Finansudvalget 2023-24
Aktstk. 194
Offentligt
2871955_0001.png
Transportministeren
Finansudvalget
Folketinget
23. maj 2024
2024-2557
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 22. maj 2024 stillet mig følgende
spørgsmål til aktstykke nr. 194 om køb af Kalvebod Brygge 47, som
jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Den-
nis Flydtkjær (DD).
§ 28 Spørgsmål nr. 3:
Vil ministeren redegøre for grunden til, at de to styrelser skal pla-
ceres på en af de mest centrale beliggenheder Kalvebod Brygge 47,
1560 København V, og kunne de med fordel ikke placeres mere de-
centralt på en billigere lokation?
Svar:
Børne- og Undervisningsministeriet har bedt om lokalisering inden
for hovedstaden. Styrelserne blev flyttet i forbindelse med rege-
ringsrokaden i 2022 for at gøre plads til departementsfaciliteter.
Deres nuværende placering på Teglholmen har været en midlerti-
dig flytning fra Frederiksholms Kanal. Børne- og Undervisningsmi-
nisteriet har haft et ønske om, at Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet og Styrelsen for It og Læring ikke kom for langt væk fra
Slotsholmen.
Ifølge SEA-vejledningen er det Bygningsstyrelsens opdrag at finde
de efterspurgte lokaler ud fra kundens krav til beliggenhed og
funktion
medmindre der foreligger en politisk beslutning om an-
det.
Det bemærkes, at huslejeniveauet på Kalvebod Brygge 47 er mar-
kedskonformt for placeringen i København.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen