Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
S 834
Offentligt
2753562_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. september 2023
J nr.
2023 - 4118
Folketingsmedlem Søren Egge Rasmussen (EL) har d. 14. september stillet mig
følgende spørgsmål S 834, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 834:
"Vil ministeren arbejde for, at der kan findes en løsning, f.eks. ved at ophæve pris-
loftet, for at sikre, at Vejen Varmeværk kan udnytte overskudsvarme fra omformer-
stationen til Viking Link?" (Spm. nr. S 834)
Svar
Rammerne for udnyttelse af overskudsvarme er blevet forbedret de seneste år på
baggrund af en række brede aftaler, som jeg er glad for at kunne konstatere, at En-
hedslisten er en del af.
Prisloftet for overskudsvarme trådte i kraft 1. januar 2022 og er baseret på prisen
på alternative VE-teknologier. Overskudsvarmeprisloftet blev sammen med en
energieffektiviseringsordning, der giver mulighed for en afgiftslempelse, aftalt med
Opfølgende aftale ifm. Klimaaftale for energi og industri mv.
af 2. september 2021
og vedtaget i Folketinget den 21. december 2021, hvor Enhedslisten bakkede op
om det aftalte prisloft. Hensigten med den opfølgende aftale var at fremme udnyt-
telsen af overskudsvarme samt at indføre en administrativ simpel regulering på om-
rådet.
Det følger af den politiske aftale, at overskudsvarmeleverandører og fjernvarme-
virksomheder frit kan aftale en pris for overskudsvarmen, så længe de samlede
omkostninger til udnyttelse af overskudsvarmen holdes under prisloftet. Endvidere
er aftalen meget klar om kriterierne for overskudsvarmeprisloftet (i det følgende be-
nævnt VE-prisloftet), som jeg her vil liste op,
jf. aftalen:
VE-prisloftet fastsættes årligt af Forsyningstilsynet som et landsdækkende
prisloft baseret på de gennemsnitlige omkostninger til de billigste, alternative
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E:
www.kefm.dk
Side 1/2
S 834 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på S 834: Vil ministeren arbejde for, at der kan findes en løsning, f.eks. ved at ophæve prisloftet, for at sikre, at Vejen Varmeværk kan udnytte overskudsvarme fra omformerstationen til Viking Link?
2753562_0002.png
eksisterende varmeproduktionsanlæg baseret på vedvarende energi, idet der
dog ses bort fra atypisk billige anlæg.
Forsyningstilsynet beregner det årlige VE-prisloft på baggrund af faktiske pris-
eftervisninger. VE-prisloftet forventes at blive indrettet, så det fx er robust over
for årlige udsving i elprisen.
Tidsperioden for VE-prisloftet, som indgår i en aftale mellem overskudsvarme-
leverandøren og fjernvarmevirksomheden, reguleres ikke. Hvis det er aftalt, at
prisen er fastlåst i en periode under et givent fastlåst loft, vil eventuelle æn-
dringer i prisloftet ikke have betydning for den aftalte pris.
Det vil være muligt at opnå et forhøjet prisloft de første år mod en tilsvarende
sænkning af prisloftet de efterfølgende år. Dette skal indberettes til Forsy-
ningstilsynet, som efterfølgende skal godkende dette.
Fjernvarmevirksomheden har derudover mulighed for at få godkendt et indivi-
duelt prisloft i en periode, såfremt fjernvarmevirksomheden kan dokumentere,
at VE-prisloftet ikke er en relevant reference for det billigste alternative VE-ba-
serede varmeproduktionsanlæg i deres fjernvarmeområde.
Der forventes at blive udformet en overgangsordning for prisregulering, hvor
der for relevante eksisterende overskudsvarmeleverancer vil være mulighed
for at forblive på nuværende regler i en afgrænset periode.
Energistyrelsen vil kunne fastsætte prisloftet, indtil de lovgivningsmæssige
rammer for Forsyningstilsynet er fastsat.
Der er således en række fleksibilitetsmuligheder i prisloftet, som kan anvendes i det
enkelte projekt, bl.a. ift. hvordan prisloftet kan fastlåses i en periode, ligesom der er
visse muligheder for at få godkendt et individuelt prisloft.
Med den opfølgende aftale er det også besluttet, at udviklingen i udnyttelsen af
overskudsvarme monitoreres og afrapporteres til aftalepartierne. Energistyrelsen
forventer at udarbejde monitoreringen i 2023. Jeg bakker op om det, partierne den-
gang aftalte politisk, men hvis der på baggrund af Energistyrelsens arbejde viser
sig at være yderligere barrierer for en hensigtsmæssig udnyttelse af overskuds-
varme, vil jeg efterfølgende gerne indgå i en politisk drøftelse heraf.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2