Finansudvalget 2023-24
Aktstk. 171
Offentligt
2874825_0001.png
Samråd i Finansudvalget den 23. maj 2024 om
spørgsmål A og B stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov
(K).
Tak til Rasmus Jarlov for at motivere spørgsmålene.
Jeg vil starte med at give en kort redegørelse for indretningen af
Covid-19-kompensationsordninger, inden jeg svarer på, hvad
rationalet er ved at fortsætte efterkontrollen – også kaldet
slutafregningen – af ordningerne. Det er spørgsmål A.
Dernæst
vil
jeg
kort
redegøre
for
Erhvervsstyrelsens
sagsbehandling af slutafregningssagerne. Og til sidst vil jeg svare
på, om efterkontrollen kan gøres mere omkostningseffektiv. Det
er spørgsmål B.
Da Covid-19 for alvor ramte Danmark i marts 2020, og landet
blev lukket ned, havde mange virksomheder et akut behov for
likviditet for at kunne fortsætte deres drift. Derfor besluttede et
bredt
flertal
af
Folketingets
partier
at
indføre
kompensationsordninger til erhvervs-, forenings- og kulturlivet.
Ordningerne blev indrettet i en to-trins-model, hvor virksomheder
først fik udbetalt kompensation på baggrund af deres
forventninger
til forholdene i kompensationsperioden. Det vil
sige, at virksomhederne i en kompensationsansøgning oplyste
deres forventninger til, fx hvor stor en nedgang de ville opleve i
 Aktstk. 171 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samråd om aktstykke 171 (midler til efterkontrol af covid-19-kompensationsordninger) afholdt den 23. maj 2024
2874825_0002.png
2/7
deres omsætning, og hvor mange medarbejdere de var nødt til at
hjemsende.
Efterfølgende skulle virksomhederne på et nærmere fastlagt
tidspunkt opgøre
de faktiske forhold
i kompensationsperioden i en
såkaldt slutafregning. De faktiske forhold i slutafregningen kan
derfor variere fra de forventninger, som virksomheden havde til
kompensationsperioden på ansøgningstidspunktet.
To-trins-modellen sikrede, at virksomhederne hurtigt – og det var
vigtigt for de politiske partier - kunne få likviditet til at fortsætte
deres driften.
Siden marts 2020 har Erhvervsstyrelsen truffet afgørelser i ca.
450.000 kompensationsansøgninger – 400.000 af disse blev
godkendt
-
og
251.000
slutafregningssager.
I
alt
har
Erhvervsstyrelsen udbetalt 56 mia. kr. i kompensation til mere
end 100.000 virksomheder. Det er altså meget store tal, vi taler
om, som skulle håndteres i denne periode.
I spørgsmål A spørges der til, hvad rationalet er ved at fortsætte
efterkontrollen af Covid-19 kompensationsordningerne.
Grundlæggende handler slutafregningen om at afgøre, om den
kompensation, som virksomheden allerede har fået udbetalt, har
været korrekt. Slutafregningen skal altså sikre, at virksomhederne
 Aktstk. 171 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samråd om aktstykke 171 (midler til efterkontrol af covid-19-kompensationsordninger) afholdt den 23. maj 2024
3/7
får den kompensation, som de er berettigede til – hverken mere
eller mindre. Det er det, der er formålet med slutafregningen.
For mange virksomheder var tiden med Covid-19 præget af stor
usikkerhed. Derfor har jeg også fuld forståelse for, at de
virksomheder, der mangler at få afsluttet deres slutafregning,
ønsker en afklaring hurtigst muligt. Det drejer sig på nuværende
tidspunkt om ca. 8 pct. af slutafregningssagerne.
Ca. 2/3 af de færdigbehandlede slutafregningssager fører til en
korrektion af det udbetalte kompensationsbeløb. Og de fleste af
disse sager er endt med, at virksomhederne har skullet
tilbagebetale kompensation, fordi det – heldigvis – er gået dem
bedre, end de forventede på ansøgningstidspunktet.
Erhvervsstyrelsen
har
sendt
tilbagebetalingskrav
til
virksomhederne for i alt ca. 4,1 mia. kr. og har – det er vigtigt at
huske - udbetalt ca. 900 mio. kr. i yderligere kompensation. Så
der er tale om ret væsentlige forskelle mellem virksomhedernes
forventninger på ansøgningstidspunktet og det, virksomhederne i
virkeligheden er berettiget til.
Behovet for efterkontrollen skal også ses i lyset af, at størstedelen
af kompensationsordningerne er statsstøttegodkendt af EU.
Slutafregningen er derfor en del af statsstøttegodkendelserne.
Statsstøttereglerne fastsætter, at vi ikke må give virksomhederne
 Aktstk. 171 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samråd om aktstykke 171 (midler til efterkontrol af covid-19-kompensationsordninger) afholdt den 23. maj 2024
2874825_0004.png
4/7
for meget i kompensation. Ved at gennemføre efterkontrollen,
overholder vi altså EU’s statsstøtteregler.
Hvis
vi
kunne
beslutte, at de resterende
8 pct.
af
slutafregningssagerne ikke skulle efterkontrolleres, ville det også
være et brud på ligebehandlingsprincippet, når 92 pct. af alle
slutafregningssager allerede er blevet afgjort.
