Finansudvalget 2023-24
Aktstk. 177
Offentligt
2862740_0001.png
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
7. maj 2024
J nr.
2023-5208
Svar på FIU spm. til aktstykke nr. 177, § 29 nr. 2
Finansudvalget har i brev af d. 2. maj 2024 stillet mig følgende spørgsmål til akt-
stykke nr. 177, § 29 nr. 1-3, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålene er stil-
let efter ønske fra Christina Olumeko (ALT).
Spørgsmål 2
Kan ministeren oplyse, om det tæt på fulde afløb af § 29.24.27. Tilskud til ener-
gibesparelser i 2023, som fremgår af notat om erhvervspuljen (Pulje til omstilling
i industrien), jf. FIU alm. del
bilag 139, er fremkommet kun på baggrund af til-
deling til virksomheder, eller om det også skyldes omprioritering af midler til an-
dre politiske initiativer?
Svar
Som nævnt i svaret på spørgsmål 1 indeholder § 29.24.27. Tilskud til energibe-
sparelser også andre ordninger end erhvervspuljen. Grundet ordlyden i spørgs-
målet svares alene for erhvervspuljen.
Der er tidligere blevet besluttet fire omprioriteringer af 2023-midler fra Erhvervs-
puljen. Oprindeligt var bevillingen på 624,7 mio. kr., jf. oversigt i svar på FIU
spm. til aktstykke nr. 177, § 29 nr. 3.
I 2023 blev der givet tilsagn om støtte til virksomheders omstillingsprojekter for
ca. 366 mio. kr. Erhvervspuljens tilskudsramme i 2023 var på ca. 378 mio. kr.
korrigeret for tidligere omprioriteringer fra puljen. Søgningen var således 13 mio.
kr. lavere end tilskudsrammen. Dertil kom et tilbageløb fra annullerede tilsagn
tildelt i tidligere år på ca. 67 mio. kr. De annullerede tilsagn skyldes primært, at
virksomhederne ikke har brugt deres tilsagn om støtte inden for 2 år, som er fri-
sten for at udnytte tilsagnet. Grundet den lavere søgning end årets bevilling har
det ikke været muligt at genudmønte dette mindreforbrug i form af nye tilsagn i
2023. Erhvervspuljen havde derfor et samlet mindreforbrug på ca. 80 mio. kr. ift.
finansårets bevilling i regnskabet for 2023.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
Aktstk. 177 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om det tæt på fulde afløb af § 29.24.27. Tilskud til energibesparelser i 2023, som fremgår af notat om erhvervspuljen (Pulje til omstilling i industrien), jf. FIU alm. del – bilag 139, er fremkommet kun på baggrund af tildeling til virksomheder,
2862740_0002.png
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2