Finansudvalget 2023-24
Aktstk. 95
Offentligt
2801728_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
185. december 2023
Folketingets Finansudvalg har 14. december 2023, efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 3 (Aktstykke 95), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Mener ministeren, at travlhed er en rimelig grund til, at Danmark ikke implementerer
direktiver, som man vel har haft flere år til at implementere?
Svar:
Direktivets art. 15 og 17 blev gennemført ved Lov nr. 1121 af 4. juni 2021 og dermed in-
den for den direktivfastsatte frist. I den forbindelse bemærkes det, at de forsinkede be-
stemmelser i direktivet på flere områder alene medførte justeringer i gældende dansk
ret, hvorfor rettidig gennemførsel af de bestemmelser fra direktiv 2019/790/EU, som re-
gulerer tech-giganternes ansvar ift. rettighedshaverne i artikel 15 og 17, blev priorite-
ret.
Næsten alle medlemsstater har i større eller mindre grad været forsinket med gennem-
førslen af direktiv 2019/790/EU samt direktiv 2019/789/EU om onlinetransmissioner
samt retransmissioner, som havde samme frist for implementering. Danmark er en af
23 EU-lande (ud af 27), som har modtaget åbningsskrivelse fra Kommissionen som følge
af forsinket gennemførelse i national ret. 11 medlemsstater har modtaget stævning,
hvortil bemærkes, at Danmark som det eneste af de indstævnede medlemslande har
gennemført direktiv 2019/789/EU om onlinetransmissioner samt retransmissioner in-
den for den fastsatte frist og foretaget rettidig gennemførsel af artikel 15 og 17 i direk-
tiv 2019/790/EU om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked.
Som nævnt i svaret på spørgsmål nr. 1 (Aktstykke 95) blev den resterende del af gen-
nemførslen primært forsinket som følge af ekstraordinær travlhed i Kulturministeriet
med håndteringen af coronakrisen. Ressourcerne i Kulturministeriet blev anvendt på
etableringen af hjælpepakker og håndteringen af de mange svære udfordringer, som co-
rona-virussen har betydet for kulturen, idrætten og foreningslivet i Danmark.
Dok. nr. 142810
Aktstk. 95 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om travlhed er en rimelig grund til, at Danmark ikke implementerer direktiver, som man vel har haft flere år til at implementere
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2