indtil 2021/2022, men det var også Region

Hovedstaden, som i udgangspunktet lå højest. Der

er sket en større stigning i Region Hovedstaden fra

2021/2022 til 2022/2023.

Figur 3 viser, at der i absolutte tal var 342 børn og

unge under 18 år, som blev udsat for en eller flere

tvangsforanstaltninger i 2022/2023, mens der i 2011-

2013 var gennemsnitligt 243 børn og unge, som blev

berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger.

I psykiatriloven skelnes der mellem magtanven-

delse over for børn under 15 år, når forældrene har

samtykket til tvangsforanstaltningen, og tvang over-

for børn under 15 år, når forældrene ikke har givet

samtykke til tvangsforanstaltningen. Ud af de 342

børn og unge, som blev udsat for tvang i 2022/2023

var 141 børn under 15 år (jf. baggrundsoplysningerne

i bilag 5). For 20 af disse børn blev tvangsforanstalt-

ningen udført uden forældresamtykke, og der er

derfor tale om tvang i psykiatrilovens forstand.

Figur 2:

Antal voksne pr.100.000 borgere berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger

Figur 3:

Antal børn og unge berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger

Antal berørte voskne pr. 100.000 borgere

170

160

150

140

130

120

110

100

2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023

År

Hele landet

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

400

350

300

Antal personer

250

200

150

100

2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023

År

Antal af børn og unge under 18 berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,

Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,

Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Monitorering af tvang i psykiatrien

Figur 4 viser antallet af børn og unge pr. 100.000

borgere, som berøres af en eller flere tvangsforan-

staltninger

. Der ses en variation fra år til år, så det

kan ikke konkluderes, at der er sket en betydelig

udvikling over perioden. Det er dog omvendt ikke

lykkedes at nedbringe antallet børn og unge som

berøres af tvangsforanstaltninger i løbet af perioden.

Fra 2021/2022 er tallene nationalt set stort set uæn-

drede, selvom der i Region Sjælland ses en mar-

kant stigning siden da i børn og unge pr. 100.000

borgere, der berøres af en eller flere tvangsforan-

staltninger. Tallene skal dog ses i lyset af, at antallet

generelt er lavt.

3.3 Bæltefiksering, fastholdelse

og akut beroligende medicin med

tvang

I dette afsnit kommenteres der på udviklingen i

anvendelsen af bæltefiksering, fastholdelse og akut

beroligende medicin med tvang. Først beskrives

samlet det absolutte antal personer, der udsættes

for disse tvangsforanstaltninger og efterfølgende

antal gange, tvangsforanstaltningerne er anvendt.

Herefter beskrives det for hver af de tre tvangstyper

hhv. hvor mange personer pr. 100.000 borgere, der

udsættes for hver tvangsforanstaltning, og hvor

mange tvangsforanstaltninger pr. 100.000 borgere,

der udføres. Bæltefikseringer er desuden opgjort på

varighed og region.

I figur 5 ses den nationale udvikling i antallet af per-

soner berørt af bæltefiksering, fastholdelse og akut

beroligende medicin med tvang. I alt er 1.161 per-

soner blevet bæltefikseret i 2022/2023, hvilket er et

fald på 874 personer sammenlignet med perioden

2011-2013, hvor antallet var 2.035. Nedbringelsen af

bæltefikseringer afspejler det skærpede fokus, der

har været i løbet af partnerskabsperioden. Udviklin-

gen i andelen af personer, der er blevet bæltefikse-

ret ud af antal indlagte fremgår af tabel 4 i bilag 1.

Der ses i samme periode ikke samme fald for

anvendelsen af fastholdelser og akut beroligende

medicin med tvang. Der ses derimod en stigen-

de tendens for personer, der får akut beroligende

medicin med tvang, mens antallet af personer, der

fastholdes, ser nogenlunde konstant ud.

I årene 2011-2013 blev gennemsnitligt 927 personer

fastholdt, mens antallet var 1.052 i 2022/2023. Tallet

dækker dog over, at de samme personer fastholdes

flere gange i dag, end tidligere, jf. figur 6. Gen-

nemsnitligt fik gennemsnitligt 2.043 personer akut

beroligende medicin med tvang i 2011-2013, mens

dette tal i 2022/2023 var 2.347 personer.

