Aktstk. 85 - 2023-24 - Bilag 1: UFM udtalelse til AU af 18. november 2022

Finansudvalget 2023-24
Aktstk. 85 § 19 Bilag 1
Offentligt

Aarhus Universitet

Att. Rektor Brian Bech Nielsen

Udtalelse vedrørende AU's medfinansiering af Aarhus Letbane

18. november 2022

Uddannelses-og Forskningsstyrelsen (styrelsen) har behandlet en sag vedrørende

det hjemmelsmæssige grundlag for Aarhus Universitets (AU) medfinansiering af

Aarhus Letbane. Dette som opfølgning på styrelsens brev af 3. juni 2022 og AU’s

redegørelse af 29. juni 2022.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har behandlet sagen som led i styrelsens

tilsyn med universiteterne, jf. universitetslovens § 1, stk. 2, efter delegation fra ud-

dannelses- og forskningsministeren, jf. herved § 7, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse

nr. 1229 af 9. juni 2021 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens

beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Som sagen er oplyst for styrelsen, har AU indgået aftale med Aarhus Kommune

om betaling af 30 mio. kr. til kommunen for etablering af to passager (den nordlige

og midterste passage) som tilkøb til Aarhus Letbane. AU har endvidere betalt ren-

teudgifter på 3 mio. kr. til kommunen i henhold til gældsbrevet til kommunen for

mellemfinansiering af passagerne.

Derudover har AU afholdt udgifter til færdiggørelse af den nordlige passage på an-

slået 13 mio. kr. Styrelsen har forstået, at AU har indgået selvstændige entreprise-

aftaler herom.

AU ønsker endvidere at afholde udgifter til færdiggørelse af den midterste pas-

sage på 10 mio. kr. Styrelsen har forstået, at AU p.t. er ved at planlægge indgå-

else af entrepriseaftale herom.

Endelig ønsker AU at opnå ejerskab til de to passager og som led heri afholde ud-

gifter til drift og vedligehold, der foreløbigt er opgjort til 150.000 kr. årligt for de to

passager.

Styrelsens udtalelse forholder sig til det hjemmelsmæssige grundlag for AU’s afta-

ler om finansiering af ovenstående elementer.

Styrelsens udtalelse består af konklusion i afsnit 2, sagsfremstilling i afsnit 3, og i

afsnit 4 styrelsens vurdering af hjemmelsgrundlaget i forhold til ovenstående ele-

menter.

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København

Tel. 7231 7800

www.ufm.dk

CVR-nr. 3404 2012

Ref.-nr.

22/19511-13

Side 1/14

Aktstk. 85 - 2023-24 - Bilag 1: UFM udtalelse til AU af 18. november 2022

2. Konklusion

Styrelsen vurderer, at AU ikke har haft hjemmel til at finansiere de to passager

samt indretning/aptering af den ene passage, jf. afsnit 4.1, da etablering af passa-

gerne er en integreret del af Aarhus Letbane og medfinansiering af et offentligt let-

baneprojekt ligger uden for universitetets formål.

AU burde således ikke have indgået aftaler med Aarhus Kommune om betaling af

33 mio. kr. (udlæg og renter) for etablering af de to passager (den nordlige og mid-

terste passage) som tilkøb til Aarhus Letbane, uden at der var etableret særskilt

hjemmel hertil. Dette finder styrelsen kritisabelt.

Styrelsen vurderer endvidere, at AU ikke har hjemmel til at finansiere færdiggørel-

sen af de to passager, uden at der var etableret særskilt hjemmel hertil. AU burde

således ikke, som det er sket, have afholdt udgifter for 13 mio. kr. til færdiggørelse

af den nordlige passage. Det finder styrelsen også kritisabelt.

I forhold til den midterste passage lægger styrelsen til grund, at AU endnu ikke har

afholdt udgifter til færdiggørelse heraf, men har et ønske herom. Som nævnt kan

AU ikke uden særskilt hjemmel forpligte sig i forhold til færdiggørelsen af den mid-

terste passage.

Styrelsen vurderer endvidere, at AU ikke uden særskilt hjemmel kan opnå ejer-

skab til de to passager. Det betyder samtidig, at AU ikke uden særskilt hjemmel

kan afholde drifts- og vedligeholdelsesudgifter på 150.000 kr. årligt i forhold til de

to passager.

AU’s vurdering af de to passagers betydning for et sammenhængende universi-

tetsmiljø ændrer ikke på denne vurdering.

Styrelsen anmoder på den baggrund AU om følgende:

−

At AU ikke uden hjemmel påtager sig yderligere forpligtelser i projektet.

−

At AU initierer en nærmere dialog med Aarhus Kommune om refusion af de

af AU afholdte men uhjemlede betalinger til Aarhus Kommune for etablering

af de to passager.

−

At AU initierer en nærmere dialog med Aarhus Kommune om at påtage sig

ejerskab for de to passager, herunder a) dækning af AU’s allerede afholdte

udgifter til færdiggørelse af den nordlige passage og b) kommunens beta-

ling af udgifter til færdiggørelse af den midterste passage samt efterføl-

gende drift og vedligehold af begge passager.

