Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeren
Folketingets Finansudvalg
Att. Simon Kollerup, Udvalgsformand
Dato: 06-12-2023
Enhed: Koncernøkonomi
Sagsbeh.: Christoffer Wisén
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 6845
Dok. nr.: 63809
Anmodning om hastebehandling af kommende aktstykker
Kære Simon Kollerup
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal hermed anmode om at få hastebehandlet
følgende, kommende aktstykker på næstkommende møde torsdag d. 14. december
2023, selvom den ordinære frist er overskredet:
1) Aktstykke vedr. supplerende finansiering af Sundhedsdatastyrelsens
basisdrift i 2023
2) Aktstykke om kompensation af regionernes afvikling af covid-19-
testindsatsen i samfundssporet og håndtering af antigenselvtest i kommuner
og regioner
3) Aktstykke vedr. udmøntning af midler om initiativet om udvidet
ammerådgivning
I forhold til ovenstående er følgende forhold beskrevet nedenfor ud fra hvert
aktstykke:
•
hvorfor aktstykket er hastende,
•
hvorfor aktstykket ikke er oversendt tidligere,
•
hvornår manglende tiltrædelse vil få negative konsekvenser, og
•
hvilke negative konsekvenser der er tale om.
1) Aktstykke vedrørende supplerende finansiering af Sundhedsdatastyrelsen
Aktstykket har til formål at tilvejebringe den nødvendige finansiering af
Sundhedsdatastyrelsens underskud i 2023 samt inddækning af negativt overført
overskud fra 2022.
Aktstykket haster, idet Sundhedsdatastyrelsen ikke har tilstrækkelig økonomi eller
opsparing til at dække deres forventede underskud i 2023, hvorfor det er nødvendigt
at tilføre bevilling inden årets udgang.
Forsinkelsen skyldes, at det har taget markant længere tid end forventet at
konsolidere tallene og dermed sikre, at grundlaget for overførelsen er tilstrækkeligt
solidt. Som led heri har der i 2023 været gennemført en omfattende analyse af
styrelsens økonomi og aktiviteter. Endvidere har ministeriet skulle sikre sig, at
finansieringen kunne tilvejebringes uden at påvirke de øvrige aktiviteter.
Såfremt aktstykket ikke tiltrædes inden udgangen af året, vil styrelsen have et
merforbrug på ca. 40 mio. kr. i 2023 uden opsparing til dækning heraf, hvilket bl.a. vil
være i strid med reglerne i Budgetvejledningens punkt 2.6.3.
Egenkapital.