Spm. nr. S 87

7) Til finansministeren af:

Victoria Velasquez (EL) (medspørger: Pelle Dragsted (EL)):

Mener ministeren, at det er nødvendigt at tvinge danske lønmodtagerfamilier til at arbejde mere og opgive en forårsfridag?

Værsgo.

Mener finansministeren, at det er nødvendigt at tvinge lønmodtagerfamilier til at arbejde mere og opgive en forårsfridag?

Finansministeren.

Igen tak for spørgsmålet. Som jeg har sagt tidligere i dag: Når man står i en svær tid, kræver det også, at man tør træffe svære beslutninger. At vi lægger op til at afskaffe store bededag, er jo ikke noget, vi gør med glæde. Men vi gør det, fordi det set med regeringens øjne er et meget væsentligt bidrag til, at vi i Danmark kan tage hånd om vores fælles sikkerhed og få løftet vores forsvar. Og når vi samtidig ønsker også at løfte psykiatrien og vores sygehuse, og når vi ved, at der i de kommende år heldigvis bliver 125.000 flere ældre over 70 år og 50.000 flere børn under 7 år – for bare at tage et par eksempler – er der brug for, at vi skaffer penge til de udfordringer, vi står med. Det kan man jo gøre på flere måder. Man kan jo sætte skatterne markant i vejret – det ville nok være Enhedslistens svar, men det synes vi ikke er en klog vej at gå – eller man kan skære hårdt ned på vores velfærdssamfund, men det synes vi heller ikke er en god vej at gå. Derfor synes vi, at det her er en balanceret og fornuftig måde at gøre det på, og jeg håber selvfølgelig, at der, når støvet har lagt sig, vil være opbakning til det her i Folketingssalen.

Fru Victoria Velasquez.

Man behøver ikke at sætte skatterne op. Beløbet her er ikke engang halvdelen af de planlagte skatterabatter, som regeringen vil lave. Jeg kommer til at tænke tilbage på, da jeg hørte ministeren sige for år tilbage, at man skulle tænke reformer på en ny måde, og at vi ikke skulle have de her klassiske arbejdsudbudsreformer. Og det her handler ikke om at skulle arbejde klogere, sikre et bedre arbejdsmiljø eller andre ting, som kan gøre, at vi simpelt hen får lavet nogle reformer, som kommer til at bidrage med noget positivt i forhold til det arbejdsliv, vi har, og samtidig kan give noget overskud til vores samfund.

I dag ser vi, at 34 pct. af befolkningen tager noget smertestillende for at kunne gå på arbejde, og det er altså skævt fordelt. Lad os bare tage malerne. Der er det altså 75 pct., der gør det. Derfor vil jeg sige i forhold til det her med, at det ikke er en nem beslutning, men en svær beslutning, at det jo helt tydeligt i hvert fald er en beslutning, der har en klar slagside, der rammer nogle af de lønmodtagere, vi ellers fælles plejer at forsvare. Det rammer dem allerhårdest. De mister nu både en fridag, men også det tillæg, som de ellers havde krav på. Det sker så, samtidig med at der bliver råd til at give skatterabatter til virksomhedsarvinger for milliarder. Det forstår jeg ikke helt. Er det en svær beslutning, fordi det er åbenlyst, at det andet ville være mere retfærdigt, eller hvorfor er det, at det er svært? Ministeren får det til at lyde, som om man ikke har noget valg, men der er jo et helt åbenlyst klart politisk valg, man kan træffe her.

Finansministeren.