På baggrund af den dialog med Aarhus Kommune bedes AU orientere styrelsen

om resultatet.

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

AU har finansieret to passager under Nørrebrogade mellem Universitetsparken og

det daværende Kommunehospital (i dag benævnt Universitetsbyen). Ud over

disse to passager (den nordlige passage og den midterste passage) eksisterer

endnu en passage (den sydlige passage) ejet af Aarhus Kommune.

3. Sagsfremstilling

Side 2/14

Aktstk. 85 - 2023-24 - Bilag 1: UFM udtalelse til AU af 18. november 2022

Styrelsen afholdt den 24. maj 2022 et møde med AU om sagen. På den baggrund

anmodede styrelsen ved brev af 3. juni 2022 AU om at redegøre for sagens for-

hold og AU’s overvejelser om det hjemmelsmæssige grundlag for finansieringen af

passagerne. I brevet blev AU endvidere anmodet om ikke at påtage sig yderligere

forpligtelser i forhold til passagerne.

AU besvarede styrelsens brev ved redegørelse af 29. juni 2022 med bilag 1-17.

Styrelsen har den 30. september 2022 tilkendegivet, at styrelsen forventer at

kunne vende tilbage til AU i sagen i løbet af oktober 2022. Styrelsen gentog samti-

dig en anmodning om, at AU ikke skulle påtage sig yderligere forpligtelser i forhold

til passagerne.

3.1 Om baggrunden for etablering og AU’s finansiering af passagerne

Det fremgår af AU’s redegørelse af 29. juni 2022, at de to passager under Nørre-

brogade blev etableret som et tilkøb til Aarhus Letbane i forbindelse med anlæg af

letbanen i 2014.

Aarhus Kommune finansierede i første omgang passagerne mod, at AU under-

skrev et gældsbrev, som AU har indfriet fuldt ud i foråret 2019. Udførelsen kostede

30 mio. kr., ligesom AU har betalt renter til kommunen på ca. 3 mio. kr., i alt ca. 33

mio. kr.

AU har om baggrunden for universitetets indgåelse af forpligtelsen ift. finansiering

af de to passager bl.a. anført følgende:

Som oplyst på mødet den 24. maj 2022 har Aarhus Universitet etableret

Passagerne med henblik på at forbinde Universitetsparken, som er belig-

gende på ejendommen matr.nr. 1546o Århus Bygrunde, der er ejet af Byg-

ningsstyrelsen (herefter BYGST”), med Universitetsbyen, som er belig-

gende på ejendommen matr.nr. 1529a Århus Bygrunde, der er ejet af

Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S (herefter ”FEAS”).

[…]

Nørrebrogade er sammen med Marselis Boulevard de mest trafikerede ind-

faldsveje til havnearealerne i Aarhus. Inden anlægget af Aarhus Letbane

(herefter ”Letbanen”) havde Nørrebrogade tre spor i hver retning, hvoraf et

spor i hver retning var til busser, og en gennemsnitlig årsdøgntrafik på

14.000, jf. bilag 2 og bilag 3. Selvom Nørrebrogade var stærkt trafikeret,

kunne de studerende krydse vejen udenfor fodgængerfelterne, om end det

ikke var tilrådeligt.

Anlægget af Letbanen komplicerede de trafikale forhold, idet der efter an-

lægget af Letbanen ville være to spor i hver retning og et dobbeltrettet letba-

netracé i midten, jf. bilag 4a+4b. Letbanen ville med placeringen i midten af

vejen ikke alene være en ”fysisk barriere” mellem Universitetsparken og

Universitetsbyen, men også gøre det endnu vanskeligere at krydse Nørre-

brogade udenfor fodgængerfelterne. Der kører letbanetog hver 10. minut

det meste af dagen. Et letbanetog vejer 50 tons, kan ikke undvige og er

Side 3/14

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Aktstk. 85 - 2023-24 - Bilag 1: UFM udtalelse til AU af 18. november 2022

både hurtigt og støjsvagt. De studerende er derfor også blevet anbefalet

ikke at krydse letbanesporene overhovedet, jf. bilag 5.

Den gennemsnitlige årsdøgntrafik efter anlægget af Letbane er 14.900, jf.

bilag 6, og trafikmængden på Nørrebrogade er således steget på trods af

anlægget af Letbanen.

1.3 Passager under Nørrebrogade

I forbindelse med anlægget af letbanestationen kaldet ”Aarhus Universitet

(Ringgaden)” ønskede Aarhus Kommune at få en eksisterende passage un-

der Nørrebrogade udvidet. Passagen, der er ejet af Aarhus Kommune og

har status som offentlig vej, er markeret på figur 1 som ”Den sydlige pas-

sage”, jf. pkt. 1.5.

