Finansudvalget 2023-24
Aktstk. 56 § 29 Bilag 1
Offentligt
2789158_0001.png
Aktstykke nr.
Folketinget 2023-24
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
København, den 27. november 2023.
a.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der ydes
statslige genudlån til Energinet inden for en samlet ramme på 12,6 mia. kr. i 2024. Der er ikke
tidligere bevilliget en låneramme for 2024. Genudlånene for 2024 optages i 2024 med løbetider
inden for en tilbagebetalingsperiode fra 2024-2036.
Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret.
b.
I medfør af § 14 i lov nr. 1384 af 20. september 2004 om Energinet kan Energinet optage lån
til varetagelse af sin virksomhed, herunder til finansiering af anlægsinvesteringer samt varetagelse
af købepligten i henhold til elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven, jf. LBK nr. 118 af 6.
februar 2020. Med dette aktstykke tildeles Energinet en ramme for den maksimale anvendelse af
den statslige genudlånsordning i 2024. Der træffes med aktstykket ikke beslutning om, hvorvidt
Energinets enkelte anlægsinvesteringer skal gennemføres. Beslutning om gennemførelse af enkelte
anlægsinvesteringer træffes på baggrund af lov om Energinet som hovedregel af Energinets bestyrel-
se eller af klima-, energi- og forsyningsministeren efter indstilling fra Energinets bestyrelse, jf. § 4
LBK nr. 1161 af 5. august 2022. Det er som udgangspunkt Energinet, der bærer risiciene knyttet til
selskabets investeringer og aktiviteter generelt.
Energinets vurdering af det samlede finansieringsbehov er fastlagt på baggrund af en investerings-
og finansieringsplan, som er udarbejdet af virksomheden og efterfølgende godkendt af klima-,
energi- og forsyningsministeren. Investerings- og finansieringsplanen indeholder Energinets samlede
investeringer i el- og gasinfrastruktur mv. samt finansiering heraf.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har den 21. april 2023 godkendt Energinets investerings- og
finansieringsplan for 2023-2026. Den samlede godkendte investeringsramme for perioden 2023-2026
er på i alt 50,1 mia. kr.
De væsentligste projekter i 2024 jf. investerings- og finansieringsplanen 2023-2026 fremgår af
tabel
1
nedenfor.
DB000808
 Aktstk. 56 - 2023-24 - Bilag 1: Følgebrev fra ministeren
2789158_0002.png
2
Tabel 1 – Investeringsoversigt for 2024
Område og projekt
Mia. kr. (2023-priser)
Eltransmission
Energiøer
Havmølleparker
Kabler
Luftledninger
Stationsanlæg
Udlandsforbindelse
Øvrige
Gastransmission
Grøn Gas Lolland-Falster
Ny jernbane over Vestfyn
Øvrige
Øvrige selskaber
Gas Storage Denmark
DataHuB
IT-investeringer
Facility
I alt
0,5
1,6
1,1
1,7
2,1
0,5
1,3
0,2
0,3
0,4
0,6
0,1
0,7
0,3
11,4
Det bemærkes, at Energinet planlægger at afholde udgifter for 0,5 mia. kr. i 2024 relateret til
Energiø Nordsøen og Energiø Bornholm. Udgifterne forudsættes på et senere tidspunkt så vidt muligt
overvæltet på opstillerne af havvind knyttet til energiøerne. Der er dog endnu ikke truffet endelig
politisk beslutning om at igangsætte offentlige udbud mhp. etablering af Energiø Nordsøen.
På baggrund af de samlede investeringer i 2024 og de forventede pengestrømme fra drift og refi-
nansiering af eksisterende lån har Energinet opgjort sit samlede lånebehov i 2024 til 12,6 mia.
kr. Pengestrømsopgørelsen for 2024 fremgår af
tabel 2
nedenfor. Herved søges der i nærværende
aktstykke om bevilling af en låneramme for statslige genudlån på 12,6 mia. kr.
