Aktstykke nr.
196
Folketinget 2021-22
Bilag
Afgjort den 16. marts 2022
196
Finansministeriet.
København, den 11. februar 2022.
a.
Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte Næste generation Digital
Post-projektet. Lanceringen af den nye løsning var planlagt til 30. november 2021, men blev på
grund af covid-situationen udskudt til 21. marts 2022 som følge af løsningens kritiske rolle i det
nationale covid-beredskab. Den udskudte lancering medfører øgede projektudgifter på 41,8 mio. kr.,
hvorved de samlede projektudgifter stiger fra de senest forventede 304,9 mio. kr. til 346,7 mio. kr.
ekskl. renter (2021-pl).
Finansudvalget anmodes herudover om tilslutning til at tilføre § 07.12.01 Digitaliseringsstyrelsen
midler til dækning af såvel projektfordyrelsen som udgifter til øget dobbeltdrift som følge af udsky-
delsen på 32,2 mio. kr., dvs. i alt 74,0 mio. kr. i 2022.
Udgifterne på 74,0 mio. kr. i 2022 finansieres af de på finansloven opførte midler under §
35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv.
b.
Den udskudte lancering af Næste generation Digital Post-projektet medfører en forsinkelse af pro-
jektet på 3,5 måneder og deraf en projektfordyrelse på 41,8 mio. kr. samt øgede omkostninger til
dobbeltdrift på i alt 32,2 mio. kr. Samtidig med udskydelsen er der også afsat yderligere midler til
styrket understøttelse af myndighedernes udsendelse af digital post efter den nye lanceringsdato på i
alt 26,0 mio. kr., hvilket finansieres inden for Finansministeriets egen ramme.
Projektfordyrelsen på 41,8 mio. kr. betyder sammen med løbende tidligere projektfordyrelser på i
alt 22,4 mio. kr., at de samlede projektudgifter stiger fra de oprindeligt forventede 282,5 mio. kr.
ekskl. renter (opregnet til 2021-pl), der blev tiltrådt ved aktstykke Æ af den 26. september 2019
ifm. afsluttet udbud af løsningen, til nu 346,7 mio. kr. De tidligere projektfordyrelser på 22,4 mio. kr.
(inden beslutning om udskudt lancering) kan henføres til mindre forsinkelser svarende til i alt næsten
4 måneder. Dette har været mindre ændringer, der ikke har krævet Finansudvalgets tilslutning og
afholdes inden for rammerne af den eksisterende bevilling, men som løbende er drøftet med Statens
It-råd samt orienteret i kvartalsvise afrapporteringer til Finansudvalget. Senest ifm. ministerbrev d.
17. august 2021, hvor de forventede projektudgifter blev angivet til 304,9 mio. kr. ekskl. renter
AE002962
Finansmin.
Økonomistyrelsen j.nr.