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Figur 1: Passagerne under Nørrebrogade

Den strækning, hvor campusområdet er gennemskåret af Nørrebrogade, er

ca. 700 m fra krydset mellem Nordre Ringgade/Nørrebrogade og Vennelyst

Boulevard/Nørrebrogade/Nørre Boulevard. Fra Nordre Ringgade til den syd-

lige Passage er der ca. 500 m. Den sydlige passage er anlagt i den ene

ende af Nørrebrogade, jf. figur 1, og det stod hurtigt klart for Aarhus Univer-

sitet, at én passage ikke ville være tilstrækkelig til at dække behovet for en

trafiksikker passage af denne del af Nørrebrogade og sikre sammenhæn-

gen mellem de to dele af campusområdet. Det er afgørende for Aarhus Uni-

versitet, at studerende og medarbejdere oplever Universitetsparken og Uni-

versitetsbyen som en sammenhængende campus, selvom områderne er

adskilt af Nørrebrogade og kan færdes trygt og trafiksikkert i området. Som

eksempel kommer Fakultetet Aarhus BSS til at have lokaler/aktiviteter på

begge sider af vejen, og det bliver nødvendigt at færdes over Nørrebro-

gade.

Side 4/14

Aktstk. 85 - 2023-24 - Bilag 1: UFM udtalelse til AU af 18. november 2022

[…]

Konkret ønskede Aarhus Universitet at der blev etableret yderligere to pas-

sager under Nørrebrogade som vist på figur 1, således at der var ca. 120 m

mellem den nordlige og midterste passage, og fra midterste til sydlige pas-

sage er der ca. 160 m. Det ville efter Aarhus Universitets vurdering sikre

sammenhængen mellem områderne.

1.4 Indledende dialog og forberedende arbejder

Da de trafikale forhold i området var afgørende for Aarhus Universitet, kon-

taktede universitetet Aarhus Kommune og Aarhus Letbane I/S med henblik

på en drøftelse.

Følgende stod hurtigt klart:

−

Aarhus Letbane havde ikke hjemmel i letbaneloven

til at etablere Pas-

sagerne og afholde omkostningerne forbundet hermed, da Passagerne

ikke var nødvendige for Letbanen.

−

Aarhus Kommune ønskede ikke at etablere Passagerne og afholde om-

kostningerne forbundet hermed, jf. vejlovens

§ 8, stk. 2, men kommu-

nen var indstillet på at anmode Aarhus Letbane I/S om at gennemføre de

forberedende arbejder (etablering af råtunneler) som et tilkøb, jf. letbane-

lovens § 10, stk. 1, hvis Aarhus Universitet betalte udgifterne forbundet

hermed, jf. letbanelovens § 10, stk. 2.

Aarhus Universitet vurderede, at det ville være en fordel for universitetet, at

Passagerne blev anlagt af Aarhus Letbane I/S i forbindelse med anlægget

af Letbanen. Anlægsudgiften ville formentlig blive mindre, og det var muligt

at anlægge Passagerne, så de lå højere i terrænet, hvilket ville forbedre op-

levelsen for de kommende brugere. Dertil kom, at det sandsynligvis var den

sidste mulighed for at etablere Passagerne. Det skyldes, at Letbanen er

omfattet af jernbaneloven3 med tilhørende bekendtgørelser. En lang række

godkendelser skal være på plads, før en letbane må tages i brug.

[…]

Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og Aarhus Letbane I/S blev på den

baggrund enige om, at der i 2014 skulle etableres to råtunneller i forbin-

delse med anlægget af Letbanen. Aarhus Kommune finansierede i første

omgang råtunnellerne mod, at Aarhus Universitet underskrev et gældsbrev,

som Aarhus Universitet har indfriet fuldt ud i foråret 2019. Udførelsen af rå-

tunnelerne kostede ca. 30 mio. kr. Dertil kom renter, således at beløbet

samlet set endte på lige over 33 mio. kr., jf. pkt. 1.11.

Der henvises til referat af møde i Aarhus Universitets bestyrelse den 26. fe-

bruar 2014 (bilag 8), indstilling til Aarhus Byråd af 27. februar 2014 (bilag 9)

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Lov nr. 432 af 16. maj 2012 om Aarhus Letbane

Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v.

Side 5/14

Aktstk. 85 - 2023-24 - Bilag 1: UFM udtalelse til AU af 18. november 2022

samt gældsbrev (bilag 10). Situationen beskrives således af Aarhus Kom-

mune, jf. bilag 9:

”Mellemfinansiering

Første etape af projektet skal udføres nu, da det nødvendigvis skal udføres

før etablering af letbanens skinner. En senere etablering ville blive væsent-

lig dyrere og således medføre et samfundsøkonomisk tab. Dertil kommer at

en senere udførelse vil blive af ringere brugsværdi fordi der i så fald skulle

udføres en dyb underboring under letbanen.

Kommunen agter derfor at stå forskud med beløbet – mod normal

forrentning – indtil ejerforholdene om kommunehospitalet er afklaret.

Kommunen bærer i denne konstruktion en minimal risiko for, at Universitetet

aldrig overtager Kommunehospitalet.

De forbedrede passageforhold over Nørrebrogade vil naturligvis især være

ønskværdige, hvis der er universitet på begge med deraf følgende interak-

tion og fælles teknisk drift.

Hvis det mod enhver forventning skulle vise sig, at der ikke bliver universitet

på grunden, er det indlysende, at grunden, der indgår i finansieringen af

Skejby Sygehus, vil blive solgt til en anden intensiv anvendelse.

