Finansudvalget 2023-24
Aktstk. 60
Offentligt
2798698_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. december 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (Aktstykke nr. 60) af 7.
december 2023
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre uddybende for baggrunden for aktstykket, herunder de
forventede indtægter fra EU?
Svar
EU-Kommissionen fremsatte en
meddelelse d. 18. maj 2022 om ”REPowerEU-pla-
nen”.
I februar 2023 vedtog Rådet og Europa-Parlamentet forslaget om finansie-
ring af REPowerEU med det formål at støtte udfasningen af russisk fossil energi.
Medlemslandene kunne som følge heraf udarbejde et REPowerEU-kapitel i deres
genopretningsplan for at anvende REPowerEU-midlerne til reformer og investe-
ringer inden for REPowerEU’s formål, som vedrører
følgende områder:
a. energiinfrastrukturforbedringer;
b. energieffektivisering, de-karbonisering af industrien, øget produktion og
brug af bæredygtig biometan og brint, samt øge VE-andele;
c. afhjælpe infrastruktur-flaskehalse;
d. energifattigdom og incitamenter til reduktion af energiefterspørgsel;
e. opkvalificering af arbejdsstyrken til grønne færdigheder.
Finansministeriet indsendte d. 31. maj 2023 det danske REPowerEU-kapitel til
den danske genopretningsplan til EU-Kommissionen. Herefter har EU-Kommis-
sionen vurderet kapitlet, og EU-Kommissionen fremsatte på denne baggrund d.
19. oktober 2023 en positiv vurdering af det danske REPowerEU-kapitel. Det
danske REPowerEU-kapitel blev endeligt vedtaget af Rådet på ECOFIN d. 9. no-
vember 2023.
Det danske REPowerEU-kapitel indeholder udgifter for ca. 1,5 mia. kr., hvilket
udgør de forventede samlede indtægter, heraf ca. 975 mio. kr. i ny direkte støtte
samt 492 mio. kr. overført fra Brexitreserven. Midlerne vil blive hjemtaget årligt
fra EU i overensstemmelse med opfyldelsen af de mål og milepæle, der er tilføjet i
den danske genopretningsplan. Den konkrete udbetaling fra EU af den danske til-
deling fra REPowerEU vil afhænge af opfyldelsen af disse tilføjede mål og mile-
pæle. På den baggrund anmodes Finansudvalget om tilslutning til at optage ind-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Aktstk. 60 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om baggrunden for aktstykket, herunder de forventede indtægter fra EU
Side 2 af 2
tægtsbevillinger svarende til tiltag indeholdt i REPowerEU-kapitlet i 2023 og eksi-
sterende udgiftsbevillinger i 2023. Der anmodes specifikt om tilslutning til, at der
optages indtægtsbevillinger på i alt 397 mio. kr. på konti under § 29. Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet.
Folketingets Europaudvalg (FEU) og Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg (KEF)
blev d. 24. marts 2023 i en lukket drøftelse i arbejdsgruppen for EU’s klima-
og
energipolitik oplyst om regeringens tilgang til kapitlet. Arbejdsgruppen blev yderli-
gere orienteret om det danske REPowerEU-kapitel forud for offentliggørelsen d.
31. maj 2023.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister