SF finder det vigtigt, at Danmark er påpasselig med, at det der opgøres som udviklingsbistand faktisk også er udviklingsbistand, ikke mindst fordi Danmark har formandskabet for OECD-DAC. Det fremgår, at formålet med bevillingen er: ”WHO EURO’s kontor for ikke-smitsomme sygdomme arbejder for at forbedre overvågning, forebyggelse samt behandlingen af ikke-smitsomme sygdomme og kroniske sygdomme, som eksempelvis diabetes, kræft samt lunge- og hjertekarsygdomme i den europæiske region.” Vil ministeren på den baggrund redegøre for, hvordan ¾ af bevillingen kan opgøres som udviklingsbistand både pga. formålet og pga. fokus på hele den europæiske region og ikke kun fattige lande, jf. OECD-DACs definition?
Dato: 26-10-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne:
ulandsbistand