I modsætning til universitetet har kommunen en interesse i at der sker en

sikring af passagemuligheden:

Efter anlægget af letbanen vil der være 2 + 2 stærkt befærdede vejbaner

samt et dobbeltrettet letbanespor på en lang strækning fra Wilhelm Meyers

Allé til Ringgaden, hvor passage til fods eller på cykel vil være risika-

belt/umuligt.

Der må antages at være både en generel færdselssikkerhedsmæssig inte-

resse og en mere specifik interesse i at bevare muligheden for en tværgå-

ende stiforbindelse, som ville være forpasset, hvis muligheden ikke sikres

nu.

Den minimale risiko synes således opvejet af det samfundsøkonomisk ville

være fordelagtigt at agere nu (”rettidig omhu”).

Letbaneanlægsselskabet har ikke lovhjemmel til at finansiere arbejdet, men

har hjemmel til på Kommunens anmodning at integrere det forberedende

tunnelprojekt i letbaneprojektet.”

Aarhus Kommune var således enig med Aarhus Universitet i forhold til i)

nødvendigheden af Passagerne og ii) timingen i forhold til etableringen af

råtunnellerne. Det bemærkes, at formuleringen ”I modsætning til universite-

tet har kommunen en interesse i at der sker en sikring af passagemulighe-

den” må bero på en fejl. Aarhus Kommune ønskede dog ikke at betale, men

gav Aarhus Universitet mulighed for en mellemfinansiering. Hvis Aarhus

Universitet ikke fik rådighed over ejendommen matr.nr. 1529a Århus

Side 6/14

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Aktstk. 85 - 2023-24 - Bilag 1: UFM udtalelse til AU af 18. november 2022

Bygrunde, skulle universitetet ikke betale for råtunnelerne, jf. bilag 10, og

det ville være op til Aarhus Kommune at sikre, at udgiften blev betalt af tred-

jemand.

1.5 FEAS’ køb af ejendommen matr.nr. 1529a Århus Bygrunde

I 2014 var det planen, at BYGST skulle købe ejendommen matr.nr. 1529a

Århus Bygrunde, men ejendommen blev i stedet erhvervet af FEAS.

Aarhus Universitet drøftede også Passagerne med BYGST, som ikke øn-

skede at medvirke til etableringen af Passagerne eller afholde omkostnin-

gerne forbundet hermed, hvilket ifølge BYGST skyldes, at Passagerne lå på

tredjemands ejendom og ikke var en bygning.

På foranledning af FEAS blev der den 29. januar 2018 indgået en udbyg-

ningsaftale mellem FEAS og Aarhus Kommune (bilag

11),

og lokalplan nr.

1078 ”Byintegreret universitetsformål herunder boliger og erhverv ved Nør-

rebrogade, det tidligere Kommunehospital” blev endeligt vedtaget i maj

2018 (bilag

12).

Udbygningsaftalen er beskrevet således i lokalplanen, side 55-56:

”Bygherre har taget initiativ til at der indgås en udbygningsaftale i forbin-

delse med lokalplan 1078 for i alt 2 anlæg:

- etablering af en ændret udformning ved regulering af terrænforholdene, så

der skabes en åben og imødekommende, niveaufri adgang for cyklister og

fodgængere til den eksisterende kommunale passage under Nørrebrogade

med forbindelse til standsningsstedet på letbanen

- etablering af adgangsområde og adgang gennem lokalplanområdet til to

nye privatejede passager under Nørrebrogade

Tiltagene er nærmere beskrevet i udbygningsaftalen.

Apteringen af de to privatejede passager påhviler Aarhus Universitet som

ejer. Der er i forbindelse med nærværende lokalplan afgivet en hensigtser-

klæring om at dette sker samtidig med etableringen af adgang jævnfør ud-

bygningsaftalen.”

Passagerne er vist på lokalplanens kortbilag 2, og det blev således også i

den kommunale planlægning lagt til grund, at Passagerne blev etableret.

Som angivet påtog FEAS sig overfor Aarhus Kommune en forpligtelse til at

forbedre den eksisterende sydlige passage, som er ejet af kommunen og

anlægge et ”adgangsområde” ved udmundingen af den nordlige og den

midterste passage, som ville være ejet af Aarhus Universitet.

FEAS har endvidere overfor Aarhus Universitet oplyst, at FEAS er indstillet

på at betale for aptering, drift og vedligehold af den del af passagerne, der

ligger på FEAS’ ejendom.

Side 7/14

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Aktstk. 85 - 2023-24 - Bilag 1: UFM udtalelse til AU af 18. november 2022

Den 21. februar 2018 indgik Aarhus Universitet og BYGST en supplerende

aftale om Passagerne (bilag 13), hvori der er taget højde for, at det er

FEAS, der udvikler området til brug for Aarhus Universitet.

[…]

1.7 Indgåelse af lejeaftale mellem Aarhus Universitet og FEAS

FEAS er således i færd med at gennemføre udviklingen af området som be-

skrevet i lokalplanen, og den 28. marts 2019 blev der vedtaget et aktstykke

(bilag

15),

der regulerer lejeforholdet mellem Aarhus Universitet og FEAS i

en 10-årig periode. I aktstykket anføres bl.a.:

”b. Baggrund

Aarhus Universitet er en statsfinansieret, selvejende institution, som udby-

der videregående uddannelser, varetager forskningsaktiviteter samt leverer

forskningsbaseret rådgivning til nationale og internationale myndigheder.

