Side. 3. af. 3.
Finansudvalget 2023-24
Aktstk. 97 - § 11 Bilag 1
Offentligt
Rigspolitiet
Att.: Vicepolitimester Ole Andersen
17. oktober 2023
It-rådets opfølgning på
Indberetning til SIS
Kære Ole Andersen,
Den 22. september 2023 har It-rådet afholdt opfølgningsmøde med
Indberetning til
SIS
i Rigspolitiet. Mødet blev afholdt på baggrund af den forsinkelse og fordyrelse,
som projektet imødeser for at det aftalte scope kan færdiggøres og projektet afslut-
tes.
Projektet vurderes fortsat at have
normal risiko.
På baggrund af opfølgningen har
It-rådet følgende observationer, som Rigspolitiet samtidig kan vedlægge et nyt akt-
stykke som It-rådets vurdering af
Indberetning til SIS’s
status og fremdrift, jf.
Budget-
vejledningens pkt. 2.2.18.1.2.
Formålet med
Indberetning til SIS
er at sikre, at Danmark på en effektiv måde kan
indberette egne og konsultere andre Schengenmedlemsstaters efterlysninger og
fremlysninger, og lever op til Schengenforordningernes nye krav til indberetnin-
gerne. Det sker gennem indberetning til Schengen Information System (den cen-
trale SIS-database), som giver politi og grænsemyndigheder mulighed for at oprette
og dele indberetninger om personer eller genstande. For at opnå dette valgte Rigs-
politiet at udvikle og implementere en ny version (SIRENE3) af det eksisterende
indberetningsværktøj.
It-rådet havde senest et opfølgningsmøde med projektet i november 2020. På dette
tidspunkt var det Rigspolitiets forventning, at EU ville fastholde fristen for imple-
mentering, som var fastlagt til i december 2021. Imidlertid har EU udskudt imple-
menteringsfristen adskillige gange siden - hver gang med blot få måneder, men i alt
fra december 2021 til marts 2023. Rigspolitiet tog SIRENE3-løsningen i brug den
7. marts 2023 og lever dermed op til Schengenforordningernes krav. Efter idrift-
sættelsen viste løsningen sig dog at have alvorlige stabilitetsudfordringer og inkon-
sistens i lovpligtig logning. Projektet fokuserede derfor henover sommeren 2023 på
at udbedre dette, hvilket betød, at arbejdet med rettelser af ikke kritiske fejl samt
udvikling af ikke lovpligtig funktionalitet måtte udskydes. Rigspolitiet har efterføl-
gende vurderet muligheden for at reducere projektets scope, men konkluderet, at
den resterende forretningsmæssige funktionalitet er nødvendig for at opnå en til-
fredsstillende forretningsunderstøttelse, der er på niveau med den tidligere version
Økonomistyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1013 København K · 3392 8000 · www.oes.dk