Spm. nr. US 12

Tak for det. I øjeblikket kan man jo ikke se mange minutters nyhedsudsendelser, uden at man kan se, hvordan det vælter ind med især migranter i Europa, især jo selvfølgelig fra Afrika og Mellemøsten. Siden nytår er der kommet mange, mange tusinde over Middelhavet og ind i Italien, og alt peger jo på, at vi går en ny flygtningekrise i møde. Jeg ved også, at statsministeren tidligere på ugen var i Italien for at diskutere de her ting.

Så kan man spørge, hvordan SVM-regeringen så reagerer på det. Ja, altså, man slækker såmænd på grænsekontrollen, og det gør man netop i en tid, hvor der jo tydeligvis ikke er styr på EU's ydre grænser. Det bizarre i det her, ud over det skammelige ved, at man slækker på grænsekontrollen, er så, at man har to partier, som ser fuldstændig vidt forskelligt på det her, altså om den ændring, vi nu ser, er en lempelse eller ej. Moderaterne kørte ud med en stor kampagne, hvor der straks stod: Mere frihed, mindre grænsekontrol. Venstre kørte ud med en lige så stor kampagne, hvor der stod: Vi passer på Danmark, nu forlænger vi grænsekontrollen. De indikerede så på den måde, at man holder fast i grænsekontrollen.

Nu er det jo så så helt eminent heldigt, at vi ligesom har en overdommer til stede her i dag, og derfor vil jeg gerne bede statsministeren om at forklare mig, om det er Venstre eller det er Moderaterne, der har ret. De kan i hvert fald ikke begge to have ret. Fastholder vi grænsekontrollen, eller får vi mindre grænsekontrol, sådan som udenrigsministerens parti jo har slået sig meget, meget stort op på her den seneste tid?

Statsministeren.

Jeg tillader mig indledningsvis måske lige at hæve diskussionen op over det polemiske og gå ind i substansen, for det er fuldstændig korrekt, at der kommer rigtig, rigtig mange migranter, flygtninge og indvandrere til Italien netop nu. Vi har en katastrofal situation i og omkring Tunesien, og vi ser et antal, der kommer både ad Balkanruten, hen over Middelhavet og i særdeleshed til Italien, som er faretruende højt. Det var en af grundene til, at jeg selv besøgte den nye italienske premierminister så sent som i fredags. Det var for at diskutere, hvad vi gør bedst muligt i EU, og derfor er det ikke korrekt, at regeringens handling, hvad det her angår, handler om den midlertidige grænsekontrol. For det, vi først og fremmest er optaget af, er at få løst problemerne ved Europas ydre grænse og dermed få sat en prop i det hul, der er fra ikke mindst Nordafrika over til Italien, og det handler om at få lavet nogle gode aftaler med de lande, der er i Nordafrika, så vi får stoppet bådene, for lige nu er det menneskesmuglere og menneskehandlere, der bestemmer, og ikke demokratisk valgte politikere. Så det er det første, jeg vil sige.

Det andet, jeg vil sige omkring grænsekontrol, er, at vi bevarer den midlertidige grænsekontrol til Tyskland og vi laver nogle ændringer deri. Den midlertidige grænsekontrol til Sverige omlægges, sådan at vi sætter et stærkere fokus på kriminalitetsbekæmpelse, og vurderingen er sådan set, at vi nok kan nå længere med den omlægning ved den svenske grænse.

Det er fuldstændig afgørende, at Europa får styr på den her situation, og derfor kan jeg oven i det, jeg allerede har sagt, sige, at jeg så sent som i går aftes diskuterede med en række europæiske ledere, hvad der er de næste skridt i forhold til at sikre Europas ydre grænse, og der er samarbejdet med Tunesien nok i virkeligheden det allerallervigtigste netop nu.

Så er det fru Inger Støjberg.

Altså, det er ikke sådan, at jeg står tilbage med følelsen af at have fået svar på mit spørgsmål, men jeg har selvfølgelig også godt lagt mærke til, at statsministeren efterhånden går mere op i, hvad der foregår uden for Danmarks grænser, i Europa og resten af verden, end hvad der foregår her.

Men nu er statsministeren, i hvert fald indtil videre, jo statsminister i Danmark, og derfor er mit spørgsmål sådan set bare stadig væk: Hvem har egentlig ret i den her sag? For Moderaterne og Venstre kan ligesom ikke begge to have ret. Altså, den ene kan jo ikke slå sig op på sloganet mindre grænsekontrol, mere frihed, og den anden så slå sig op på, at vi styrker grænsekontrollen og passer rigtig godt på Danmark. Det er jo det, der er problematikken i det her. Jeg tror sådan set godt, jeg ved, hvad statsministerens parti mener om det her, så derfor er det sådan set bare for lige at få rettet lidt op på den der tvist. Jeg må helt ærligt indrømme, at jeg altså var noget forvirret der den 14. april, da man pludselig kom med den her ændring.