AU ønsker, som led i en ny vision for AU’s fysiske udvikling, kaldet Cam-

pus 2.0, at samle en del af sine aktiviteter i det tidligere Aarhus Kommune-

hospital. Aarhus Kommunehospitals bygninger udgør i alt ca. 110.000 m2

og ligger umiddelbart over for AU’s primære campus, Universitetsparken.

FEAS, der er et datterselskab af den erhvervsdrivende fond Aarhus Univer-

sitets Forskningsfond, har indgået en betinget købsaftale med Region

Midtjylland om Aarhus Kommunehospital og planlægger over de kom-

mende år at udleje ca. 70 pct. af den allerede eksisterende bebyggelse til

AU. FEAS udvikler de andre dele af bebyggelsen til bl.a. studieboliger og

erhverv. Området skal fremover hedde Universitetsbyen og forbindes med

Universitetsparken med en række tunneller. Byrådet i Aarhus har i april

2018 vedtaget en lokalplan for området, der muliggør AU’s og FEAS’ planer

for Universitetsbyen.” (Understreget her).

AU har endvidere afholdt udgifter til færdiggørelse af den nordlige passage på ca.

13 mio. kr.

Derudover ønsker AU at afholde udgifter til færdiggørelse af den midterste pas-

sage på ca. 10 mio. samt efterfølgende ejerskab af og afholdelse af drifts og vedli-

geholdelsesudgifter (150.000 kr. årligt for de to passager) for såvel den nordlige

som den midterste passage.

3.2 AU’s overvejelser om det hjemmelsmæssige grundlag

Styrelsen har som nævnt anmodet Aarhus Universitet om at redegøre for universi-

tetets overvejelser om det hjemmelsmæssige grundlag for, at universitetet kan af-

holde udgifter til passagerne og evt. opnå ejerskab til passagerne, særligt i forhold

til universitetsloven og lov om Aarhus Letbane.

Af AU’s redegørelse af 29. juni 2021 fremgår bl.a. følgende:

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Side 8/14

Aktstk. 85 - 2023-24 - Bilag 1: UFM udtalelse til AU af 18. november 2022

Som nævnt har Passagerne afgørende betydning for udviklingen af et sam-

menhængende campusmiljø, og det er Aarhus Universitets vurdering, at

universitetet har den fornødne hjemmel til at anlægge, eje, drive og vedlige-

holde Passagerne.

Aarhus Universitet har som bekendt til opgave

”at drive forskning og give

forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for

sine fagområder. Universitetet skal sikre et ligeværdigt samspil mellem

forskning og uddannelse, foretage en løbende strategisk udvælgelse, priori-

tering og udvikling af sine forsknings- og uddannelsesmæssige fagområder

og udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater”,

jf. universi-

tetslovens § 2, stk. 1.

I Aarhus Universitets vedtægt er formålet beskrevet således, jf. § 2:

”Aarhus Universitet har til opgave at drive forskning, give forskningsbaseret

uddannelse og yde forskningsbaseret myndighedsbetjening indtil det høje-

ste internationale niveau, udbrede kendskab til videnskabens metoder og

resultater samt udveksle viden og kompetencer med det omgivende sam-

fund.”

Aarhus Universitets formål er således beskrevet meget overordnet, hvilket

åbner mulighed for, at bestyrelsen, som øverste myndighed for universitetet

med ansvaret for den overordnede og strategiske ledelse, konkret kan vur-

dere, hvilke tiltag som kan iværksættes indenfor formålet, jf. universitetslo-

vens § 10, stk. 1.

Aarhus Universitet har løbende arbejdet med den fysiske udvikling af uni-

versitetet. Det har været en central udviklingslinje i hele universitetets histo-

rie, at den unikke campus i Aarhus er søgt bevaret og udviklet, og en særlig

udviklingsmulighed opstod, da det blev besluttet, at Kommunehospitalet

skulle fraflytte arealerne på den anden side af Nørrebrogade. Det blev plud-

selig muligt at skabe et samlet campusmiljø, der dog ville være gennemskå-

ret af den stærkt befærdede Nørrebrogade, hvilket var en udfordring, særligt

henset til anlægget af Letbanen.

Som nævnt ovenfor er Passagerne ikke ”bare” fodgængertunneler, men to

større passager med cykelsti og gangsti, som skal forbinde Universitetspar-

ken med Universitetsbyen og sikre, at bl.a. studerende og medarbejdere

kan færdes trygt ”på kryds og tværs” i området uden at krydse Nørrebro-

gade, hvor der det meste af dagen kører let-banetog hvert 10. minut. Et let-

banetog vejer som nævnt 50 tons, kan ikke undvige og er både hurtigt og

støjsvagt. De studerende er derfor også blevet anbefalet ikke at krydse let-

banesporene overhovedet, jf. bilag 5, og Aarhus Kommune deler vurderin-

gen at behovet for Passagerne, hvis de to ejendomme skal drives i sam-

menhæng, jf. bilag 9.

