Ministeren
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 13. december 2023 har udvalget efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) stil-
let mig følgende spørgsmål:
Aktstykke 85 spørgsmål 3
Vil ministeren redegøre for, hvilken konsekvens det bør få for AU, at man bruger
universitetsmidler til uhjemlet at lave infrastrukturprojekter?
Svar
Uddannelses- og Forskningsstyrelsens fandt det i en tilsynsudtalelse af 18. no-
vember 2022 kritisabelt, at Aarhus Universitet havde indgået aftaler med Aarhus
Kommune om betaling for etablering af de to passager som tilkøb til Aarhus Let-
bane, uden at der var etableret særskilt hjemmel hertil. Styrelsen fandt det også
kritisabelt, at AU havde afholdt udgifter til færdiggørelse af den ene passage.
Der er tale om en alvorlig kritik.
Det er helt afgørende, at universiteterne sikrer, at de har hjemmel til deres disposi-
tioner. Vi skal kunne regne med, at vores uddannelsesinstitutioner bruger de stats-
lige tilskud, de modtager, inden for deres hjemler.
Jeg finder, at den kritik, der er udtalt, er en passende konsekvens i lyset af det,
der er sket.
18. december 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
448648
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/1