Finansudvalget 2023-24
Aktstk. 216
Offentligt
2887665_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
27. juni 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (Aktstykke nr. 216) af
19. juni 2024 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål
Sikrer aftalerne, at den offentlige sektor lever op til EU’s reviderede energidirektiv,
hvor mindst 3 pct. af det offentlige bygningsareal hvert år skal renoveres? Spm. er
stillet uden opsættende virkning.
Svar
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har d. 11. juni 2024 lanceret
Køreplan for
Energieffektivitet,
som bl.a. beskriver proces for indfrielse af kravet til renoveringer
af offentlige bygninger:
”Fra
den 11. oktober 2025 til og med 2030 skal Danmark sikre energibesparelser i offentlige
bygninger, som følge af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Konkret skal Danmark sikre,
at mindst 3 pct. af offentligt ejede bygninger over 250 m
2
energirenoveres årligt. Kravet tager af-
sæt i offentlige bygninger på tværs af både staten, kommuner og regioner, der pr. 1. januar 2024
er klassificeret til at være under niveauet for ’næsten energineutrale bygninger’ (NZEB), hvoraf
3 pct. hvert år skal renoveres op til niveauet.
Kravet skal indfris på et oplyst beslutningsgrundlag. Mange regionale og kommunale bygninger
er ikke energimærkede i dag, og der er ikke et tilstrækkeligt overblik over det offentliges byg-
ningsstand. Der er behov for et bedre datagrundlag frem mod, at der træffes en beslutning. Udar-
bejdelsen af et bedre datagrundlag vil også muliggøre, at kravet kan indfris i sammenhæng med
overlappende krav til offentlige bygninger i det netop vedtagne bygningsdirektiv, herunder eksem-
pelvis krav til minimum energimæssig ydeevne i ikke-beboelsesbygninger (MEPS).
Regeringen vil fortsætte dialogen med det offentlige om en omkostningseffektiv implementering af
renoveringskravet i resten af 2024 og sikre det fornødne analysebehov mhp. at kunne træffe ende-
lig beslutning herom i 2025.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K