Aarhus Universitet kontaktede Aarhus Kommune, Aarhus Letbane I/S og

BYGST, der med forskellig begrundelse afviste at etablere Passagerne og

afholde udgifterne forbundet hermed, jf. ovenfor, men universitetet, Aarhus

Side 9/14

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Aktstk. 85 - 2023-24 - Bilag 1: UFM udtalelse til AU af 18. november 2022

Kommune og Aarhus Letbane I/S var enige om, at det som følge af anlæg-

get af Letbanen hastede med at udføre de forberedende arbejder.

Et effektivt samarbejde førte til, at de forberedende arbejder blev udført i

rette tid, og Aarhus Universitet sikrede, at universitetet ikke havde økonomi-

ske forpligtelser i forhold til Passagerne, hvis universitetet ikke fik rådighed

over ejendommen matr.nr. 1529a Århus Bygrunde.

Da FEAS købte ejendommen matr.nr. 1529a Århus Bygrunde, drøftede Aar-

hus Universitet Passagerne med FEAS. FEAS havde allerede i udbygning-

saftalen påtaget sig visse forpligtelser i forhold til Passagerne, jf. bilag 11,

og ville ikke have ejerskabet til Passagerne. Dog accepterede FEAS at på-

tage sig forpligtelser i forhold til aptering, drift og vedligehold af den del af

passagerne, der ligger på FEAS’ ejendom.

Aarhus Universitet har således undersøgt, om Aarhus Kommune, Aarhus

Letbane I/S, BYGST og FEAS kunne eje Passagerne og stå for drift og ved-

ligeholdelse. Da Aarhus Universitet ikke har hjemmel til at pålægge nogen

af parterne at eje Passagerne el.lign., skulle der findes en løsning ved for-

handling, og resultatet blev, at Aarhus Universitet ejer Passagerne og står

for drift og vedligeholdelse med økonomisk bidrag fra FEAS.

Aarhus Universitets bestyrelse skal som bekendt forvalte universitetets mid-

ler effektivt og til størst mulig gavn for samfundet, jf. universitetslovens § 10,

stk. 1, men dette har som beskrevet i høj grad også været tilfældet i denne

sag.

Det har som beskrevet stor betydning, at der er den nødvendige infrastruk-

tur, og Passagerne øger værdien af campusmiljøet, sparer tid for de stude-

rende og medarbejderne i den daglige drift og øger færdselssikkerheden.

Der blev udvist ”rettidig omhu” og opnået en økonomisk besparelse, da rå-

tunnellerne blev anlagt i 2014, og Aarhus Universitet har naturligvis under-

søgt muligheder for eksterne bidrag til bl.a. drift og vedligeholdelse og har

opnået tilsagn fra FEAS.

Universitetsloven etablerede institutionelt selveje og havde bl.a. til formål ”at

styrke universiteternes ledelse og øge universiteternes beslutnings-,

handle- og udviklingskraft. Styrket ledelse skal kombineres med øget frihed

fra central statslig styring især på uddannelsesområdet”, og det anføres

bl.a. i lovbemærkningerne:

”Tilsvarende har universiteterne behov for at få større frihed fra central sty-

ring og centrale regler, hvis de hurtigere skal kunne omstille sig til disse be-

hov og forventninger. Det kræver, at der sker en styrkelse af ledelsen, der i

endnu højere grad skal kunne prioritere alle de mangeartede og komplekse

krav både på og uden for universiteterne, og som fortsætter den igangsatte

udviklingsproces.”

Det er Aarhus Universitets vurdering, at universitetets beslutning om etable-

ringen af Passagerne er et glimrende eksempel på, at universitet kan træffe

Side 10/14

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Aktstk. 85 - 2023-24 - Bilag 1: UFM udtalelse til AU af 18. november 2022

hensigtsmæssige beslutninger til gavn for udviklingen af universitetsmiljøet

og den forskning og undervisning, der finder sted dér, jf. universitetslovens

§ 2, stk. 1, og universitetet imødeser Uddannelses- og Forskningsstyrelsens

bemærkninger.

3.3 Ejerskab til to passager

AU ønsker at opnå ejerskab til de to passager (den nordlige og midterste pas-

sage), som AU har finansieret.

AU har i redegørelse af 29. juni 2022 anført følgende:

Der har været rejst et spørgsmål om ejendomsretten til Passagerne.

Ved opførelse af et anlæg eller en bygning på 3. mands ejendom står det

parterne frit for at aftale, hvem der skal have ejendomsretten til bygnin-

gen/anlægget.

Hvis der ikke er indgået en aftale mellem parterne, gælder de almindelige

tingsretlige regler, herunder frembringelseslæren/tilvækstlæren. Efter disse

regler er udgangspunktet, at arealejeren har ejendomsretten til Passagerne,

idet Passagerne har karakter af tilvækst på den faste ejendom, der tilhører

arealejeren. Ifølge retspraksis og den juridiske litteratur fraviges udgangs-

punktet, såfremt tilvæksten/frembringelsen har en så meget højere værdi

end den faste ejendom, at det allerede af den grund vil være rimeligt, at til-

virkeren/frembringeren tilkendes ejendomsretten til tilvæksten/frembringel-

sen. Så meget desto mere gælder undtagelsen, når tilvirkeren/frembringe-

ren har været i god tro om sin ret til at etablere tilvæksten/frembringelsen på

fremmed ejendom.