Det er da en svær beslutning i den forstand, at det jo ikke er med noget let hjerte, at vi siger til danskerne, at vi alle sammen skal arbejde en dag mere. Men vi mener, at det er et rigtig klogt bud på, hvordan vi kan løse den udfordring, at vi både skal skaffe penge til den kæmpe klimaudfordring, vi står med, at der kommer flere børn og ældre – det skal vi være glade for, men det kræver også, at vi har en ordentlig omsorg og velfærd – og at vi har et sundhedsvæsen med store udfordringer, herunder psykiatrien. Der synes vi, at det giver rigtig god mening i en situation, hvor der er krig i Europa, og hvor vi skal skaffe ekstra kræfter til at værne os mod det, at vi beder alle danskere om at arbejde en dag mere. Det forstår jeg at Enhedslisten er uenig i, og det er jo helt fair. Det er jo heller ikke noget, der udelukkende har udløst klapsalver – det har jeg også set. Men det er at tage ansvar i en svær tid, og det er det, regeringen gør her.

Tak for det. Fru Victoria Velasquez.

Men det er bare ikke særlig ansvarligt. Vi står i forvejen i en situation, hvor uligheden er voksende, og hvor vi ser, at rigtig mange simpelt hen bliver ramt af arbejdsulykker; flere oplever, at de arbejder for meget, og mange går ned med stress. Derfor var det kloge og det ansvarlige det, som finansministeren tidligere har sagt, nemlig at de reformer, vi skal lave for netop at sikre, at vi har nok hænder til at løfte opgaverne i fremtiden, skal laves ved at tænke på arbejdsmiljø eller tænke på at forbedre delene, eller ved at vi gør, som vi har gjort tidligere: finder pengene hos dem, som har allermest – ikke ved at give skatterabatter til selv samme gruppe.

Finansministeren.

Vi lægger op til at øge arbejdsudbuddet med ca. 45.000 personer. Det gør vi med mange forskellige virkemidler, herunder nogle af de nye reformer, som spørgeren refererer til. Det her forslag er samtidig en vigtig brik i, at vi kan få flere mennesker ud både i vores offentlige velfærd og også i det private. Begge steder har man brug for det, og det giver så et bidrag på 8.500 personer. Det synes vi er vigtigt. Så det handler både om at få penge til vores tryghed, sikkerhed og forsvar, men også om at få hænder til vores velfærd og til vores virksomheder.

Tak for det, og jeg giver nu ordet til medspørger hr. Pelle Dragsted.

Jeg må indrømme, at jeg bliver lidt træt af at blive ved med at høre regeringen gentage den her påstand. Nu hørte jeg finansministeren sige, at Enhedslisten sikkert bare vil sætte skatterne markant i vejret. Men det er jo slet ikke det, vi diskuterer. Altså, jeg synes, det er disrespekt for befolkningen. Jeg så også statsministeren i tv-avisen i går påstå, at alternativet til det her enten var at skære i velfærden eller sætte skatterne markant op. Men det passer jo ikke. Regeringen har jo fremlagt et regeringsgrundlag, hvor der ligger skatterabatter for mindst 7 mia. kr. – 2 mia. kr. af dem til virksomhedsarvinger og ejendomsspekulanter, tror jeg godt vi kan kalde dem, ejendomsinvestorer med et pænt ord, og 5 mia. kr. på indkomstskatterne.

Finansministeren siger selv, at vi står i en særlig tid, en farlig tid. Havde det ikke været klogere at udskyde – bare udskyde – nogle af de skattelettelser i stedet for at splitte befolkningen og i øvrigt skabe en enorm splid i Folketinget omkring forsvarsforliget? Hvorfor bilder I befolkningen ind, at den mulighed at annullere de skattelettelser og lade danskerne beholde deres frihed ikke findes?

Finansministeren.