Statsministeren.

Det kan jeg sådan set godt forstå spørgeren er, al den stund spørgerens eget parti i den her sag siger, at man ønsker at være medlem af EU, hvis jeg forstår det korrekt, herunder også – for det er jo det, medlemskabet medfører – at være en del af Schengenaftalen, men at man så vil have fuld grænsekontrol. Det ved spørgeren jo godt ikke kan lade sig gøre. Det, man kan inden for det gældende regelsæt, er at have en midlertidig grænsekontrol, og det ønsker den danske regering at have mod Tyskland.

Så er spørgsmålet, hvordan man bruger sin tid bedst, og man kan sige, at det gode ved mig som statsminister er, at jeg har rigtig mange kilometer i benene, så jeg kan nå rigtig, rigtig mange arbejdsopgaver på en og samme dag. Men Danmark er jo ikke frontland. Vi er ikke en ydre grænse i forhold til den problemstilling, der er omkring Middelhavet, og derfor har jeg valgt at læne mig meget, meget ind i at sikre, at Europa nu er medfinansierende af den ydre grænse. Det lykkedes så sent som tidligere på året, og vi er nu gået i gang, bl.a. med landene Bulgarien og Rumænien, og jeg har været i Kroatien for også at diskutere den ydre grænse på Balkanruten. Men det allervigtigste, hvis man gerne vil sikre et Europa, hvor der ikke kommer flere hertil, end man kan integrere, er, at man engagerer sig i det europæiske spørgsmål og får sikret Europas ydre grænse.

Fru Inger Støjberg.

Nu kan der være mange grunde til, at man engagerer sig i det europæiske spørgsmål. Men når det er sagt, vil jeg sige, at jeg egentlig er glad for det udenomssvar, som jeg fik fra statsministeren. Det er meget sjældent, man sådan bliver glad for et udenomssvar, men det gjorde jeg faktisk her. For det leder mig egentlig lige hen til at spørge til, hvad søren der egentlig er sket siden 2019, for jeg kan da lige så tydeligt huske, hvordan fru Mette Frederiksen gik til valg på – og der var det fru Mette Frederiksen og ikke statsministeren, for det var som oppositionsleder – at man ville lave en revision af Schengenreglerne, så det fuldstændig var op til landene selv, hvordan og hvorledes sådan en grænsekontrol skulle skrues sammen, og hvor lang tid det skulle være, at man kunne have grænsekontrol. Derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre lidt om, hvordan statsministeren ser på det nu. Hvordan går det egentlig med arbejdet med at få ændret på Schengenreglerne – skrider det frem? Det kunne vi måske i virkeligheden godt samarbejde om, for det den fru Mette Frederiksen, der var, før det blev til statsministeren, sagde, ligger jo sådan set meget i forlængelse af præcis det, som mit parti siger nu. Så måske man, sådan lige inden man blev for polemisk, skulle prøve at hæve sig lidt op og kigge på det.

Statsministeren.

Jamen jeg er meget, meget stærk tilhænger af, at vi kan bruge grænsekontrol på den måde, som vi mener er rigtig, og grænsekontrol kan jo være flere forskellige ting. Det kan være i forhold til migration, hvor det kan være nødvendigt, det kan være i forhold til terrorbekæmpelse, hvor det er nødvendigt, og det kan være i forhold til kriminalitetsbekæmpelse. Det kan være, fordi der er en aktuel problemstilling, som man ønsker at tage vare på, og derfor er det jo helt afgørende, at den danske grænse kan lukkes med det samme, hvis der kommer en situation a la 2015, som man jo, undskyld mig, ikke fik håndteret, som man skulle dengang, og på en anden og anderledes måde, hvis det skulle ske fremadrettet.

Så de indre grænser i Europa er vigtige. Det er også derfor, vi har ønsket at opretholde en grænsekontrol til Tyskland; det er på grund af nogle forskellige forhold. Men den ydre grænse er jo mindst lige så vigtig. Den er faktisk endnu vigtigere, for den store strøm, der kommer lige nu til Europa, af migranter, asylansøgere, men også folk, der ikke er asylansøgere, men som bare forsøger at komme ind i Europa, kommer jo primært hen over Middelhavet og potentielt via Balkanruten, og der har vi altså behov for en styrkelse af Europas grænser. Det er ikke sikkert, man ønsker at bidrage til det fra Danmarksdemokraterne, men så skal man være ærlig at sige det. For hvis man vil Danmark det bedste og Europa det bedste, får man styrket Europas grænser nu.

Vi siger tak til fru Inger Støjberg.

Den næste er hr. Søren Pape Poulsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.