Der foreligger i den konkrete sag ikke en udtrykkelig aftale om ejendomsret-

ten, men det fremgår, at det har været alle involverede parters forudsæt-

ning, at Passagerne skulle tilhøre Aarhus Universitet, hvis Aarhus Universi-

tet fik disposition over Kommunehospitalets areal. Efterfølgende har FEAS

accepteret at etablere den del af Passagerne, der er beliggende på FEAS’

ejendom og afholde omkostningerne forbundet hermed.

Der er således god dækning for at konkludere, at ejendomsretten til den del

af Passagerne, der er etableret af Aarhus Universitet, tilkommer universitet.

Dette begrundes i, at denne del af Passagerne er bekostet af Aarhus Uni-

versitet, at anlægsomkostningerne for denne del af Passagerne udgør et

ikke uvæsentligt beløb samt særligt, at Aarhus Kommune har været velvi-

dende om og tillige accepteret etableringen af Passagerne under Nørrebro-

gade og har forudsat, at Aarhus Universitet blev ejer.

Den del af Passagerne, der er beliggende på FEAS’ ejendom, er etableret

og ejet af FEAS.

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Side 11/14

Aktstk. 85 - 2023-24 - Bilag 1: UFM udtalelse til AU af 18. november 2022

4. Vurdering af hjemmelsgrundlag for medfinansieringen

4.1 Finansiering af de to passager

Det fremgår af AU’s redegørelse, at det er AU’s vurdering, at universitetets beslut-

ning om etablering af passagerne har været hjemlet i universitetsloven, idet pas-

sagerne binder campus på begge sider af Nørrebrogade sammen og dermed er til

gavn for udviklingen af universitetsmiljøet og den forskning og undervisning, der

finder sted dér, jf. universitetslovens § 2, stk. 1.

Etableringen af Aarhus Letbane er fastsat ved anlægsloven fra 2014.

Anlægget af letbanen Ring 3 er omfattet af et såkaldt tilkøbsprincip. Det fremgår af

anlægslovens § 10, stk. 1, at Aarhus Kommune, transportministeren, Region

Midtjylland, har mulighed for at foretage tilkøb. Tilkøb betales af dem, der ønsker

at foretage tilkøb, jf. anlægslovens § 10, stk. 2. Ved tilkøb forstås udformnin-

ger/ændringer af anlægget af Aarhus Letbane, således som anlægget er beskre-

vet i lovens § 2. Tilkøb er ikke uforudsete udgifter, men udgifter vedrørende tilføjel-

ser/udvidelser af anlægget, som parterne kan vælge at tilkøbe, mod at de selv af-

holder såvel anlægs- som driftsudgiften.

Etablering af de to passager, som AU har indgået aftale med Aarhus Kommune

om, er tilkøb. Aarhus Kommune har således betalt for etableringen af passagerne

til Aarhus Letbane. Herefter har AU finansieret disse udgifter.

Det følger af universitetsloven, at AU har til opgave at drive forskning og give

forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine

fagområder. AU skal sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse,

foretage en løbende strategisk udvælgelse, prioritering og udvikling af sine forsk-

nings- og uddannelsesmæssige fagområder og udbrede kendskab til videnska-

bens metoder og resultater.

AU har til opgave at drive forskning og forskningsbaseret uddannelse inden for

sine fagområder samt sikre formidling og videnudveksling. Medfinansiering af en

offentlig anlagt letbane falder uden for de opgaver, som AU i henhold til universi-

tetsloven skal varetage. Medfinansiering af offentlige infrastrukturprojekter ligger

således uden for universiteternes formål og kræver særskilt hjemmel.

AU’s campus-områder på hver side af Nørrebrogade og Aarhus letbane udgøres

således af Universitetsparken ejet af Bygningsstyrelsen (BYGST) og Universitets-

byen ejet af Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S (FEAS). Anlægget af Aar-

hus letbane komplicerer de trafikale forhold i forhold til AU’s campusområder, idet

der med anlæggelsen af letbanen ville være to spor i hver retning og et dobbeltret-

tet letbanetracé. Både Nørrebrogade og letbanen udgør således en fysisk barriere

mellem de to områder af AU’s campus.

AU kan inden for rammerne af universitetsloven og den statslige huslejeordning

(SEA) anvende midler til udvikling af campus under forudsætning af, at det sker til

understøttelse af AU’s formål. Det kunne eksempelvis være ved etablering af p-

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Lov nr. 432 af 16. maj 2012 om Aarhus Letbane

Side 12/14

Aktstk. 85 - 2023-24 - Bilag 1: UFM udtalelse til AU af 18. november 2022

pladser, anlæg af stier eller parkanlæg på AU’s campus. Det har i den sammen-

hæng indgået i vurderingen, at AU ikke alene forvalter enkelte og spredte bygnin-

ger men to nærtliggende campus-områder på hver side af Nørrebrogade.

