Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
S 836
Offentligt
2754660_0001.png
Offentligt
Beskæftigelsesministeriet
Folketingets Lovsekretariat
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 6270
25. september 2023
Folketingsmedlem Victoria Velasquez (EL) har den 15. september stillet følgende
spørgsmål nr. S 836, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 836:
”Hvordan
vil ministeren sikre, at danske arbejdspladser i højere grad forholder sig
aktivt til, hvordan seniorer fastholdes på arbejdsmarkedet, og hvad mener ministe-
ren, at der skal til for at skabe den nødvendige mentalitetsændring hos arbejdsgi-
verne, vil ministeren f.eks. arbejde for, at det pålægges alle danske arbejdspladser
at have en aktiv seniorpolitik, hvormed der tages eksplicit stilling til rekruttering og
fastholdelse seniorer?”
Spørgeren henviser til en spørgeskemaundersøgelse foretaget af 3F i foråret 2023,
der bl.a. illustrerer potentialet ved en aktiv seniorpolitik i forhold til at fremme se-
niorers ønske om at blive længere på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen er omdelt i
Beskæftigelsesudvalget som samrådsspørgsmål R, (alm. del) folketingsåret 2022-
23 (2. samling).
Svar:
Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at vi kommer fra et godt udgangspunkt. Be-
skæftigelsen blandt danske seniorer har generelt set været stigende over de seneste
knap 30 år. Det er en positiv udvikling, at mange flere seniorer, der kan og selv øn-
sker det, fortsætter på arbejdsmarkedet.
Dog ser vi fortsat udfordringer. Vi kan fx se, at seniorer har sværere ved at komme
tilbage i job, når de først er blevet ledige. Det gælder især de ældste seniorer. Sam-
menlignet med andre aldersgrupper er flere af de 60- til 65-årige således fortsat le-
dige efter et år, og de angiver ledighed som en grund til at trække sig tilbage fra ar-
bejdsmarkedet.
Det kan vi godt gøre bedre. For uanset ens alder skal man have mulighed for at
være en del af det arbejdende fællesskab.
Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi sammen med et bredt flertal blandt Folketin-
gets partier har taget vigtige skridt i retningen mod at fjerne nogle af de økonomi-
ske barrierer, som seniorer møder på arbejdsmarkedet. Vi har afskaffet den så-
kaldte ægtefællemodregning for folke-, senior- og førtidspensionister og afskaffet
S 836 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på S 836: Hvordan vil ministeren sikre, at danske arbejdspladser i højere grad forholder sig aktivt til, hvordan seniorer fastholdes på arbejdsmarkedet, og hvad mener ministeren, at der skal til for at skabe den nødvendige mentalitetsændring hos arbejdsgiverne, vil ministeren f.eks. arbejde for, at det pålægges alle danske arbejdspladser at have en aktiv seniorpolitik, hvormed der tages eksplicit stilling til rekruttering og fastholdelse seniorer?
modregningen for det, man tjener ved siden af folkepensionens grundbeløb og pen-
sionstillæg. Det gør, at seniorer med ro i maven kan fortsætte på arbejdsmarkedet.
Herudover er det også muligt at modtage en skattefri og kontant seniorpræmie det
første og andet år, man arbejder efter folkepensionsalderen.
Det er vigtige initiativer, men de kan ikke stå alene. Mange af de udfordringer, der
udgør en barriere for seniorer handler derimod også om kultur og rammerne på den
enkelte arbejdsplads, hvilket vi ikke kan lovgive os ud af.
Det er ligeledes nogle af de opmærksomhedspunkter, som den vedlagte undersø-
gelse fra 3F peger på.
Her angiver 3F’s medlemmer at bl.a. initiativer målrettet
se-
niorer, kan få dem til at fortsætte i arbejde.
Det bekræfter mig i, at vi skal se mod og lære af de mange arbejdspladser, der alle-
rede er dygtige til at tiltrække og fastholde seniorer. Regeringen og flere af Folke-
tingets partier har taget et vigtigt skridt med videnscenteret for fastholdelse af seni-
orer, som der blev afsat midler til på finansloven for 2023. Centeret får fokus på en
systematisk opsamling af eksisterende viden og forskningsresultater samt formid-
ling heraf. Den konkrete udmøntning af videnscenteret forventes at være på plads i
løbet af efteråret.
Videnscenteret skal ligeledes skabe et forum, hvor vi kan alliere os med arbejds-
markedets parter og relevante aktører på seniordagsordenen. Jeg tror på, at vi kom-
mer længst ved i fællesskab at byde ind med viden og redskaber, der kan skabe for-
andring på den enkelte arbejdsplads og sikre den rette kulturændring.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2