Figur 4:

Antal børn og unge pr. 100.000 borgere berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger

Antal berørte børn pr. 100.000 borgere

2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023

År

Hele landet

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Figur 5:

Antal personer der er blevet bæltefikset, antal personer der er blevet fastholdt

og antal personer, der har fået beroligende medicin med tvang

2.500

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,

Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Antal personer

2.000

1.500

1.000

500

2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023

År

Antal personer der bæltefikseres (Antal berørt)

Antal personer der fastholdes

Antal personer der får beroligende medicin med tvang

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,

Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Monitorering af tvang i psykiatrien

I figur 6 ses den nationale udvikling i antallet af

bæltefikseringer, antallet af gange der fastholdes

og antallet af gange, der gives akut beroligende

medicin med tvang. I 2011-2013 blev der registre-

ret 5.680 bæltefikseringer. Udviklingen har været

varierende, men der har overordnet været et fald i

bæltefikseringer siden baseline i 2011-2013. Frem

mod 2018/2019 faldt antallet markant, hvorefter det

steg igen i 2020/2021. Der er i 2022/2023 registre-

ret 4.722 bæltefikseringer, hvilket er 510 flere end i

2021/2022.

I 2011-2013 blev der gennemsnitligt registreret 2.824

fastholdelser. I 2022/2023 er antallet af fastholdel-

ser steget til 4.695. Dog ses et fald i anvendelsen af

fastholdelse siden 2020/2021, hvilket dækker over

regionale forskelle. De største ændringer ses hos

Region Sjælland og Region Midtjylland, som har re-

gistreret henholdsvis 283 og 217 færre fastholdelser

i 2022/2023 end i 2021/2022.

Der blev i gennemsnit anvendt akut beroligende

medicin med tvang 7.133 gange i 2011-2013. Antallet

har siden da været varierende men generelt stigen-

de. De seneste par år er udviklingen dog stagneret.

I 2022/2023 er der blevet anvendt akut beroligende

medicin med tvang 10.152 gange.

I figur 7-12 vises henholdsvis antallet af bæltefikse-

ringer, fastholdelser og akut beroligende medicin

med tvang opgjort pr. 100.000 borgere i hhv. hele

landet og pr. region, dels ift. antal personer der ud-

sættes for tvangsforanstaltninger og dels ift. antal

gange tvangsforanstaltningerne udføres.

Figur 7 viser udviklingen i antallet af personer pr.

100.000 borgere, hvor bæltefiksering er anvendt.

Udviklingen er varierende fra 2011/2012 til i dag, og

flere steder fra år til år. Siden 2011/2012 er der nati-

onalt sket et markant fald i alle regioner, hvoraf det

største fald ses i Region Hovedstaden, og det mind-

ste fald ses i Region Nordjylland. Region Sjælland

ligger lavest med 12 personer pr. 100.000 borgere,

der har været udsat for bæltefiksering.

Figur 7:

Antal personer pr. 100.000 borgere, hvor der er anvendt bæltefiksering

Figur 6:

Antal gange der bæltefikseres, antal gange der fastholdes, og antal gange der gives akut

beroligende medicin med tvang

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023

År

Antal personer per. 100.000 bprgere

2011 /

2012

2012 /

2013

2013 /

2014

2014 /

2015

2015 /

2016

2016 /

2017

År

Hele landet

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

2017 /

2018

2018 /

2019

2019 /

2020

2020 /

2021

2021 /

2022

2022 /

2023

Antal personer

Total antal bæltefikseringer

Total antal gange der gives beroligende medicin med tvang

Total antal gange der fastholdes

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,

Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,

Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Monitorering af tvang i psykiatrien

Figur 8 viser udviklingen i antallet af bæltefikse-

ringer pr. 100.000 borgere. Her ses ikke samme

tydeligt faldende tendens som for antallet af per-

soner, der bæltefikseres. Der er, med undtagelse af

Figur 8:

Antal bæltefikseringer pr. 100.000 borgere

200

180

160

140

Antal pr. 100.000

120

100

2011 / 2012

2012 /

2013

2013 /

2014

2014 /

2015

2015 /

2016

2016 /

2017

År

Region Hovedstaden, en markant variation fra år til

år. Særligt i Region Midtjylland ses store udsving fra

2011/2012 til 2022/2023.

Figur 9 viser regionernes procentvise fordeling

af bæltefikseringer fordelt på timeintervaller i

2022/2023. På landsplan ses det, at 87% af alle bæl-

tefikseringer havde en varighed på under 24 timer

(n=4.087).

Der er store regionale forskelle i den procentvise

fordeling af varigheden af bæltefikseringerne. Re-

gion Midtjylland har fx en væsentlig højere andel af

korte bæltefikseringer på 0-2 timer end de reste-

rende regioner. Region Hovedstaden og Region

Sjælland har desuden den største andel af længe-

revarende bæltefikseringer > 48 timer, mens Region

Midtjylland og Region Nordjylland har de laveste

andele.

