Finansudvalget 2023-24
Aktstk. 51 § 11 Bilag 1
Offentligt
2785529_0001.png
Side. 3. af. 3.
Finansudvalget 2023-24
Aktstk. 51 - § 11 Bilag 1
Offentligt
Rigspolitiet
Att.: Vicepolitimester Ole Andersen
29. august 2023
It-rådets opfølgning på
POL-DISP
projektet
Kære Ole Andersen,
It-rådet har gennemført et opfølgningsmøde med Rigspolitiets projekt
POL-DISP.
Den 13. juni 2023 drøftede Rigspolitiet og It-rådet alternative scenarier for planlæg-
ningen af det resterende projektforløb, og på mødet den 17. august 2023 fremlagde
Rigspolitiet opdateret plan, risikobillede og business case for projektet. Møderne
blev afholdt på baggrund af en yderligere forsinkelse og fordyrelse af projektet, som
Rigspolitiet løbende har rapporteret til It-rådet om, at man imødeså.
På baggrund af opfølgningen har It-rådet følgende observationer og anbefalinger,
som Rigspolitiet samtidig kan vedlægge et nyt aktstykke som It-rådets vurdering af
POL-DISP’s
status og fremdrift, jf.
Budgetvejledningens pkt. 2.2.18.1.2.
Formålet med
POL-DISP
er at bidrage til at styrke politiets operative parathed, be-
slutningsgrundlag og samarbejde på tværs gennem at implementere en ny fælles na-
tional løsning, der samler, bearbejder og præsenterer information i politikredsenes
vagtcentraler og hos regionale og nationale situations- og operationscentre. Rigspo-
litiet indgik i januar 2020 kontrakt med Netcompany, der med den amerikanske
virksomhed Hexagon som underleverandør tilbød løsningen ”On Call”.
POL-DISP
projektet vurderes fortsat at have
høj risiko.
Projektet anbefales ikke et
eksternt review. Risikoprofilen begrundes ved, at der frem til pilotimplementering
fra april 2024 er tale om en stram tidsplan, hvor mange aktiviteter er på kritisk vej
og afhængige af tilgængeligheden af kritiske interne it-nøgleressourcer, ligesom pro-
jektet fortsat har en del væsentlige risici, som skal mitigeres og håndteres. Der ude-
står fortsat væsentlige leverancer inden testforløb, herunder nødvendig infrastruk-
tur og sikkerhedsmodel til mobil systemløsning, en systemopdatering af On Call,
fejlrettelser og miljøetableringer og –opgraderinger.
I den reviderede plan for færdiggørelsen af
POL-DISP
udskydes projektets afslut-
ningsdato med i alt 21 måneder fra den 31. december 2023 til den 30. september
2025. Det skyldes forsinkede udviklings- og testaktiviteter, som medfører en udsky-
delse af overtagelsesdato med cirka 10 måneder, hvilket medfører afledte forsinkel-
ser af udrulningen af POL-DISP i politikredsene. Rigspolitiet tager med den nu
meldte afslutningsdato desuden højde for de yderligere forsinkelser, som de oven-
for nævnte risici kan give anledning til.
Økonomistyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1013 København K · 3392 8000 · www.oes.dk
Aktstk. 51 - 2023-24 - Bilag 1: It-rådets opfølgning på POL-DISP-projektet af 29. august 2023
2785529_0002.png
Side 2 af 3
Projektets udrulningsplan er desuden blevet påvirket af, at der i Københavns Politi
skal gennemføres et byggeprojekt, før kredsen kan ibrugtage POL-DISP, og dette
forventes tidligst klar i første kvartal 2026. På baggrund af dette og som konsekvens
af den risiko for yderligere forsinkelser af projektet i tilfælde af forsinket byggeri,
har Rigspolitiet besluttet, at implementering i Københavns Politi vil blive håndteret
af den kommende driftsorganisation efter projektafslutning og nedlæggelse af pro-
jektorganisationen. It-rådet vurderer, at dette er en fornuftig beslutning.
Rigspolitiet forventer på baggrund af den ændrede plan en forøgelse af
POL-DISP’s
projektudgifter med 32,3 mio. kr. fra 390 mio. kr. til 422,3 mio. kr. (PL-2023). Sam-
tidig betyder udskydelsen af implementeringen hos Københavns Politi en længere
periode med dobbeltdrift, da det ikke er muligt at lukke Københavns Politis nuvæ-
rende systemløsning HS2, og at der frigøres færre it-driftsressourcer hos Koncern
IT ved
POL-DISP
projektets afslutning. Projektets bruttogevinster forringes således
med i alt 85,4 mio. kr. fra -113 mio. kr. til -198,4 mio. kr. (PL-2023).
På opfølgningsmødet gennemgik og drøftede Rigspolitiet og It-rådets
POL-DISP’s
risikobillede, der som nævnt ovenfor fortsat indeholder en række væsentlige risici.