Tabel 2 – Pengestrømsopgørelse for 2024
Mia. kr. (2023-priser)
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
Pengestrømme forfaldsoversigt
Likvider (+)/gæld (-) primo året
Finansieringsbehov, total
Provenu ved lånoptagelse - NBL
Forskel ml. finasieringsbehov og provenu
ved lånoptagelse
Anvendelse af kortfristet kreditfacilitet til
finansiering af forskel
4,17
-11,40
-5,59
-0,73
-13,55
12,60
-0,95
1,00
 Aktstk. 56 - 2023-24 - Bilag 1: Følgebrev fra ministeren
2789158_0003.png
3
Likviditetsreserve, total
0,05
Anm. : Positiv fortegn angiver en indtægt, negativt fortegn angiver en omkostning
Det bemærkes, at der med afsæt i Energinets investerings- og finansieringsplan for 2022-2025
tidligere er bevilget en låneramme for 2023 på 8,0 mia. kr. Lånebehovet fsva. statslige genudlån i
2023 er nedjusteret med op til 1,5 mia. kr., hvor Energinet har en forventning om at udnytte mellem
6,5-7 mia. kr. af lånerammen. For 2024 ses en markant stigning i lånebehovet ift. 2023 og ift. sidste
års forventninger til lånebehovet i 2024. Dette skyldes dels et stigende investeringsniveau, ligesom
ny rentebærende gæld optaget i løbet af 2022 er optaget med kort løbetid (udløb i 2024) og dermed
skal refinansieres tidligere end forventet ved udarbejdelsen af Investerings- og Finansieringsplan for
2022-2025, hvor forventningen var, at lån optaget i 2022 ville have en længere løbetid (op til 10
år). Det bemærkes videre, at Energinet ikke har indgået en ny låneaftale om evt. anvendelse af den
Nordiske investeringsbank (NIB) efter 2023, hvorfor lånebehovet for statslige genudlån i 2024 stiger
tilsvarende med 1,0 mia. kr. ¬
Såfremt Energinet efterfølgende indgår aftaler med NIB for 2024 vil lånebehovet for statslige
genudlån falde tilsvarende låneoptaget i NIB.
Det bemærkes, at Energinet inden for den godkendte investerings- og finansieringsplan frit kan
bestemme sammensætningen af virksomhedens finansiering.
Det følger af lov nr. 1384 af 20. september 2004 om Energinet, at finansministeren er bemyndiget
til, i det omfang det anses for hensigtsmæssigt, at dække Energinets finansieringsbehov gennem
statslån. Lånene optages inden for en ramme, der fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministe-
ren efter godkendelse i Folketingets Finansudvalg.
Det er en forudsætning for ydelsen af statslige genudlån, at Energinets samlede lånoptagelse sker
under hensyn til den af Danmarks Nationalbank udarbejdede liste over acceptable låntyper.
Det følger af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, at statslige genudlån ikke må ydes
på bedre vilkår end dem, som staten selv kan opnå som låntager. For de statslige genudlån ydet
til Energinet betaler Energinet en provision, der afspejler den statsfinansielle kreditrisiko, som de
statslige genudlån er forbundet med, og der derfor varierer med løbetiden af de statslige genudlån,
som Energinet optager, jf.
tabel 3.
Tabel 3 – Provisionssatser for optagelse
Løbetid af genudlån ved opta- Provisionssats (pct.)
gelsen
1-3 år
0,25
4-6 år
0,35
7-9 år
0,35
10-11 år
0,40
12-13 år
0,45
Provisionen opgøres hvert år pr. 31. december på baggrund af Energinets faktiske låneoptag i året.
 Aktstk. 56 - 2023-24 - Bilag 1: Følgebrev fra ministeren
2789158_0004.png
4
Energinet SOV (moderselskabet) udfører ikke selv konkurrenceudsatte økonomiske aktiviteter og
modtager derfor ikke statsstøtte som følge af det statslige genudlån. Energinet SOV�½s udlån til
sine egne datterselskaber sker på markedsmæssige vilkår ved at opkræve en markedskonform pro-
vision. Dette skal sikre, at Energinet SOV�½s datterselskaber ikke modtager en økonomisk fordel i
statsstøtteretlig forstand.
Hvis Energinet vælger at optage statslige genudlån for et mindre beløb eller vælger at optage
en del af finansieringen på anden vis, vil de faktisk ydede statslige genudlån blive mindre end
lånerammen. De faktiske optagelser af statslige genudlån vil bl.a. afhænge af, hvilke låntyper Ener-
ginet finder mest gunstige på optagelsestidspunkterne, samt den usikkerhed, der er forbundet med
investeringsporteføljer af Energinets størrelsesorden.
c.
Det fremgår af lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 5. august 2022, at Energinets
finansieringsbehov kan dækkes gennem statslige genudlån. De statslige genudlån optages inden
for en ramme fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren efter godkendelse af Folketingets Fi-
nansudvalg. Aktstykket forelægges Finansudvalget, da der ikke tidligere er bevilliget en låneramme
for 2024.
Under henvisning til overstående anmoder Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om Finansud-
valgets tilslutning til, at der ydes statslige genudlån til Energinet inden for en samlet ramme på 12,6
mia. kr. i 2024.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
e.
f.
København, den 27. november 2023
Lars Aagaard
/ Jimmy van der Brügge
Til Finansudvalget.