Figur 9:

Andelen af bæltefikseringer fordelt på varighed og region.

100%

90%

15%

16%

11%

29%

35%

23%

27%

2017 /

2018

2018 /

2019

2019 /

2020

2020 /

2021

2021 /

2022

2022 /

2023

80%

16%

70%

60%

Procent %

Hele landet

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

38%

50%

29%

35%

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 20.03.2023og Landspatientsregisteret

10.03.2023, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

40%

29%

40%

29%

30%

24%

20%

42%

22%

23%

28%

10%

20%

10%

12%

Hele landet

Region Hovedstaden Region Midtjylland

0-2 timer

2-8 timer

8-24 timer

Region Nordjylland

24-48 timer

Region Sjælland

Region Syddanmark

> 48 timer

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,

Sundhedsdatastyrelsen.

Monitorering af tvang i psykiatrien

Antal bæltefikseringer fordelt på varighed og region

fremgår af tabel 14-19 i bilag 1. Tabel 14-19 viser, at

summen af bæltefikseringstimer > 48 timers varig-

hed er faldet markant nationalt. Siden 2011-2013

er summen faldet med 68.735 timer, mens den fra

2021/2022 til 2022/2023 er faldet med 2.495 timer.

Dette fald dækker over store regionale forskelle.

Mest markant er Region Sjælland, som har et fald

på 7.190 timer siden 2021/2022. Ligeledes skiller

Region Midtjylland sig ud med en stigning på 3.163

timer siden 2021/2022.

Figur 10 viser udviklingen i antallet af personer pr.

100.000 borgere, hvor der har været anvendt fast-

holdelse. Nationalt har der ikke været en væsentlig

udvikling og der ses variationer fra år til år i flere

regioner.

Figur 11 viser antal fastholdelser pr. 100.000 borge-

re. Nationalt er der sket en betydelig stigning siden

2011/2012, hvor antallet er steget fra 43 til 80. Der er

særligt fra 2020/2021 variation mellem regionerne.

Region Sjælland havde til 2021/2022 en markant

stigning i antallet af fastholdelser pr. 100.000 borge-

re. I 2022/2023 er antallet dog faldet igen.

Variationerne bør ses i lyset af ændringen i vej-

ledningerne om tvang i 2020 og kan tyde på en

uensartet implementering og registrering på tværs

af regioner.

Figur 11:

Total antal gange der fastholdes pr. 100.000 borgere

Figur 10:

Antal personer pr. 100.000 borgere, hvor der har været anvendt fastholdelse

Antal personer per 100.000 borgere

2011 /

2012

2012 /

2013

2013 /

2014

2014 /

2015

2015 /

2016

2016 /

2017

2017 /

2018

2018 /

2019

2019 /

2020

2020 /

2021

2021 /

2022

2022 /

2023

250

200

Antal personer per 100.000 borgere

150

100

2011 /

2012

2012 /

2013

2013 /

2014

2014 /

2015

2015 /

2016

2016 /

2017

År

Hele landet

Region Nordjylland

Hele landet

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

2017 /

2018

2018 /

2019

2019 /

2020

2020 /

2021

2021 /

2022

2022 /

2023

År

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,

Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,

Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Monitorering af tvang i psykiatrien

Figur 12 viser udviklingen i antal personer pr.

100.000 borgere, der har fået akut beroligende me-

dicin med tvang. På nationalt niveau er udviklingen

siden 2011/2012 relativt stagneret. Det dækker dog

over en betydelig regional variation. Særligt i Region

Sjælland er der en stigende tendens gennem hele

perioden, mens Region Hovedstaden ligger højest i

hele perioden.

Figur 13 viser udviklingen i antallet af gange, der

gives beroligende medicin med tvang pr. 100.000

borgere. På nationalt niveau er der sket en væsent-

lig stigning siden 2011/2012, ligesom der i større

eller mindre grad ses en stigende tendens i alle

regioner i samme periode. I Region Sjælland og

Region Nordjylland ses de største stigninger mel-

lem 2011/2012 og 2022/2023. Region Hovedstaden

ligger højest i hele perioden bortset fra 2021/2022.