It-rådet vil her fremhæve:
-
Designet for den mobile infrastruktur for anvendelse af OnCall’s App-løs-
ningen, som skal godkendes og implementeres. Projektet forklarede, at det
ikke er en mulighed at udskyde ibrugtagningen af app-løsningen, da denne
er en integreret del af OnCall løsningens design. Det vil således være dyrere
og mere tidskrævende at tage app-løsningen ud end at gøre den færdig. Det
er derfor kritisk, at Koncern It etablerer infrastruktur, for at Netcompany
kan færdiggøre POL-DISP til go-live.
Projektets kritiske behov for implementeringen af ny ensrettet proces for
tildeling af såkaldte skadestedssæt (SKS) inden POL-DISP systemets idrift-
sættelse. Uden en implementering af det fremtidige ensartede og allerede
besluttede set-up vil det forsinke systemets go-live og medføre økonomiske
og kontraktuelle udfordringer i forhold til projektets leverandør. Det er så-
ledes meget væsentligt, at Center for Beredskab (CFB), som er ansvarlig for
opgaven, færdiggør denne implementering, der udestår hos centeret selv
samt i Hovedstadens Beredskab (HBR) og i Københavns Politi.
-
På baggrund af drøftelserne på mødet d. 17. august 2023 har It-rådet desuden føl-
gende anbefalinger til Rigspolitiet vedr.
POL-DISP
projektet:
1. It-rådet anbefaler, at Rigspolitiets ledelse klart prioriterer og sikrer synlig-
gørelse af tidsplaner og af den nødvendige allokering af de relevante medar-
bejdere, som er tidsplanernes forudsætning, på tværs af Rigspolitiets udvik-
lingsprojekter.
Udfordringer med tilgængeligheden af kritiske specialistkompetencer fra Koncern
IT har været et tilbagevendende issue for
POL-DISP
projektet, såvel som for an-
dre it-udviklingsprojekter. It-rådet anerkender, at specifikke områder i Rigspoliti-
ets Koncern IT er presset på kompetencer og ressourcer, der skal løse nødvendige
og specifikke opgaver for politiets udviklingsprojekter, samtidig med, at de samme
medarbejdere har driftsansvar. Det betyder, at projekterne kun har mulighed for
Aktstk. 51 - 2023-24 - Bilag 1: It-rådets opfølgning på POL-DISP-projektet af 29. august 2023
2785529_0003.png
Side 3 af 3
at få allokeret disse kompetencer som delte ressourcer, og jævnligt oplever, at en
driftssituation eller re-prioritering kan medføre, at opgaver må skubbes. It-rådet
observerer, at dette har haft væsentlig betydning for fremdriften i flere af de store
udviklingsprojekter og medvirket til forsinkelser, som har betydelige økonomiske
effekter.
Som ovenfor beskrevet er
POL-DISP’s
opdaterede tidsplan og kritiske vej af-
hængig af specifikke leverancer fra Koncern IT. It-rådet anbefaler derfor, at Rigs-
politiets ledelse foretager en klar prioritering og sikrer, at allokering af kritiske
nøgleressourcer flugter med de opdaterede planer for
POL-DISP
og øvrige pro-
jekter.
2. It-rådet anbefaler, at
POL-DISP
opdaterer og yderligere konkretiserer
projektets risikoanalyse med henblik på at tydeliggøre og kommunikere de
nødvendige mitigerende tiltag uden for projektet.
Som nævnt ovenfor indeholder
POL-DISP’s
risikolog væsentlige risici, som scorer
højt på både sandsynlighed og konsekvens. Det er erfaringsmæssigt væsentligt, at
beskrivelserne af risikoårsager, hændelser og mulige konsekvenser er specifikke
nok til at de kan kommunikeres til og forstås også af parter og interessenter, som
ikke er en del af projektets kerneteam. Ligeledes bør de relevante mitigerende
handlinger være konkrete og handlingsanvisende. It-rådet anbefaler derfor, at
POL-DISP
opdaterer og konkretiserer risikoanalysen, så de væsentligste risici og
nødvendige handlinger kan kommunikeres til de relevante parter.
Såfremt det vurderes, at It-rådets anbefalinger giver anledning til ændringer i for-
hold til business case fremsendt forud for opfølgningsmødet, skal Rigspolitiet ind-
sende opdateret business case inden fremsendelse af aktstykke til Finansudvalget.
Hvis dette ikke er tilfældet, vil It-rådet baseline POL-DISP-projektet med ud-
gangspunkt i den allerede indsendte business case.
Ovenstående anbefaling vil indgå ved kommende halvårlige statusrapporteringer
til Statens It-råd, og rådet vil forvente, at Rigspolitiet her forholder sig til, hvordan
projektet har arbejdet videre med de behandlede emner.
Ved spørgsmål kan I kontakte undertegnede eller Cathrine Harhoff,
[email protected]
eller mobil 41 78 22 87. Dette brev er også sendt til rigspolitichef Thorkild Fogde
og til afdelingschef Jacob Nielsen i Justitsministeriet
Med venlig hilsen
Betina Hagerup
Formand for Statens It-råd