Det er jo helt fair, at Enhedslisten ser anderledes på det her end regeringen. Vi synes, vi har fundet en fornuftig balance, hvor vi på den ene side kan sætte flere penge af til at passe godt på vores klima; hvor vi lader pengene følge med, når der heldigvis bliver flere børn og ældre i de kommende år; og hvor vi kan investere i vores sundhedsvæsen, herunder psykiatri, med den 10-årsplan, som vi alle sammen har talt om var vigtig. På den anden side af det har vi bare en kæmpe udfordring, fordi Putin fører den krig, han gør, i Ukraine og vi har det sikkerhedsbillede, vi har, i Europa. Pengene kan kun bruges én gang, og det er vores bud på, hvordan vi kan gøre det her på en fornuftig måde. Vi beder danskerne om at arbejde en dag mere, sådan at vi kan passe bedre på vores land, vores tryghed og vores sikkerhed, samtidig med at vi kan investere i vores velfærd og håndtere de klimaudfordringer, vi står med. Og det står regeringen fuldt og helt på mål for.

Hr. Pelle Dragsted.

Ministeren snakker igen udenom, ligesom statsministeren har gjort igen og igen. Så lad mig formulere spørgsmålet fuldstændig enkelt og klart: Kan ministeren bekræfte, at hvis man ikke gav den her skatterabat til virksomhedsarvinger på arveskatten, hvis man fastholdt beskatningen, lagerbeskatningen, af ejendomsinvestorerne, og hvis ikke man gav en betydelig sænkelse af topskatten i intervallet fra det nuværende op til 750.000 kr., så ville man have det samme beløb på kontoen som det, man vil vride ud af danskerne ved at stjæle deres forårsfridag, altså at det er et valg? Man kunne have valgt at lade være med at gennemføre de skattelettelser, så havde vi kunnet beholde vores fridag. Kan ministeren ikke bare bekræfte det, så danskerne får lov at forholde sig til det her?

Finansministeren.

Det, jeg kan bekræfte, er, at vi har en regering, der ud over de prioriteter, jeg har beskrevet, så også synes, at det skal kunne betale sig mere at gå på arbejde. Derfor, bl.a. i forhold til beskæftigelsesfradrag, herunder til enlige, går vi ind – det er jo hoveddelen af det, vi gør på skatteområdet – og sørger for, at man får mere ud af at gå på arbejde. Det tror jeg faktisk rigtig mange danskere vil sætte pris på, ikke mindst i en tid, hvor man er ramt af inflation, og hvor den enkelte familie er ramt på pengepungen. Så hvis jeg skal forstå spørgsmålet sådan, om vi synes, det er en fornuftig prioritering som regering, så er svaret, at ja, det synes vi.

Tak, og jeg giver nu ordet tilbage til hovedspørgeren, fru Victoria Velasquez.

Tak for det. Men det er ikke en fornuftig balance, og jeg vil gerne anmode om, at finansministeren vil lytte til nogle af dem, som finansministeren plejer at samarbejde med, også uden for Folketinget: en samlet fagbevægelse, som på en helt historisk måde siger fra over for, at man nu fører en finanspolitik, som er en indgriben i overenskomsterne, og at man tager pengene på den her måde.

Derfor vil jeg gerne høre ministeren, om han kan bekræfte, at ministeren vil lytte både til dem uden for Folketinget og i Folketinget, og om ministeren også anerkender, at man kan finde pengene på anden vis, og at man på denne måde laver en indgriben i overenskomsterne.

Finansministeren for en afsluttende bemærkning.

Jeg og regeringen lytter selvfølgelig altid til, hvad der bliver sagt, både fra Folketingets partier og fra fagbevægelsen, kirken og organisationerne, og vi har også taget ned, at der her er kritik. Det er så til gengæld også en regerings opgave at tage ansvar og lægge det frem, man mener er bedst for Danmark. Og vi mener, at vi har fundet en balance, hvor vi både kan passe godt på vores velfærdssamfund, hvor vi kan gå ind og tage hånd om klimaudfordringerne, og hvor vi kan styrke vores sikkerhed og forsvar, ved at gøre det på den måde, at det finansieres ved, at danskerne arbejder en dag længere om året, og det står vi på mål for.

Dermed er spørgsmålet afsluttet.

Vi går straks videre til spørgsmål nr. 8 til finansministeren af hr. Hans Kristian Skibby.