Figur 12:

Antal personer pr. 100.000 borgere, der får beroligende medicin med tvang

Figur 13:

Antal gange der gives beroligende medicin med tvang pr. 100.000 borgere

250

Antal personer per 100.000 borgere

2011 /

2012

2012 /

2013

2013 /

2014

2014 /

2015

2015 /

2016

2016 /

2017

År

Hele landet

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

2017 /

2018

2018 /

2019

2019 /

2020

2020 /

2021

2021 /

2022

2022 /

2023

Antal personer per. 100.000 borgere

200

150

100

2011 /

2012

2012 /

2013

2013 /

2014

2014 /

2015

2015 /

2016

2016 /

2017

År

Hele landet

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

2017 /

2018

2018 /

2019

2019 /

2020

2020 /

2021

2021 /

2022

2022 /

2023

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,

Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,

Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Monitorering af tvang i psykiatrien

3.4 Tvangsmedicinering

I dette afsnit kommenteres der på udviklingen i

anvendelsen af tvangsmedicinering. Først beskrives

det absolutte antal personer, der tvangsmedicine-

res, og efterfølgende antal borgere pr. 100.000, der

tvangsmedicineres.

Figur 14 viser den nationale udvikling i antallet af per-

soner, der tvangsmedicineres. Tvangsmedicinering

omfatter ikke akut beroligende medicin med tvang.

I 2022/2023 blev 860 personer tvangsmedicineret,

hvilket er en stigning siden 2021/2022, hvor 792

personer blev tvangsmedicineret. Til sammenlig-

ning blev gennemsnitligt 667 personer tvangsmedi-

cineret i 2011-2013.

Figur 15 viser udviklingen i antallet af personer pr.

100.000 borgere, hvor der er anvendt tvangsmedi-

cinering. Nationalt ses en svagt stigende tendens til

at flere personer pr. 100.000 borgere får tvangsme-

dicinering fra 2011/2012 til 2022/2023. I de enkelte

regioner er der variation fra år til år. Region Hoved-

staden har i hele perioden det højeste antal perso-

ner pr. 100.000 borgere som tvangsmedicineres.

Figur 15:

Antal personer pr. 100.000 borgere, hvor der er anvendt tvangsmedicinering

Antal personer per. 100.000 borgere

Figur 14:

Antal personer, der tvangsmedicineres

1000

900

800

700

Antal personer

600

500

400

300

200

100

2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023

År

2011 /

2012

2012 /

2013

2013 /

2014

2014 /

2015

2015 /

2016

2016 /

2017

År

Hele landet

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

2017 /

2018

2018 /

2019

2019 /

2020

2020 /

2021

2021 /

2022

2022 /

2023

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,

Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,

Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Monitorering af tvang i psykiatrien

3.5 Tvangsindlæggelse og

tvangstilbageholdelse

I dette afsnit kommenteres der på udviklingen i

anvendelsen af tvangsindlæggelser og tvangstil-

bageholdelser. Først beskrives det absolutte antal

personer, der tvangsindlægges og tvangstilbage-

holdes, og efterfølgende beskrives udviklingen pr.

100.000 borgere. Der præsenteres først data for

voksne og dernæst for børn og unge.

Figur 16 viser antallet af voksne, der hhv. tvangs-

indlægges og tvangstilbageholdes for hele landet.

I 2022/2023 blev 3.118 voksne tvangsindlagt. Det

er stort set uændret siden 2011-2013, hvor antallet

var 2.871. Tilsvarende er 2.342 voksne i 2022/2023

blevet tvangstilbageholdt, hvor det i 2011-2013 var

2.344. Fra 2021/2022 til 2022/2023 ses en mindre

stigning i antal voksne, der tvangstilbageholdes,

hvilket kan tilskrives en stigning i Region Hovedsta-

den som dog kommer efter et mindre fald i regio-

nen i 2021/2022.

Figur 17 viser antallet af voksne, der tvangsind-

lægges pr. 100.000 borgere. Nationalt er udvik-

lingen stort set uændret i perioden 2011-2013 til

2022/2023, mens den er varierende på tværs af

regionerne. Eksempelvis ses en stigning i Region

Nordjylland fra 2011-2013 til 2022/2023, mens der

omvendt ses et fald i samme periode i Region

Hovedstaden. Fra 2021/2022 til 2022/2023 ses et

mindre fald i Region Sjælland og en mindre stig-

ning i Region Hovedstaden. I 2022/2023 har Region

Syddanmark flere voksne pr. 100.000 borgere, der

tvangsindlægges, sammenlignet med de resteren-

de regioner.