AU har således mulighed for en vis campusudvikling, hvilket i relation til letbane-

projektet eksempelvis kunne være at foretage nødvendige tilpasninger på de af

AU lejede arealer som følge af etableringen af letbanen. Det vurderes i forlæn-

gelse heraf, at der i forhold til etablering af de to passager er tale om integrerede

elementer i selve letbaneprojektet. Hertil kommer, at passagerne ikke gennemfø-

res på AU’s arealer, men på arealer ejet af Aarhus Kommune (vejtracéet) og Aar-

hus Letbane I/S (letbanetracéet).

Det er styrelsens vurdering, at etablering af de to passager må anses for en så in-

tegreret del af selve infrastrukturprojektet, at passagerne ikke kan ses adskilt her-

fra, og etablering af passagerne går videre end, hvad AU inden for de lovgivnings-

mæssige rammer kan afholde midler til ved udvikling af AU’s campus. AU har der-

for ikke haft hjemmel i universitetsloven eller på andet grundlag til at finansiere de

to passager.

Dette understøttes af, at der er etableret en egentlig anlægslov for Aarhus Let-

bane. Anlægsloven giver ikke holdepunkter for at antage, at AU skulle kunne fi-

nansiere de to passager som tilkøb. I anlægsloven er det anført, at det er Aarhus

Kommune, transportministeren og Region Midtjylland, som står for finansieringen

af letbanen og tilkøb som de to passager. Der er således med anlægsloven taget

stilling til, hvem der er de finansierende parter i projektet, og AU er ikke anført som

en finansierende part.

AU burde således ikke have indgået aftaler med Aarhus Kommune om betaling af

33 mio. kr. (udlæg og renter) for etablering af to passager (den nordlige og midter-

ste passage) som tilkøb til Aarhus Letbane, uden at der var etableret særskilt

hjemmel hertil.

4.2 Færdiggørelse af de to passager

Styrelsen vurderer endvidere, at AU ikke har hjemmel til at finansiere færdiggørel-

sen af de to passager, uden at der var etableret særskilt hjemmel hertil. AU burde

således ikke, som det er sket, have afholdt udgifter for 13 mio. kr. til færdiggørelse

af den nordlige passage.

I forhold til den midterste passage lægger styrelsen til grund, at AU endnu ikke har

afholdt udgifter hertil, men har et ønske herom. Som nævnt kan AU ikke uden

særskilt hjemmel forpligte sig i forhold til færdiggørelse af den midterste passage.

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

4.3 Ejerskab til de to passager

Efter det oplyste foreligger der ikke en udtrykkelig aftale om ejendomsretten til de

to passager, men det har ifølge AU været alle involverede parters forudsætning, at

de to passager skulle tilhøre AU, hvis AU fik disposition over det nye område i Uni-

versitetsbyen (det tidligere kommunehospital). Efterfølgende har FEAS accepteret

at etablere den del af Passagerne, der er beliggende på FEAS’ ejendom og af-

holde omkostningerne forbundet hermed.

Side 13/14

Aktstk. 85 - 2023-24 - Bilag 1: UFM udtalelse til AU af 18. november 2022

Ifølge AU er udgangspunktet efter tilvækstlære/frembringelseslæren, at arealeje-

ren har ejendomsretten til passagerne, idet passagerne har karakter af tilvækst på

den faste ejendom, der tilhører arealejeren. Ifølge AU fremgår det af retspraksis

og den juridiske litteratur, at udgangspunktet fraviges, hvis tilvæksten/

frembringelsen har en så meget højere værdi end den faste ejendom, at det alle-

rede af den grund vil være rimeligt, at tilvirkeren/frembringeren tilkendes ejen-

domsretten til tilvæksten/frembringelsen. Så meget desto mere gælder undtagel-

sen, når tilvirkeren/frembringeren har været i god tro om sin ret til at etablere til-

væksten/frembringelsen på fremmed ejendom.

Det er AU’s vurdering, at der inden for rammerne af den såkaldte tilvækst-

lære/frembringelseslæren er god dækning for at konkludere, at ejendomsretten til

den del af passagerne, der er etableret af AU tilkommer universitet. Dette begrun-

des i, at denne del af passagerne er bekostet af AU, at anlægsomkostningerne for

denne del af passagerne udgør et ikke uvæsentligt beløb samt særligt, at Aarhus

Kommune har været velvidende om og tillige accepteret etableringen af passa-

gerne under Nørrebrogade og har forudsat, at AU blev ejer.

Styrelsen vurderer, at AU ikke uden særskilt hjemmel kan opnå ejerskab til de to

passager. Baggrunden er, at AU som konkluderet i afsnit 4.1 har afholdt udgifterne

til de to passager uden hjemmel.

Det er således styrelsens vurdering, at frembringelseslæren/tilvækstlæren ikke

kan føre til, at AU skulle opnå ejerskab til passagerne. Ejerskab for AU vil således

kræve etablering af særskilt hjemmel.

Det betyder samtidig, at AU ikke uden særskilt hjemmel kan afholde drifts- og ved-

ligeholdelsesudgifter på 150.000 kr. årligt i forhold til de to passager.

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Med venlig hilsen

Niels C. Beier

Vicedirektør

Side 14/14