Vi kan naturligvis ikke gøre forskel på virksomhederne ved at
stoppe efterkontrollen. Og vi kommer derfor ikke udenom, at vi
er nødt til at færdiggøre dette arbejde. Af hensyn til EU’s
statsstøtteregler, af hensyn til princippet om ligebehandling og af
hensyn til den enkelte virksomhed. Fordi det som nævnt før
varierer om virksomheder skal have lidt mindre i kompensation,
eller om de skal have yderligere i kompensation.
I spørgsmål B spørges der til, om efterkontrollen kan gøres mere
omkostningseffektiv, fx ved risikobaseret kontrol.
Indledningsvist skal det nævnes, at Erhvervsstyrelsen løbende
arbejder
på
at
effektivisere
sagsbehandlingen
af
slutafregningssagerne.
I perioden juli 2022 til start maj 2024 har Erhvervsstyrelsen
afgjort ca. 251.000 slutafregningssager. Det er rigtig mange sager.
 Aktstk. 171 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samråd om aktstykke 171 (midler til efterkontrol af covid-19-kompensationsordninger) afholdt den 23. maj 2024
5/7
For at kunne håndtere så stort et antal sager er alle led af
sagsbehandlingen og dialogen med virksomhederne digitalt
understøttet.
Når
Erhvervsstyrelsen
modtager
virksomhedernes
i
et
slutafregningssager,
indlæses
dokumenterne
sagsbehandlingssystem. Ved hjælp af machine learning og
oplysninger fra offentlige registre, såsom CVR-registret og
momsregistret, foretages der en automatisk kontrol af alle
slutafregningssager.
Er der uoverensstemmelser mellem virksomhedens indtastede
oplysninger og oplysningerne hentet fra de offentlige registre, vil
en sag få én eller flere opmærkninger. Opmærkninger angiver
særlige opmærksomhedspunkter i sagsbehandlingen og er på den
måde med til at fokusere og målrette sagsbehandlingen på
bestemte forhold.
Relativt mange slutafregningssager får
ingen
opmærkninger. Her
har den automatiske kontrol afdækket, at det, virksomheden har
indberettet i slutafregningen, stemmer overens med de data, der
er indhentet fra de føromtalte offentlige datakilder. Sagerne kan
derfor godkendes uden ændringer eller behov for yderligere
dokumentation fra virksomhederne.
 Aktstk. 171 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samråd om aktstykke 171 (midler til efterkontrol af covid-19-kompensationsordninger) afholdt den 23. maj 2024
6/7
Hvis en slutafregningssag har fået én eller flere opmærkninger,
gennemgår Erhvervsstyrelsen sagen. Og hvis det er nødvendigt,
vil virksomheden blive bedt om at indsende yderligere
dokumentation.
Erhvervsstyrelsen har fokus på ikke at efterspørge mere
dokumentation fra virksomheden end nødvendigt. I takt med at
der er oparbejdet en solid erfaring med slutafregningen, er
Erhvervsstyrelsen også blevet bedre til hurtigt at identificere,
hvilken dokumentation, der er nødvendig.
Erhvervsstyrelsen
har
desuden
løftet
kvaliteten
i
sagsbehandlingen med specialiserede teams inden for fx
specifikke brancher. Og der er et løbende fokus på at forbedre
kommunikationen med virksomhederne, så den efterspurgte
dokumentation hurtigere kan indhentes.
Det er derfor min klare opfattelse, at Erhvervsstyrelsen allerede
arbejder risikobaseret, målrettet og kontinuerligt med at sikre en
omkostningseffektiv sagsbehandling af slutafregningssagerne.
Siden kompensationsordningerne åbnede i marts 2020, har
Erhvervsstyrelsen samlet set haft administrationsudgifter for i alt
ca. 1,4 mia. kr. Sammenholdes det med det udbetalte
kompensationsbeløb
på
56
mia.
kr.,
er
det
en
administrationsprocent på 2,4 pct. Det er i den lave ende, særligt
 Aktstk. 171 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra samråd om aktstykke 171 (midler til efterkontrol af covid-19-kompensationsordninger) afholdt den 23. maj 2024
2874825_0007.png
7/7
når det handler om forvaltning af kompensationsordninger, som
der ikke er eksisterende erfaringer med.
Jeg har desuden noteret mig, at Rigsrevisionen har udtrykt
tilfredshed med Erhvervsstyrelsens forvaltning af Covid-19-
kompensationsordningerne.
Afslutningsvis vil jeg gerne fremhæve den store opgave,
Erhvervsstyrelsen har varetaget ved at håndtere så store
kompensationsordninger. Da kompensationsordningerne åbnede
i marts 2020, var det en helt ny opgave, som ingen myndigheder
havde erfaringer med. På de seneste 4 år har Erhvervsstyrelsen
truffet afgørelser i ca. 450.000 kompensationsansøgninger og
251.000 slutafregningssager. Og der er udbetalt 56 mia. kr. i
kompensation til mere end 100.000 virksomheder.
Nu handler det for Erhvervsstyrelsen om at få afsluttet de
resterende slutafregningssager, så de sidste virksomheder kan få
en endelig afklaring på deres kompensation.
Erhvervsstyrelsen har forud for i dag oplyst mig om, at styrelsen
forventer at have færdigbehandlet de resterende ca. 8 pct. af
slutafregningssager – det er ca. 22.000 - inden årets udgang
bortset fra enkelte særligt komplekse sager.
Tak for ordet.