Figur 17:

Antal voksne pr. 100.000 borgere, der tvangsindlægges

Figur 16:

Antal voksne der tvangsindlægges, og antal voksne der tvangstilbageholdes

Anral pr. 100.000

3500

3000

2500

Antal voksne

2000

1500

1000

500

2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023

År

Antal voksne der tvangsindlægges

Antal voksne der tvangstilbageholdes

2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023

År

Hele landet

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,

Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,

Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Monitorering af tvang i psykiatrien

Figur 18 viser antallet af voksne, der tvangstilbage-

holdes pr. 100.000 borgere. Der er en svagt fal-

dende tendens i de fleste regioner siden 2011-2013

fraset Region Nordjylland og Region Hovedstaden.

Fra 2021/2022 til 2022/2023 ses en mindre stigning i

Region Hovedstaden.

I figur 19 ses den nationale udvikling i antallet af

børn og unge, der tvangsindlægges og tvangstil-

bageholdes. I 2022/2023 blev 185 børn og unge

tvangsindlagt og 114 blev tvangstilbageholdt. Til

sammenligning var antallet i 2015/2016 hhv. 133 for

tvangsindlæggelser og 107 for tvangstilbageholdel-

ser. Antallet af børn og unge, der er blevet tvangs-

indlagt, er steget mellem 2019/2020 og 2022/2023.

Det skal igen bemærkes, at antallet er relativt lavt,

og derfor er tendensen usikker.

Figur 18:

Antal voksne pr. 100.000 borgere, der tvangstilbageholdes

Antal pr. 100.000

Antal børn og unge

200

180

160

140

120

100

Figur 19:

Antal børn og unge, der tvangsindlægges og antal børn og unge, der tvangstilbageholdes

2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023

År

Hele landet

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023

År

Antal af børn og unge under 18 der tvangsindlægges

Antal af børn og unge under 18 der tvangstilbageholdes

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023

samt Danmarks Statistik.

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,

Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik

Monitorering af tvang i psykiatrien

Figur 20 viser antallet af børn og unge under 18 år

pr. 100.000 borgere, der blev tvangsindlagt i perio-

den. Både nationalt og regionalt ses særligt en stig-

ning de seneste år fraset Region Hovedstaden og

Region Sjælland, hvor der er større udsving fra år til

år. I Region Sjælland steg antallet af børn og unge

under 18 år pr. 100.000 borgere, der blev tvangsind-

lagt fra 16 i 2021/2022 til 26 i 2022/2023.

Figur 21 viser antallet af børn pr. 100.000 borgere,

der tvangstilbageholdes. Det samlede antal er lille,

og der ses udsving inden for den enkelte region fra

år til år. Region Sjælland lå højest i 2022/2023 med

14 børn, der blev tvangstilbageholdt.

Figur 21:

Antal børn der tvangstilbageholdes pr. 100.000 borgere i regionen

Figur 20:

Antal børn og unge under 18 år pr. 100.000 borgere, der tvangsindlægges

Anral pr. 100.000

Antal pr. 1000.000

2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023

År

Hele landet

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023

År

Hele landet

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,

Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,

Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Monitorering af tvang i psykiatrien

Bilagsfortegnelse

Bilag 1:

Monitorering af tvang i psykiatrien – Bilagsrapport.

Her findes tabeller med oversigt over

tvangsmonitoreringen for perioden 1. juli 2022 – 30. juni 2023.

Bilag 2:

Notat vedrørende Sundhedsstyrelsens kommentering af tvangsmonitoreringen i psykia-

trien.

Heri findes ligeledes en vejledning til Sundhedsstyrelsens kommentering.

Bilag 3:

Oversigt over tvangsformer.

Heri ses en oversigt over og beskrivelse af de tvangsformer,

der vedrører den løbende monitorering af tvang i psykiatrien i henhold til psykiatriloven.

Bilag 4:

Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien.

Heri ses en beskrivelse og dokumen-

tation af anvendelsen af indikatorer for tvang.

Bilag 5:

Baggrundstabeller til monitoreringen af tvang i psykiatrien 2022/2023.

Heri ses en samlet

tabeloversigt over al data for monitoreringen i perioden1. juli 2022 – 30. juni 2023

Monitorering af tvang i psykiatrien

Bilagsrapport

Monitorering

af tvang i

psykiatrien

1. juli 2022 – 30. juni 2023

Monitorering af tvang i psykiatrien

Bilagsrapport

Opgørelse for perioden

juli 2022 – 30. juni 2023

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Elektronisk ISBN: 978-87-7014-576-3

Sprog: Dansk

Version: 01

Versionsdato: 14. november 2023

Design og layout: Sundhedsstyrelsen

Foto: Lars Wittrock for Sundhedsstyrelsen

Udgivet af Sundhedsstyrelsen

November 2023