Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
3. januar 2024
Folketingets Finansudvalg har 19. december 2023, efter ønske fra Trine Pertou Mach
(EL), stillet mig følgende spørgsmål nr. 5 (Aktstykke 95), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren vurdere, hvad konsekvenserne vil være, såfremt Danmark nægter at be-
tale?
Svar:
Danmark er som EU-medlemsstat underlagt EU-retlige forpligtelser, herunder forplig-
telsen til at efterleve domme fra EU-Domstolen. Det er en grundforudsætning for et vel-
fungerende EU-samarbejde, at spørgsmål om traktatoverholdelse kan prøves ved Dom-
stolen, og at EU-domstolens domme efterleves af medlemslandene.
Hvis en medlemsstat ikke træffer alle de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af
en dom fra EU-Domstolen, risikerer man, at Kommissionen anlægger et nyt traktat-
brudssøgsmål efter TEUF art. 260, stk. 2, med påstand om betaling af et nyt fast beløb
og eventuelle tvangsbøder for manglende efterlevelse af EU-Domstolens dom.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 143970